Hvidkål dyrkes i dag over store dele af kloden og langt de fleste lande har diverse egnsretter, hvor hvidkål indgår – og det er ikke så underligt, når man tænker på, hvor alsidig, mættende og billig den rimeligt smagsneutrale og let søde hvidkål er.

Det kan fx puttes i supper og gryderetter, spises i salater, bruges som fyld i forårsruller, anvendes rå i brød og boller, steges og spises som tilbehør, bruges som wraps og som kålbladsruller, fermenteres til surkål og meget meget mere.

Hvidkåls røde søster – rødkål – kan bruges på samme måde som hvidkål.

Dog synes mange, at rødkål er noget stærkere i smagen og det mister en del af sin smukke farve, når det varmebehandles.

Rødkål får sin flotte farve fra sit naturligt høje indhold af anthocyaniner.
Anthocyaniner er dem, der fx også farver blåbær blå og de har kraftige antioxidative egenskaber.

Hvis du gerne vil have endnu flere antioxidanter end hvidkålen kan levere, er rødkål altså et godt alternativ.

Endeligt er der også spidskål, som minder meget om hvidkål (det er faktisk en undervariant af hvidkål), men er lidt mindre groft i det, hvilket gør spidskålen til en yndet ’salat’-kål.

Snit spidskålen fint og brug den, hvor du ellers ville have brugt almindelig Iceberg, Romaine eller anden bladsalat – på den måde får du automatisk et ekstra skud fibre, en god portion af de sunde svovlforbindelser samt en velsmagende salat – ren win!

Og igen – vælg den røde/lilla spidskål, hvis du vil sætte max ind på sundhedskontoen.

Hvis du vil læse mere om hvorfor kål generelt er super sundt, så læs indlægget ‘Viden om – kål‘, hvor jeg har skrevet en masse om de fælles ting, der går igen kåltyperne iblandt.

Vidste du? Hvidkål indeholder, pr. 100g, ca. 10% mere calcium end broccoli. Tankevækkende, når det typisk er broccoli, der fremhæves for sit relativt høje calciumindhold blandt kåltyperne.

Sprød hvidkålssalat med appelsin og gojibær
Tilbehør til 2-4 pers.
800g hvidkål
2 store appelsiner – heraf 1 økologisk
50-100g tørrede gojibær (brug 50g til 2 personer og 100g til 4 personer)
1 lille potte frisk bredbladet persille
50-100g tørristede solsikkekerner (brug 50g til 2 personer og 100g til 4 personer)
Dressing af 50/50 mild olivenolie og macadamiaolie, et skvæt citronsaft og Himalayasalt

1. Snit hvidkålet meget fint – gerne på et mandolinjern.
2. Riv skallen af den økologiske appelsin meget fint på et rivejern – kun den yderste orange skal og ikke den bitre hvide hinde under.
3. Skær bund og top af appelsinerne og fileter dem.
4. Gem skallerne og den midterste samling – der sidder typisk lidt frugtkød tilbage, som der kan presses saft af til dressingen.
5. Hak den bredbladede persille fint.
6. Vend hvidkål, appelsinfileter, gojibær og finthakket persille sammen.
7. Pres appelsinskaller og øvrigt tiloversblivende materiale fra appelsinfileteringen over salaten.
8. Overhæld i øvrigt salaten med en dressing af mild olivenolie, macadamiaolie, et skvæt citronsaft (for at bidrage med en skarpere syrlighed), fintrevet appelsinskal (start med revet skal af ½ appelsin og smag dig frem) samt Himalayasalt.
9. Server straks og husk at drysse med tørristede solsikkekerner.

Ovnbagt rødkål med knas
Tilbehør til 2-4 pers.
800g rødkål
½ dl mild olivenolie
½ dl mild æblecidereddike (fx den fra Rømer)
¼ dl granatæblesirup
Himalayasalt og sort peber
1 stort granatæble
50g pinjekerner, tørristede
1 lille potte frisk kruspersille

TIP! Dette tilbehør er også fænomenalt med et drys sprød kyllingeknas eller bacon af god kvalitet.

1. Skær kålhovedet over i fire kvarte og skær hver kvarte ud i 3-4 smalle både.
2. Sørg for at der er lidt stok på alle bådene, da det holder dem sammen.
3. Pisk olivenolie, æblecidereddike og granatæblesirup sammen i en lille skål.
4. Læg kålen i et ovnfast fad og overhæld med olie-eddike-sirup-marinaden.
5. Vend godt rundt i kålen (men lidt forsigtigt), så alt dækkes og krydr med Himalayasalt og sort peber.
6. Bag kålen i en forvarmet ovn på 160C i ca. 30-40 minutter.
7. Kålen skal være let mør, men stadig sprød og den må gerne tage farve i kanterne.
8. Smag kålen til med Himalayasalt og sort peber og evt. mere syrligt eller sødt, hvis det mangler.
9. Halver granatæblet og bank kernerne ud i en skål – brug en træske til at slå på bagsiden af æblet.
10. Hak persillen fint.
11. Drys rundhåndet kålen med granatæblekerner, tørristede pinjekerner og finthakket persille inden servering.

Kunne du li’ opskrifterne?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Du kan spise nok så sundt, men kan du ikke nedbryde din mad tilstrækkeligt, vil du heller ikke være i stand til at optage den tilstrækkeligt og det får kroppen altså ingen glæde af.

Netop derfor bør mavesyren være et naturligt fokus- og prioriteringspunkt for dig, der gerne vil holde dig sund og rask.

Jeg har tidligere skrevet en længere artikel om lav mavesyre, som du finder her. Hvis du er i tvivl om symptomerne på lav mavesyre, hvorfor det er problematisk og om det er et problem for dig, så finder du masser af brugbar information i artiklen.

I denne kortere artikel kan du læse om 3 ting, du med fordel kan gøre, hvis du har lav mavesyre (læs som sagt den længere artikel, hvis du vil have mere info om lav mavesyre generelt).

1. Snup en bitter (…ikke nødvendigvis en ‘Gammel Dansk’)

Bitre urter har været brugt i hundrede- (hvis ikke tusinde-) vis af år til at stimulere fordøjelsen.

Bitterstofferne virker bl.a. ved at stimulere og øge dannelsen af HCL (mavesyre), pepsin, gastrin, bugspytkirtelenzymer og galde.

Bitterstofferne kan desuden også være med til at bedre tendens til refluks via deres tonende effekt på mavemunden (læs mere om mavemundens rolle ifm. lav mavesyre og refluks her).

Hvis du gerne vil tage tilskud af bitterstoffer for at styrke og stimulere din mavesyre og din fordøjelse, så kan det være en rigtig god ide at indtage ca. 15 minutter før hvert hovedmåltid.

Eksempler på bitre urter:
– Mælkebøtte
– Marietidsel
– Artiskok
– Pebermynte
– Ingefær

Hvis du vil have et mere helsevenligt alternativ til ‘en bitter’ end fx ‘Gammel Dansk’, så snup en lille ‘snaps’ mælkebøttesaft eller Vita Biosa (som også indeholder gavnlige probiotiske bakterier) inden hvert hovedmåltid.

Du kan også øge dit generelle indtag af bitre fødevarer som fx rucolasalat, julesalat og andre bitre salattyper, friske krydderurter, grapefrugt, valnødder, artiskokker, ingefær, gurkemeje osv.

2. Drik kun lidt til dine hovedmåltider

Når vi spiser og skal fordøje og nedbryde vores mad, så er det vigtigt, at fordøjelsessafterne er så koncentrerede som muligt. Gør det derfor gerne til en vane ikke at drikke for meget lige op til, under og lige efter dine måltider. Prøv at holde dig til max 1 glas væske – det kan gøre en kæmpe forskel!

3. Vær opmærksom på hvad og hvordan du spiser

Ifølge læge Jonathan Wright, som beskæftiger sig indgående med emnet lav mavesyre, er der meget ofte en sammenhæng mellem fødevareintolerancer og allergier og lav mavesyre. Rigtig mange oplever fx drastisk bedring i deres symptomer (fx refluks som følge af for lav mavesyre) ved at udelukke mælk og mejeriprodukter.

Mange har også glæde af at udelukke korn.

Andre fødevarer kan også være problematiske fx tomatprodukter, citrusfrugter, fed mad, stærk mad, osv. ift. refluks.

Hvis du har lav mavesyre og deraf følgende problemer (fx refluks) kan det altså være en rigtig god ide at kigge din kost efter og overveje om du spiser noget, som du enten ikke tåler eller tolerer særlig godt.

Det kan være en hjælp at føre kostdagbog, hvor du noterer hvad du spiser og hvilke symptomer du oplever – kan du se nogle mulige sammenhænge?

