Konfekt og knas – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Inspiration til din uge #6 http://www.sabinemurati.dk/inspiration-til-din-uge-6/ Sun, 16 Dec 2018 09:02:17 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4129 Jeg kommer nemt til at sidde fast i de samme retter og opskrifter uge efter uge – lækkert, men ikke super varieret og det kan godt blive lidt kedeligt.

Har du det på samme måde?

For at ryste posen lidt, vil jeg hver uge lave et inspirationsindlæg, hvor jeg finder 5 tidligere publicerede opskrifter frem fra gemmeren.

Læs med, hvis du er klar til at opdage nye favoritter!

Mandag
Risengrød – uden mælk‘ – ingen december uden risengrød! Selvom du måske ikke spiser mejeriprodukter, kan du sagtens lave en virkeligt velsmagende risengrød alligevel. Denne grød er lavet på mandelmælk og smagt til med både sødt, salt og surt for at komme så tæt som muligt på den helt autentiske (mejeribaserede) risengrødssmag – mums!

Tirsdag
Granatæblesmoothie med bær‘ – giv kroppen et ordentligt skud antioxidanter med denne bærrige smoothie. Så har du lidt ekstra krudt at stå imod med, når julestressen (og diverse vira) banker på døren i løbet af december måned.

Onsdag
Fiberrige kokosboller‘ – lækre boller med en svampet, smidig krumme og en dejlig mild smag af kokos. Bollerne kan både laves i en ‘neutral’ samt søde og salte versioner afhængig af, hvad du lige har lyst til.

Torsdag
Blød chokoladefudge med mandler‘ – dekadent og helt igennem fantastisk konfekt lavet af bare 3 ingredienser!

Fredag
Langtidssimrede kæber med mos‘ – vinteren er sæson for simremad og en af mine absolutte favoritudskæringer til formålet er kæber! Hvis du er til smørmørt og smagfuldt kød, så prøv denne ret – perfekt, hvis du vil forkæle dig selv og familien med en lækker middag i weekenden, hvor du formentlig har lidt bedre tid i køkkenet end til hverdag.

Det var lidt blandede bolsjer til din maduge – jeg håber, at du har fået mod på at prøve et par nye opskrifter!

Anbefaling – hvis du kun skal lave én ny opskrift denne uge så vælg:

Risengrød – uden mælk‘ får denne uges anbefaling, da ingen december bør passere uden minimum en portion risengrød på menuen!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Marcipanæg med gul blomme http://www.sabinemurati.dk/marcipanaeg-med-gul-blomme/ Wed, 28 Mar 2018 12:54:38 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3139 Dette er påskeægget du (eller påskeharen) hiver frem, når børn og barnlige sjæle (eller voksne og meget alvorlige mennesker, der dog sætter pris på en god detalje), skal imponeres.

’Æggehviden’ er lavet af god hjemmelavet marcipan og ’æggeblommen’ af en velsmagende mango-kokosblanding – ingen farvestoffer eller kunstig kemi, bare få gode ingredienser!

Til 4 æg på størrelse med små hønseæg
200g marcipan (jeg har samlet mine fire bedste opskrifter her – alle kan anvendes, vælg selv)
25g tørret mango
3 tsk. revet kokosmel
1-2 tsk. ahornsirup
1-2 knsp. stødt gurkemeje
Et dryp citronsaft
150g mørk chokolade til overtræk

