

Søde, saftige og vanvittigt flotte!
Ovntørrede tomater bliver bare meget lækrere end de tilsvarende produkter, man kan købe i butikkerne.
Lav store portioner, når du og din ovn alligevel er i gang, det er mere energiøkonomisk!
Du skal bruge
Små tomater
Tørret oregano og tørret rosmarin
Havsalt
Evt. lidt olivenolie
Hvis tomaterne er meget små, bages de hele.
Brug en kødnål til at prikke huller i tomaterne – er tomaterne lidt større (fx store cherrytomater eller cocktailtomater), kan de med fordel halveres.
Læg tomaterne (hvis overskårne så med skærefladen opad) på en bagepapirsbeklædt bageplade.
Drys med krydderier og havsalt og evt. et dryp olivenolie.
Bag tomaterne i ovnen på 100C i 10-15 timer, alt afhængig af hvor tørre tomater, du ønsker.
De ovntørrede tomater kan opbevares en uges tid på køl i en lukket beholder.
For længere holdbarhed kan du overhælde tomaterne med olivenolie, hvilket vil have en konserverende effekt.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du helt gratis mini eBogen ‘1-2-3-IS’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!