Hvordan du spiser kan også have betydning.

Hvis du fx kun spiser 2 (kæmpe)store måltider hver dag, kan det godt virke belastende for fordøjelsen.

Særligt hvis mavesyren og produktionen af fordøjelsessafter og enzymer er lav, så kan det være problematisk for fordøjelsen at håndtere de store mængder mad.

Hvis du er vandt til at spise færre større måltider i det daglige og føler, at din fordøjelse ikke fungerer optimalt, så prøv at spise flere, men mindre måltider fordelt over dagen.

Og husk selvfølgelig også at tygge maden grundigt, hav god tid til at spise, osv.

Du kan komme rigtig godt fra start ved at følge ovenstående ‘husråd’, men ofte skal der mere til for at komme hele vejen rundt og komme til bunds, når lav mavesyre skal behandles.

Som naturopath kan jeg hjælpe dig med at lægge en målrettet plan, hvor du bliver klogere på hvordan du skal spise, hvilke kosttilskud og naturlægemidler du skal tage og hvilke øvrige gavnlige tiltag du kan implementere for at opleve bedring i dine symptomer.

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille tid til en konsultation, så er du altid velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk.

Du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Alle celler i kroppen – herunder også vore hjerneceller – har nemlig brug for en løbende energitilførsel og det sker via blodsukkeret (ved fravær af tilstrækkelige kulhydrater i kosten (samt faktisk også proteiner, som også kan omdannes til blodglukose) kan kroppen gå i ketose og forsyne sig med energi via ketonstoffer. Det er dog ikke sådan kroppen normalt fungerer på en ‘ikke-ketose-fremkaldende-kost’ (som LCHF fx kan være) og det er derfor ikke det, jeg har valgt, at dette indlæg skal handle om. I denne artikel handler det egentligt bare om blodsukkerets ‘normale’ funktion og regulering (som det foregår for langt de fleste)).

Lavt blodsukker karakteriseres typisk som blodsukkerværdier under 3-4 mmol/L og højt blodsukker typisk som værdier over 8-10 mmol/L. Midt imellem fra ca. 4-8 mmol/L er det vindue, som de fleste sunde og raske menneskers blodsukker svinger imellem i løbet af dagen. Blodsukkeret er højest, når vi har spist og lavest når vi vågner om morgenen.

Et stabilt blodsukker er essentielt for kroppen, hvis den skal fungere optimalt og symptomerne på ustabilt blodsukker kan være mange og ubehagelige – fx:

–    Hovedpine
–    Koncentrationsbesvær
–    Svimmelhed
–    Træthed (ofte pludseligt opstået)
–    Svingende energi
–    Grådlabil
–    Rysteture
–    Irritabilitet
–    Glemsomhed
–    Høj puls og uro i kroppen
–    Hyperaktivitet
–    Irritabilitet og aggressiv adfærd
–    Koldsved
–    Depression eller depressiv adfærd samt angst
–    Trang til søde sager, hvidt brød, pasta, sukkerholdige drikkevarer – hurtige kulhydrater!

Hvis du oplever nogle af ovenstående ting – og måske ofte – kan det være, at du lider af ustabilt blodsukker.

Den gode nyhed er, at det er relativt nemt at gøre noget ved problematikken og i denne artikel får du input til, hvad du kan gøre for at stabilisere dit blodsukker via kosten.

Spis komplette måltider

Komplette måltider er måltider, der består af både protein, kulhydrater og fedt.

Forenklet sagt kan man sige, at protein, fedt og fibre (fra fx grove grøntsager og fuldkorn) hjælper med at stabilisere blodsukkeret. Disse komponenter hjælper nemlig med at ’sænke farten’ for glukosens vej ud i blodet.

Kostens kulhydrater (uanset om de kommer fra rugbrød eller sukkerknalder) nedbrydes til glukose = sukker (blodsukker kaldes også blodglukose).

Ved at tilføje protein, fedt og fibre til et kulhydratrigt måltid eller en kulhydratrig fødevare vil en hurtig blodsukkerpåvirkning kunne mindskes og dermed også sandsynligheden for store udsving og et ustabilt blodsukker.

Således påvirker en morgenmad bestående af en omelet med grøntsager (protein, fedt, kulhydrater og fibre), samt lidt blåbær (kulhydrat og fibre) og avocado (fedt og fibre) da også blodsukkeret helt anderledes end en skål cornflakes (kulhydrat og lidt fibre) med sukker (kulhydrat) og minimælk (kulhydrat og protein).
Førstnævnte måltid sikrer en mere stabil energitilførsel, hvor sidstnævnte vil få blodsukkeret til at stige med raketfart for derefter at dykke igen bagefter. Det lave blodsukker vil få kroppen til at kræve ny – og hurtig – energi og det er typisk her, at cravings efter hurtige kulhydrater sætter ind. Mønsteret gentages og man ender i en dårlig cirkel resten af dagen.

Gode kilder til protein: rødt kød, vildt, fjerkræ, æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter (bønner og linser indeholder dog stadig langt flere kulhydrater end proteiner, så vær opmærksom, hvis din balance er meget sart) og mejeriprodukter i varierende grad.
Gode kilder til kulhydrat: fuldkornsprodukter, bælgfrugter, kartofler, søde kartofler, plantains (madbananer), rodfrugter, grøntsager, frugt og bær.
Gode kilder til fedt: koldpresset eller mekanisk presset olie fra fx kokos, oliven, macadamianød, avocado samt nødder, kerner, frø, oliven og avocado. Fede mejeriprodukter som smør, klaret smør, fuldfed fløde og creme fraiche er også gode kilder. Desuden er mørk chokolade (min. 70%) af god kvalitet og i moderation også en udmærket kilde til mættet fedt. Læs mere om de forskellige typer fedt og hvor i kosten du finder dem her.

Den antiinflammatoriske kostmodel passer også rigtig godt til dig, der gerne vil spise blodsukkerstabiliserende – du kan læse mere om antiinflammatorisk kost her.

Prioriter naturlige råvarer

Lav gerne mest muligt af din mad fra bunden – på den måde sikrer du dig, at kvaliteten og indholdet af det du spiser, er i top.

Der er ofte uhyrlige mængder sukker, mel, dårlige fedtstoffer og e-numre i færdige produkter – ingredienser som tit slet ikke behøver at være der, men bliver tilsat med tanke på profit, holdbarhed, vanepåvirkning osv.
Fyld- og tilsætningsstoffer som hverken dit blodsukker eller dit helbred generelt har godt af.

Husk at læse indholdsfortegnelser når du handler ind eller endnu bedre – gør det nemt for dig selv og gør det til en vane at købe flere af de ting, som slet ikke har en indholdsfortegnelse (grøntsager, frugt, rene proteinkilder, osv.).

Tænker du, at det hele bliver meget besværligt og tidskrævende, når du skal til at lave mere mad fra bunden? Det behøver det ikke at være – læs mere og få tips og ideer her.

Hvis du gerne vil spise/drikke blodsukkervenligt så begræns disse ingredienser og fødevarer mest muligt:

–    sukker (bordsukker, slik, kager, bagværk, marmelade, saftevand, sodavand, m.fl.)
–    hvide kornprodukter som fx lyst brød, pasta, hvidt mel generelt, hvide ris, m.fl.
–    fast food/junk food
–    alkohol

Den rette tallerkenfordeling

Tallerkenfordelingen kan bruges som en slags rettesnor for, hvordan du sammensætter dine måltider.

Hav in mente, at vi alle er forskellige – nogle har brug for flere kulhydrater, mens andre har brug for mere protein eller fedt for at føle sig mætte og tilpasse. Prøv dig frem og find den rette sammensætning, der sikrer dig stabilt blodsukker og god energi.

½ tallerken grønt (og lidt frugt/bær) – spis en blanding af rå- og varmetilberedte grøntsager
¼ tallerken protein og sundt fedt
¼ tallerken kulhydrater (fx fuldkorn, bælgfrugter, kartofler, søde kartofler, madbananer, m.fl.)

(Hov – listede jeg lige bælgfrugter under kategorien ‘kulhydrater’? Jep, det gjorde jeg. Bælgfrugter har ry for at være en god kilde til protein – hvilket de også er, relativt set. De er dog en endnu bedre kilde til kulhydrat. Tørrede rå bælgfrugter indeholder typisk ca. 20-30g protein og ca. 45-65g kulhydrat pr. 100g (til sammenligning indeholder rå animalske proteinkilder typisk også ca. 20-30g protein, men ca. 0g kulhydrat pr. 100g).
Hvis du ikke spiser animalsk protein, så er bælgfrugter stadig et af de bedste bud på gode proteinkilder (uanset kulhydratindhold i øvrigt), så forsæt endelig med at spise dem for det).