1. Læg den tørrede mango i en lille varmefast skål og dæk frugten med kogende vand.
2. Lad frugten stå i blød i 15-30 minutter.
3. Dræn frugten og smid iblødsætningsvandet ud.
4. Hak den udblødte mango fint.
5. Rør finthakket mango sammen med kokosmel, ahornsirup, gurkemeje og et dryp citronsaft.
6. Smag massen til – den skal gerne være let syrlig og sød.
7. Del marcipanen i fire klumper og rul hver klump ud mellem to stykker bagepapir – hver klump skal rulles ud til størrelsen på en knyttet hånd.
8. Læg en klump mangofyld på midten af hvert ’marcipanark’ og fold enderne sammen om fyldet.
9. Form forsigtigt marcipanklumpen til formen af et æg (eller en rund kugle).
10. Læg æggene på en bagepapirsbeklædt tallerken og sæt dem på køl et par timer.
11. Smelt den mørke chokolade over meget lav varme i en lille kasserolle eller alternativt over vandbad.
12. Overtræk de køleskabskolde æg med chokolade og læg dem tilbage på den bagepapirsbeklædte tallerken.*
13. Stil æggene på køl igen, indtil chokoladen er stivnet.
14. Opbevar æggene på køl i en lukket beholder, hvor holdbarheden vil være 3-5 dage.

*TIP! Bland tørret frugt og nødder i den overskydende overtrækschokolade og spred det ud på en bagepapirsbeklædt tallerken eller fordel massen i små papirforme. Lad chokoladen størkne på køl.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kakaokugler med rosenvand http://www.sabinemurati.dk/kakaokugler-med-rosenvand/ Wed, 07 Mar 2018 13:01:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2929 Daddelkugler med et fantatisk smagsmæssigt samspil mellem intens kakao, søde dadler, bitre valnødder og aromatisk rosenvand – samlet i en lille mundret godbid, der nærmest smelter på tungen.

Det er guf!

TIP! Køb rosenvand i din lokale grønthandler eller helsekostbutik (sidsnævnte har som regel økologisk, men førstnævnte måske mere autentiske og smagsraffinerede produkter).

Til maaaange kugler
150g valnødder
75g mandler
300g dadler – gerne Medjool – udstenede
50g kakaopulver + ekstra til at trille i
1-2 spsk. rosenvand eller mere efter smag
1 tsk. vanillepulver
1 knsp. Himalayasalt

1. Blend valnødder og mandler til et fint mel i en foodprocessor eller stærk blender.
2. Tilsæt alle øvrige ingredienser og blend til en helt ensartet, klistret og ‘fedtglinsende’ dej – det kan godt tage 5-10 minutter. Når dejen begynder at glinse, er det tegn på, at olien er trukket ud af nødderne og når massen når til det stadie, smelter den nærmest på tungen (og det selvom, at den hverken indeholder tilsat fedtstof, chokolade eller i øvrigt er bagt).
3. Virker dejen for våd, kan du tilsætte lidt mere kakaopulver.
4. Smag daddelmassen til.
5. Form daddelmassen til små mundrette kugler og tril dem i kakaopulver.
6. De færdige kakaokugler kan opbevares i en lukket beholder på køl i 1-2 uger eller fryses ned.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Romkugler lavet på tørret frugt http://www.sabinemurati.dk/romkugler-lavet-paa-toerret-frugt/ Wed, 28 Feb 2018 13:38:16 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1550 Jeg tror aldrig, at jeg har mødt nogen, som ikke kunne lide romkugler – det er bare en klassiker, som alle er vilde med.

Og heldigvis er det utroligt nemt at lave dem selv og i forskellige versioner.

Modsat bagerens ‘alt-godt-der-ikke-blev-solgt-i-går’-romkugler, så består disse primært af næringsrig tørret frugt, nødder og krydderier. Altså et lidt sundere take på kageklassikeren.

Ingredienslisten virker måske lidt lang, men stol på mig, når jeg siger, at det er hver en anstrengelse/anskaffelse værd at følge opskriften til punkt og prikke. Som en sand romkugleelsker og connoisseur, så vil jeg vove at påstå at dette er den perfekte opskrift på ‘tørret-frugt-og-nøddebaserede-romkugler’ og alle ingredienserne skal helst være med for det bedste resultat – det gør en forskel med de forskellige typer tørret frugt og nødder (samt tørristning af nødderne) for den samlede (og helt perfekte) smag.

