Forvirret?

Det kan jeg godt forstå.

Men sagen er den, at inflammation faktisk er en god ting i den forstand, at det er en naturlig del af kroppens immunforsvar og et livsnødvendigt værn mod skader og infektioner.

Inflammation bliver dog problematisk, når vi når udover akutfasen og den går hen og bliver kronisk.

Kronisk inflammation medfører, at immunforsvaret konstant er på overarbejde og det slider på vore celler, organer og kroppe – vi får smerter, bliver mere syge og vi ældes hurtigere.

Heldigvis er der rigtig meget at gøre ved kronisk inflammation – man kan fx arbejde med ændringer af kost og livsstil.

Antiinflammatorisk kost går i overordnede træk ud på at spise en grov og fiberrig kost med masser af grøntsager og krydderurter, frugter og bær, rene proteinkilder, fedtsyrer af god kvalitet og fiberrige kulhydrater som fuldkorn, bælgfrugter, kartofler og rodfrugter. Altså en kost, der minder rigtig meget om ‘Middelhavskosten’.

På livsstilsfronten er det fx søvn, motion og bevægelse og en stressfri hverdag, der skal fokuseres på, når inflammationsniveauet skal sænkes.

Inflammation spiller en væsentlig rolle i mange sygdomme og symptomer – tænk fx bare på gigtsygdomme, autoimmune lidelser og smerte/skade-problematikker. Jeg arbejder rigtig meget med antiinflammatorisk kost og livsstil i min klinik og ser generelt, at folk har rigtig god gavn af de antiinflammatoriske tiltag.

Jeg kommer til at skrive mere om inflammation og antiinflammatoriske kost- og livsstilstrategier på bloggen i fremtiden, men i dag vil jeg lægge ud med en overskuelig oversigt, som du kan bruge som rammeværktøj, når du handler ind til hverdag.

Oversigten er rimeligt generel og ikke udtømmende – den kan dog give et fint overblik og en rettesnor for sundere valg i hverdagen.

Spis gerne

– Fed fisk fx vildlaks, sild, makrel, ansjoser og sardiner
– Fjerkræ og æg
– Rødt kød, lam og vildt
– Grøntsager og krydderurter– alle slags (husk at inkludere masser af mørkegrønne bladgrøntsager)
– Frugt og bær
– Avocado og oliven
– Nødder/kerner/frø
– Koldpressede eller mekanisk pressede jomfruolier (olivenolie, avocadoolie, macadamiaolie)
– Koldpresset eller mekanisk presset kokosolie (med eller uden smag), smør, klaret smør, ghee
– Fermenterede fødevarer (fx fuldfed yoghurt, surkål, osv.)
– Fuldkornsprodukter og bælgfrugter
– Ingefær og gurkemeje (frisk og tørret)
– Alle tørrede krydderier og krydderiblandinger (rene krydderier – tjek for mel, sukker, MSG, osv. i dine krydderier!)
– Havsalt eller Himalayasalt
– Grøn te og urtete
– Sødemidler som tørret frugt, (rå) honning, ahornsirup, kokospalmesukker og inddampet rørsukkersaft, osv.
– Mørk chokolade (min. 70% – jo mørkere jo bedre) og tørret frugt som sundere alternativ til slik (spis i moderation)

Om de animalske proteinkilder – kød, kylling og æg skal optimalt set komme fra fritgående og græsfodrede (gerne økologiske) dyr. Når dyr spiser græs og planter ændres deres fedtsyreprofil nemlig og deres kød/æg bliver bl.a. mere omega 3 holdige. Dyr fodret alene på korn indeholder langt flere af de potentielt proinflammatoriske omega 6 fedtsyrer. Vi har brug for omega 6 fedtsyrer for at kunne fungere optimalt, men problemet er, at de fleste af os, får alt for mange i den daglige kost i forvejen – derfor giver det mening at være opmærksom på at skære ned, hvor man kan (du kan i øvrigt læse lidt mere om de forskellige fedtsyrer her). Hvis du ikke har mulighed for at vælge fritgående og græsfodrede (gerne økologiske) dyr, så vil det være en god ide, at du holder dig til de mere fedtfattige udskæringer fx hakket kød med laveste fedtprocent, ingen synlig fedtkant på bøffen, undgå skindet på kyllingen, osv.