Spis frugt som en del af dine hovedmåltider

Vi har alle et grundlæggende behov for ‘sødt’ og det kan hjælpe enormt på en ellers genstridig sukkertrang, hvis ‘den søde smag’ tænkes ind i de daglige måltider.

Prøv fx at indarbejde frugt og bær i eller omkring dine hovedmåltider.

Spis 1 stykke frugt eller 1-2 håndfulde bær til eller lige efter dine hovedmåltider for mere afbalancerede og tilfredsstillende måltider.

Hvis du er meget sensitiv overfor sukker og sødt i kosten, kan det desuden være en god idé at bestræbe dig på ikke at snacke på frugt i løbet af dagen.

Find din rette måltidsfrekvens

Find den måltidsfrekvens, der passer dig bedst.

Nogle har det bedst med 3 større hovedmåltider dagligt, mens andre fungerer bedre på 6 mindre måltider dagligt. Som udgangspunkt anbefaler jeg altid, at 3 hovedmåltider dagligt afprøves.

Mennesket er ikke designet til at gumle på mad hele dagen og spiser man den rette sammensætning og mængde af mad til sine hovedmåltider, oplever de fleste, at denne model fungerer godt for dem.

Har du ustabilt blodsukker?
Der er meget andet at arbejde med end bare kosten, hvis du lider af ustabilt blodsukker. Som naturopath har jeg en lang række redskaber at arbejde med bl.a. kosttilskud, naturlægemidler og øvrige livsstilstiltag. Du er meget velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk, hvis du har spørgsmål til, hvordan jeg kan hjælpe dig. Du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Selv når klienter ikke kommer til mig pga. direkte fordøjelsesrelaterede symptomer og sygdomme, så kan der stadig godt være tæt forbindelse mellem deres skavanker og en fordøjelse ude af balance.

Fordøjelsen har nemlig kæmpe stor indflydelse på, hvordan resten af kroppen fungerer og der er derfor stort set altid et aspekt af fordøjelse inde over, når man behandler naturmedicinsk.

Jeg har tidligere delt information om bl.a. lav mavesyre og leaky gut på bloggen, men i dag skal det handle om forstoppelse – det er nemlig et meget udbredt problem, som jeg tit ser i klinikken.

Hvis du lider af træg mave og forstoppelse er du ikke alene – op imod 20% af befolkningen lider af forstoppelse og op imod 10% er nødt til at bruge afføringsmidler regelmæssigt for at komme på toilettet.

Vi er alle forskellige og hvad der er normalt for dig er ikke nødvendigvis normalt for din nabo – alligevel er det muligt at sige lidt om, hvordan et ‘normalt’ afføringsmønster bør se ud.

Det er nemlig ikke normalt (eller måske nærmere optimalt), hvis man fx kun kommer på toilettet to gange om ugen – eller omvendt 10-15 gange om dagen – heller ikke selv om, at det har været sådan altid og det er det, man er vandt til.

Indenfor naturopatien plejer man at sige, at et normalt afføringsmønster er (ubesværet) afføring 1-3 gange dagligt.

Hvornår er man forstoppet?

Forstoppelse – og det generelle symptombillede – kan se forskelligt ud fra person til person, men generelt er man forstoppet når:

– Man har manglende afføring (hvis man ikke kommer på toilettet hver dag, er man forstoppet i en eller anden grad)
– Man har hård og knoldet afføring, der enten er meget svært eller umuligt at presse ud
– Man har behov for at tage afføringsmidler (fx Magnesia (magnesiumoxid), Movicol, c-vitamin, HUSK, svesker, detoxte eller lignende) for at komme på toilettet

Forstoppelse varierer i sværhedsgrad fra person til person – nogle kommer på toilettet hver anden dag, andre 1-2 gange om ugen og nogle måske kun et par gange om måneden.

Afhængigt af hvor svær tendensen til forstoppelse er, kan man også opleve andre ubehagelige symptomer som fx mavesmerter, oppustethed, ildelugtende prutter, kvalme, dårlig ånde, mv.

Hvad skyldes forstoppelse?

Forstoppelse kan skyldes mange ting, fx:

– For få eller for mange fibre i kosten
– For lavt væskeindtag
– Fødevareallergier og/eller intolerancer
– Lav mavesyre, leaky gut, bakteriel overvækst, svamp og andre ubalancer i mave-tarmsystemet
– Diverse sygdomme i tyktarmen fx irritabel tyktarm, kræft, m.fl.
– Stress
– Lavt stofskifte
– Diabetes
– Nervelidelser
– Bivirkninger fra medicin
– Uhensigtsmæssige toiletvaner fx at man holder sig og ikke går på toilettet, når pressetrangen melder sig

Er det farligt at være forstoppet?

Det er altid vigtigt at finde ud af hvorfor man er forstoppet – skyldes det fx bare, at man i en periode har drukket for lidt eller skyldes det underliggende sygdom? Hvis du er i tvivl om dine symptomer, bør du altid tage en tur forbi din læge – forstoppelse kan være et tegn på at andet – og mere alvorligt – er galt.

Forbigående forstoppelse er ikke farligt, men det kan selvfølgelig være rigtig ubehageligt.

Længerevarende og kronisk forstoppelse kan give en lang række problemer som fx hæmorider og udfald af endetarmen (prolaps), divertikler og udposninger på tarmen, rifter og bylder ved endetarmsåbningen og generelt generende oppustethed, mavesmerter og manglende velvære.

Hvad kan du selv gøre ved forstoppelse?

Der er en lang række tiltag du kan afprøve, hvis du lider af forstoppelse. Har du længe lidt af forstoppelse – og er du måske nødt til at tage afføringsmidler regelmæssigt for at komme af med din afføring – så er det ikke sikkert at nedenstående ‘husråd’ vil være tilstrækkelige. Der kan det være en rigtig god ide at opsøge en behandler, der vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst og mest effektivt sætter ind med de rette kosttilskud og naturlægemidler for at kickstarte processen mod en fordøjelse i balance.

Find ud af hvorfor du lider af forstoppelse
Måske lider du pludseligt og forbigående af forstoppelse og kan klare dig med ekstra vand og en portion svesker eller måske lider du mere permanent af træg fordøjelse og forstoppelse. Særligt hvis der er tale om en permanent tendens, er det vigtigt at finde frem til den eller de underliggende årsager, der ligger til grund. Hvis din forstoppelse fx er opstået som bivirkning af medicinindtag, kan du spise nok så mange fibre og drikke nok så meget vand, men det er ikke sikkert at problemet bliver løst, så længe du forsat tager medicinen. Det samme gælder fx, hvis din forstoppelse skyldes lavt stofskifte – så længe stofskiftet ikke behandles og reguleres, kan det være svært at få gang i fordøjelsen. Omvendt kan det være, at din træge fordøjelse bare skyldes, at du ikke spiser fibre nok og der vil behandlingen være nem at gå til, da det blot handler om at skrue fiberindtaget op.

Stimuler din mavesyre
Ved tendens til forstoppelse ses ofte, at mavesyren også er lav (typisk har man faktisk forstoppelse netop FORDI, at mavesyren er lav). Du kan læse mere om lav mavesyre og finde en række gode råd til hvordan du stimulerer den og dine fordøjelsessafter generelt lige her.

Spis tilpas mange fibre
Spis hverken for mange eller for få fibre – begge ekstremer kan nemlig resultere i forstoppelse. Find den balance, som passer til dig. Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne indtager min. 25-35g kostfibre dagligt, så start evt. ud med den vejledning som en rettesnor. Du finder kostfibre i fx grøntsager, frugt, bælgfrugter og fuldkorn. Pr. 100g indeholder fx rugbrød typisk 5-8g kostfibre, rå kikærter typisk 12g kostfibre, avocado typisk 5g kostfibre, broccoli typisk 3g kostfibre, hindbær typisk 4g kostfibre, osv. Hvis du er i tvivl om hvor mange gram kostfibre, der er i den mad du spiser, kan du finde masser af information om tusindevis af fødevarer i DTUs fødevaredatabase.
Tilskud af fibre (fx HUSK, chiafrø, malede hørfrø, osv.) kan være nødvendige i perioder, men bør generelt ikke erstatte fiberrige fødevarer i en varieret og velsammensat kost. Problemet med ukritisk brug af fibertilskud kan i øvrigt også være, at tarmen bliver ‘doven’ og vender sig til de mange fibre (som når givet som tilskud, jo leveres på en noget anden og mere koncentreret måde end via almindelige ‘hele’ råvarer).

