

Saltmandler er LIVET!
Sådan føles det i hvert fald lidt, når man guffer løs.
De salte mandler smager himmelsk og kan bruges til alt – spis dem som de er, overtræk dem med mørk chokolade, hak dem groft og brug dem som drys over salater og grøntsager, hak dem fint (eller mal dem til mel) og brug dem som panering, anvend dem i desserter – mulighederne er uendelige!
Jeg er i skrivende stund på vej ud for at lave en ny portion…
Til 1 portion saltmandler
200g mandler
1½-2½ spsk. groft Himalayasalt eller havsalt (hvis dit salt ’salter meget’ så brug 1½ spsk. og lidt mere, hvis dit salt ’salter mindre’)
2-3 dl kogende vand
Kombiner kogende vand og salt i en gryde – opløs saltet i det kogende vand.
Kom mandlerne ned i saltvandet.
Mandlerne skal akkurat dækkes af vandet, så hæld lidt mere vand ved, hvis ikke 2 dl er nok.
Dæk gryden til med et låg eller et viskestykke og lad mandlerne stå i 20-25 minutter.
Efter 20-25 minutter i saltvandslagen, drænes mandlerne.
Fordel mandlerne på en bagepapirsbeklædt bageplade og bag dem i en forvarmet ovn på 150C i ca. 20-30 minutter. Vend rundt i mandlerne et par gange undervejs.
Mandlerne er færdige, når de er helt tørre og al væde er fordampet.
Lad mandlerne køle af på pladen.
Mandlerne kan nydes straks eller opbevares (når de er helt afkølede) i et lukket glas eller i en kagedåse, hvor holdbarheden (teoretisk set, men er det nogensinde sket?) vil være lang.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du helt gratis mini eBogen ‘1-2-3-IS’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!