basilikum – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sun, 26 Jan 2020 22:30:13 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Tapasbræt med græskarkernepesto http://www.sabinemurati.dk/tapasbraet-med-graeskarkernepesto/ Sun, 30 Dec 2018 07:47:14 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4093 Hvis du mangler en nem snackanretning til i morgen – hvad enten det er til dronningens nytårstale eller til natmaden senere, så kan jeg varmt anbefale dig at lave et tapasbræt!

Det er super nemt at sætte sammen med lige præcis de ting, som du synes er lækre – alt kan varieres og sammensættes præcis efter din smag, dit budget, hvad der er i sæson, osv.

På brættet kan du fx have forskellige slags:

– kiks, knækbrød, bread sticks, ristet rugbrød, (ristet) lyst brød, focaccia, vafler, osv.
– dips og smørrepålæg fx pesto (se også opskriften på græskarkernepesto med spinat nedenfor), tapenade, hummus, chili, patéer, spreads, nøddesmør, nutella, syltetøj og marmelade, osv.
– oliven, bagte hvidløg, syltede/marinerede/grillede/tørrede artiskokhjerter, tomater, chili, peberfrugter, rødløg , osv.
– mandler, nødder og frø – au naturel eller saltede, krydrede og søde versioner (fx saltmandler, BBQ nødder, salte lakridsmandler, ovnristede spicy chilinødder, Sweet ‘N’ Spicy BBQ kokoschips, smørstegte kokoschips med havsalt, lakridsmandler med vanille, ristede mandler med kokoskaramel, chokolademandler med flagesalt)
– pølser og kød(pålæg) i mundrette bidder og/eller tynde skiver
– oste
– friske grøntsager i mundrette bidder fx bladselleri, (skole)agurk, gulerod, peberfrugt, slikærter, radiser, blomkål og broccoli (særligt lækkert, hvis masseret med lidt olivenolie, citronsaft, Himalayasalt og evt. urter først), osv.
– tørret og/eller marineret frugt fx dadler, figner, abrikoser, svesker, kirsebær, store rosiner, osv.
–  bær og frisk frugt i mundrette bidder fx jordbær, ananaskirsebær, æble, pære, appelsin- og mandarinbåde, stenfrugter (blomme, fersken, nektarin), ananas, mango, melon, kakifrugt, figner, vindruer, osv.
– søde sager som fx daddelkugler, brownie, banankage, osv. i små stykker, bounty og anden konfekt, raweos, kransekage, osv.

Husk at udstyre bræt/tallerken med tilstrækkelige ’tag-redskaber’ – små gafler, skeer, tandstikker, osv. så det er nemt (og hygiejninsk) for alle at få fat i de ting, de har lyst til.

Som du kan se via links i ovenstående, er der allerede masser af idéer på bloggen til, hvad du kan komme på sådan et tapasbræt, men du får lige en ny opskrift på en super lækker pesto med bl.a. græskarkerner, mandler og spinat, som du passende kan prøve af, hvis du skal lave et tapasbræt i morgen.

Uanset hvad du serverer i morgen, så håber jeg, at du får en god aften og kommer godt ind i det nye år – tak for i år!

Til ca. 7-8 dl pesto
150g frisk spinat
1 potte frisk basilikum
4-5 dl mild olivenolie
150g mandler, tørristede
100g græskarkerner, tørristede
50g pinjekerner, tørristede
Saften af 1 citron
4 fed hvidløg
1-1½ strøgne tsk. Himalayasalt eller efter smag

1. Pil hvidløgsfedet.
2. Kombiner spinat, basilikumblade og olivenolie i en foodprocessor eller blender og blend ingredienserne sammen til en tyndtflydende findelt grøn masse.
3. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en cremet pesto.
4. Smag pestoen til.
5. Opbevar den færdige pesto på rengjorte glas på køl i 7-10 dage (pestoen kan også fryses ned i portioner (fx i små silikoneforme) for en holdbarhed på flere måneder).

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
5 opskrifter med vandmelon http://www.sabinemurati.dk/5-opskrifter-med-vandmelon/ Wed, 11 Jul 2018 15:54:40 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3734 Sommer = sæson for vandmeloner og blandt andet derfor er sommer min yndlingsårstid (manner, jeg elsker vandmelon!!!).

Oftest spiser jeg bare melonen plain, men der er også mange andre lækre måder at anvende den søde saftige melon på.

