

Kål er lidt af en vidundergrøntsag, hvis du spørger mig.
Det er super sundt, billigt, alsidigt (der er mange forskellige typer kål og de kan bruges til at lave alt fra salater til supper og mos til pizzabunde og meget meget andet) og så er de fleste kåltyper i sæson netop nu!
I dette indlæg har jeg samlet nogle af mine absolutte favoritter i ‘kålsalat’-kategorien – lækre i madpakken eller som tilbehør til aftensmaden (eller morgenmaden for den sags skyld!).
Udover opskrifterne i dette indlæg, finder du et vælg af kålopskrifter på bloggen – bare skriv ‘kål’ i søgefunktionen.
Hvis du interesserer dig for, hvorfor kål egentligt er så sundt, så kan du læse mere om nogle af sundhedsfordelene i indlægget ‘Viden om – kål‘.
Spidskål* – appelsin – granatæblekerner – saltmandler
1. Snit spidskålen fint (gerne på et mandolinjern) og overhæld med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag.
2. Fileter appelsinen.
3. Halver granatæblet og bank kernerne ud i en skål (bank med bagsiden af en grydeske på ‘bagsiden’ af granatæblet – på den måde kan du nemt banke kernerne ned i skålen).
4. Hak saltmandlerne groft.
5. Anret spidskålen og top med appelsinfileter, granatæblekerner og grofthakkede saltmandler (hvis salaten ikke skal spise straks, så vent med at tilsætte mandlerne til lige inden servering).
*Du kan også bruge hvidkål, rødkål eller fintsnittet rosenkål.
Spidskål* – appelsin – rød peberfrugt – tørrede dadler
1. Snit spidskålen fint (gerne på et mandolinjern) og overhæld med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag.
2. Fileter appelsinen.
3. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær i tynde strimler.
4. Udsten dadlerne og hak dem groft.
5. Vend spidskålen sammen med appelsinfileter, rød peberfrugt og grofthakkede dadler.
*Du kan også bruge hvidkål, rødkål eller fintsnittet rosenkål.
Spidskål* – blåbær – valnøddekerner – bredbladet persille
1. Snit spidskålen fint (gerne på et mandolinjern) og overhæld med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag.
2. Bræk valnødderne i mindre stykker (brug fingrene).
3. Hak persillen fint.
4. Vend spidskålen sammen med blåbær, valnøddekerner og persille (hvis salaten ikke skal spise straks, så vent med at tilsætte nødderne til lige inden servering).
*Du kan også bruge hvidkål, rødkål eller fintsnittet rosenkål.
Broccoli* – rød peberfrugt – blåbær – bredbladet persille
1. Del broccolien i små buketter og hak dem groft. Husk at bruge stokken også – skræl den evt. hvis den er grov og skær den i mundrette bidder. Overhæld kålen med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag. Masser gerne dressingen let ind i kålen – det mørner den og gør den blød(ere) og super lækker.
2. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær i tynde strimler.
3. Hak persillen fint.
4. Vend broccolisalaten sammen med rød peberfrugt, blåbær og persille.
*Du kan også bruge blomkål eller fintsnittet rosenkål.
Broccoli – rødløg – rosiner – tørristede pinjekerner
1. Del broccolien i små buketter og hak dem groft. Husk at bruge stokken også – skræl den evt. hvis den er grov og skær den i mundrette bidder. Overhæld kålen med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag. Masser gerne dressingen let ind i kålen – det mørner den og gør den blød(ere) og super lækker.
2. Pil rødløget og skær det i fine tern.
3. Vend broccolisalaten sammen med rødløg, rosiner og pinjekerner (hvis salaten ikke skal spise straks, så vent med at tilsætte kernerne samt evt. rosiner til lige inden servering).
TIP! Lidt sprødstegt bacon af god kvalitet eller kyllingeknas, smager fantastisk i denne salat!
Broccoli* – ærter – avocado – dild
1. Del broccolien i små buketter og hak dem groft. Husk at bruge stokken også – skræl den evt. hvis den er grov og skær den i mundrette bidder. Overhæld kålen med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag. Masser gerne dressingen let ind i kålen – det mørner den og gør den blød(ere) og super lækker.
2. Bælg ærterne (du kan også sagtens bruge frosne ærter (optøede)).
3. Halver avocadoen, fjern stenen og pil skallen af (det er super nemt at pille skallen af i stykker med fingrene). Skær avocadokødet i tern.
4. Hak dilden fint.
5. Vend broccolisalaten sammen med ærter og dild. Til sidst vendes avocadoternene forsigtigt i.
*Du kan også bruge blomkål eller fintsnittet rosenkål.
Broccoli* – mango – avocado – tørristede cashewnødder – koriander
1. Del broccolien i små buketter og hak dem groft. Husk at bruge stokken også – skræl den evt. hvis den er grov og skær den i mundrette bidder. Overhæld kålen med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag. Masser gerne dressingen let ind i kålen – det mørner den og gør den blød(ere) og super lækker.
2. Skræl mangoen og skær kødet fra stenen. Skær frugtkødet i tynde skrå skiver eller små tern.
3. Halver avocadoen, fjern stenen og pil skallen af (det er super nemt at pille skallen af i stykker med fingrene). Skær avocadokødet i tern.
4. Hak cashewnødderne groft.
5. Hak korianderen groft.
6. Vend broccolisalaten sammen med mango, cashewnødder og koriander. Til sidst vendes avocadoternene forsigtigt i. Hvis salaten ikke skal spise straks, så vent med at tilsætte nødderne til lige inden servering.
*Du kan også bruge blomkål eller fintsnittet rosenkål.
Blomkål – grillet peberfrugt – ærter – carryristede cashewnødder
1. Del blomkålet i små buketter og hak dem groft. Overhæld kålen med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag. Masser gerne dressingen let ind i kålen – det mørner den og gør den blød(ere) og super lækker.
2. Skær de grillede og flåede peberfrugter i tynde strimler.
3. Bælg ærterne (du kan også sagtens bruge frosne ærter (optøede)).
4. Rist lidt karrypulver af i ghee eller kokosolie uden smag. Tilsæt cashewnødder og rist nødderne over middel varme. Smag til med Himalayasalt. Lad nødderne køle af og hak dem evt. groft.
5. Vend blomkålssalaten sammen med grillet peberfrugt, ærter og karryristede cashewnødder (hvis salaten ikke skal spises straks, så vent med at tilsætte nødderne til lige inden servering).
Blomkål – ærter – cherrytomat – rødløg – pesto
1. Del blomkålet i små buketter og hak dem groft.
2. Bælg ærterne (du kan også sagtens bruge frosne ærter (optøede)).
3. Halver cherrytomaterne.
4. Pil rødløget og skær det i fine tern.
5. Bland grøntsagerne sammen og vend et par skefulde pesto i salaten – smag til med Himalayasalt og citronsaft, hvis nødvendigt.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.