Spis nok fedt
Hvis du spiser meget fedtfattigt kan det gå ud over din fordøjelse og bl.a. resultere i forstoppelse. Du kan læse mere om sunde fedtkilder i kosten i indlægget ‘Får du fedt nok? Fakta om fedtsyrer‘.

Spis hverken for store eller for små portioner
Ligesom med fiberindtaget gælder det også for din generelle madmængde, at du skal finde den mængde, der er tilpas for dig. Du skal spise nok til, at din fordøjelse har noget at arbejde med, men du skal samtidigt ikke spise så store portioner, at du overanstrenger din fordøjelse og de processer, som skal sættes i gang for at fordøje din mad. Vi er alle forskellige. For nogle fungerer det bedst at spise 3 større hovedmåltider om dagen, hvor fordøjelsen får gode lange pauser imellem måltiderne (men altså lidt større mængder mad pr. måltid), mens det for andre fungerer bedre at spise 5-6 mindre måltider om dagen, hvor hyppigheden af måltiderne altså er større, men mængden af mad pr. måltid mindre og lettere fordøjelig. Prøv dig frem.

Spis primært varmebehandlet grønt
Hvis du lider af forstoppelse – eller din fordøjelse på anden måde er meget belastet – så kan det være en stor hjælp for din mave, at du varmebehandler dine grøntsager, inden du spiser dem. Varmebehandlet grønt er langt nemmere at fordøje, hvis din mave i forvejen er lidt udfordret.

LOW FODMAP
LOW FODMAP er en diæt udviklet særligt til mennesker med irritabel tyktarm. Diæten omhandler udelukkelse og restriktion af specifikke kulhydrater grundet den måde disse nedbrydes på i fordøjelsen. Har du problemer med at nedbryde visse kulhydrater kan det nemlig give symptomer som forstoppelse, oppustethed, mavesmerter, men også fx diarre. Man kan komme langt med LOW FODMAP diæten, hvis den er det rigtige valg for en. Det er dog langt fra det rigtige valg for alle og derfor måske ikke et oplagt førstevalg (mange finder diæten noget besværlig og restriktiv og langt fra altid virkningsfuld), når du lige starter ud på din rejse mod en fordøjelse i balance. Hvis du har prøvet meget forskelligt og har lyst til at prøve LOW FODMAP diæten af, så findes der mange gode bøger og hjemmesider om emnet. Det kan desuden være en stor hjælp at alliere sig med en behandler, hvis du ikke har mod på at ‘stå alene’ med kosten.

Drik nok
Igen igen igen handler det om balance og den rette mængde for dig. Kig på din kost i øvrigt – spiser du masser af væskeholdig frugt og grønt, så kan du måske drikke lidt mindre, men generelt for de fleste er 1½-2½ L tilført væske pr. dag en meget god ramme. Dit væskebehov afgøres bl.a. af dit køn, din alder, dit aktivitetsniveau, m.fl. Konkret for din fordøjelse er det vigtigt, at der tilføres tilstrækkelig væske, så de kostfibre, som du har spist kan suge til sig, svulme op og danne en fin og fyldig afføringsmasse (ja, sådan er det nu engang…). Men husk på, at mere ikke altid er bedre – du kan nemlig også drikke for meget og det kan – ligesom hvis du drikker for lidt – også have negativ indflydelse på din fordøjelse. Hvis du drikker alt for meget væske hver dag (og måske samtidigt ikke spiser tilstrækkeligt (naturligt) salt), så kan du skylle værdifulde mineralsalte og elektrolytter ud af kroppen. Mineraler og elektrolytter har afgørende betydning for kroppens regulering af væskebalancen og har i den forbindelse også indflydelse på fordøjelsen. Det er bl.a. også derfor, at det ikke er unormalt at se, at mennesker, der spiser meget saltfattigt og/eller drikker store mængder vand, har fordøjelsesproblemer (og ofte er forstoppede). Drik primært rent vand og suppler gerne med urteteer og grønne juicer. Kaffe, sodavand, øl og hvad man ellers kan finde på at argumentere for skal med i væskeregnskabet, bør måske ikke udgøre så stor en andel af det daglige væskeindtag, at de reelt bør regnes med? Fokuser hellere på at slukke tørsten i rent vand og overvej så lige om 1-1½ L kaffe dagligt egentligt er nødvendigt (eller sundt i øvrigt?).

Drik primært lunt og varmt
Kolde væsker kan ‘chokke’ fordøjelsen, så det kan virke afslappende og lindrende overvejende at drikke lune og varme ting. Prøv fx wise water – fordøjelseste, urtete, kogt vand (evt. blandet op med koldt vand for en lun drik), osv.

Bevæg dig i det daglige og dyrk regelmæssig motion
Motion og bevægelse stimulerer tarmperistaltikken (de rytmiske bevægelser som fører (maden og senere) afføringsmassen mod exit) og din tarmmuskulatur i øvrigt. Gå en rask tur, tag trapperne, meld dig til en spinning time eller et yogahold – alt tæller som positiv påvirkning. Vælg de blidere aktiviteter som fx gåture og yoga (eller hvad du nu kan lide), hvis du fx er meget forstoppet og synes, at det er ubehageligt (og måske smertefuldt) at lave mere intense aktiviteter.

Begræns stress og stressende faktorer mest muligt
Stress påvirker din fordøjelse. Måske kender du alt til hvordan følelser, bekymringer, dårligt humør og stress kan ‘sætte’ sig i maven. Ifm. stress og fordøjelsen spiller vagusnerven en vigtig rolle.
Vagusnerven er en kranienerve, der bl.a. har stor betydning for fordøjelsen og om den fungerer som den skal.
Vagusnerven tilhører det parasympatiske nervesystem og den videresender beskeder og informationer mellem hjernen og forskellige kropsdele – fx også mavesækken og tyktarmen. Når vagusnerven påvirkes negativt, kan det have en bremsende virkning på fordøjelsen og der kan opstå problemer som forstoppelse, relux, m.fl. Du kan påvirke vagusnerven positivt via fx meditation, vejrtrækningsøvelser og en lang række andre øvelser (bl.a. gurgling, sang, m.fl. – prøv at google det) eller du kan opsøge manuel behandling hos fx en osteopat, hvis du skønner, at du har behov for at arbejde mere intensivt med (frisættelse af) nerven.

Gå på toilettet, når trangen melder sig
Når du mærker, at du skal på toilettet, så gør det! Mange af os er rigtig gode til at holde os, når vi ikke lige synes, at vi har tid eller når vi måske tænker, at det er pinligt eller ubelejligt at gå på toilettet. Hvis du er en af dem, der holde sig af de ‘forkerte’ årsager, så tænk seriøst over om du hellere vil være forstoppet eller om du – som alle andre – også bare skal få overstået toiletbesøget, når trangen melder sig? Giv dig i øvrigt god tid, når du sidder på toilettet – det tager alligevel sjældent mere end et par minutter uanset, men at prøve at forcere tingene kan bremse systemet helt.

Tag målrettede kosttilskud
Udover at fokusere på kost, væske, bevægelse, stress og toiletvaner, så er der også stor hjælp at hente i naturmedicinsk behandling med målrettede kosttilskud og naturlægemidler. Tilskud vil være helt essentielle, hvis du lider af svær forstoppelse eller måske prøver at erstatte konventionelle afføringsmidler med mere naturlige tiltag. Der findes bl.a. rigtig gode urtetilskud og homøopatiske midler til forstoppelse og det er nogle af de midler jeg oftest ordinerer i min behandling af forstoppelse. Naturligvis også i samspil med probiotika (der findes produkter formuleret specifikt til forstoppelse – super smart!), relevante kostråd, mv. – der er så mange rigtig gode muligheder for naturmedicinske behandling af forstoppelse! Hvis du er i tvivl om naturmedicinsk behandling vil være det rette for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk

Det var lidt om nogle af alle de mange ting, som du kan tænke ind over og prøve af, hvis du lider af forstoppelse – listen er ikke udtømmende og der er mange mange andre tiltag, som også kan afprøves.

Som naturopath har jeg masser af virksomme tiltag og hjælpemidler i min værktøjskasse og det er så skønt at tage dem i brug og se hvordan de hjælper folk med at få styr på deres fordøjelse!

Lider du af forstoppelse?
Lider du af forstoppelse og vil du gerne have hjælp til hvordan du med naturlige midler kan få din fordøjelse i balance igen, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk. Du kan komme rigtig godt fra start med ovenstående ‘husråd’, men ofte skal der mere til for at komme hele vejen rundt om problematikken. Jeg er klar til at hjælpe dig med en målrettet og skræddersyet plan, der passer til netop dig og dine behov.
Du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Spændende info for dig, der synes, at det er sjovt og interessant at vide mere om den mad du spiser og hvilken potentiel (positiv) indvirkning, den har på dig!