I dag får du følgende 5 opskrifter, hvor vandmelon er hovedingrediensen:

Vandmelongazpacho
Vandmelonsalsa
Vandmelonis med citronskal og vanille
Vandmelon-jordbær smoothie
Klistret karamel aka tørret vandmelon

Vidste du?
Vandmelon indeholder blandt andet masser af lycopen, som er en potent antioxidant, der fx er rigtig god, når vi ønsker at beskytte vores hud mod solskader. Fantastisk, at vandmelon netop er i sæson om sommeren, ikke?

Vandmelongazpacho til 3-4 personer
1000g kold vandmelon, vægt uden skal
250g grillet rød peberfrugt, uden skind (sådan griller du en peberfrugt)
600g smagfulde kolde tomater
100g mild olivenolie
Smag til med Himalayasalt, chilipulver og limesaft
Frisk basilikum og tørristede græskarkerner til servering

1. Med en stavblender blendes melon, grillet peberfrugt, tomater og olie sammen til en cremet suppe uden klumper.
2. Smag suppen til med Himalayasalt, chilipulver og limesaft.
3. Server suppen med grofthakkede basilikumblade og tørristede græskarkerner.

Vandmelonsalsa – tilbehør til 2 personer
500g vandmelon, vægt uden skal
1 grøn peberfrugt
1 grøn chili
100g rødløg
2 fed hvidløg
1 lille potte frisk koriander
Saften af 2 lime
Himalayasalt

1. Skær vandmelonkødet ud i små tern.
2. Skær peberfrugten over, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i små tern.
3. Skær chilien over, fjern stilk, frø og frøstole og hak den fint.
4. Pil hvidløgsfedene og hak dem fint.
5. Pil rødløget og skær det i små tern.
6. Hak korianderen fint.
7. Bland vandmelon, grønt og urter sammen.
8. Overhæld salsaen med saften af 2 lime og smag til med Himalayasalt.

Vandmelonis med citronskal og vanille til 2 personer
400g frossen vandmelon (vægt uden skal – frys melonen ned i små tern)
50g cashewmælk eller kokosmælk
Saften af 1 citron
1-2 tsk. fintrevet citronskal (vælg økologisk)
Kornene af 1 vanillestang
1-2 knsp. Himalayasalt
Smag til med ahornsirup eller lys honning

1. Kombiner frossen vandmelon, cashewmælk, citronsaft, citronskal, vanillekorn og Himalayasalt i en foodprocessor eller stærk blender og blend ingredienserne sammen til en cremet ismasse uden klumper.
2. Smag isen til med lidt sødt – isen skal være både syrlig og sød!
3. Anret isen og server straks.

Vandmelon-jordbær smoothietil 2 personer
300g kold vandmelon, vægt uden skal
300g frosne jordbær
Saften af 2 appelsiner
Vand eller cashewmælk til at justere konsistensen – kan udelades
Smag evt. til med et nip vanillepulver og lidt ahornsirup eller honning

1. Kombiner alle ingredienser i en blender og blend sagerne sammen til en cremet og klumpefri smoothie.
2. Smag til og server straks.

Klistret karamel aka tørret vandmelon
Du skal bruge
Vandmelon
Evt. et drys vanillepulver (lakridspulver eller lucumapulver er også lækkert)

1. Skær skallen af vandmelonen.
2. Skær vandmelonkødet i ca. ½ cm tykke skiver og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade (hvis du ønsker at drysse med diverse krydderier, skal du gøre det nu).
3. Tør vandmelonen på 75C i 8-14 timer (tørretiden varierer fra ovn til ovn, så hold øje fra 8 timer og frem).
4. Vandmelonen er færdig, når den er rimeligt tør, men stadig klistret og formbar.
5. Opbevar vandmelonstykkerne i en lukket beholder på køl, hvor holdbarheden er et par uger.

Hvad er din yndlingsopskrift med vandmelon?

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Blomkålssalat med macadamiapesto http://www.sabinemurati.dk/blomkaalssalat-med-macadamiapesto-2/ Mon, 28 May 2018 13:37:55 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3533 Blomkålssalat med macadamiapesto – en rigtig sommersalat med masser af sprøde grøntsager og en lække fed pesto.

Salaten kan spises til det meste, men passer måske særligt godt til grillmad, fisk, fjerkræ eller toppet med spiseklare kikærter.

