Kager – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Inspiration til din uge #8 http://www.sabinemurati.dk/inspiration-til-din-uge-8/ Sun, 30 Dec 2018 00:12:32 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4165 Jeg kommer nemt til at sidde fast i de samme retter og opskrifter uge efter uge – lækkert, men ikke super varieret og det kan godt blive lidt kedeligt.

Har du det på samme måde?

For at ryste posen lidt, vil jeg hver uge lave et inspirationsindlæg, hvor jeg finder 5 tidligere publicerede opskrifter frem fra gemmeren.

Læs med, hvis du er klar til at opdage nye favoritter!

Mandag
Gammeldags agurkesalat‘ – jeg elsker tilbehør, der kan peppe den almindelige (og måske til tider lidt kedelige?) hverdagsmad op og denne agurkesalat er en klassiker! Alt fra burgere til hotdogs, hakkebøffer, frikadeller, helstegt kylling/and/oksesteg, sandwiches, dips og dressinger kan peppes op med de syltede agurker.

Tirsdag
Kyllingesuppe med svampe og sesam‘ – klar kyllingesuppe med fuld skrue på smagen fra bl.a. citrongræs, ingefær og chiliflager! Virkeligt god og varmende suppe, når kulden bidder.

Onsdag
Salatwraps med laksesalat‘ – super lækker frokostanretning eller let aftensmad, når du trænger til masser af sprødt grønt og letfordøjeligt protein. Hvis du ikke kan få fat i grønne asparges, som bruges i salaten, kan de erstattes af finthakket rå broccoli eller rimeligt finthakkede blancherede grønne bønner.

Torsdag
Græskarrisotto‘ – grøntsagsrisotto er vildt lækkert og selvom min favorit ‘ris-type’ er blomkål, så er græskar også et virkeligt godt bud på en velegnet og yderst velsmagende grøntsag. Græskarrisottoen passer særligt godt til kalvekød, lam, fjerkræ, fisk og skaldyr.

Fredag
Klæg chokoladekage med sød kartoffel‘ – kompakt, klæg, mørk og intens chokoladekage med bare 8 ingredienser! Hvis du elsker en god chokoladekage, så er weekendhyggen hermed sikret…

Det var lidt blandede bolsjer til din maduge – jeg håber, at du har fået mod på at prøve et par nye opskrifter!

Anbefaling – hvis du kun skal lave én ny opskrift denne uge så vælg:

Kyllingesuppe med svampe og sesam‘ får denne uges anbefaling, da det er en nem, lækker og smagfuld suppe, der kan varme selv den mest forfrosne vinterkrop op, få stoppede næser til at løbe frit og ja – så mætter den selvfølgelig også godt takket være bl.a. fiberrige hvidkål!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Inspiration til din uge #7 http://www.sabinemurati.dk/inspiration-til-din-uge-7/ Sun, 23 Dec 2018 00:05:10 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4143 Jeg kommer nemt til at sidde fast i de samme retter og opskrifter uge efter uge – lækkert, men ikke super varieret og det kan godt blive lidt kedeligt.

Har du det på samme måde?

For at ryste posen lidt, vil jeg hver uge lave et inspirationsindlæg, hvor jeg finder 5 tidligere publicerede opskrifter frem fra gemmeren.

Læs med, hvis du er klar til at opdage nye favoritter!

Mandag
Risalamande – uden mælk‘ – 100% mejerifri risalamande lavet på ‘Risengrød – uden mælk‘ og kokosskum. Udover opskriften på risalamande, får du også opskriften på lækker hjemmelavet kirsebærsauce med granatæblesaft!

Tirsdag
Kalveleverpostej med ristede løg‘ – hvis du mangler lidt lækkert til julefrokostbordet, så sæt denne fantastisk lækre leverpostej med masser af sprøde ristede løg på bordet. Jeg når typisk slet ikke at anvende leverpostejen som pålæg, da jeg bare spiser den direkte fra fadet – SÅ god er den!

Onsdag
Laksesalat med kapers og rødløg‘ – endnu en lækkerbisken, som du ikke må snyde dig selv for på julefrokostbordet (eller som pålægssalat i madpakken resten af året). Laksesalaten er super simpel at lave og smager helt fænomenalt. Spis den fx på mandelvafler, rugbrød, knækbrød eller på en grøn salat – det hele fungerer!