Begræns eller undgå

– Sukker – hvidt sukker i sin rene form og tilsat sukker generelt (sukker er i rigtig rigtig mange ting!)
– Hvidt brød, pasta, hvide ris – alle de hvide korn- og meltyper
– Præfabrikeret mad
– Fast food / junk food
– Margarine og blandingsmargarine/smør-produkter
– Vegetabilske olier af dårlig kvalitet samt meget omega 6 holdige olier (af ellers fin kvalitet)
– Rødt kød (og kylling) – når det er konventionelt opdrættet (læs mere om hvorfor ovenfor)
– Mejeriprodukter (vælg fede og/eller syrnede/fermenterede mejeriprodukter)
– Alkohol (lidt kan være fint, men der er ikke umiddelbart noget essentielt at hente her)

Som du kan se, er der rigtig mange lækre ting på ‘GO’-listen, så hold fokus på den og tænk ikke i begrænsninger af, hvad du i stedet ikke kan/skal spise.

Tallerkenfordeling

Hvis du kombinerer ovenstående oversigt med følgende tallerkenfordeling til dine måltider, så er du godt kørende ift. at spise en velsammensat antiinflammatorisk kost.

½ tallerken grønt (og lidt frugt/bær) – spis en blanding af rå- og varmetilberedte grøntsager
¼ tallerken protein og sundt fedt
¼ tallerken kulhydrater (fx fuldkorn, bælgfrugter, kartofler, søde kartofler, madbananer, m.fl.)

(Hov – listede jeg lige bælgfrugter under kategorien ‘kulhydrater’? Jep, det gjorde jeg. Bælgfrugter har ry for at være en god kilde til protein – hvilket de også er, relativt set. De er dog en endnu bedre kilde til kulhydrat. Tørrede rå bælgfrugter indeholder typisk ca. 20-30g protein og ca. 45-65g kulhydrat pr. 100g (til sammenligning indeholder rå animalske proteinkilder typisk også ca. 20-30g protein, men ca. 0g kulhydrat pr. 100g).
Hvis du ikke spiser animalsk protein, så er bælgfrugter stadig et af de bedste bud på gode proteinkilder (uanset kulhydratindhold i øvrigt), så forsæt endelig med at spise dem for det).

Vil du vide mere om antiinflammatorisk kost og livsstil?

Som du måske har lagt mærke til så fokuserer jeg som udgangspunkt altid på masser af grønt, fedtsyrer af god kvalitet, osv. i mine opskrifter – derfor passer langt størstedelen af det indhold, som du finder på bloggen også rigtig godt ind i en antiinflammatorisk koststrategi. Så lad dig endelig inspirere i de over 200 indlæg, som allerede findes! Desuden vil jeg som sagt skrive endnu mere om antiinflammatorisk kost og livsstil i tiden fremover. Det er nemlig et sindssygt spændende emne, som fortjener langt større fokus.

Allerede nu kan du dog under den nye fane ‘Sundhed‘ i menuen, finde et punkt, der hedder ‘Antiinflammatorisk’ – hvis du trykker på det, folder sig en liste  ud med alle de indlæg, som findes på bloggen, der helt specifikt vedrører antiinflammatorisk kost og livsstil (fx opskriften på gurkemejepasta, m.fl.).

Jeg har desuden oprettet Facebookgruppen ‘Antiinflammatorisk kost og livsstil – dæmp inflammationen og få det bedre‘, som jeg snart åbner op for (du kan ansøge om medlemskab allerede nu – så lukker jeg dig ind snarest).

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Jeg tilbyder gratis telefontid tre gange om ugen – i telefontiden kan du få en snak med mig om, om naturmedicinsk behandling er det rette for dig. Der er tale om en kort og uforpligtende samtale, hvor du kan få en ide om, hvad jeg kan hjælpe dig med. Du kan også bruge telefontiden, hvis du har brug for et godt råd ift. en afgrænset og ukompliceret problematik – fx et godt råd til ondt i halsen, det bedste hostestillende middel, osv.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Din hjerne, dine slimhinder, dine hormoner og dit nervesystem er blot nogle af de ting i din krop, som ikke kan fungere optimalt uden fedt.

Hver en celle i din krop er dybt afhængig af tilførslen af sunde fedtsyrer for at kunne fungere.

Cellernes membraner (altså det, der omslutter og afgrænser cellerne) består nemlig primært af fedt.

Cellemembranens opgave er at beskytte cellens indre og være i stand til at ’lukke op og i’ for de molekyler, der skal transporteres ind og ud af cellerne.