TIP! Du kan sagtens erstatte macadamianødder med cashewnødder i pestoen, men brug endelig macadamianødder, hvis du kan få fat i dem – de giver nemlig en lidt anden og meget ‘fed’ og lækker smag til pestoen.

Tilbehør til 4 personer + overskydende pesto
Macadamiapesto

200g macadamianødder
200g mild olivenolie
2 små potter frisk basilikum
1 lille potte frisk kruspersille
1 stort fed hvidløg
Saften af 1 citron
Himalayasalt
Blomkålssalat
1 stort blomkål
2 store røde snackpeberfrugter
1 bundt forårsløg
½ portion macadamiapesto (se opskrift ovenfor)
50g pinjekerner, tørristede

Macadamiapesto
1. Kombiner alle ingredienserne i en foodprocessor og blend sammen til en cremet pesto.
2. Smag pestoen til.
3. Rester af pestoen kan holde sig en uges tid på køl, eller fryses ned for endnu længere holdbarhed.
Blomkålssalat
1. Rens og skyl blomkål, peberfrugter og forårsløg.
2. Del blomkålet i små mundrette buketter.
3. Halver peberfrugterne, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i tynde strimler.
4. Skær forårsløgene i tynde skiver.
5. Bland grøntsagerne sammen med ½ portion pesto – vend sagerne godt sammen, så alt dækkes af pesto.
6. Drys salaten med tørristede pinjekerner umiddelbart inden servering.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rucolapesto http://www.sabinemurati.dk/rucolapesto-2/ Tue, 17 Apr 2018 15:14:46 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3281 Endnu en opskrift på pesto til den snart noget omfattende samling på bloggen (se fx også spinatpesto med mandler, pistaciepesto, persillepesto, pesto med mandler/græskarkerner/solsikkekerner og paprikapesto) – denne gang er pestoen lavet med bl.a. rucolasalat og solsikkekerner.

Et lille, men interessant twist er rucolasalatens skarpe lidt peberagtige smag, som passer perfekt til den fede pesto – mums!

Pestoen kan bruges til alle de retter, hvor du normalt bruger pesto, men som altid vil jeg tillade mig at fremhæve særligt pesto og æggeretter samt pesto og stegte plantains (gerne stegt som tostones) – begge er noget undervurderede og begge SÅ sindssygt gode!

Til ca. ½ L
150g spæde rucolablade
1 stor potte frisk basilikum
200g mild olivenolie
50g mandler, tørristede
50g solsikkekerner, tørristede
50g pinjekerner, tørristede
2 store fed hvidløg
Saften af ½-1 citron
Smag til med Himalayasalt

1. Pil hvidløgsfedene.
2. Kombiner rucolasalat, basilikumblade og olivenolie i en foodprocessor eller blender og blend ingredienserne sammen til en tyndtflydende findelt grøn masse.
3. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en cremet pesto.
4. Smag pestoen til.
5. Opbevar den færdige pesto på rengjorte syltetøjsglas på køl i 7-10 dage. Pestoen kan også fryses ned i portioner (fx i små silikoneforme) for en holdbarhed på flere måneder.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kødsauce med grøn båndpasta http://www.sabinemurati.dk/koedsauce-med-groen-baandpasta/ Thu, 12 Apr 2018 17:18:27 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3255 Dette er muligvis den mest næringsrige kødsauce, du kan komme i nærheden af – den er nemlig lavet af lever!

Hvis man alene kigger på ernæringsprofilen, så slår lever almindeligt hakket kød (uanset om det er kylling, okse eller noget helt tredje) med flere længder – indmad er bare virkeligt sundt!

Generelt spiser de fleste af os alt for lidt indmad (generelt spiser vi faktisk bare meget ensidigt og de samme velkendte fødevarer igen og igen), så hvis du gerne vil ryste posen lidt og prøve noget nyt, så kan jeg helt klart anbefale en portion lever i din næste kødsauce.

Det smager forrygende og kan også være en måde at få sneget lever i børn og kræsne voksne, uden at de egentligt lige lægger mærke til, at det er lever, som de spiser sig mætte i!

TIP! Hvis du ikke er helt overbevist om, at kyllingelever er virkeligt lækkert i kødsauce (det er det ellers), så erstat halvdelen af leveren med almindeligt hakket kyllinge- eller oksekød. Hvis du absolut ikke er til lever, så kan hele mængden sagtens erstattes med almindeligt hakket kød. Hakkede kyllingehjerter er i øvrigt også rigtig gode at lave kødsauce af – hjerter smager ikke udpræget af indmad (kyllingehjerter smager som fast mørkt kyllingekød) og kan være en god måde at introducere indmad på gradvist).