Torsdag
Sprøde ovnristede BBQ kikærter‘ – nu hvor juledagene officielt er overstået, har du måske lyst til noget, der ikke smager af kanel og andefedt? Prøv disse sprøde kikærter, der er krydrede med BBQ krydderier! Kikærterne kan spises som snack, drysses på salater, supper, osv.

Fredag
Kransekage‘ – jeg kan spise kransekage året rundt, men det må selvfølgelig absolut ikke mangle til nytårsaften på mandag. Her får du lige et par opskrifter, du kan eksperimentere med i weekenden!

Det var lidt blandede bolsjer til din maduge – jeg håber, at du har fået mod på at prøve et par nye opskrifter!

Anbefaling – hvis du kun skal lave én ny opskrift denne uge så vælg:

Kalveleverpostej med ristede løg‘ – leverpostejen får denne uges anbefaling. Først og fremmest fordi, at den smager fantastisk, men i øvrigt også fordi, at jeg tager enhver lejlighed jeg kan få til at ‘promovere’ velsmagende indmad. Indmad er virkeligt sundt og desværre spiser de fleste af os slet ikke nok = en omgang leverpostej er oplagt for win på både smags- og sundhedsfronten!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Raw brownie med chokoladefrosting http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/ http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/#comments Fri, 26 Oct 2018 16:57:34 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4002 Jeg lavede denne brownie for første gang til min fødselsdag for 3 år siden – sikke dog tiden flyver!

Opskriften holder stadig max og er lige fantastisk hver gang, jeg laver den (det er i øvrigt også kagen, der igennem tiden har imponeret absolut flest mennesker ift. smag, at kagen er vegansk og ubagt!!!).

I den oprindelige browniedej anvendes mandler og ikke cashewnødder, som her. Den originale opskrift indeholder heller ikke kakaonibs, som jeg her har tilføjet for et lækkert og super sundt knasende twist.

Hvis du elsker chokolade (jeg kender kun ganske få (2), der ikke gør), så lover jeg dig, at du bliver begejstret for denne opskrift!

Til ca. 16 stykker brownie
Frosting
Den fede kokoscreme fra 2 ds. kokosmælk (á 400ml) – du kan læse mere om hvordan og hvorledes her (du skal ikke piske kokoscremen til skum, følg anvisningerne nedenfor)
300g mørk chokolade fx Vivani 92%
300g dadler (gerne Medjool), udstenede
1-2 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt
Brownie
300g valnødder
150g cashewnødder (du kan også bruge mandler)
600g dadler (gerne Medjool), udstenede
100g kakaopulver
1-2 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt
I øvrigt
200g valnødder
50g kakaonibs

Frosting
1. Varm den fede kokoscreme op til lige under kogepunktet i en gryde.
2. Tag den rygende varme kokosmælk af pladen og kom den mørke chokolade i.
3. Rør rundt i massen til du har en helt ensartet, fed og glat chokoladecreme.
4. Kombiner udstenede dadler, vanillepulver, Himalayasalt og chokoladecreme i en foodprocessor eller stærk blender og blend til din frosting er helt ensartet, fed og glat.
5. Dæk frostingen til og sæt den på køl imens brownien laves.
Brownie
1. I en foodprocessor eller stærk blender, blendes valnødder og cashewnødder sammen til et fint mel.
2. Tilsæt alle øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en glat, glinsende dej – det kan godt tage 10-15 minutter før dejen er helt som den skal være (dejen bliver meget fedtet, da olien nærmest trækkes ud af massen). Når dejen næsten smelter på tungen, er den klar (…der er ikke så meget at tage fejl af, så smag dig frem)
3. Fordel browniedejen i en kvadratisk form (18cmx18cm) evt. beklædt med bagepapir.
4. Pres dejen godt ned i formen – den skal være helt hård og kompakt.
Brownien samles
1. Fordel 200g valnødder og 50g kakaonibs over browniebunden og pres alt godt ned i overfladen.
2. Fordel nu den fede chokoladefrosting over kagen.
3. Kagen kan spises med det samme eller stilles på køl et par timer, inden den nydes.
4. Eventuelle rester kan opbevares i en lukket beholder på køl i 4-5 dage.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/feed/ 2
Peanutbutter cookies uden mel http://www.sabinemurati.dk/peanutbutter-cookies-uden-mel/ http://www.sabinemurati.dk/peanutbutter-cookies-uden-mel/#comments Fri, 12 Oct 2018 12:50:55 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3981 Lækre peanutbutter cookies – helt uden mel!

