

I dag åbner vi den 20. låge i bloggens julekalender (husk i øvrigt at ‘3. søndag i advent’-konkurrencen kører lige nu ovre på Facebook (du kan vinde 14 af mine mest populære eBøger!) Konkurrencen slutter i dag!).
Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.
Bag 20. decembers låge gemmer sig opskriften på risalamande uden mælk!
Det er opskriften på risengrød fra forleden i kombination med kokosskum, der danner basis for risalamanden.
Og ja, vi kan lige så godt tage tyren ved hornene…
Smager risalamanden af kokos?
Ja – der er trods alt kokosmælk i.
Men! Risalamanden smager også af mandelmælk og ris og hakkede mandler.
Hvis man gerne vil undgå soja og andre mere smagsneutrale (men skrammelholdige) plantebaserede flødeskumsalternativer, så er kokosmælk (og kokosskum) vejen frem.
Og denne risalamande smager godt! Bevares – ikke helt som den almindelige mælke- og flødebaserede risalamande, men den er et absolut brugbart alternativ for alle, der ønsker et mejeri-, soja- og skrammelfrit alternativ!
Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her
Risalamande til 4 personer
500g køleskabskold risengrød (du finder opskriften på risengrød uden mælk her)
2 spsk. ahornsirup
200g pisket kokosskum (du finder opskriften på kokosskum her – tilsæt 1/4-½ tsk. vanillepulver eller vanillekorn)
100g smuttede mandler
1. Lav en portion kokosskum (da mængden af fast kokoscreme kan variere fra dåse til dåse, vil jeg anbefale, at du laver skum af 2 ds. kokosmælk á 400 ml – husk at smage til med vanillepulver eller vanillekorn). Du finder opskriften på kokosskum her.
2. Hak de smuttede mandler så fint eller groft, som du foretrækker (husk at gemme 1 hel mandel).
3. Rør den køleskabskolde risengrød op med ahornsirup og smag til.
4. Vend kokosskum og risengrød sammen.
5. Vend de hakkede mandler i risalamanden og smag til.
6. Personligt synes jeg, at risalamanden smager allerbedst, når den er frisklavet, men den kan også sagtens laves dagen før og opbevares på køl, indtil den skal spises.
7. Server risalamanden med kirsebærsauce.
Kirsebærsauce til 4 personer
300g frosne kirsebær
2 dl granatæblejuice (juice af 2 mellemstore granatæbler)
1 dl ahornsirup
Skal af ½ økologisk appelsin (kun den orange skal – i store flager og IKKE revet)
1-2 knsp. vanillepulver
1. Halver granatæblerne og pres dem på en almindelig citruspresser.
2. Kombiner alle ingredienserne i en gryde og bring den i kog.
3. Lad kirsebærrene koge med i ganske få minutter og fisk dem så op af gryden med en hulske.
4. Læg kirsebærrene i en skål, mens granatæblelagen koges ind over lav varme.
5. Når lagen er reduceret væsentligt (den bliver ikke rigtig tyk, da den ikke jævnes), tilsættes kirsebærrene igen.
6. Lad kirsebærrene koge med i lagen – over ganske svag varme – et par minutter.
7. Smag kirsebærsaucen til, fisk appelsinflagerne op og stil saucen til afkøling.
8. Server den afkølede kirsebærsauce til risalamanden.
Følg med i morgen d. 21. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.