TIP! Hvis du af en eller anden grund ikke vil putte rom i dine kugler, så kan jeg afsløre, at jeg sjældent når til det step i processen – jeg synes, at de smager ligeså godt bare med stærk kaffe i og at de faktisk får den rigtige romkuglesmag alligevel. Kuglerne kan altså sagtens laves uden rom, hvilket også kan være en fordel, hvis børn skal spise med.

Til ca. 30-40 romkugler i størrelse mundhaps!
200g tørrede figner, uden den hårde stilk
200g tørrede dadler, udstenede
100g rosiner
100g mandler, tørristede
50g pekannødder, tørristede
50g hasselnødder, tørristede
100g revet kokosmel
50g kokosolie uden smag
75g kakaopulver
3 dl stærk kaffe
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. vanillepulver
½ tsk. Himalayasalt
Smag til med rom (kan udelades)
Revet kokosmel til at trille romkuglerne i

1. Klip figner og dadler i mindre bidder, læg dem i en varmefast skål eller gryde og overhæld dem med kogende vand (de skal akkurat dækkes).
2. Efter 10-15 minutter drænes frugten – gem iblødsætningsvandet til at lave kaffe på (kun relevant hvis instant).
3. Lav kaffen – hvis du bruger instantkaffe, så bland det op med iblødsætningsvandet fra de tørrede frugter.
4. Kombiner alle ingredienser i en foodprocessor og blend til en ensartet masse.
5. Smag romkuglemassen til og stil den på køl i min. 3 timer, hvorefter den nemt kan formes til mundrette kugler.
6. Tril kuglerne i revet kokosmel.
7. Romkuglerne kan holde sig et par uger på køl i en lukket beholder, eller de kan fryses ned for en holdbarhed på flere måneder.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Calciumrige choko-sesamkugler http://www.sabinemurati.dk/calciumrige-choko-sesamkugler/ Wed, 07 Feb 2018 14:39:54 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2666 En af de største myter, når man spiser ‘anderledes’ er, at man ikke kan få tilstrækkeligt calcium/kalk, når man ikke spiser mejeriprodukter.

Der kan være mange grunde til, at man udelader eller begrænser mejeriprodukter, men faktum er, at der er uendeligt mange andre måder at få calcium på end bare mælk og mejeriprodukter i en velsammensat og varieret kost.

Der er gode vegetabilske og animalske kilder, der – udover calcium – også indeholder en masse andre mineraler og sporstoffer, som alle er essentielle for sunde og stærke knogler. Stærke knogler handler nemlig ikke bare om tilstrækkeligt calcium – langt fra, faktisk.

Jeg er ved at skrive et indlæg med titlen ‘Sunde knogler uden mælk’, som rammer bloggen snart.

Der snakker jeg meget mere om alle nuancerne ift. calcium og knogler, mineraler og vitaminer i øvrigt, hvor calcium findes, lidt om biooptagelighed/tilgængelighed, hvad du skal spise/tage for at bygge sunde knogler, osv.

I dag vil jeg egentligt bare dele opskriften på nogle super lækre calciumholdige choko-sesamkugler med dig.

Jeg har regnet lidt på calciumindholdet af sesamkuglerne og hver kugle (hvis du laver 35 kugler af portionen) indeholder små 60mg calcium (helt præcist 59,81mg) + selvfølgelig en masse andre mineraler, vitaminer, kostfibre, osv. (myndighederne anbefaler, at voksne indtager 800mg/dag og børn (afhængigt af alder) 600-900mg/dag).

Ikke dårligt for en (i sin essens) daddelkugle, vel? Spis kuglerne som alternativ til slik, kage og snacks, men hav naturligvis stadig in mente, at kuglerne indeholder masser af energi og derfor bør spises i moderation.

TIP! I opskriften har jeg brugt daddelmasse. Daddelmasse består af sammenblendede dadler og sælges typisk i 1 kgs blokke hos din lokale grønthandler – super nemt at anvende, da det i princippet bare kan æltes sammen med øvrige ingredienser i hånden og også smart, hvis din foodprocessor/blender ikke er så glad for at blende hele dadler.

