

Plantains (madbananer) er intet mindre end geniale i min bog!
Du kan læse lidt mere om plantains, sundhedsfordelene, mv. her og du finder desuden også opskrifter på plantainchips, plantainlasagne, plantaintortillas samt bagte fyldte plantains på bloggen (du får snart opskriften på en virkeligt lækker plantainkage også!).
Her anvendes madbananerne som brøderstatning.
Lad dig i øvrigt ikke skræmme af den lidt komplicerede fremgangsmåde for plantainsandwichbrødene – læs opskriften igennem et par gange og søg evt. på Youtube efter videoer, hvor der laves ’tostones’.
Tostones er skiver af plantain, som steges, mases og steges og det er helt det samme princip vi arbejder med her – vi anvender blot halve bananer i stedet for skiver. Dette for for at få en større samlet flade, der kan bruges i stedet for et stykke brød).
TIP! Du kan selvfølgeligt fylde hvad som helst i dine sandwiches, men her har jeg valgt at putte bl.a. pesto og pulled chicken i og som tilbehør en bunke søde sprøde peberfrugter.
Til 2 personer + ekstra kylling til madpakken
Pulled chicken
Se opskriften på pulled chicken i tomat-appelsin-daddelsauce her
Plantainsandwichbrød
2 store plantains – begyndende gule, men uden sorte pletter
Ghee eller klaret smør til stegning
Himalayasalt
I øvrigt
1 lille hoved Romainesalat
Spinatpesto
500g små søde og sprøde snackpeberfrugter
Pulled chicken
1. Se opskriften på pulled chicken i tomat-appelsin-daddelsauce her.
Plantainsandwichbrød
1. Befri bananerne for deres skræl.
2. Start med at skære bananens ender af.
3. Snit nu ned langs bananen (kun igennem skrællen, bananen skal ikke deles på langs).
4. Lirk fingrene ind under skrællen og brug fingrene til at løsne skrællen hele vejen rundt.
5. Når skrællen er fjernet, skæres madbananerne over på midten (ikke på langs) – så du har 2 x 2 halve bananer.
6. Steg de halve bananer på alle sider (over middel varme) i ghee eller klaret smør.
7. Når bananerne har fået lidt farve på alle sider, tages de af panden.
8. Læg nu en halv banan på et stykke bagepapir.
9. Fold bagepapiret sammen om bananen (så der er papir over og under) og mas bananen flad med bunden af en kasserolle, et skærebræt eller lignende.
10. Gentag proceduren for alle bananerne.
11. Bagepapiret forhindrer bananen i at hænge fast i bord og maseredskab.
12. Bananbrødene skal gerne være ca. 1 cm tykke.
13. Steg nu bananbrødene over lav/middel varme i masser af ghee eller klaret smør.
14. De kan hurtigt brænde på, så vær opmærksom på varmen.
15. Vend dem flere gange undervejs, til brødene er gennemstegte og sprøde.
16. Lad bananbrødene dryppe af på lidt køkkenrulle og drys dem med Himalayasalt på begge sider.
I øvrigt
1. Snit salaten fint.
2. Halver de små peberfrugter og fjern stilk, frø og frøstole.
Retten samles
1. Smør plantainsandwichbrødene med pesto.
2. Læg en skive brød nederst, top med salat, pulled chicken og en skive brød øverst.
3. Server plantainsandwichene med sprøde ‘peberfrugt-fritter’ til.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.