

I dag åbner vi den 12. låge i bloggens julekalender.
Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.
Bag 12. decembers låge gemmer sig opskriften på chokoladekonfekt med masser af knas i form af kokoschips, tørret mango og frysetørret hindbær.
Den hjemmelavede chokolade nedenfor svarer i øvrigt til mørk chokolade 85%.
TIP! Hvis du ikke ligger inde med alle ingredienser til den hjemmelavede chokolade, så kan du fint bruge en almindelig mørk chokolade i stedet. Personligt er jeg altid glad for Vivanis kokospalmesukkersødede chokolade på 92%, men al slags mørk chokolade kan bruges (beregn ca. 200g chokolade til opskriften).
Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her
Til 15-20 små chokolader
150g kakaomasse
50g kakaosmør
20g kokospalmesukker
20g koldslynget honning
75g kokoschips – rå eller ristede
75g tørret mango (gå efter den økologiske variant, der kun består af mango (og ikke sukker + diverse e-numre))
3 spsk. frysetørret hindbær
1. Kombiner kakaomasse, kakaosmør, kokospalmesukker og honning i en lille gryde.
2. Varm ingredienserne op over svag varme og konstant omrøring (dette kan også gøres over vandbad).
3. Når chokolademassen er flydende, ensartet og alt er smeltet godt sammen, tages gryden af varmen.
4. Hak den tørrede mango halvfint og bland stykkerne sammen med kokoschipsene.
5. Fordel kokos-mangoblandingen i 15-20 små muffin- eller chokoladeforme og drys med lidt frysetørrede hindbær.
6. Top kokos-mango-hindbærblandingen med den hjemmelavede chokolade (alternativt smeltet købt mørk chokolade).
7. Stil chokoladerne på køl indtil de er stivnede.
8. Opbevar chokoladerne køligt eller på køl, hvor holdbarheden vil være lang (men altså ikke længere end indtil de alle er spiste – og der går som regel ikke så længe….).
Følg med i morgen d. 13. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.