Til 30-35 mundrette kugler

400g daddelmasse
200g cremet tahin uden salt (ikke grove varianter á la Urtekrams – brug en helt cremet)
75g kakaopulver
1/4 tsk. Himalayasalt
100g sesamfrø, tørristede

1. Findel daddelmassen lidt med fingrene.
2. Kombiner daddelmasse, tahin, kakaopulver og Himalayasalt i en foodprocessor eller stærk blender og blend ingredienserne sammen til en ensartet daddelkuglemasse.
3. Smag massen til.
4. Hæld daddelmassen op i en skål og tilsæt de tørristede sesamfrø.
5. Ælt sesamfrøene grundigt ind i daddelmassen.
6. Form daddelmassen til mundrette kugler.
7. Opbevar kuglerne i en lukket beholder på køl et par uger eller frys dem ned for en holdbarhed på flere måneder.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Bounty http://www.sabinemurati.dk/bounty-2/ Fri, 12 Jan 2018 11:47:51 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2312 Inden jeg smagte bounty lavet med kondenseret (kokos)mælk, så udråbte jeg denne bounty, som den bedste jeg nogensinde havde smagt. Det viste sig, at den med kondenseret (kokos)mælk faktisk var bedre og lidt mere ‘tro’ mod den originale købe-bounty.

Så nu kalder jeg denne opskrift for den bedste bounty (uden kondenseret (kokos)mælk) – for denne opskrift er stadig fantastisk og lige i skabet!

Hvis du er vild med kokos og mørk chokolade (hvem er egentligt ikke det?) og du sætter pris på søde sager, hvor man rent faktisk kan smage ingredienserne og ikke bare en hvinende sødme, så er jeg sikker på, at du nok skal blive glad for disse bountybarer!

Vidste du?
Kokos (rå kokosnød, tørret kokosnød, kokosolie og alle slags kokosprodukter) består primært af mellemlange mættede fedtsyrer. Fedtsyrerne i kokosprodukter nedbrydes og omsættes under fordøjelsen til straks-anvendelig energi for kroppen og lagres ikke på samme måde som andet fedt. Derfor har særligt kokosolie også fået ry for at være en ‘forbrændings-booster’ (jeg mener ikke helt, at det kan opstilles sådan, men nogle gange vokser træerne jo vitterligt ind i himlen i mainstremmedierne…). De mellemlange fedtsyrer i kokos kan inddeles i forskellige typer bl.a. laurinsyre og caprylsyre. Fedtsyrekomplekset i kokos har vist sig at have både antibakteriel, antiviral, antimykotisk (anti svamp) og parasithæmmende virkning, hvorfor kokos generelt kan være en god ide at tænke ind over diverse behandlingsforslag af særligt immun- og fordøjelsesrelaterede problematikker. Kokosolie har i øvrigt også vist sig at være et værdifuldt kosttilskud til Alzheimerspatienter (og dem, der ønsker at forebygge), da det takket være de ‘let nedbrydelige’ fedtsyrer, leverer hurtig energi til hjernen.

Vil du have endnu flere opskrifter uden gluten, mejeriprodukter og hvidt sukker?
Jeg har samlet 7 års materiale (104 ugers madplaner, 28 eBøger og en masse opskrifter på søde sager) i en Facebookgruppe. Du kan købe evighedsadgang til 1000+ opskrifter for bare 250 kroner! Læs mere her

Til 6-8 bounty (i ‘normal’ bountystørrelse)
100g kokossmør (køb det færdigt (det sælges bl.a. under navnet ‘Creamed Coconut’, ‘Coconut butter’, m.fl.) eller lav det selv af revet kokosmel – følg opskriften her (rist ikke melet først))
100g fed kokoscreme*
50g kokossirup eller ahornsirup eller mild honning
1/2 tsk. vanillepulver
100g revet kokosmel
100g mørk chokolade til overtræk
Kakaonibs til drys (kan udelades, men giver et lækkert chokoladeknas)

