Din krop er i konstant forfald.
Men heldigvis også i konstant fornyelse – for lige at bløde lidt op på den ellers ret dystre udmelding.
Det skal forstås således, at der i vore kroppe hele tiden er celler, der dør, men heldigvis erstattes de som oftest af nye, sunde og velfungerende celler (når alt går efter planen i hvert fald).
Leverens celler udskiftes fx 100% over en periode på ca. 6 måneder (altså hver 6. måned – hele dit liv!), lungernes yderste celler (lungernes første forsvar) udskiftes ca. hver 2.-3. uge og knoglerne udskiftes løbende over en periode på ca. 10 år. Om og om igen hele livet.
Vi er altså i en tilstand af konstant nedbrydning og opbygning og er til hver en tid bestående af spritnye såvel som ældre celler.
Men hvorfor er det interessant at vide, at din lever ’udskiftes’ hver 6. måned? Eller at dele af dine lunger ’udskiftes’ over et par uger?
Det er interessant fordi, at det giver en forståelse af, hvor påvirkelig kroppen er, og hvor stor mulighed du har for indflydelse, med de valg du hver dag træffer vedrørende din kost og din livsstil.
Det bliver pludseligt nemmere at forstå, at man faktisk bliver, hvad man spiser (…og nedbryder og optager – men det er vidst en anden snak).
Kroppen er ufatteligt taknemmelig og kan heldigvis få det bedste ud af selv de værste forhold og betingelser.
Således er det fx muligt at bygge en lever af krydderboller, Kærgården og kaffe – selvom det måske langt fra er det mest optimale. Men alligevel ret fantastisk, synes du ikke?
Hvis kroppen dog skal fungere optimalt, har den brug for en vital og levende kost med masser af vitaminer, mineraler, plantestoffer, fibre samt brændsttof og byggesten i form af kulhydrater, proteiner og sunde fedtsyrer.
Den daglige kost skal fylde depoterne op – ikke tømme dem. Og der skal være energi og råderum til andet end blot basal overlevelse.
Det giver derfor rigtig god mening at investere sin tid, energi og noget af sin pengepung i en sund og varieret kost bestående af naturlige råvarer.
Her får du en kort gennemgang af nogle af de mest almindelige vitaminer og mineraler – hvad de gør godt for og hvor i kosten, du finder dem.
A-vitamin
Fx vigtig for: øjne, hud, sunde slimhinder (også tarmslimhinden), luftvejene, forbedret beskyttelse mod infektioner m.fl.
Findes fx i: levertran, fede fisk, lever, æg, smør, gulerødder, grønkål, bladgrønt, m.fl.
B-vitaminer
Gruppen af b-vitaminer inkluderer: B1 (thiamin), B2 (riboflavin), B3 (niacin), B5 (pantothensyre), B6 (pyridoxin), B12 (cobalamin), cholin, biotin, inositol og folat.
B-vitaminer i tilskudsform bør være aktiverede og i methylformer. B12 bør fx tilføres i form af methylcobalamin. Kroppen kan straks bruge de aktiverede vitaminer modsat de inaktiverede, som kroppen selv skal aktivere og omsætte (det er ikke altid muligt fx af genetiske årsager).
B-vitaminerne er hver især vigtige for forskellige processer, men overordnet er b-vitaminerne fx vigtige for den mentale sundhed (herunder også ved tilstande af stress), for nerver og celler.
B-vitaminerne findes hver især i forskellige kilder og typisk lidt over det hele fx i kød, fisk, korn, frugt, grønt (særligt bladgrønt), nødder, frø og kerner.
C-vitamin
Fx vigtig for: kollagen og bindevæv, sårheling, et velfungerende immunforsvar, m.fl.
Findes fx i: rå hyben, friske og tørrede urter, rød peberfrugt, solbær, grønkål, kiwi, grønne bladgrøntsager, m.fl. – appelsiner og citroner er langt fra de eneste – eller mest potente – kilder til vitaminet, selvom det ofte er den gængse opfattelse. En kost rig på frugt og grønt vil også være generelt rig på c-vitamin.
D-vitamin
Fx vigtigt for: immunforsvaret, sunde knogler og tænder, humør og energiniveau – egentligt er det meget få kropslige systemer, som et sundt niveau af d-vitamin ikke er essentielt for.
Findes fx i: levertran, fed fisk, æg og mejeriprodukter. Det daglige behov for d-vitamin er svært at dække via kosten. D-vitamin danner vi også selv i kroppen, når solens stråler rammer vores nøgne hud. Om solen skinner på os med d-vitamingivende stråler afhænger dog af vores lokation og årstiden. Hvis vi bruger solcreme er det i øvrigt også et problem for dannelsen af d-vitamin. Mange mennesker har brug for d-vitamin i tilskudsform (D3) for at få tilstrækkeligt af det livsvigtige vitamin.
E-vitamin
Fx vigtigt for: kroppens celler, da det beskytter mod forharskning og iltning. E-vitamin er en kraftig antioxidant, der har en forebyggende effekt mod kræft og for tidlig ældning.
Findes fx i: vegetabilske olier, mandler, nødder, frø, levertran, m.fl.
Calcium (kalk)
Fx vigtigt for: knogler, tænder, muskler (herunder hjertet) og nerver, kroppens evne til at stoppe blødninger, m.fl.