Til 2 personer
Kødsauce
300g kyllingelever
300g løg
4 fed hvidløg
400g tomater
Smag til med Himalayasalt, sort peber, stødt mild paprika, chilipulver, tørret oregano, citronsaft og lidt mild honning
Olivenolie til stegning
Båndpasta
2 squash
300g gulerødder
Lidt frisk basilikum

Kødsauce
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
3. Svits løg og hvidløg af i olivenolie og tilsæt kyllingeleveren.
4. Kyllingeleveren smuldrer under tilberedningen, således at saucen bliver mere sammenhængende og ’saucet’ – du behøver altså ikke at skære leveren i mindre bidder eller hakke den fra starten.
5. Skær tomaterne i fine tern og tilsæt dem, når leveren er brunet af.
6. Lad nu ingredienserne koge sammen over middel varme. Rør rundt ofte.
7. Når saucen er ved at være af den konsistens, som du foretrækker, smages til med alle krydderier og smagsgivere.
8. Lad saucen simre lidt videre, imens du laver grøntsagspastaen.
Båndpasta
1. Skræl squashene med en kartoffelskræller.
2. Hvis det skal ligne almindelig pasta mest muligt, kasseres det yderste grønne lag.
3. Skræl lange brede bånd – rundt og rundt – med kartoffelskrælleren.
4. Skræl gulerødderne og skræl igen rundt og rundt for lange brede bånd.
Retten samles
1. Anret båndpastaen og top med kødsauce samt lidt frisk basilikum.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Mørbrad, blomkålsmos og tomatsalat http://www.sabinemurati.dk/moerbrad-med-tomatsalat-og-blomkaalsmos/ Thu, 05 Apr 2018 16:54:32 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1208 Hvis du mangler inspiration til lækker aftensmad i weekenden, så kan jeg anbefale en omgang mørbrad med estragon-blomkålsmos og tomatsalat – det er mums!

TIP! Blomkålsmosen fungerer her lidt som både mos og sauce. Hvis du vil lave en decideret blomkålsbearnaise (som er sååååå lækker – tak til Jimmi Rose for inspiration i tidernes morgen!) så tilsæt bare (væsentligt) mere smør og evt. lidt af kogevandet (+ evt. et nip stødt gurkemeje, hvis du går efter en lidt mere gul farve). Super nemt og en ekstremt lækker måde at spise kål på *tung vejrtrækning*…

Til 2 personer
Grillet kalvemørbrad
2 bøffer á 200-250g skåret af kalve- eller oksemørbrad eller en anden lækker bøfudskæring
Himalayasalt og sort peber
Blomkålsmos
1 mellemstort blomkål (ca. 600g renset vægt)
50g klaret smør
1 lille potte frisk estragon
Smag til med Himalayasalt, sort peber og citronsaft
Tomatsalat
400g små søde tomater
75g rødløg
1 lille potte frisk basilikum
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt

Blomkålsmos
1. Rens blomkålet og del det i buketter.
2. Kom blomkålsbuketterne i en gryde med lidt vand i bunden, sæt låg på gryden og bring den i kog.
3. ’Dampkog’ blomkålen mør.
4. Hæld vandet fra gryden.
5. Blend blomkål og klaret smør sammen til en blød og ensartet mos med en stavblender.
6. Hak estragonen fint og rør den i mosen.
7. Smag mosen til med Himalayasalt, sort peber og citronsaft.
Grillet kalvemørbrad
1. Lad kødet stuetempereres inden tilberedning.
2. Krydr mørbradsbøfferne med rigeligt Himalayasalt og sort peber og grill dem så længe, som du foretrækker – bøfferne kan også steges på en pande i klaret smør.
3. Lad de tilberedte bøffer hvile lidt, inden de serveres.
Tomatsalat
1. Pil rødløget og skær det i fine tern.
2. Skær de små tomater over i halve eller kvarte.
3. Skær basilikumbladene i fine strimler.
3. Bland løg, tomater og basilikum sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Læg mørbradsbøffen på midten af en tallerken og anret blomkålsmos og tomatsalat rundt om bøffen.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rootza med kylling og svampe http://www.sabinemurati.dk/rootza-med-kylling-og-svampe/ Thu, 15 Feb 2018 01:42:24 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=847 Det kan godt være, at der er mere arbejde i en hjemmelavet pizza, end i et opkald til det lokale pizzaria, men kan din pizzamand måske få gulerødder og søde kartofler til at glide ned som pizza(alternativ)?