I dette indlæg kan du læse det uddrag fra bogen, som handler om rosmarin – en dejlig aromatisk urt med bl.a. rigtig gode egenskaber for vores hjerne og øjne.

Du kan læse mere om ‘Magiske krydderurter’ og se den fulde indholdsfortegnelse i det gratis uddrag fra bogen.

Rosmarin (Rosmarinus officinalis) tilhører Lamiacea også kaldet læbeblomstfamilien, som bl.a. også er den botaniske familie, som basilikum, oregano og mynte tilhører.

Der findes en del forskellige slags rosmarin, men den mest almindelige er netop Rosmarinus officinalis.

Rosmarin og kognitive præstationer

Det er ikke uden grund, at rosmarin i mange hundrede år bl.a. har været kendt som ’hukommelsens urt’.

20 raske forsøgspersoner blev sat til at udføre diverse kognitivt udfordrende opgaver fx at trække tal fra hinanden, vurdere visuelle forskelle osv. i et rum infuseret med rosmarinaroma.

Der blev bl.a. taget blodprøver på forsøgspersonerne undervejs.

Prøverne viste, at jo højere niveauer af stoffet 1,8-cineole, der fandets i forsøgspersoners blod, jo bedre og mere koncentreret var deres præstation i opgaveløsningerne.

1,8-cineole (også kaldet eucalyptol) er en aromatisk komponent, der findes i rosmarin og æterisk rosmarinolie.

Hvis du ikke har mod på at have en rosmarinplante stående på skrivebordet, kan en lille flaske æterisk rosmarinolie faktisk være god at have ved hånden, når hjernen, koncentrationen og hukommelsen har brug for et boost.

Åbn flasken, tag et snif og nyd øget fokus og klarhed i hovedet.

Rosmarin og øjenforkalkning (aldersrelateret macula degeneration)

Et forskerhold ledet af Stuart A. Lipton havde tidligere fundet ud af, at carnosic syre (en komponent der findes i rosmarin) kunne krydse blod-hjernebarrieren og virke beskyttende på hjernen bl.a. i kraft af sine stærke antioxidative egenskaber.

Forskerholdet ville nu undersøge om den samme beskyttende virkning ville være til stede i øjnene på rotter.

Helt specifikt om carnosic syre kunne beskytte mørkevante rotters øjne mod den skade, som eksponering fra lys ville skabe (pga. oxidativt stress).

Carnosic syre ydede ganske rigtig et forsvar mod lysets skadelige virkning bl.a. ved at øge antioxidantaktiviteten.

Dette fund lægger op til, at carnosic syre fremover vil have potentiale i forebyggelsen og behandlingen af fx aldersrelateret macula degeneration, hvor oxidativt stress’ ødelæggende mekanismer bl.a. spiller ind i nedbrydningen af nethindens skarpsynscenter.

Rosmarin og kræft

Rosmarin modvirker det kræftfremkalende stof alkrylamid.

Stoffet dannes i kulhydratrige fødevarer, når de steges, bages eller grilles ved over 120C.

Et studie foretaget af DTU Fødevareinstituttet har vist en positiv (dvs. negativ) sammenhæng mellem akrylamid og brystkræft hos mennesker.

Akrylamid, som findes i rigtig mange fødevarer, er derfor ønskværdigt at mindske, hvor det er muligt.

Der kommer bl.a. rosmarin ind i billedet!

Tilsætning af rosmarin til en bolledej vil fx kunne mindske indholdet af akrylamid, i de færdige boller, med op til 60%.

Tilføjer du lidt rosmarin ved tilberedning af fx kartofler, brød, boller og kiks kan du altså komme langt i reduktionen af akrylamid.

Men det er ikke kun de kulhydratrige kilder, som rosmarin kan være med til at sundhedsoptimere.

Også når du smider en saftig bøf på grillen, kan du med fordel tænke rosmarin ind over.

Når proteinkilder (rødt kød, vildt, fjerkræ, fisk) tilberedes ved høje temperaturer (fx grillning) dannes HCA (heterocyclic amines) som er carcinogene (kræftfremkalende) komponenter.

Det er rosmarinens indhold af rosmarinic syre, carnosol og tidligere omtalte carnosic syre, som blokerer dannelsen af HCA under opvarmningen af proteinkilderne – så husk lidt finthakket rosmarin i grillmarinaden fremover.

Rosmarin og fordøjelsen

Tyskland er ofte langt længere fremme end mange af dets europæiske naboer, når det kommer til naturmedicin.

De er i hvert fald længere fremme, end vi er i DK – fx også i brugen af rosmarin, som i Tyskland er godkendt til at kunne mildne og behandle dyspepsi.

Ved dyspepsi ses et bredt symptombillede, der bl.a. kan inkludere smerter og ubehag lokaliseret midt i den øverste del af maven, tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, sure opstød og halsbrand, kvalme og opkast.

Den tyske anbefaling om at bruge rosmarin ved fordøjelsesproblemer stemmer godt overens med de gamle urtetraditioner, hvor rosmarin netop har været ofte anvendt ved fordøjelsesbesvær.

Urtens afslappende virkning på slimhinde og muskulatur kan bl.a. være en del af svaret på, hvorfor den er virksom.

Prøv fx at koge et par kviste frisk rosmarin med andre beroligende maveurter som fx salvie og lakridsrod næste gang du har vrøvl med maven.

Anvendelse

Rosmarin anvendes mest i det salte køkken, men fra tid til anden støder man også på opskrifter, hvor det anvendes i fx kager eller is (det italienske køkken rummer fx flere interessante dessertopskrifter, hvor rosmarin anvendes).

Primært er det dog en urt, der bruges mest til fx lam, kalv, kylling, grøntsager, kartofler og madbrød.

Sød kartoffelmos med rosmarin og bacon

En virkeligt velsmagende mos, der kan spises til alt fra et spejlæg til en god bøf eller et stykke saftigt laks.

Tilbehør til 4 personer
1 kg søde kartofler
250g bacon af god kvalitet (du kan også bruge 150-200g spiseklar kyllingeknas – det er vildt lækkert i mosen!)
100g skalotteløg
1 stort fed hvidløg
2 tsk. finthakket frisk rosmarin
Olivenolie til stegning
Smag til med citronsaft og Himalayasalt

1. Vask de søde kartofler grundigt og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
2. Bag kartoflerne i en forvarmet ovn på 200C indtil de er bløde og møre – det tager typisk 1 times tid afhængigt af kartoflernes størrelse.
3. Pil skalotteløget og skær det i fine tern.
4. Pil hvidløgsfedet og skær det i meget fine tern.
5. Hak rosmarinnålene fint.
6. Skær baconen i tern.
7. Steg baconternene sprøde og lækre i lidt olivenolie.
8. Fisk baconternene op og læg dem på en tallerken.
9. I baconpanden svitses nu løg, hvidløg og rosmarin af – pas på ikke at stege ved for høj varme.
10. Når løgene begynder at tage farve og blive lidt sprøde i kanterne, tages de af varmen.
11. De bagte kartofler skæres op på langs og det varme, bagte kartoffelkød skrabes ud.
12. Mos kartoffelkødet sammen med en gaffel for en rustik mos eller brug en stavblender, hvis du ønsker en glat mos.
13. Rør bacon og løg i mosen og smag til med lidt citronsaft og Himalayasalt.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Høfeber skyldes oftest overfølsomhed overfor pollen, men kan også skyldes overfølsomhed overfor fx husstøvmider, kæledyr og skimmelsvamp.

Udgangspunktet i dette blogindlæg er høfeber med symptomer forårsaget af pollen – altså pollenallergi.

Hvad er pollen?

Pollen dannes i blomsternes støvdragere og er mikroskopiske partikler, som ikke er synlige for det blotte øje.

Pollen fungerer egentligt, som en slags plantesæd, der spredes via forplantningsprocesserne fra træer, græsarter, planter og urter. Pollen cirkulerer i luften og kommer på den måde i kontakt med fx slimhinderne i vore næser.

Hvad er høfeber og hvad sker der i kroppen?

Høfeber kan betegnes som en overfølsomhed overfor luftbårne partikler fx pollen, dyrehår, støvmider m.fl.

En allergisk reaktion overfor fx birkepollen kan beskrives som en ’uhensigtsmæssig’ reaktion fra immunforsvaret – immunforsvaret (over)reagerer på en ellers ufarlig substans.

Kroppen har på et tidligere tidspunkt dannet IgE-antistoffer overfor fx birkepollen og derfor opstår der en (uhensigtsmæssig) immunreaktion næste gang, kroppen kommer i kontakt med allergenet (birkepollen).