Der er naturligvis chokoladestykker i småkagerne, for vi ved jo alle sammen godt, at peanutbutter og chokolade er et match made in heaven *savle smiley*…

TIP! Hvis du af den ene eller anden grund undgår peanuts (eller bare gerne vil prøve noget nyt), så kan jeg varmt anbefale solsikkekernesmør. Det er lidt underligt, men solsikkekernesmør (lavet af ristede solsikkekerner) smager rigtig meget af peanuts og derfor er smørret oplagt at bruge til både søde og salte opskrifter, hvor peanutbutter ellers skulle have været brugt. Du kan være heldig at finde solsikkekernesmør i velassortede helsekostbutikker og ellers kan du nemt selv lave det derhjemme (husk at riste kernerne i ovnen først) – se hvordan her.

Til 12 chocolate chip cookies
250g creamy peanutbutter (eller andet nødde- eller kernesmør)
100g kokospalmesukker
1 æg
½-1 tsk. vanillepulver
80g mørk chokolade fx Vivani 92%
1-2 knsp. Himalayasalt

1. Hak den mørke chokolade mellemfint.
2. Rør æg og kokospalmesukker sammen til en lys og sej ‘æggesnaps’ – du behøver ikke en håndmixer, jeg plejer fx bare at mixe med en grydeske.
3. Tilsæt peanutbutter, vanillepulver og Himalayasalt og rør ingredienserne sammen til en ensartet og klumpefri dej.
4. Vend chokoladen i dejen.
5. Dejen skal være fast, sej og trilbar.
6. Tril/form 12 lige store kugler af dejen (kuglerne skal være større end den typiske daddelkugle, men mindre end en golfbold) og læg dem på en bagepapirsbeklædt (dette bagepapir indeholder ikke polyfluorerende stoffer) bageplade (småkagerne skal presses flade og flyder desuden også lidt ud, så læg dem ikke for tæt).
7. Pres nu kuglerne flade til ca. ½ cm tykke cookies – det nemmeste er at bruge en flad hånd til formålet.
8. Bag kagerne i en forvarmet ovn på 160C i 20-30 minutter afhængigt af, hvordan du foretrækker dem.
20 minutter – bløde cookies.
25 minutter – chewy cookies med halvsprøde kanter.
30 minutter – næsten gennemsprøde cookies, måske med lidt chewy midte.
Personligt foretrækker jeg et sted mellem de 25 og 30 minutter – vær obs på, at småkagerne bliver hårdere i takt med, at de køler af. Så selvom småkagerne er bløde for tryk, når du tager dem ud af ovnen, skal du regne med, at de bliver fastere og mere hårde, når de er kølet af.
9. Lad småkagerne køle helt af på pladen eller på en rist.
10. De afkølede cookies opbevares bedst i en lukket kagedåse, hvor holdbarheden vil være en lille uges tid.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
http://www.sabinemurati.dk/peanutbutter-cookies-uden-mel/feed/ 3
Græskarpandekager http://www.sabinemurati.dk/graeskarpandekager/ Sun, 07 Oct 2018 14:29:47 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3971 Små, tykke og svampede pandekager, som smager fantastisk – og så indeholder de til og med også en grøntsag!

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er altså god nok.

Græskarpandekagerne kan spise både lune og kolde og fungerer fint som både morgenmad, snack eller dessert!

TIP! Hvis du er vild med kanel, så tilsæt stødt kanel (1-2 tsk.) til dejen – du kan også udelade de forskellige krydderier og tilsætte et par teskefulde ‘Pumpkin Pie Spice‘, som indeholder lidt af det hele (…og passer perfekt til alt sødt med græskar, søde kartofler og æbler).