En udtørret og usmidig cellemembran fungerer ikke optimalt, hvilket kan have stor betydning for en lang række af de processer, der konstant finder sted i kroppen.

Kan man mangle fedtsyrer?

Ja!

Fedtforskrækkelse har (desværre) været en fremherskende tendens i mange år og det sætter sine kedelige spor.

Mange mennesker døjer med symptomer, der kan relateres direkte til et for lavt fedtindtag og rigtig mange har svært ved at introducere større mængder af det nødvendige sunde fedt i deres kost – ofte fordi, at de er bange for at tage på, eller på anden måde tror, at et øget fedtindtag (også det sunde fedt) vil være dårligt for deres helbred.

Symptomer og sygdomme som konsekvens af fedtsyremangel kan være
– Manglende energi og træthed
– Depression
– Indlærings- og koncentrationsbesvær
– Rynket, ’trist’, tør og slap hud
– Hudproblemer: udslæt, eksem, psoriasis, uren hud, talgknopper; fx på overarmene
– Tørt hår, hårtab, skøre negle
– Hormonelle forstyrrelser
– Nerveproblemer
– Øget modtagelighed overfor infektioner, alle typer
– M.fl.

Kroppens celler udskiftes kontinuerligt. På den måde er det rigtig nok, at vi bliver hvad vi spiser over tid (og hele tiden) og derfor er det også vigtigt, at vi fylder på med de rette næringsstoffer.

Forskellige typer fedtsyrer

Der findes grundlæggende 3 typer fedt.

Mættet fedt
Mættet fedt findes især i animalsk fedt (dyrefedt), smør, klaret smør, ghee og fede mejeriprodukter.
Derudover findes det også i vegetabilske former som kokosolie (og kokosprodukter generelt), palmeolie og kakaosmør (og chokoladeprodukter generelt). Der findes forskellige ‘fedtsammensætningsstrukturer’ og flere forskellige typer mættet fedt. Fedtet du finder i kokosolie er altså ikke det samme, som du fx finder i oksefedt – selvom begge typer fedt er ‘mættet fedt’. Mættet fedt er fast ved stuetemperatur og egner sig til opvarmning – også ved høje temperaturer.

Monoumættet fedt (enkeltumættet fedt)
Monoumættet fedt findes især i oliven, avocado, nødder (især macadamianødder, hasselnødder, cashewnødder, mandler, m.fl.) og olierne af disse. Monoumættet fedt tåler som regel opvarmning godt – avocadoolie er fx god at bruge til høje temperaturer, hvor olivenolie typisk er godt til opvarmning ved lidt lavere temperaturer.

Polyumættet fedt (flerumættet fedt)
Polyumættet fedt findes især i kerner, frø, korn, fed fisk, kød og olierne/fedtkilderne af disse. Polyumættet fedt egner sig ikke umiddelbart til opvarmning – steg fx aldrig i hørfrøolie og vær opmærksom på varmebehandlingen af kerner og frø. For høje temperaturer ødelægger fedtsyrernes struktur og ændrer dermed også deres potentielt sundhedsfremmende egenskaber (til potentielt sundhedsskadelige). Polyumættede fedtsyrer kaldes også omega-3 og omega-6 fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrerne kommer som regel fra fede fisk og græsfodrede dyr og omega-6 fedtsyrerne fra kerner, frø, kylling, kornfodret kød og kornprodukter.

Kvaliteten skal være i orden

Køb kød, smør og fede mejeriprodukter fra fritgående (gerne økologiske) dyr, der har spist græs og planter.
Fedtsyresammensætningen i disse produkter er bedre i forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer (hvis fritgående dyr ikke er en mulighed, kan du med fordel gå efter de mere fedtfattige udskæringer).
Olier bør altid være koldpressede eller mekanisk pressede jomfruolier og nødder/kerner/frø bør være rå og usaltede.

Følger du ovenstående guidelines (det meste af tiden), vil du være godt på vej til en forbedret fedtsyresammensætning i din kost.

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Som du nok ved, er gurkemeje jo det næste (hvis ikke allerede) skyr indenfor sundhedsverdenen – det nydes bedst på/til alt! Jeg er godt nok ikke fan af skyr, men gurkemeje er en anden sag.