Jeg tvivler på det! (…men HVIS dit lokale pizzaria laver rootza, så del lige info med os andre nedenfor).

Som du måske allerede ved, så er en rootza en rodfrugtsbaseret pizzabund, som toppes efter ønske, bages og spises som en pizza (dog sjældent håndholdt, da bunden ikke bliver sprød).

Her består rootzabunden af revne gulerødder og sød kartoffel, men alle slags rodfrugter og almindelige kartofler kan bruges – det er kun fantasien, der sætter grænser for de forskellige kombinationsmuligheder (brug samme mængdeforhold som i opskriften nedenfor, men freestyle endelig på typen af grøntsager).

Rootzaen toppes med hjemmelavet tomatsauce, kylling, champignoner, oliven og basilikum – super lækkert og ret så sundt!

Spiser du ½ pizza, får du langt over 500g grøntsager indenbords. Rootza er generelt et ret så genialt koncept, når det kommer til at få spist en masse sunde grøntsager (og uden, at man måske egentligt lige opdager det) – perfekt, hvis du er kørt lidt død i de samme tilberedninger, eller måske vil få børn og kræsent godtfolk til at spise mere grønt på en ny måde.

Til 2 personer med mulighed for rester
Kylling
2 kyllingeoverlår – med eller uden ben
Himalayasalt og sort peber
Klaret smør til stegning
Toppings i øvrigt
1 portion tomatsauce (brug fx denne opskrift)
150g champignoner
100g sorte oliven uden sten
100g rødløg
1 lille potte frisk basilikum
Tørret oregano
Rootzabund
250g sød kartoffel, renset vægt
250g gulerod, renset vægt
4 æg
½ tsk. Himalayasalt

Rootzabund
1. Skræl gulerødderne og de søde kartofler og riv dem groft på et rivejern, et mandolinjern med Julienneindsats eller i en foodprocessor med snitteindsats.
2. Bland de revne grøntsager sammen med æg og Himalayasalt og bred massen ud på en bagepapirsbeklædt bageplade.
3. Rodfrugtmassen skal fylde hele bagepladen og være ca. 0,5-0,7 cm tyk.
4. Bag rootzabunden i en forvarmet ovn på 200C i ca. 45 minutter.
Toppings i øvrigt
1. Lav tomatsaucen – fx efter denne opskrift.
2. Pil rødløget, halver det og skær det i tynde skiver.
3. Rens champignonerne og skær dem i skiver.
Kylling
1. Udben kyllingeoverlårene, hvis det ikke allerede er gjort.
2. Skær kødet i strimler.
3. Krydr strimlerne med Himalayasalt og sort peber og steg dem i klaret smør.
Rootzaen samles
1. Når rootzabunden har bagt i ca. 45 minutter tages den ud.
2. Top bunden med tomatsauce, kyllingestrimler, rødløg, champignoner, sorte oliven og drys med tørret oregano.
3. Sæt pizzaen tilbage i ovnen og bag den  i 10-15 minutter.
4. Server den færdige rootza drysset med masser af friske basilikumblade.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Broccolipizza http://www.sabinemurati.dk/broccolipizza-2/ Sat, 20 Jan 2018 05:04:27 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1495 Det er vidst ingen hemmelighed, at grøntsager er hovedingredienserne i de fleste af mine opskrifter – det er nu engang nødvendigt med store mængder grønt, når man begrænser eller udelukker kornprodukter og kartofler.

Altså, hvis man vil blive mæt vel at mærke.

Grøntsagernes rolle er netop at levere mættende fibre og fyldstof og derfor får man altså spist en del, hvis man følger mine opskrifter.

Som hyldest til de fantastiske og super sunde grøntsager, har jeg netop oprettet en Facebookgruppe dedikeret til dem.

Gruppen hedder ‘Spis flere grøntsager – grøn inspiration til en sundere hverdag‘ – og i gruppen kan du dele og få inspiration til, hvordan du får spist mere grønt i hverdagen.

Gruppen er hverken vegetarisk eller vegansk og fokus ligger udelukkende på, hvordan vi får mere grønt indenbords – uanset hvordan vi så i øvrigt spiser. Alle er velkomne! (…og jeg håber naturligvis, at du har lyst til at være med – du finder gruppen her).