Til ca. 14 små pandekager 

2 dl græskarmos (jeg foretrækker bagt, most hokkaidogræskar)
6 æg
20g fedtreduceret mandelmel eller kokosfibre
2 tsk. stødt kardemomme
½-1 tsk. vanillepulver
Klaret smør eller kokosolie u. smag til stegning
Knas efter ønske fx 
daddelsirup, kakaonibs, pekannødder, frysetørret havtorn (hvis du ikke kan få fat i stykker af havtorn, kan du bruge havtornpulver i stedet – det er lækkert som syrligt drys!)

1. Kombiner alle ingredienser i en blender eller foodprocessor og blend sammen til en klumpefri dej.
2. Steg pandekagerne i klaret smør eller kokosolie – størrelsen skal være som amerikanske pandekager.
3. Server pandekagerne med dine foretrukne toppings – daddelsirup, kakaonibs, pekannødder og havtorn er en super lækker kombination!

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Æbletærte med kanelcreme http://www.sabinemurati.dk/aebletaerte-med-kanelcreme/ Fri, 07 Sep 2018 16:33:17 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1557 Så er det igen blevet sæson for æbler og det betyder lækre æbleopskrifter!

Du finder allerede lidt forskelligt på bloggen fx bagte æbler med mandelfyld, æblenachos, æblepinde med chokolade og knas, æbleroser, æblemonstre, tebirkes med æbleremonce, rosenkålssalat med æble og lakrids, æbleketchup med lakrids og vanille og en af mine absolutte yndlingstærter…

Æbletærte med saltkaramelcreme – yuuuuuuuum!

Tærten smager fantastisk og så er den uendeligt smuk (i min optik i alle fald). At den faktisk heller ikke er svær at lave, er en bonus og derfor fortjener den at komme på bloggen igen – dog i en lidt anden version i dag.

Saltkaramelcremen er nemlig byttet ud med et af de helt klassiske smagsmatch for æbler – kanel (og kardemomme). Hvis du er til lakrids og æble (som også er en virkeligt lækker smagskombi), så kan du prøve at komme lakridspulver i daddelcremen i stedet for kanel.

OBS! I opskriften bruges fedtreduceret mandelmel eller kokosfibre. Fedtreduceret mel er mere fiberholdigt og har helt andre bageegenskaber end almindeligt malet mandelmel eller revet kokosmel. Fedtreduceret mandelmel og kokosfibre kan altså IKKE erstattes af almindeligt malet mandelmel og almindeligt revet kokosmel.

Til 1 tærte á ca. 23 cm i dia. – nok til 6-8 personer
Dej
140g mandelmel
40g fedtreduceret mandelmel eller kokosfibre
40g ghee eller klaret smør, smeltet
2 spsk. ahornsirup
1 æg
2 knsp. Himalayasalt
Kanelcreme
250g Medjool dadler, udstenede
40g cashewsmør (du kan nemt lave dit nøddesmør selv – sådan gør du)
Saften af en appelsin
4 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. vanillepulver