1. Kombiner kokossmør og kokoscreme i en gryde og smelt det sammen over meget lav varme.
2. Tag gryden af varmen og rør kokossirup og vanillepulver i blandingen.
3. Når alt er rørt jævnt sammen, tilsættes kokosmelet.
4. Rør massen godt igennem og lad den stå i 10 minutter.
5. Form 6-8 bountystykker ud af massen, læg dem på en tallerken og stil dem på køl indtil de er hårde.
6. Smelt chokoladen over lav varme i en lille kasserolle (eller vandbad) og overtræk bountystykkerne.
7. Læg de chokoladeovertrukne bounty på et stykke bagepapir og drys straks med kakaonibs, inden chokoladen stivner (dette step kan udelades, men giver som sagt et lækkert chokoladeknas).
8. Stil de færdige bounty på køl, hvor chokoladen vil stivne helt.
9. Opbevar chokoladestykkerne i en lufttæt beholder på køl, hvor holdbarheden vil være en uges tid (dette er udelukkende teoretiske betragtninger, da de nok er væk længe inden…)

*Sådan laver du fed kokoscreme
1. Stil en dåse fuldfed kokosmælk (uden e-numre, fortykningsmidler og stabilisatorer – blot bestående af kokos og vand) på køl i min. 8 timer (jeg har altid et par dåser kokosmælk stående på køl – så er det nemt og hurtigt at kunne bruge den fede kokoscreme i en opskrift).
2. Åbn dåsen og hæld kokosvandet fra (gem det evt. til smoothies, supper, gryderetter eller lignende).
3. Skrab den tilbageværende, hårde kokoscreme ud af dåsen – dette er den fede kokoscreme!

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i min nye Facebookgruppe, hvor jeg har samlet 7 års materiale (104 ugers madplaner, 28 eBøger og en masse opskrifter på søde sager). Du kan købe evighedsadgang til 1000+ gluten-, mejeri og hvidt sukkerfrie opskrifter for bare 250 kroner! Læs mere her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Chokolademandler med flagesalt http://www.sabinemurati.dk/chokolademandler-med-flagesalt/ Sun, 07 Jan 2018 18:42:53 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2271 Hvis du er på udkig efter en super lækker – og ret så sund – snack, så prøv disse chokoladeovertrukne mandler med flagesalt.

Mandler og chokolade er allerede et fantastisk vellykket makkerpar og flagesalten fremhæver på fornemmeste vis alle de gode sider – fx mandlernes naturlige sødme og fedme, chokoladens karakteristiske bitre smag. Der er ikke så meget andet at sige, end at det bare er en fantastisk trio!

Både mandler og chokolade leverer sunde fedtsyrer (henholdsvis primært monoumættet fedt og mættet fedt) samt en masse vitaminer, mineraler, plantestoffer og antioxidanter – der er altså tale om mad med reel næring og ikke bare tomme og ubrugelige kalorier. Så selvom hverken mandler eller chokolade bør spises i mængder ‘á la gnavegrønt’, så er lidt en gang imellem fint, som del af en sund og varieret kost.

Du skal bruge
Mandler fx 200g
Mørk chokolade fx 100-150g pr. 200g mandler
Flagesalt

1. Fordel mandlerne på en bagepapirsbeklædt bageplade og rist dem i en forvarmet ovn på 150C i ca. 20 minutter eller indtil de begynder at dufte aromatisk og knitre let på pladen – rør rundt et par gange undervejs.
2. Smelt den mørke chokolade over meget lav varme i en kasserolle – dette kan også gøres over vandbad.
3. Vend de ristede mandler i den smeltede chokolade og sørg for, at mandlerne dækkes jævnt.
4. Brug to gafler til at fiske mandlerne op af den smeltede chokolade og fordel mandlerne på et stykke bagepapir – sørg for at mandlerne ligger adskilte.
5. Drys straks de chokoladeovertrukne mandler med rigeligt flagesalt.
6. Lad mandlerne køle af og chokoladen størkne.
7. Opbevar de afkølede chokoladeovertrukne mandler i en bagepapirsbeklædt kagedåse.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Ristede mandler med kokoskaramel http://www.sabinemurati.dk/ristede-mandler-med-kokoskaramel-2/ Sat, 23 Dec 2017 05:26:40 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1811 I dag åbner vi den 23. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 23. decembers låge gemmer sig opskriften på ristede mandler med kokoskaramel.