I forbindelse med opstart af gruppen, stødte jeg på nogle ret så deprimerende tal ift. den globale og nationale grøntsagsspisning…

Jeg vidste godt, at rigtig mange ikke får spist nok grønt (og frugt), men jeg blev alligevel noget overrasket!

WHO estimerede allerede tilbage i 2013, at der på verdensplan dør over 5 millioner mennesker om året, som følge af for lavt indtag af frugt og grønt (der findes desværre ingen nylige tal, men jeg gætter på, at tallet i bedste fald er uændret siden).

At vi generelt spiser for lidt grønt (også i DK), blev bekræftet i den seneste undersøgelse af danskernes kostvaner (foretaget af DTU Fødevareinstituttet for årene 2011-2013) som blev publiceret i 2015.

Undersøgelsen viste, at 85% af befolkningen spiste mindre end de anbefalede 300g grøntsager dagligt – i gennemsnit spiste voksne kvinder 206g, mens voksne mænd spiste 191g grøntsager (kartofler regnes ikke som grøntsager) pr. dag.

Grøntsager er generelt fattige på kalorier og rige på væske, kostfibre, vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre gavnlige plantestoffer – alle væsentlige faktorer ift., at et tilstrækkeligt indtag af grøntsager kan være en nøglefaktor i forebyggelses- og behandlingsstrategier af bl.a. mange kræftformer, hjerte-karsygdomme, fordøjelsesproblemer, mv.

Når der nu ligger det kæmpe sundhedsfremmende potentiale i grøntsager, så er det virkeligt ærgerligt, at vi generelt ikke spiser flere af dem.

Men intet er jo som bekendt så dårligt, at det ikke er godt for noget – med en mindre end imponerende statistik for indtag af grønt, er der potentiale for ekstreme og hurtige forbedringer – YAY!

Og hvilken bedre måde at oppe det daglige indtag af grøntsager på end via pizza?

½ broccolipizza leverer alene via broccolibunden ca. 350g grønt (broccoli + urter i pestoen) og hvis du topper bunden med tomatsauce og lidt ekstra grønt som fx champignon og løg, så rammer du hurtigt 500+g grønt (hvis du altså får spist op).

Nemt og super lækkert!

Til 1 bageplade
Broccolibund
650g broccoli, renset vægt
4 spsk. pesto
3 strøgne tsk. løgpulver
2 strøgne tsk. hvidløgspulver
1 tsk. sort peber
1 tsk. Himalayasalt
3 æg
100g mandelmel
2 strøgne spsk. FiberHUSK
Fyld efter ønske
Fx tomatsauce, hakket oksekød (tilberedt), champignon, sort oliven, frisk basilikum og tørret oregano

Broccolibund
1. Findel broccolibuketterne.
2. Kombiner broccoli og pesto i en foodprocessor og blend sammen til en klæg masse – jo finere, jo bedre.
3. Kom grøntsagsmassen op i en skål og rør alle ingredienser til bunden sammen.
4. Lad dejen stå et par minutter og rør den sammen en sidste gang.
5. Fordel dejen jævnt (lav en firkantet bund) på en bagepapirsbeklædt bageplade.
6- Bag pizzabunden i en forvarmet ovn på 175C i ca. 40-45 minutter.
Pizzaen samles
1. Tag bunden ud af ovnen og top den med fyld (hvis du bruger kødfyld, skal det være tilberedt).
2. Sæt pizzaen tilbage i ovnen.
3. Bag pizzaen i endnu 15-20 minutter eller indtil fyldet er gennembagt.
4. Rester af pizzaen egner sig fortrineligt til madpakken og kan også fryses ned for nem mad til en anden dag.

Og husk nu at tjekke Facebookgruppen ud, hvis du vil have inspiration til mere grønt i din hverdag – vi ses derinde!

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Cremet kødsauce med kalkun http://www.sabinemurati.dk/cremet-koedsauce-med-kalkun/ Mon, 08 Jan 2018 00:49:09 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1206 Jeg er sikker på, at jeg har sagt det før (det er obligatorisk, når vi snakker kødsauce), men noget af det, der gør en kødsauce god (som i verdensklasse) er TID!

Jo længere tid en kødsauce har til at stå og hygge sig på komfuret, jo mere cremet og lækker bliver den.