Findes fx i: tørret dild, birkes, sesamfrø, ost, tang, tørret hybenpulver, ansjoser og sardiner (eller andre små fisk, hvor knoglematerialet også spises), grønkål, bladgrønt, m.fl. Der er altså mange andre – og langt mere potente – kilder til calcium end mælk (vær dog altid OBS på biotilgængeligheden af de forskellige calciumkilder). Skummetmælk indeholder fx 124 mg calcium pr. 100g mens 100g grønkål indeholder 219 mg!
Jern
Fx vigtigt for: de røde blodlegemer (jern udgør den centrale enhed i hæmoglobinmolekylet – det er hæmoglobinets opgave at transportere ilt rundt i blodet). Jernmangel kan medføre træthed, svaghed, svækket immunforsvar, m.fl.
Findes fx i: tørret dild, karry, sort peber, lever, kakaopulver, sesamfrø, hørfrø, m.fl.
Magnesium
Fx vigtigt for: knoglesundheden, muskler og nerver, hormonproduktionen – et generelt meget vigtigt mineral, der indgår i over 300 processer i kroppen.
Findes fx i: kakaopulver, tørret dild, paranødder, sesamfrø, hørfrø, birkes, mandler, rå vinbjergsnegle (mums :-D), bladgrøntsager, m.fl.
Selen
Fx vigtig for: kroppens celler, da det har en stærk antioxidanteffekt overfor frie radikaler.
Selen er desuden vigtigt for immunforsvaret og evnen til at bekæmpe infektioner, celleforandringer mv.
Findes fx i: paranødder, nyre, lever, fisk, skaldyr, m.fl.
Zink
Fx vigtigt for: immunforsvaret, det generelle stofskifte og herunder omsætningen af kulhydrat, fedt og protein, dannelse og vækst af organer og væv, sårheling, smagssansen (kræsne børn – og voksne – mangler ofte zink!), m.fl.
Findes fx i: østers, skaldyr, birkes, kakaopulver, sesamfrø og hørfrø, cashewnødder, dadler, oksekød, m.fl.
Generelt indgår de forskellige vitaminer og mineraler i adskillige processer i kroppen.
Zink indgår fx i mindst 300 enzymer og deraf adskillige processer og sammenhænge.
Processerne er meget forskellige og har ofte indflydelse på alt, hvad der foregår i kroppen. Tit er det nemlig sådan, at en proces er katalysator for den næste osv.
Kigger vi på zink igen, er det fx vigtigt for den optimale omsætning af kulhydrat, fedt og protein, men det er også nødvendigt, at zink er tilstede i tilstrækkelige niveauer for at a-vitamin og folat kan blive omsat korrekt.
Der er altså rigtig meget, som kan gå galt, hvis kroppen mangler så lidt som et enkelt vitamin eller mineral.
Hvorfor en sund kost (måske) ikke er tilstrækkelig
Hvis bare man sørger for at spise en sund og varieret kost (alt med måde), så behøver man ikke at spise en multivitaminpille, vel? Både ja og nej.
Det reelle indhold af vitaminer og mineraler i de fødevarer vi spiser, er meget varierende. En tomat, der er dyrket i Rockwool – ja, sådan dyrkes grøntsager også – er der ikke meget gods i.
Når grøntsagerne dyrkes i rigtig jord er den ofte udpint osv. Dette kan også være tilfældet, selvom vi køber økologisk.
I visse dele af verden, DK fx, importeres meget af den mad, der spises og det tærrer også på vitamin- og mineralindholdet. I det øjeblik en frugt plukkes, starter vitamin- og mineraltabet nemlig. Frugt der måske plukkes før det er modent (fordi det skal ’modne færdigt’ undervejs) når ikke dets næringsmæssige ’peak’, da det plukkes inden det når at modne fuldstændigt. Og det taber yderligere næringsstoffer på rejsen undervejs til frugtskålen.
I løbet af den uge, hvor broccolihovedet har ligget i bunden af grøntsagsskuffen og kukkeluret, har det mistet op i mod 50% af sin næringsværdi.
Derfor er det svært at være blankt afvisende overfor den mulighed, at nogle (hvis ikke alle) faktisk har behov for et tilskud af vitaminer og mineraler af god og letoptagelig kvalitet.
Er man rask og sørger for at få en velsammensat kost med så mange vitaminer, mineraler og næringsstoffer som muligt (det kan bl.a. betyde hyppigt indtag af indmad, bladgrønt i massive mængder, bær osv.) så er et yderligere tilskud af vitaminer og mineraler måske ikke nødvendigt (formentlig med undtagelse af d-vitamin).
Hvis man har sygdomme eller symptomer, eller som flertallet af danskerne måske spiser en kost med alt for mange kornprodukter og kartofler (på bekostning af grøntsager), fedtfattige mejeriprodukter, magert kød af dårlig kvalitet og mere frugt end grønt har kroppen formentlig brug for flere næringsstoffer og der vil et tilskud af vitaminer og mineraler stort set altid være at anbefale.
Uanset hvordan man vender og drejer det, kan tilskud af vitaminer og mineraler dog aldrig stå i stedet for sund kost, men det kan være et fornuftigt og nogle gange nødvendigt supplement.
Hvis du er blevet nysgerrig på indholdet af vitaminer og mineraler i din kost og gerne vil studere indholdet i forskellige fødevarer nærmere, så er Frida Food Data en fremragende database. Der kan du både søge på den enkelte fødevare fx ’Appelsin’, og se hvilke næringsstoffer den indeholder, samt du kan søge på det enkelte vitamin fx ’C-vitamin’ for at finde ud af hvilke fødevarer, der indeholder mest c-vitamin (spoiler alert – det er IKKE appelsiner!).
Kunne du li’ artiklen?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.