2 knsp. Himalayasalt
I øvrigt
2 store æbler
1-2 spsk ahornsirup

Kanelcreme
1. Overhæld de udstenede dadler med kogende vand, så det dækker.
2. Lad dadlerne stå i 15-30 minutter.
3. Dræn dadlerne (du kan gemme iblødsætningsvandet – det bliver brunt og sødt – til fx bagværk, grød, chai latte, osv.).
4. Blend dadler, mandelsmør, appelsinsaft og krydderier til en fed og blød creme.
5. Smag kanelcremen til.
Dej
1. Rør mandelmel, fedtreduceret mandelmel og Himalayasalt sammen.
2. Tilsæt smeltet ghee (gem et par dråber til at pensle tærtefadet) og ahornsirup og rør godt rundt.
3. Pisk ægget sammen og tilsæt det dejen, saml nu dejen i en kugle.
4. Pensl et tærtefad med en dia. på ca. 23 cm med ganske lidt ghee og fordel nu dejen i fadet. Brug fingrene til at presse dejen rundt i fadet og jævnt op ad kanterne.
5. Når tærtedejen er jævnt og fint fordelt i fadet, fyldes tærtebunden med kanelcreme.
I øvrigt
1. Skær æblerne over på hver side af kernehuset (ligesom hvis du på helt almindelig vis skulle skære et æble halvt over, her skærer du bare på hver side af kernehuset, så du har to halve æbler i hele stykker uden stilk og kernehus).
2. Skær de halve æbler i ultra ultra tynde skiver – brug gerne et mandolinjern.
Tærten samles og bages
1. Den rå tærtebund er allerede fyldt med kanelcreme og det er nu tid til at arrangere de tynde æbleskiver.
2. Start ude langs tærtekanten og stik æbleskiverne ned hele vejen rundt.
3. Stik æbleskiverne rimeligt lodret ned, men med en lille hældning ud mod tærtekanten – på den måde er der plads til mange æbleskiver.
4. Forsæt rundt og rundt og rundt ind mod midten med at arrangere de tynde æbleskiver som rosenblade.
5. Hvis du synes, at min beskrivelse lyder abstrakt, så gå fx på Youtube og søg på ‘how to make a rose apple pie’ eller ‘how to make a french rose apple pie’ – der kan du finde en video, der kan give dig en visuel gennemgang.
6. Når du når ind til midten, vil der være dannet et ‘hul’, der ikke kan dækkes af de tynde æbleskiver. Skær et lille stykke æble i en rund cirkel og læg det på ‘hullet’.
7. Bag tærten i en forvarmet ovn på 160C.
8. Når tærten har bagt i 45 minutter tages den ud af ovnen og pensles forsigtigt med 1-2 spsk. ahornsirup.
9. Stil tærten tilbage i ovnen og bag den endnu 15 minutter.
10. Tag tærten ud af ovnen og lad den køle af ved stuetemperatur inden den serveres – skær kagen med en meget skarp kniv, for bedst muligt at bevare det flotte mønster uden at ‘trække’ det fra hinanden.
11. Tærten kan evt. serveres med bananis, vanilleis, en klat kokosyoghurt eller kokosskum.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kanelvafler http://www.sabinemurati.dk/kanelvafler-2/ Wed, 29 Aug 2018 12:25:32 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3927 Disse vafler er en videreudvikling af min opskrift på kartoffelpandekager (super lækre ‘salte’ pandekager!).

Da kartofler jo er rimeligt smagsneutrale, ville jeg se om opskriften kunne omdannes til en ‘sød’ version med varme krydderier som kanel og kardemomme. Det kunne den sagtens!

Dejen fungerer dog – modsat den originale opskrift – bedst, når den bages som vafler. og ikke som pandekager.

Således – kanelvafler!

Da vaflerne blot er sødet let med kokospalmesukker, kan du med fordel servere dem med søde toppings som fx ahornsirup, sød frugt, osv.

Vaflerne er dog også rigtig lækre med spejlæg eller røræg (+ avocado og ahornsirup (det lyder måske underligt, men stol på mig – det er en LÆX kombination!).

6-8 tykke vafler

400g kogte moste kartofler
5 æg
1 dl kokosmælk
60g mandelmel (af blancherede mandler)
50g kokospalmesukker
2-3 tsk. stødt kanel
2 tsk. stødt kardemomme
½-1 tsk. vanillepulver
½ tsk. Himalayasalt
Klaret smør, ghee eller kokosolie uden smag til stegning
Toppings efter ønske – fx ahornsirup, friske figner og kokoschips

1. Mos de kogte kartofler sammen – jo finere og mindre rustik mos, jo bedre.
2. Rør de moste kartofler sammen med æg og kokosmælk.
3. Rør de tørre ingredienser sammen med de våde.
4. Bag dejen i et smurt vaffeljern efter producentens anvisning (beregn ca. 3 spsk. dej pr. vaffel).
5. Server vaflerne toppet med ahornsirup, frisk frugt, nødder eller hvad du ellers har lyst til (frugtbaseret is er fx også rigtig lækkert eller hvad med en klat kokosskum?).
6. Opbevar vaflerne i en lukket beholder på køl i op til 3 dage.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Glutenfrie kakaomuffins http://www.sabinemurati.dk/glutenfrie-kakaomuffins/ Sat, 18 Aug 2018 04:35:47 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3898 Lette, luftige og saftige kakaomuffins lavet af bare 7 ingredienser!

