

Der er visse kager, som jeg aldrig bliver træt af – brownie er en af dem!
Måske fordi, at man kan lave den i så mange lækre versioner (…og chokolade selvfølgelig – chokolade er altid en god grund til at elske noget!).
På bloggen finder du fx allerede opskriften på avocadobrownie (min ultimative favoritkage i nyere tid!) samt glutenfri brownie – men det skal ikke stå i vejen for, at du i dag får endnu en brownieopskrift (og helt sikkert også flere i fremtiden).
Dagens brownie består – udover en mørk og klæg chokoladedej – også af masser af lækkert knas i form af valnødder og lys chokolade *savle-savle-savle*.
Ny eBog om chokolade!
Jeg er ved at lægge sidste hånd på en ny eBog om chokolade!
Nærmere bestemt en bog om, hvorfor kakao og chokolade er så sundt og selvfølgelig med en masse lækre opskrifter, hvor de sunde ingredienser anvendes.
Hvis du vil have updates om bogen, kan du skrive dig op på denne liste – så skriver jeg til dig, når den er færdig.
Men det var noget med en opskrift på brownie med valnødder og lys chokolade, ikke? Den kommer her…
Til ca. 16 små stykker (et ovnfast fad á ca. 25 x 20 cm)
250g mørk chokolade
125g klaret smør
3 æg
200g kokospalmesukker
50g mandelmel (af blancherede mandler)
25g kakaopulver
½ tsk. Himalayasalt
100g valnødder
100g lys rå chokolade fx Ombar ’Coco Mylk’ (du kan sagtens bruge mørk chokolade i stedet)
1. Smelt den mørke chokolade og det klarede smør sammen i en lille kasserolle over meget lav varme – alternativt kan det også gøres over vandbad.
2. Pisk æggene og kokospalmesukkeret lyst, sejt og luftigt.
3. Når chokolade og smør er smeltet sammen og rørt blankt, vendes det i æggemassen.
4. Tilsæt mandelmel, kakaopulver og Himalayasalt og vend dejen godt sammen.
5. Hak valnødderne og den lyse chokolade groft og vend det i dejen.
6. Fordel dejen i et bagepapirsbeklædt ovnfast fad á ca. 25 x 20 cm.
7. Bag brownien i en forvarmet ovn på 160C i ca. 40-45 minutter.
8. Lad brownien køle helt af (den falder let sammen og sætter sig), inden den nydes.
9. Hvis du på nogen måde kan vente, så er kagen faktisk allerbedst efter en tur på køl eller frost…
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere opskrifter på lækre kager, tærter, m.m. uden gluten, mælk og hvidt sukker i min eBog ‘Kager, tærter og andet godt‘, som lige nu er sat ned med over 50%! Se mere her.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.