æggehvide – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Marcipan – 3 opskrifter http://www.sabinemurati.dk/marcipan-3-opskrifter/ Mon, 26 Feb 2018 23:26:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3092 Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker marcipan!

Psst! Anthon Berg – I ringer bare, hvis I har brug for en ambassadør, ikke?

Jeg har samlet mine bedste opskrifter på gudespisen her – der er nemlig flere måder at lave en god marcipan på.

Min favoritopskrift på marcipan er nok den med abrikoskerner (jeg bruger altid et par bitre kerner for ekstra kraftig marcipansmag) – opskriften finder du her.

Abrikoskerner kan godt være lidt svære at få fat på, så hvis du bare vil lave en ren mandelbaseret marcipan, så finder du tre forskellige opskrifter her.

Marcipan med æggehvide
500g mandelmel (lavet af blancherede mandler)
75g lys mild honning eller ahornsirup
50g æggehvide (evt. pasteuriseret)

1. Ælt alle ingredienserne sammen.
2. Hvis marcipanen evt. virker for tør, kan du tilsætte lidt mere honning eller æggehvide og hvis den virker for våd, kan du tilsætte lidt mere mandelmel.
3. Saml marcipanen i en stor kugle eller pølse.
4. Pak marcipanen ind i film eller bagepapir og opbevar den på køl i op til et par uger – marcipanen kan også fryses ned for længere holdbarhed.

Marcipan uden æggehvide (rigtig god til udrulning til fx træstammer)
300g mandelmel (af blancherede mandler)
25g fedtreduceret mandelmel
75g lys mild honning eller ahornsirup
75g vand

1. Ælt alle ingredienserne sammen.
2. Hvis marcipanen evt. virker for tør, kan du tilsætte lidt mere honning eller æggehvide og hvis den virker for våd, kan du tilsætte lidt mere mandelmel.
3. Saml marcipanen i en stor kugle eller pølse.
4. Pak marcipanen ind i film eller bagepapir og opbevar den på køl i op til et par uger – marcipanen kan også fryses ned for længere holdbarhed.

Marcipan lavet på hele mandler og sødet med dadler
250g mandler m. den brune hinde/skal
25g æggehvide (evt. pasteuriseret)
50g daddelpuré (blend 150g udstenede dadler med 3 dl kogende vand – brug daddelpuréen som erstatning for sukker og andre sødemidler. Opbevar på et skoldet glas på køl i en uges tid eller frys ned i små portioner)

1. Mal mandlerne til et helt fint mel i en kaffekværn eller foodprocessor – jo finere mel, jo bedre konsistens får marcipanen.
2. Ælt alle ingredienserne sammen.
3. Hvis marcipanen evt. virker for tør, kan du tilsætte lidt mere daddelpuré eller æggehvide og hvis den virker for våd, kan du tilsætte lidt mere mandelmel.
4. Saml marcipanen i en stor kugle eller pølse.
5. Pak marcipanen ind i film eller bagepapir og opbevar den på køl i en uges tid – marcipanen kan også fryses ned for længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kransekage http://www.sabinemurati.dk/kransekage-2/ Wed, 27 Dec 2017 13:17:40 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2177 Ingen nytårsaften uden kransekage!

Her får du hele to opskrifter på kransekage, som du kan sætte på bordet til nytår (du behøver ikke at lave begge to, men gør det endelig, hvis du er lige så vild med kransekage som visse andre personer (ikke mig, eller…)).

Begge kransekager sødes med honning og kokospalmesukker og indeholder noget mindre sukker (ja, honning og kokospalmesukker er jo også sukker) end almindelig kransekage.

Kokospalmesukkeret, som jeg anvender i den første opskrift, er af den lyse slags. Det sælges i små klumper/blokke og kan typisk købes i velassorterede grønthandlere og asiatiske supermarkeder (typisk i pakker á 6 klumper/blokke). Jeg anvender denne type sukker, da det holder kransekagemassen lys.

Og så er der vidst bare tilbage at ønske dig et rigtig godt nytår!

Kransekage til 4-6 personer
475g marcipan (du finder opskriften på marcipan nedenfor)
160g lyst kokospalmesukker
100g æggehvide evt. pasteuriseret

1. Blend kokospalmesukkeret til en cremet sukkerpasta i en foodprocessor eller minihakker.
2. Rør sukkerpastaen og æggehviden sammen og lad det stå en times tid – sukkeret skal opløses helt i æggehviden. Rør gerne rundt undervejs, men undgå at piske decideret.
3. Ælt marcipanen og sukkermassen sammen.
4. Fyld kransekagemassen i en sprøjtepose (med en stor, takket tylle) og læg massen på køl i min. 1 time, men gerne længere.
5. Sprøjt kransekagemassen ud i mundrette ’roser’ på en bagepapirsbeklædt bageplade og bag dem i en forvarmet ovn på 200C i 8-12 minutter.
6. Kransekagerne skal tage lidt farve, men må endelig ikke blive alt for brune.
7. Kransekagerne er sprødest, når de er nybagte og bliver mere klistrede og klæge efter en tur på køl/frys – hvad man foretrækker er en smagssag.

Marcipan
300g mandelmel (lavet af blancherede mandler)
25g fedtreduceret mandelmel
75g lys honning
75g vand

1. Rør mandelmel og fedtreduceret mandelmel sammen.
2. Tilsæt honning og vand og ælt marcipanen godt sammen.
3. Opbevar marcipanen i en lukket beholder på køl, hvor holdbarheden er min. 1 uge.

BONUSOPSKRIFT – KLASSISK KRANSEKAGETÅRN

Hvis du hellere vil lave et klassisk kransekagetårn (stablede ringe), så kan du bruge denne opskrift.
Opskriften kan i øvrigt også sagtens bruges, hvis du gerne vil lave lange stykker kransekage.

Til 4-8 personer (nogle har en større kransekageappetit end andre…)
500g mandelmel
75g koldslynget honning, flydende
50g æggehvide evt. pasteuriseret
75g brunt kokospalmesukker
50g æggehvide evt. pasteuriseret

1. Mandelmel, honning og 50g æggehvide æltes sammen til marcipan.
2. Rul marcipanen sammen til en tyk pølse og skær den i mindre stykker.
3. Mal kokospalmesukkeret til ‘flormelis’ i en kaffekværn.
4. Ælt marcipan, kokospalme’flor’sukker og de resterende 50g æggehvide sammen til en ensartet dej.
5. Lad dejen trække et par timer, eller natten over, på køl.
6. Tril dejen til fingertykke pølser på henholdsvis: 8, 12, 16, 20, 24, 28, 30 og 32cm og en lille kugle, der masses flad til toppen af kagen (overskydende dej kan formes efter ønske og bages ved siden af).
7. Saml pølserne til ringe og flyt dem forsigtigt over på en bagepapirsbeklædt bageplade.
8. Brug tommel- og pegefinger til at ‘spidse’ ringene i toppen (ligesom en tagryg).
9. Bag ringene i en forvarmet ovn på 130C, varmluft indtil de er gyldne – i min ovn tog det ca. 23 minutter.
10. Opbevar kransekagen på køl eller frost inden servering – det gør den sej, kompakt og klæg.
11. Husk at tø kransekagen op i god tid (hvis du opbevarer den på frost), så du kan nå at dekorere den.
12. Kransekageringene kan dekoreres med smeltet mørk chokolade, smeltet mørk chokolade og et drys frysetørrede bær, en mere klassisk udseende hvid dekorering lavet af sammensmeltet kokossmør, kokosolie og lidt honning eller en sammensmeltning af kokossmør, kakaosmør og lidt honning.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>