Det er dog ikke altid, at der lige er tid til det i en travl hverdag, men der er det gode ved kødsauce, at det er mega fryseegnet! Det betyder, at du kan lave en ordentlig grydefuld, når du har god tid og så fryse det ned i portioner – så kan du alligevel nemt diske op med hjemmelavet, sund og velsmagende mad på travle dage.

Synes du, at det er svært at få spist nok grønt i hverdagen?
Lad dig inspirere af retter som denne! Nedenstående portion består af godt 1600g grøntsager og fordelt på 2 personer er det altså 800g grønt til hver!

Til 2 personer
Cremet kalkunsauce
300g hakket kalkunkød
300g løg
4 fed hvidløg
250g gulerødder
1 ds. hakkede eller flåede tomater á 400 ml
1 ds. tomatpuré á 70g
1½ dl kokosmælk
2-3 spsk. tørret oregano
2 tsk. stødt mild paprika
1 tsk. sort peber
½-1 tsk. chilipulver
Smag til med Himalayasalt, citronsaft og honning
1 lille potte frisk basilikum (gem lidt blade til pynt)
Olivenolie til stegning
Squashetti
3 squash

Cremet kalkunsauce
1. Pil løgene og skær dem i tern.
2. Pil hvidløgsfedene og hak dem groft.
3. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.
4. Svits løg og hvidløg af i olivenolie.
5. Tilsæt det hakkede kalkunkød og brun det af.
6. Tilsæt gulerodsternene og lad dem stege med et par minutter, hvorefter dåsetomaterne og tomatpuréen tilsættes.
7. Lad nu saucen simre ind under omrøring. Jo længere jo bedre – gerne 30+ minutter.
8. Tilsæt kokosmælken og krydderierne og lad saucen simre yderligere ind – igen gerne 30+ minutter.
9. Når saucen er tilpas cremet og lækker, tilsættes de friske basilikumblade.
10. Smag saucen endeligt til med evt. flere krydderier og Himalayasalt, citronsaft og honning.
Squashetti
1. Kør squashene igennem en spiralizer eller skræl dem med et Juliennejern – en almindelig kartoffelskræller kan også bruges til at skrælle lange brede bånd.
Retten samles
1. Anret squashettien og top med den cremede kalkunsauce og lidt friske basilikumblade.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Laksesalat med kapers og rødløg http://www.sabinemurati.dk/laksesalat-med-kapers-og-roedloeg/ Mon, 11 Dec 2017 04:09:32 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1988 I dag åbner vi den 11. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 11. decembers låge gemmer sig opskriften på laksesalat med kapers og syltede rødløg – en super lækker pålægssalat, der smager fantastisk på lyst brød (fx denne opskrift), knækbrød (fx denne opskrift) rugbrød (fx denne opskrift) eller fyldt i halve peberfrugter, på kål- eller salatblade, osv.

På billede ser du laksesalaten serveret på de lækreste mandelvafler (…vafler, der i øvrigt smager af vandbakkelsesdej og kan bruges i både salt og sød sammenhæng – den opskrift, får du en anden dag!).

Laksesalaten kan (og bør!) nydes hele året, men er super oplagt at sætte på bordet til årets mange julefrokoster – den skal nok bringe lykke hos det fiske- og mayosalatelskende publikum.

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 2-4 personer
2 laksefileter á 125g – gerne vildlaks, fersk eller optøet
2-3 dl mayonnaise
50-75g kapers, drænet vægt
Lynsyltede rødløg (svarende til 1 mellemstort rødløg)
Himalayasalt og sort peber
1 lille potte frisk basilikum

1. Krydr laksefileterne med Himalayasalt og sort peber og læg dem i et ovnfast fad.
2. Stil fadet i ovnen og bag laksefileterne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 15-25 minutter eller indtil små hvide perler begynder at pible frem på laksens overflade.
3. Tag laksen ud af ovnen og lad den køle af i fadet.
4. Dræn de syltede rødløg for lage og læg dem på et stykke køkkenrulle – knug dem let, så de ikke er så våde.
5. Hak rødløgene groft.
6. Skær de afkølede laksefileter i fine tern og rør dem sammen med mayonnaise, kapers og grofthakkede syltede rødløg.
7. Smag laksesalaten til med Himalayasalt og sort peber.
8. Top salaten med basilikumblade ved servering eller rør dem i salaten med det samme.

Følg med i morgen d. 12. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).