

Står du nogle gange tilbage med en rest kogte kartofler og ved ikke lige, hvad du skal bruge dem til (andet end en stor fed kartoffelmad med masser af mayo, ristede løg, rå løg og purløg/karse *savlesmiley*)?
Så er her en formidabel ide – kartoffelpandekager!
Pandekagerne er faktisk så gode, at jeg ofte bare koger kartofler specifikt til formålet.
Pandekagerne er nemlig virkeligt nemme at lave, består kun af en lille håndfuld billige ingredienser, de kan fryses og så kan de spises til meget forskelligt fx
– som de er (de egner sig til alle måltider – også morgenmad og snacks)
– smurt med guacamole, hummus, pesto, osv.
– som brøderstatning toppet med pålæg
– spises til supper og gryderetter
Og hvis du bruger en rest kogte kartofler til pandekagerne, så er de også ‘stop madspild’-venlige.
Alt i alt kan du kun vinde ved at lave disse pandekager (og ja – de smager selvfølgelig også virkeligt godt (vigtig detalje)).
TIP! Du kan også bruge kogt/bagt sød kartoffel eller bagt græskar (Hokkaido er bedst, da det er mere cremet) i stedet for kogte kartofler. Juster konsistensen af dejen med lidt ekstra mandelmel om nødvendigt.
Til 10-12 stk. (8-10 cm i dia. á la amerikanske pandekager)
400g kogte kartofler
4 æg
3 store spsk. mandelmel (af blancherede mandler)
1 spsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. stødt mild paprika
1 tsk. Himalayasalt
1 tsk. sort peber
Klaret smør, ghee eller kokosolie uden smag til stegning
1. Mos de kogte kartofler sammen med en gaffel.
2. Rør alle ingredienserne sammen.
3. Steg pandekagerne (ca. 2 spsk dej pr. pandekage) i rigeligt fedtstof over lav/middel varme.
4. Opbevar pandekagerne på køl i 3-4 dage eller frys dem ned for en holdbarhed på flere måneder.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.