Det er den super sunde gurkemejepasta, som bruges i opskriften – du finder opskriften på pastaen lige her.
Når gurkemeje opvarmes, tilføres sort peber og fedtstof, så optages de sunde stoffer i krydderiet bedst – alt det sker i fremstillingen af gurkemejepastaen. Derfor er den god at have på hånden – hvis du altså spiser gurkemeje for sundhedsfordelene.

Hvis du ikke har lavet pastaen og du gerne vil have gurkemejepopcorn NU, så kan du bruge 1-2 tsk. stødt gurkemeje og 1/4-1/2 tsk. sort peber – følg i øvrigt opskriften som beskrevet nedenfor.

Hvis du nøjes med at bruge 1 stor tsk. gurkemejepasta smager popcornene kun meget mildt af gurkemeje og farven er ret diskret. Hvis du bruger 2 store tsk. pasta (eller måske mere, hvis du er særligt vild med gurkemeje), så bliver smag og farve naturligvis kraftigere.

Jeg lavede den ‘milde’ version med 1 stor tsk. gurkemejepasta og med masser af klaret smør til at stege i og det smager fuldstændig som lækre bio-popcorn (med et hint af gurkemeje).

(…og ja, popcornene smager selvfølgelig bedst, når de nydes i selskab med Daniel-San og Mr. Miyagi – Karate Kid 1-3 (særligt 1) er jo helt klart de bedste film, der nogensinde er lavet. Just sayin’).

Til 2 portioner popcorn
125g tørrede majskerner
1-2 store tsk. gurkemejepasta
Godt med ghee, klaret smør eller kokosolie uden smag
Himalayasalt

1. Start med at smelte en god klat ghee, klaret smør eller kokosolie i en dyb pande eller gryde.
2. Når fedtstoffet er smeltet, skrues ned for varmen og gurkemejepastaen tilsættes.
3. Rør godt rundt i fedt og pasta, således at gurkemejepastaen opløses helt.
4. Hvis blandingen virker tør, tilsættes mere fedtstof.
5. Tilsæt nu majskernerne og rør dem godt rundt, så alle kerner dækkes af det gule fedtstof,
6. Sæt låg på pande/gryde og pop majskernerne, over lav varme (det er vigtigt, at varmen ikke bliver for høj, da gurkemejen nemt kan brænde på), som man nu popper popcorn.
7. Husk at ryste gryden grundigt et par gange undervejs, så kornene ikke brænder fast.
8. De færdige popcorn drysses med rigelige mængder af Himalayasalt og nydes straks.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Sådan behøver det dog ikke nødvendigvis at være, da der findes mange (tilsat) sukkerfrie og velsmagende alternativer.

Man kan fx drikke iskoldt vand eller danskvand med frugtstykker, bær og urter (mynte, citronmelisse og basilikum er fx gode bud).

Man kan drikke lækker friskpresset juice med masser af isterninger. Prøv fx den helt fantastiske kombination af vandmelon, rødbede og lime eller ren vandmelonjuice eller gulerodsjuice med gurkemeje eller rødbedejuice med lime og æble eller grøn juice med grønkål og ananas eller grøn juice med spinat og persille.

En lækker smoothie er også oplagt og kan for nogle fint fungere som alternativ til is også – prøv fx opskrifterne på granatæblesmoothie med bær, blåbærsmoothie med spinat eller fiberrig kakao-banansmoothie,

Eller prøv opskrifterne på blenderlimonade, iste med hibiscus og lakrids eller børnevenlig sangria.

Iskaffe eller kold chai med kokos-mandelmælk er også lækkert.

Der er generelt rigtig mange gode muligheder for at slukke tørsten i lækre og noget sundere drikkevarer!

Der er selvfølgelig også dagens opskrift – nemlig den antiiflammatoriske gurkemejelimonade.

Gurkemejelimonaden er sødet med lakridsrod og appelsinsaft og resultatet er en let sød drik med mild smag af gurkemeje.

Vidste du?
I gurkemeje finder vi bl.a. stoffet curcumin.
Curcumin har en lang række positive egenskaber bl.a. virker det antioxidativt og stærkt antiinflammatorisk i kroppen. Curcumin optages bedst, når det har været varmet op og når det bliver indtaget sammen med piperin (som findes i sort peber). Optageligheden øges desuden yderligere, når der tilføres fedt. I stedet for bare at bruge almindeligt stødt gurkemeje, har jeg derfor brugt gurkemejepasta i limonaden. I gurkemejepastaen er gurkemejen netop både varmet op, tilført sort peber samt fedtstof i form af olivenolie. Dette for at sikre den bedst mulige optagelighed.