Kagerne er hurtige at bikse sammen, men egner sig også fortrinligt som ‘back up’ i fryseren, til når den søde tand – eller de uventede gæster – pludseligt dukker op.

Du kan toppe de færdigbagte (stuetempererede) muffins med frosting – fx:

kokosskum
kakaoskum
chokoladecreme
blåbærfrosting
jordbærcreme
græskarfrosting
saltet karamelcreme
crunchy hasselnøddecreme

TIP! Du kan erstatte noget af ahornsiruppen med kokosmælk – gram for gram – hvis du ønsker mindre søde muffins. For (forsat) optimal smag vil jeg anbefale, at du max erstatter 100g sirup med kokosmælk.

Til 12 muffins
70g kokosfibre (kokosfibre er et fedtreduceret mel, som IKKE kan erstattes af almindeligt revet kokosmel – det kan dog fint erstattes af andre fedtreducerede meltyper fx fedtreduceret mandelmel)
50g kakaopulver
100g klaret smør, smeltet
300g ahornsirup
8 æg
1 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt

1. Bland de tørre ingredienser sammen og tilsæt dernæst de våde.
2. Pisk dejen godt igennem med en håndmixer – der må ikke være klumper i dejen.
3. Lad dejen stå et par minutter, hvorefter den piskes igennem en sidste gang.
4. Fordel dejen i 12 muffinforme – du opnår det bedste resultat ved at bage i metal muffinpander beklædt med papirforme.
5. Bag kagerne i en forvarmet ovn på 175C i ca. 20-30 minutter.
6. Kagerne er færdige, når de føles ‘faste for tryk’ og en tandstik kan stikkes ned i kagens midte, uden at der hænger dej ved, når den trækkes op.
7. De færdigbagte muffins (afkølede og uden evt. frosting) kan opbevares på køl i 3-4 dage eller de kan fryses ned for en holdbarhed på flere måneder.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kokossandkage med citron http://www.sabinemurati.dk/kokossandkage-med-citron/ Fri, 10 Aug 2018 00:00:10 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3881 Dette kunne godt være en hvedemelsbaseret kage! Og endda så meget, at jeg tvivler på, at nogen vil opdage, at det ikke er det (…det er altså lidt vildt for en kornfri kage, hvis du skulle være i tvivl).

Kagen er tung og klæg, men alligevel også luftig og let, med en mild og lækker smag af kokos samt en frisk syrlighed fra citronsaft- og skal.

Et absolut must try, hvis du normalt sætter pris på en god sandkage!

Til 1 randform eller springform
100g kokosfibre (fedtreduceret kokosmel – IKKE almindeligt revet kokosmel)
75g revet kokosmel
200g kokosmælk
250g ahornsirup
6 æg
1½ dl citronsaft (saften af ca. 4 citroner)
Fintrevet skal af 1 økologisk citron

1. Bland kokosfibre og revet kokosmel sammen.
2. Tilsæt kokosmælk, ahornsirup, æg, citronsaft og fintrevet citronskal og pisk dejen godt igennem.
3. Lad dejen stå et par minutter og pisk den igennem igen – der må ikke være klumper.
4. Smør en randform med lidt klaret smør og drys efterfølgende med lidt revet kokosmel – dette får kagen til at slippe formen nemmere. Alternativt kan du også bruge en bagepapirsbeklædt springform.
5. Hæld dejen op i formen.
6. Bag kagen i en forvarmet ovn på 175C i ca. 90 minutter.
7. Kagen er færdig, når overfladen er fast og en tandstik kan stikkes ned i kagen, uden at der hænger dej ved, når den trækkes op.
8. Opbevar kagen på køl i op til en uges tid eller frys den ned i passende stykker til senere brug.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Squash i lange baner http://www.sabinemurati.dk/squash-i-lange-baner/ Wed, 25 Jul 2018 14:39:04 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3800 Squash er en herlig grøntsag – relativt mild og smagsneutral, billig og stort set altid nem at få fat på.

Sidstnævnte er i hvert fald tilfældet lige nu, hvor mange oplever overflod af squash fra egne planter.