I princippet er der tale om en slags brændte mandler med en mørk og knasende kokoskaramel tilsat en anelse klaret smør (hej let fed (og uendeligt lækker) smørsmag – YUM).

JA – det er præcist så lækkert, som det lyder!

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 1 portion
150g mandler
100g brunt kokospalmesukker
½-1 tsk. stødt kanel
½-1 tsk. vanillepulver
½ dl vand
15g klaret smør

1. Kombiner mandler, kokospalmesukker, krydderier og vand på en pande og bring ingredienserne i kog over middel varme.
2. Skru ned på lav varme og lad ingredienserne simre sammen. OBS! Karamelmassen må ikke brænde på, så lav varme er ekstrem vigtig.
3. Når karamelmassen er kogt tyk og mørk og hænger godt ved på mandlerne (sukkeret skal ikke krystallisere), tilsættes det klarede smør.
4. Når smørret er fordelt og absorberet i karamelmassen, hældes mandlerne over på en bagepapirsbeklædt bageplade.
5. Adskil hurtigt mandlerne med to gafler.
6. Lad mandlerne ’hærde’ og opbevar de afkølede mandler i en lukket beholder (holdbarheden er i hvert fald 1 uges tid, men helt ærligt – hvis du kan lade dem ligge så længe, så skal der vidst skrives et værk eller to om dine næsten overnaturlige evner vedrørende mådehold (læs: mandlerne er STÆRKT vanedannende (nu er du advaret!))).

Følg med i morgen d. 24. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Hindbærkonfekt http://www.sabinemurati.dk/hindbaerkonfekt-2/ Thu, 21 Dec 2017 18:07:34 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2148 I dag åbner vi den 21. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 21. decembers låge gemmer sig opskriften på hindbærkonfekt!

Hindbærkonfekten er super simpel at lave og består blot af en håndfuld ingredienser – perfekt, hvis du gerne vil diske op med lidt hjemmelavede lækkerier juleaften og i juledagene, men ikke lige har uendelige mængder af tid og overskud.

Hindbærkonfekten består af en syrlig-sød og meget frugtig marcipan, som overtrækket med mørk chokolade – nemt og lækkert!

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 10-15 hindbærkugler
200g marcipan (du finder opskriften på den bedste hjemmelavede marcipan her)
100g hindbærsyltetøj*
100g mørk chokolade til overtræk
Frysetørret hindbær til pynt

1. Findel marcipanen i en skål og ælt marcipan og syltetøj sammen.
2. Marcipanmassen bliver noget klistret, men skal dog stadig være rulbar – hvis du synes, at massen virker for våd, kan du tilsætte lidt mere marcipan eller rent mandelmel til konsistensen er passende.
3. Tril hindbærmarcipanen til mundrette kugler.
4. Smelt den mørke chokolade over meget lav varme i en gryde eller over vandbad og overtræk kuglerne.
5. Læg hindbærkonfekten på en bagepapirsbelagt tallerken og pynt straks med lidt frysetørret hindbær.
6. Stil konfekten på køl, til chokoladen er stivnet.
7. Opbevar konfekten i en lukket beholder på køl, hvor holdbarheden vil være en uges tid.

*Hindbærsyltetøj – til ca. 2 dl
200g hindbær – ferske, frosne eller optøede
100g dadler, udstenede
1 dl vand
2 tomme vanillebælge (brug kornene til noget andet)

1. Klip de udstende dadler i mindre bidder.
2. Kombiner alle ingredienserne i en lille gryde og bring gryden i kog.
3. Skru ned for varmen og lad frugten simres mør under låg – rør jævnligt i gryden.
4. Efter 10-15 minutter tages låget af gryden, så væsken kan fordampe.
5. Rør jævnligt i gryden, så ikke det brænder på.
6. Når syltetøjet er kogt tilpas ind, fjernes vanillebælgene og syltetøjet hældes på et skoldet glas.
7. Opbevar syltetøjet på køl i op til en uges tid.
8. Skal du bruge hindbærsyltetøj i hindbærkonfekten, så skal den være afkølet.