IgE-antistofferne sætter sig fast på mastcellerne (som i høj grad findes i slimhinderne i fx næsen, luftvejene og øjnene), som bl.a. frigiver histamin og heparin.

Når et allergen kommer forbi og sætter sig på slimhinden frigives bl.a. histamin, som får kroppen til at reagere med de klassiske allergisymptomer som fx nysen, kløe, løbende næse og øjne, osv.

Konventionel behandling med antihistaminer forhindrer netop, at histamin forårsager de klassiske allergisymptomer.

Symptomer, som typisk ses ved høfeber
– nysen
– løbende næse og øjne
– tilstoppethed og trykkende fornemmelse i næse, pande og bihuler
– kløende næse og øjne
– røde øjne
– rødt og kløende udslæt
– udtalt træthed
– vejrtrækningsproblemer og hoste
– m.fl.

Diagnosticering

Diagnosticering af høfeber foregår hos egen læge. Lægen skal sikre sig, at symptomerne ikke skyldes anden sygdom.

Når andre årsager er udelukkede, foretages ofte en priktest og/eller blodprøvetagning for specifikke IgE-antistoffer mod forskellige allergener. Din læge vil på den baggrund kunne fortælle dig, hvad du er allergisk overfor.

Konventionel behandling af høfeber
Antihistamin
Binyrebarkhormon
Vaccination

Krydsallergier

Når man er allergisk overfor en eller flere typer pollen, kan man have krydsallergier overfor forskellige andre slags pollen samt diverse fødevarer.

Det er meget forskelligt fra person til person i hvilket omfang krydsallergier påvirker dem.

Nogle oplever slet ingen krydsallergier, andre har problemer periodevist (i pollensæsonen), mens andre igen har problemer hele året rundt.

Nogle oplever kun få og lette symptomer som fx let kløe i munden, lettere hævede læber, mund og svælg, løbende næse, m.fl. hvor andre reagerer mere kraftigt med fx kløe i ørerne, vejtrækningsproblemer, astma, hoste, nældefeber, m.fl.

Hvis du ved, at du lider af pollenallergi, kan det være en god ide at være obs på eventuelle krydsallergier, så immunforsvaret ikke provokeres unødvendigt.

Birkepollenallergi kan udløse krydsreaktion med:
– Hassel, el, elm, bøg, ask
– Æble, pære, blomme, kirsebær, kiwi, fersken, nektarin
– Gulerod, kartoffel, tomat, selleri, dild, fennikel, estragon, løvstikke
– Hasselnød, mandel, valnød, jordnød, cashewnød, kokosnød, paranød

Græspollenallergi kan udløse krydsreaktion med:
– Andre græsarter, visse kornsorter
– Appelsin, melon
– Bønne, kikært, ært, linse, tomat, soja
– Jordnød

Bynkepollenallergi kan udløse krydsreaktion med:
– Krysantemum, kamille, mælkebøtte
– Melon, banan
– Knoldselleri, blegselleri, gulerod, grøn peber, solsikkefrø, persille, pastinak, purløg, dild, fennikel, estragon, løvstikke

Kilde: www.allergiguiden.dk

Hvad kan du selv gøre?

Udover at være opmærksom på eventuelle krydsallergier, kan du kigge nærmere på din kost, forskellige kosttilskud og naturlægemidler og generelt understøtte og styrke dit immunforsvar og din fordøjelse.

Kosten

Der er rigtig mange mennesker, der oplever bedring i deres allergisymptomer, når de spiser en kost bestående af naturlige fødevarer – rene proteinkilder fra kød, fjerkræ, fisk og æg, masser af grøntsager, frugt, gode fedtstoffer fra sunde olier, nødder, kerner, frø, syrnede mælkeprodukter, fuldkorn, bønner og linser.
Altså en sund og varieret kost med et minimalt indhold af hvidt sukker og mel, junk food og færdigretter, osv.
Jeg har skrevet lidt om anitinflammatorisk kost, som er en rigtig god kostmodel også ifm. med høfeber og pollenallergi – læs mere her.

Nogle oplever også rigtig gode resultater ved at udelukke fx mælk og gluten (eller alle kornprodukter) i en kortere eller længere periode – dette kan særligt være givende, hvis der er intolerancer og/eller en meget belastet fordøjelse.

Kosttilskud og naturlægemidler

Der findes en lang række kosttilskud med potentielt god effekt ved allergier – fx:

Homøopatiske lægemidler – der findes rigtig mange gode homøopatiske midler mod høfeber og allergi fra fx firmaerne Pekana, Allergica, Dr. Reckeweg og Heel. De forskellige midler har forskellige egenskaber – nogle virker meget ‘allround’, hvor andre virker specifikt på fx kløende og løbende øjne, nysen, osv. De homøopatiske midler findes typisk i dråbe- eller pilleform og der findes også gode næsespray og øjendråber. Homøopatiske lægemidler kan bruges af alle og virker ikke sløvende, som konventionel medicin kan gøre.

Urter og medicinske svampe – der findes mange forskellige slags urter og medicinske svampe, som alle har enten direkte virkning mod allergiske reaktioner eller har en generelt styrkende og regulerende virkning på immunforsvaret.

C-vitamin – c-vitamin, i relativt høje doser, har antihistaminvirkning.

D-vitamin – d-vitamin regulerer mange processer i kroppen og er meget vigtigt for et optimalt fungerende immunforsvar. At have tilstrækkeligt d-vitamin i blodet vil altså kunne have betydning for den måde dit immunforsvar reagerer på.

Probiotika – mælkesyrebakterier (gavnlige tarmbakterier) styrker immunforsvaret. 70-80% af immunforsvaret sidder i tarmen og de gavnlige tarmbakterier har stor indflydelse på immunresponsen ved diverse påvirkninger.

Rå honning – rå honning indeholder pollenrester og hvis du vælger lokal honning, så får du netop også den pollensammensætning, som er omkring dig i det daglige. Ved at indtage honning med pollenrester i, kan du ‘opøve’ en vis tolerance overfor de forskellige typer pollen og det kan styrke dit immunforsvar og mildne din allergi. Vær opmærksom på, at denne strategi måske ikke er den rette for dig, hvis du er meget sensitiv.

Da allergi ofte er tæt forbundet med fordøjelsesproblemer, kan det i øvrigt være en god ide at arbejde målrettet med fordøjelsen og tarmsundheden (læs mine artikler om leaky gut – utæt tarm og lav mavesyre, der begge kan være yderst relevante emner ved høfeber og pollenallergi).

Kom hurtigst muligt fra A til B – få hjælp til at behandle din høfeber naturligt!

Som du måske har fået indtryk af, så er der rigtig meget at gøre ved høfeber og pollenallergi med naturlige midler – men, at det kan være lidt svært at overskue, hvad der lige præcis er det rette for dig ift. kost, kosttilskud, naturlægemidler og strategier i øvrigt.

Det kan virke som lidt af en jungle, når du prøver at navigere rundt i alle mulighederne!

Det er her, at jeg kommer ind i billedet.

Som naturopath kan jeg hjælpe dig med at få lagt en overskuelig og realistisk plan over hvilken kost du skal spise, hvilke kosttilskud og naturlægemidler, der er de rette for dig, samt hvad du ellers kan gøre af gavnlige tiltag.

Har du spørgsmål eller vil du bestille tid til en konsultation, så er du velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk og du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

I dag får du lidt specifik info om blomkål samt en lækker opskrift på blomkålsbøffer med nem salsa (virkeligt lækkert grønt tilbehør og så nemt at lave!).

Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis) skulle efter sigende stamme fra Lilleasien, men dyrkes i dag over det meste af verden.

Som du kan se på billedet ovenfor, så findes blomkål i flere forskellige farver – mest kendt er nok det hvide kålhoved, mens de lilla, gule og grønne kålhoveder ses oftere og oftere i handlen.

De farvede kålhoveder er ikke, som nogle tror, farvede kunstigt, men er naturligt fremavlet.

Lilla blomkål får fx sin farve fra sit naturligt høje indhold af anthocyaniner. Anthocyaniner har kraftige antioxidative egenskaber og er bl.a. gode til at neutralisere frie radikaler og hæmme inflammation i kroppen (det er fx bl.a. også anthocyaninerne i blåbær, der gør dem så sunde).

Støder du på de lilla (eller gule eller grønne) blomkål, når du handler, så prøv dem endelig for ekstra næringsstoffer og øget variation i kosten.