Jeg kan dog se rundt omkring, at det er svært at få brugt de lækre squash til andet end kage (squashkage er folk derfor lidt trætte af), så jeg har samlet lidt andre opskrifter og idéer til anvendelse i dette indlæg.

I dag får du udover en masse idéer til anvendelse samt en række links til opskrifter også disse 5 velsmagende opskrifter, hvor squash spiller hovedrollen:
Faux kartoffelsuppe
Squashklatter
Ratatouille med tørrede abrikoser
Pandestegt squash – nemt hverdagstilbehør
Squashkage med dadler, appelsinskal og kanel

Husk, at du kan hente meget mere inspiration til grøntsager generelt i Facebookgruppen ‘Spis flere grøntsager – grøn inspiration til en sundere hverdag’  – du finder gruppen her

Faux kartoffelsuppe

Forret til 4 pers. eller hovedret til 2 pers.
800g squash, renset vægt
300g løg, renset vægt
1 fed hvidløg
Den fede kokoscreme af 1 ds. (400 ml) køleskabskold kokosmælk
Smag til med citronsaft og rigelige mængder Himalayasalt og sort peber
Olivenolie til stegning

1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Pil hvidløgsfedet og skær det i fine tern.
3. Steg løg og hvidløg af i olivenolie.
4. Skræl squashene og skær dem i tern.
5. Tilsæt squash til løgblandingen.
6. Lad nu løg og squash stege til alt er mørt og blødt.
7. Tilsæt den fede kokoscreme og rør rundt.
8. Tag gryden af varmen og blend suppen glat og cremet med en stavblender.
9. Smag til.
10. Hvis du vil have suppen lidt tykkere, kan du lade den stå og simre let over laveste varme.
11. Server fx med saltmandler, ovnristede kikærter, bacon eller kyllingeknas (hvis forret) eller med protein efter ønske (hvis hovedret).

Squashklatter

Squashklatterne steges som små pandekager og spises med fx en lækker mayodip, salat og grønt tilbehør til.

Til 2 personer + mulighed for rester til madpakken
3 squash (600g renset vægt)
Himalayasalt
4 æg
6-8 spsk. fedtreduceret sesammel (du kan også bruge fedtreduceret mandelmel eller kokosfibre)
Sort peber
Klaret smør til stegning

1. Riv squashene groft på et rivejern.
2. Drys de revne squash med Himalayasalt og stil dem til side i ca. 30 minutter (saltet trækker væske ud af squashen).
3. Knug squashen omhyggeligt for væske.
4. Rør squash, æg, og sesammel sammen til en lind dej.
5. Krydr med lidt sort peber.
6. Steg dejen i små klatter i rigeligt klaret smør over middel varme.

Ratatouille med tørrede abrikoser

Tilbehør til 4 personer
2 løg (300g)
2 røde eller gule peberfrugter
1 squash (200g)
10-15 tørrede, usvovlede, abrikoser
1 ds. cherrytomater i egen juice á 400 ml
Smag til med Himalayasalt, sort peber, chilipulver og citronsaft
Olivenolie til stegning

1. Pil løgene, halver dem og skær dem i skiver.
2. Svits løgene af i olivenolie.
3. Halver peberfrugterne og fjern stilk, frø og frøstole. Skær peberfrugterne i strimler.
4. Halver squashen på langs og skær den i ca. ½ cm tykke skiver.
5. Abrikoserne skæres i kvarte.
6. Tilsæt peberfrugt, squash, abrikoser og dåsetomater til løgene.
7. Lad retten simre i 45-60min over lav/middel varme – omrør ofte, så det ikke brænder på.
8. Når ratatouillen er blevet fed og lækker i konsistensen smages den til.
9. Server som tilbehør til grillet kød, ovnstegt kylling eller fisk, æggeretter og vegetardeller – det smager faktisk bare godt til det meste (også koldt!).

Pandestegt squash – nemt hverdagstilbehør

Det er næsten ikke en opskrift, men du får den alligevel, da det er en af mine ‘nemme favoritter’ i hverdagen.