Til ca. 1 L antiinflammatorisk gurkemejelimonade
Trin 1
1 L kogende vand
1 toppet tsk. gurkemejepasta
2 små håndfulde høvlet lakridsrod
Trin 2
Saften af 2 appelsiner
Saften af ½ citron
Masser af isterninger og lidt frisk mynte

Trin 1
1. Hæld det kogende vand op i et varmestabilt glas, en gryde eller lignende.
2. Rør gurkemejepastaen ud i vandet og tilsæt den høvlede lakridsrod.
3. Lad blandningen trække og køle helt af.
4. Når blandningen har nået stuetemperatur hældes den igennem en fintmasket si.
5. Sæt gurkemejevandet på køl et par timer eller gerne natten over.
Trin 2
1. Bland gurkemejevandet sammen med appelsin- og citronsaft og smag limonaden til.
2. Server den antiinflammatoriske gurkemejelimonade med masser af isterninger og lidt friske mynteblade.
3. Limonaden kan opbevares et par dage på køl – husk at ryste flasken grundigt inden indtag.

OBS! Tager du blodfortyndende medicin, har du sygdomme i lever- og galdeblære, er du gravid eller prøver du at blive det – så skal du snakke med din læge inden du begynder at indtage gurkemeje i større mængder.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50% (PSSST – i anledning af min fødselsdag kan du spare yderligere 50% ved køb af alle eBøgerne og få dem til bare kr. 149 (12 eBøger!). Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

…eller, det kan vi i hvert fald med fordel gøre.

Gurkemeje har nemlig en lang række positive egenskaber for kroppen fx antiinflammatoriske og smertelindrende, fordøjelsesfremmende og afgiftende (gurkemeje understøtter leveren i dens forskellige afgiftningsfaser) for bare at nævne et par få ting.

Det er primært stoffet curcumin, der tilskrives alle de positive egenskaber. Det er fx også derfor, at kosttilskud af gurkemeje typisk kun indeholder netop curcumin og ikke ekstrakt af hele roden. Curcumin optages bedst, når det har været varmet op og når det bliver indtaget sammen med piperin (som findes i sort peber). Optageligheden øges desuden yderligere, når der tilføres fedt.

Det er derfor generelt en god ide at indtage gurkemeje i form af denne pasta, fremfor blot som almindeligt stødt gurkemejepulver. I gurkemejepastaen er gurkemejen netop både varmet op, tilført sort peber og fedtstof i form af olivenolie – alt sammen for at sikre den bedst mulige optagelighed.

Jeg smagte første gang gurkemejepasta hos min veninde og kollega Charlotte og det er hendes opskrift, jeg har ladet mig inspirere af.

Til cirka 3 dl gurkemejepasta
60g stødt gurkemejepulver
200g vand
60g olivenolie
1 stor tsk. sort peber

OBS! Gurkemeje er meget stærkt farvende så pas på dit tøj og dit køkken!

1. Bland alle ingredienserne sammen i en lille gryde og rør massen glat.
2. Bring blandingen i kog, under konstant omrøring, over middel varme.
3. Skru ned for varmen.
4. Når massen begynder at tyknes og bliver mere som en pasta (tænk på konsistensen af rød karry pasta), tages den af varmen – det tager kun få minutter at lave pastaen.
5. Hæld gurkemejepastaen på et skoldet glas og ‘bank’ glasset ned i bordet et par gange, så eventuelle luftlommer i pastaen forsvinder.
6. For ekstra konserverende effekt kan toppen af pastaen dækkes med et tyndt lag olivenolie – mere olie kan hældes på hver gang, der tages af pastaen.
7. Opbevar gurkemejepastaen i køleskabet og husk at bruge en ren ske, når du tager af pastaen.
8. Pastaen kan holde sig på køl i min. et par uger.

Spis pastaen til fisk, skaldyr, æg, kylling, grøntsager, avocado, i gryderetter, i dips og dressinger eller fx i den antiinflammatoriske gurkemejelimonade – mulighederne er mange!

OBS! Tager du blodfortyndende medicin, har du sygdomme i lever- og galdeblære, er du gravid eller prøver du at blive det – så skal du snakke med din læge inden du begynder at indtage gurkemeje i større mængder.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.