Følg med i morgen d. 22. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Medjool dadler deluxe http://www.sabinemurati.dk/medjool-dadler-deluxe/ Sun, 17 Dec 2017 14:15:46 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1980 I dag åbner vi den 17. låge i bloggens julekalender (hold i øvrigt øje på Facebook i dag, hvor du kan vinde en tidlig julegave i bloggens adventskonkurrence!).

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 17. decembers låge gemmer sig opskriften på den nemmeste og lækreste daddelkonfekt – nemlig Medjool dadler deluxe!

Medjool dadler er store, saftige og nærmest karamelagtige i smagen – de er sådan set lækre nok i sig selv (eller fyldt med lidt valnødder og pistacienødder), men du kan nemt opgradere julekonfekten med lidt simple tilføjelser.

Dadlerne kan nemlig fyldes med marcipan (fx denne opskrift), pistaciemasse (opskrift fra ‘Julens bedste opskrifter’) og hasselnøddemasse (opskrift fra ‘Julens bedste opskrifter’) – dyppes i smeltet mørk chokolade og vendes i tørret- og frysetørret frugt og hakkede nødder. Nemt, sundt (i sammenligning med meget andet konfekt og knas) og virkeligt lækkert!

SUND INFO! Dadler er formentlig en af de sundeste fødevarer, som du kan forsøde dit liv og din madlavning med. Dadler er proppet med bl.a. kostfibre, mineraler (bl.a. kalium, magnesium, calcium, krom, m.fl.), vitaminer (bl.a. en række b-vitaminer) og polyfenoler (type af antioxidanter). Der popper hele tiden nye studier op, der bekræfter gamle og påviser nye måder, hvorpå dadler kan fremme vores sundhed. Vidste du fx, at daddelsirup har vist sig lovende overfor behandlingen af bakterielle infektioner? Det har vist sig, at daddelsirup (indkogt daddelsaft) produceret i Basra-regionen (Irak) har tilsvarende – og i nogle tilfælde bedre – egenskaber i bekæmpelsen af bakterielle infektioner som vidundermidlet manukahonning (læs mere her). Daddelsirup kan købes i de fleste større grønthandlere og koster kun en brøkdel af prisen af manukahonning (gå efter ‘Basra Date Syrup’).

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Du skal bruge
Medjool dadler (alternativt kan andre tørrede dadler også bruges, men Medjool dadler er klart lækrest – du finder dem fx i større grønthandlere)
Marcipan (fx denne opskrift) og pistacie- og hasselnøddemasse (opskrifter fra ‘Julens bedste opskrifter’)
Mørk chokolade
Frysetørret hindbær, tørret mango (køb økologisk tørret mango uden sukker og svovl) og afskallede pistacienødder

1. Udsten dadlerne.
2. Fyld dadlerne med en lille klump enten marcipan, pistacie- eller hasselnøddemasse.
3. Klem dadlerne sammen om fyldet.
4. Hak pistacienødder og tørret mango halvfint.
5. Fyld tre små skåle med knas – en med frysetørret hindbær, en med hakket mango og en med hakket pistacie.
6. Smelt den mørke chokolade i en kasserolle over meget lav varme eller over vandbad.
7. Dyb de fyldte dadler i den smeltede chokolade (overtræk dem helt eller delvist) og dyp dem efterfølgende i de forskellige typer knas.
8. Læg daddelkonfekten på en bagepapirsbeklædt tallerken og stil evt. på køl til chokoladen er stivnet.
9. Opbevar konfekten i en lukket beholder et køligt sted eller evt. på køl i 1-2 uger.

Følg med i morgen d. 18. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).