Beregn 1-2 squash pr. pers. afhængigt af øvrigt tilbehør
Beregn 1 løg (ca. 150g pr. pers.)
Krydderier efter ønske – jeg er glad for kombinationen af Himalayasalt, sort peber, hvidløgspulver og chiliflager
Citron- eller limesaft
Olivenolie til stegning

1. Pil løgene, halver dem og skær dem i rimeligt tynde skiver.
2. Svits løgene af i olivenolie.
3. Skær squashene i ca. ½ cm (eller lidt tykkere) skiver – gerne på skrå.
4. Skær hver skive over på midten (på langs).
5. Steg squashstykkerne sammen med løgene og smag til med dine foretrukne krydderier.
5. Når squashstykkerne har en ønsket konsistens/tekstur (jeg kan godt lide, at der forsat er lidt bid), tages de af varmen og dryppes med citron- eller limesaft. Nemt!

Squashkage med dadler, appelsinskal og kanel

Til 1 springform
300g mandelmel (af blancherede mandler)
125g ahornsirup
50g mild olivenolie
1 æg
325g groftrevet squash
100g udstenede dadler, gerne Medjool
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. vanillepulver
Fintrevet skal af 1 økologisk appelsin

1. Hak dadlerne fint.
2. Rør alle ingredienserne sammen.
3. Fordel dejen i en bagepapirsbeklædt springform og bag kagen i en forvarmet ovn på 130C varmluft i ca. 90 minutter.
4. Sluk for ovnen, men lad kagen stå på eftervarmen.
5. Spis kagen lun eller kold.
6. Kagen kan opbevares 3-4 dage på køl eller fryses ned for endnu længere holdbarhed.

Idéer til hvordan du får sneget endnu mere squash ind i hverdagen

Revet squash – brug fx i kødsauce og gryderetter, kødboller og frikadeller, omeletter og æggemuffins, tærter, brød og boller, kager, havregrød, pesto (tilsæt fx en revet squash til en af disse opskrifter (husk at blende squashen med, så pestoen bliver cremet) – du opdager ikke rigtig at squashen er der og du får en større portion pesto = WIN!).

Squash i tern – brug fx i kødsauce og gryderetter, stir frys, supper, hurtigt ‘pandebix’ med fx løg og peberfrugt, tærter.

Squash som lasagneplader – du kender sikkert allerede idéen med tynde skiver af squash, som lasagneplader? Jeg synes dog, at det kan blive lidt vandet, når de anvendes rå. Jeg steger derfor altid skiverne først og lader dem dryppe godt af på køkkenrulle, inden jeg anvender dem.

Squash som erstatning for pasta – du finder masser eksempler på spiralizet og strimlet squash i de forskellige links nedenfor. Husk at skrælle squashene inden du spiralizer/strimler dem, hvis du ønsker så ‘naturtro’ et pasta-feel som muligt!

Squash generelt – brug fx i juicer og smoothies, i nicecream, bagte og fyldte med kød, ris eller bælgfrugter, skåret ud som fritter og vendt i mel/rasp, krydderier og bagt i ovnen (jeg har god erfaring med en blanding af fedtreduceret sesammel og sesamfrø – fritterne bliver ikke sprøde, men super lækre alligevel), skær dem i tynde skiver og bag dem som chips, som erstatning for agurk i salater og tzatziki, som gnavegrønt (i stave eller skiver – gerne med hummus eller anden lækker dip til), osv.

Har du et tips til lækre måder at servere squash på? Del gerne i en kommentar nedenfor!

Her får du en liste med alle de opskrifter på bloggen, som indeholder squash – måske du kan finde ny inspiration til anvendelse?
Cremet squashetti med persille
Chorizokødboller med squashetti
Fyldte squash med cashewfraiche
Bagte squash med ostesauce
Squashetti med kyllingekødsauce
Kødsauce med grøn båndpasta
Salatskåle med spicy kalvebix
Cremet kødsauce med kalkun
Rejecocktail med mangodressing
Pulled balsamico beef
Grøn juice med grønkål og ananas
Salattacos med lam og melonsalsa
Kålgryde med ingefær og lime
Grøn chokoladekage
Ovnbagte kødboller i tomatsauce
Salat med kødstrimler og tahindressing

Kunne du li’ opskrifterne?