Blomkål har ikke en voldsomt imponerende næringsprofil, udover sit indhold af kostfibre og svovlforbindelser.
Disse er dog rigeligt for, at blomkål kan betragtes som en super sund – og ekstremt kaloriefattig spise (24 kalorier pr. 100g) – og det er derfor bare med at få brugt det relativt smagsneutrale kål mest muligt i madlavningen – fx i mos, supper, dampet, stegt og bagt, rå i salater, stegte som ris, som base for sauce (tænk fx på en lækker blomkålsbearnaise), i smoothies, osv.

Blomkålsbøffer med nem salsa

Grønt tilbehør til 4 personer
Blomkålsbøffer
1 stort hoved blomkål
Himalayasalt og sort peber
Olivenolie til stegning
Salsa
400g små smagfulde tomater
1 grøn peberfrugt
100g rødløg
2 fed hvidløg
1 stor potte frisk basilikum
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt

Blomkålsbøffer
1. Rens kålhovedet for blade og snavs.
2. Skær blomkålshovedet ud i ca. 1½ cm tykke skiver – det er hele kålhovedet, der skal skæres op på denne måde.
3. Krydr skiverne med Himalayasalt og sort peber og steg dem på en pande, i olivenolie, over middel varme.
4. Blomkålsbøfferne skal steges indtil de er møre og har taget godt farve – det tager ca. 15-20 minutter (husk at vende skiverne forsigtigt undervejs).
5. Steger du skiverne i flere hold, kan de holdes varme i en forvarmet ovn på 100C.
Salsa
1. Skær tomaterne i fine tern.
2. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
3. Pil rødløget og skær det i fine tern.
4. Pil hvidløgsfedene og skær dem i meget fine tern.
5. Hak basilikumen fint.
6. Rør grøntsagerne sammen og overhæld salsaen med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Anret blomkålsbøfferne på et stort fad og fordel salsaen over dem.

Andre opskrifter med blomkål
Sushi med sticky gulerodsris og laks
Fish ‘n’ Chips
Boller i karry med blomkålsris
Kebabs med blomkålscouscous
Hakkebøffer med kål og persillepesto
Blomkålstoast med kylling og grønt
Steg, lun blomkålssalat og svampe
Mortens and med blomkålsmos
Blomkålssalat med urter og radiser
Blomkålssalat med peberfrugt og persille

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Opskriften kommer fra mini eBogen ‘Boost dit immunforsvar‘, som du får tilsendt, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

eBogen består af en håndfuld super immunboostende opskrifter, samt masser af information om, hvorfor de forskellige ingredienser er sunde for dig, som du kan se i eksemplet nedenfor.

Gulerødder
Gulerødder er en af de rigeste kilder til betakaroten, som i kroppen omdannes til a-vitamin.
A-vitamin er bl.a. vigtigt for sund hud og sunde slimhinder – en nøglefaktor i kroppens første forsvar mod bakterier og vira. Udover betakaroten indeholder gulerødder andre powerfulde antioxidanter, bl.a. lycopen, lutein og zeaxanthin. Udover at være ekstremt sunde for øjnene, hjælper disse antioxidanter også med at neutralisere frie radikaler, som kan svække kroppens forsvar.

Bone broth
Bone broth (kraftsuppe) er lidt af en vidundereliksir uanset om du vil have hjælp til din fordøjelse, dine knogler og led, hud/hår/negle eller om du bare vil have noget næringsrigt og styrkende at sippe på og bruge i din madlavning. Broth laves typisk på okseben og/eller kyllingeskrog og lidt grøntsager og urter, som får lov at koge i timer eller dage. Bone broth er fyldt med mineraler, collagen og gelatine fra benmaterialet og er oplagt at indtage forebyggende, men sandelig også, hvis du er blevet syg.

Champignoner
Et dagligt indtag af blot 100g blancherede champignoner, har vist sig at kunne hæve produktion og sekretion af SIgA (sekretorisk Immunoglobulin A) med over 50% hos raske forsøgspersoner! SIgA findes på slimhinder i fx mund og næse og er en vigtig del af kroppens første forsvar mod bakterier og vira. Indtag af champignoner har også vist sig at øge aktiviteten af de naturlige dræberceller (NK-celler), som er de celler, der angriber og ødelægger bl.a. virusinficerede celler i kroppen.

Og så til opskriften på gulerodssuppen – du kan i øvrigt servere suppen med de fleste proteinkilder (fx lynstegte okse- eller kyllingestrimler, fast hvid fisk og skaldyr, pocherede æg eller ristede kikærter) for et mere fyldestgørende måltid.

Til 4 personer
Gulerodssuppe
400g løg
4 fed hvidløg
1 tommelfingerstor knold frisk ingefær
1600g gulerødder
1 ds. kokosmælk á 400 ml
800-1200 ml bone broth (kylling eller okse) eller grøntsagsfond
Smag til med Himalayasalt, sort peber og limesaft
Marinerede svampe
400g champignoner
1 lille potte frisk koriander
Marinade af Coconut Aminos (eller soyasauce af god kvalitet), limesaft, honning, chiliflager, og tørristede sesamfrø

Gulerodssuppe
1. Pil løgene og skær dem i tern.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
3. Skræl gulerødderne og skær dem i bidder.
4. Kombiner løg, hvidløg, gulerødder, kokosmælk og broth (start med 800 ml) i en gryde og bring i kog.
5. Lad ingredienserne koges møre under tippet låg.
6. Blend suppen cremet og glat med en stavblender (juster evt. konsistensen med mere broth).
7. Smag suppen til med fintrevet ingefær, Himalayasalt. sort peber og limesaft.
Marinerede svampe
1. Rens champignonerne og skær dem i skiver á ca. 4-5 mm.
2. Hak korianderen fint.
3. Rør en marinade sammen af de angivne ingredienser (smag dig frem) og rør korianderen i.
4. Blancher champignonerne ganske kort i kogende vand og dræn dem.
5. Kom de varme champignoner op i marinaden, rør rundt og smag til.
Retten samles
1. Anret suppen og top med marinerede svampe.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Forvirret?

Det kan jeg godt forstå.

Men sagen er den, at inflammation faktisk er en god ting i den forstand, at det er en naturlig del af kroppens immunforsvar og et livsnødvendigt værn mod skader og infektioner.

Inflammation bliver dog problematisk, når vi når udover akutfasen og den går hen og bliver kronisk.

Kronisk inflammation medfører, at immunforsvaret konstant er på overarbejde og det slider på vore celler, organer og kroppe – vi får smerter, bliver mere syge og vi ældes hurtigere.

Heldigvis er der rigtig meget at gøre ved kronisk inflammation – man kan fx arbejde med ændringer af kost og livsstil.

Antiinflammatorisk kost går i overordnede træk ud på at spise en grov og fiberrig kost med masser af grøntsager og krydderurter, frugter og bær, rene proteinkilder, fedtsyrer af god kvalitet og fiberrige kulhydrater som fuldkorn, bælgfrugter, kartofler og rodfrugter. Altså en kost, der minder rigtig meget om ‘Middelhavskosten’.

På livsstilsfronten er det fx søvn, motion og bevægelse og en stressfri hverdag, der skal fokuseres på, når inflammationsniveauet skal sænkes.

Inflammation spiller en væsentlig rolle i mange sygdomme og symptomer – tænk fx bare på gigtsygdomme, autoimmune lidelser og smerte/skade-problematikker. Jeg arbejder rigtig meget med antiinflammatorisk kost og livsstil i min klinik og ser generelt, at folk har rigtig god gavn af de antiinflammatoriske tiltag.

Jeg kommer til at skrive mere om inflammation og antiinflammatoriske kost- og livsstilstrategier på bloggen i fremtiden, men i dag vil jeg lægge ud med en overskuelig oversigt, som du kan bruge som rammeværktøj, når du handler ind til hverdag.

Oversigten er rimeligt generel og ikke udtømmende – den kan dog give et fint overblik og en rettesnor for sundere valg i hverdagen.

