

Det her brød er nok i virkeligheden mere en mellemting mellem kage og brød – end rent brød.
Brødet indeholder ‘varme og kageklassiske krydderier’ som kanel, kardemomme og nellike, men er ikke sødet.
Resultatet er et let krydret og saftigt brød, der passer rigtig godt til en god kop te eller kaffe med smør eller sødt pålæg, men som også snildt kan sniges i madpakken med mere salt pålæg.
Hvis du vil have et ‘klassisk madbrød’, så erstat kanel, kardemomme og nellike med fx løgpulver, hvidløgspulver, stødt mild paprika og evt. tørret oregano (og overvej lige om brødet ikke skal drysses med et tykt lag ‘Everything but the bagel spice‘ inden det kommer i ovnen – jeg tænker ja!)
Til 1 lille brød
125g bagt græskarkød (vægt uden skal – gerne Hokkaido græskar, da konsistensen er mere cremet end Butternut squash)
100g mandelmel (af blancherede mandler)
3 æg
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt kardemomme
1/2 tsk. stødt nellike
1/4 tsk. Himalayasalt
1. Pisk det bagte græskarkød til en klumpefri mos – brug en håndmixer eller en gaffel.
2. Alle øvrige ingredienser tilsættes og dejen piskes godt igennem.
3. Hæld dejen op i en lille bagepapirsbeklædt brødform (en klassisk smal rugbrødsform er fx fin) og bag brødet i en forvarmet ovn på 120C, varmluft i ca. 60 minutter.
4. Brødet kan opbevares en uges tid på køl eller fryses ned for en holdbarhed på flere måneder.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.
3 Kommentarer. Leave new
Kan det mon passe, at ovnen kun skal være på 120 grader?
Hej Anne,
Ja – 120C varmluft (det svarer til ca. 140-150C).
Som regel bager jeg på lavere varme (men i længere tid), når jeg bager med mandel- og nøddemel (dog ikke kokos, som er mere varmestabilt) for ikke at branke fedtsyrerne (alt for meget).
Hvis man omvendt ikke går op i den slags, så kan man sagtens forsøge sig med højere varme og så bare holde ekstra godt øje med brødet.
Mvh. Sabine
Tak 🙂 Det giver god mening med lav temperatur nu!