Spis gerne

– Fed fisk fx vildlaks, sild, makrel, ansjoser og sardiner
– Fjerkræ og æg
– Rødt kød, lam og vildt
– Grøntsager og krydderurter– alle slags (husk at inkludere masser af mørkegrønne bladgrøntsager)
– Frugt og bær
– Avocado og oliven
– Nødder/kerner/frø
– Koldpressede eller mekanisk pressede jomfruolier (olivenolie, avocadoolie, macadamiaolie)
– Koldpresset eller mekanisk presset kokosolie (med eller uden smag), smør, klaret smør, ghee
– Fermenterede fødevarer (fx fuldfed yoghurt, surkål, osv.)
– Fuldkornsprodukter og bælgfrugter
– Ingefær og gurkemeje (frisk og tørret)
– Alle tørrede krydderier og krydderiblandinger (rene krydderier – tjek for mel, sukker, MSG, osv. i dine krydderier!)
– Havsalt eller Himalayasalt
– Grøn te og urtete
– Sødemidler som tørret frugt, (rå) honning, ahornsirup, kokospalmesukker og inddampet rørsukkersaft, osv.
– Mørk chokolade (min. 70% – jo mørkere jo bedre) og tørret frugt som sundere alternativ til slik (spis i moderation)

Om de animalske proteinkilder – kød, kylling og æg skal optimalt set komme fra fritgående og græsfodrede (gerne økologiske) dyr. Når dyr spiser græs og planter ændres deres fedtsyreprofil nemlig og deres kød/æg bliver bl.a. mere omega 3 holdige. Dyr fodret alene på korn indeholder langt flere af de potentielt proinflammatoriske omega 6 fedtsyrer. Vi har brug for omega 6 fedtsyrer for at kunne fungere optimalt, men problemet er, at de fleste af os, får alt for mange i den daglige kost i forvejen – derfor giver det mening at være opmærksom på at skære ned, hvor man kan (du kan i øvrigt læse lidt mere om de forskellige fedtsyrer her). Hvis du ikke har mulighed for at vælge fritgående og græsfodrede (gerne økologiske) dyr, så vil det være en god ide, at du holder dig til de mere fedtfattige udskæringer fx hakket kød med laveste fedtprocent, ingen synlig fedtkant på bøffen, undgå skindet på kyllingen, osv.

Begræns eller undgå

– Sukker – hvidt sukker i sin rene form og tilsat sukker generelt (sukker er i rigtig rigtig mange ting!)
– Hvidt brød, pasta, hvide ris – alle de hvide korn- og meltyper
– Præfabrikeret mad
– Fast food / junk food
– Margarine og blandingsmargarine/smør-produkter
– Vegetabilske olier af dårlig kvalitet samt meget omega 6 holdige olier (af ellers fin kvalitet)
– Rødt kød (og kylling) – når det er konventionelt opdrættet (læs mere om hvorfor ovenfor)
– Mejeriprodukter (vælg fede og/eller syrnede/fermenterede mejeriprodukter)
– Alkohol (lidt kan være fint, men der er ikke umiddelbart noget essentielt at hente her)

Som du kan se, er der rigtig mange lækre ting på ‘GO’-listen, så hold fokus på den og tænk ikke i begrænsninger af, hvad du i stedet ikke kan/skal spise.

Tallerkenfordeling

Hvis du kombinerer ovenstående oversigt med følgende tallerkenfordeling til dine måltider, så er du godt kørende ift. at spise en velsammensat antiinflammatorisk kost.

½ tallerken grønt (og lidt frugt/bær) – spis en blanding af rå- og varmetilberedte grøntsager
¼ tallerken protein og sundt fedt
¼ tallerken kulhydrater (fx fuldkorn, bælgfrugter, kartofler, søde kartofler, madbananer, m.fl.)

(Hov – listede jeg lige bælgfrugter under kategorien ‘kulhydrater’? Jep, det gjorde jeg. Bælgfrugter har ry for at være en god kilde til protein – hvilket de også er, relativt set. De er dog en endnu bedre kilde til kulhydrat. Tørrede rå bælgfrugter indeholder typisk ca. 20-30g protein og ca. 45-65g kulhydrat pr. 100g (til sammenligning indeholder rå animalske proteinkilder typisk også ca. 20-30g protein, men ca. 0g kulhydrat pr. 100g).
Hvis du ikke spiser animalsk protein, så er bælgfrugter stadig et af de bedste bud på gode proteinkilder (uanset kulhydratindhold i øvrigt), så forsæt endelig med at spise dem for det).

Vil du vide mere om antiinflammatorisk kost og livsstil?

Som du måske har lagt mærke til så fokuserer jeg som udgangspunkt altid på masser af grønt, fedtsyrer af god kvalitet, osv. i mine opskrifter – derfor passer langt størstedelen af det indhold, som du finder på bloggen også rigtig godt ind i en antiinflammatorisk koststrategi. Så lad dig endelig inspirere i de over 200 indlæg, som allerede findes! Desuden vil jeg som sagt skrive endnu mere om antiinflammatorisk kost og livsstil i tiden fremover. Det er nemlig et sindssygt spændende emne, som fortjener langt større fokus.

Allerede nu kan du dog under den nye fane ‘Sundhed‘ i menuen, finde et punkt, der hedder ‘Antiinflammatorisk’ – hvis du trykker på det, folder sig en liste  ud med alle de indlæg, som findes på bloggen, der helt specifikt vedrører antiinflammatorisk kost og livsstil (fx opskriften på gurkemejepasta, m.fl.).

Jeg har desuden oprettet Facebookgruppen ‘Antiinflammatorisk kost og livsstil – dæmp inflammationen og få det bedre‘, som jeg snart åbner op for (du kan ansøge om medlemskab allerede nu – så lukker jeg dig ind snarest).

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Jeg tilbyder gratis telefontid tre gange om ugen – i telefontiden kan du få en snak med mig om, om naturmedicinsk behandling er det rette for dig. Der er tale om en kort og uforpligtende samtale, hvor du kan få en ide om, hvad jeg kan hjælpe dig med. Du kan også bruge telefontiden, hvis du har brug for et godt råd ift. en afgrænset og ukompliceret problematik – fx et godt råd til ondt i halsen, det bedste hostestillende middel, osv.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Urtete er det oplagte valg for dig, der gerne vil hygge dig med ‘en-kop-varmt-et-eller-andet’ og samtidigt målrettet vil lindre eller forebygge specifikke helbredssymptomer- og problemer.

Urteteer påvirker som regel kroppen meget mildt. Har du brug for mere hårdtslående virkning af en urt, kan det derfor være en god idé at tage den som opkoncentreret og standardiseret tilskud. Omvendt er det også fint at se om en simpel urtete kan afhjælpe dine problemer frem for at du skal ty til kosttilskud eller måske medicin i stedet.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er det rette for dig, er du altid velkommen til at benytte dig af min gratis telefontid (læs mere om gratis telefontid her) eller skrive til mig på mail@sabinemurati.dk

Da der er rigtig mange, der døjer med ondt i halsen for tiden, tænkte jeg, at det ville være oplagt at dele denne opskrift på halslindrende ‘Ondt i halsen’-urtete i dag.

Teen består af tre forskellige urter, der alle har antiinflammatoriske egenskaber og lindrende effekt på dine (ømme) slimhinder.

Elmebark
Elmebark er en finurlig urt, der danner en slags planteslim, når den kommer i kontakt med væske. Derfor er det også en fremragende urt, når vi har brug for beskyttelse og lindring til ømme og sarte slimhinder – fx når vi har ondt i halsen (eller har fordøjelsesproblemer, hvor tarmslimhinden er medtaget og irriteret). Elmebark har desuden også visse antiinflammatoriske egenskaber, som har en lindrende effekt ved fx ondt i halsen.

Kamille
Kamille kender vi vidst alle som en ’go to’ urt ved diverse infektionssygdomme og det er der selvfølgeligt gode grunde til – folkemedicinen har ikke levet forgæves. De æteriske olier i kamille har bl.a. antiinflammatoriske og afslappende egenskaber, der virker lindrende på inflammerede og irriterede slimhinder i hals og luftveje.

Lakrids
Lakrids er en meget alsidig urt, der har adskillige gode egenskaber ved infektionssygdomme som fx ondt i halsen. Lakrids virker smørrende på slimhinden og har en slimløsende effekt (hvilket bl.a. gør lakrids til en populær hosteurt – lakrids indgår derfor naturligvis også i min opskrift på ‘Hostelindrende urtete‘). Lakrids virker desuden virushæmmende og har antiinflammatoriske egenskaber. At lakrids smager dejligt sødt er selvfølgelig heller ikke dårligt og gør det derfor til en god tilføjelse til diverse urteteer, hvor du ønsker en helt naturlig sødekilde.

Til 1 kop te
½-1 tsk. tørret elmebark
1 tsk. tørrede kamilleblomster
1 tsk. tørret lakridsrod – gerne i flager/spåner

1. Kombiner urterne i en kop (evt. i et filter eller et teæg) og overhæld med kogende vand.
2. Lad teen trække 5-10 minutter under låg (brug fx en lille tallerken eller lignende) og drik straks.

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Jeg tilbyder gratis telefontid tre gange om ugen – i telefontiden kan du få en snak med mig om, om naturmedicinsk behandling er det rette for dig. Der er tale om en kort og uforpligtende samtale, hvor du kan få en ide om, hvad jeg kan hjælpe dig med. Du kan også bruge telefontiden, hvis du har brug for et godt råd ift. en afgrænset og ukompliceret problematik – fx et godt råd til ondt i halsen, det bedste hostestillende middel, osv.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.