cashewnødder – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sun, 26 Jan 2020 22:30:13 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Raw brownie med chokoladefrosting http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/ http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/#comments Fri, 26 Oct 2018 16:57:34 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4002 Jeg lavede denne brownie for første gang til min fødselsdag for 3 år siden – sikke dog tiden flyver!

Opskriften holder stadig max og er lige fantastisk hver gang, jeg laver den (det er i øvrigt også kagen, der igennem tiden har imponeret absolut flest mennesker ift. smag, at kagen er vegansk og ubagt!!!).

I den oprindelige browniedej anvendes mandler og ikke cashewnødder, som her. Den originale opskrift indeholder heller ikke kakaonibs, som jeg her har tilføjet for et lækkert og super sundt knasende twist.

Hvis du elsker chokolade (jeg kender kun ganske få (2), der ikke gør), så lover jeg dig, at du bliver begejstret for denne opskrift!

Til ca. 16 stykker brownie
Frosting
Den fede kokoscreme fra 2 ds. kokosmælk (á 400ml) – du kan læse mere om hvordan og hvorledes her (du skal ikke piske kokoscremen til skum, følg anvisningerne nedenfor)
300g mørk chokolade fx Vivani 92%
300g dadler (gerne Medjool), udstenede
1-2 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt
Brownie
300g valnødder
150g cashewnødder (du kan også bruge mandler)
600g dadler (gerne Medjool), udstenede
100g kakaopulver
1-2 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt
I øvrigt
200g valnødder
50g kakaonibs

Frosting
1. Varm den fede kokoscreme op til lige under kogepunktet i en gryde.
2. Tag den rygende varme kokosmælk af pladen og kom den mørke chokolade i.
3. Rør rundt i massen til du har en helt ensartet, fed og glat chokoladecreme.
4. Kombiner udstenede dadler, vanillepulver, Himalayasalt og chokoladecreme i en foodprocessor eller stærk blender og blend til din frosting er helt ensartet, fed og glat.
5. Dæk frostingen til og sæt den på køl imens brownien laves.
Brownie
1. I en foodprocessor eller stærk blender, blendes valnødder og cashewnødder sammen til et fint mel.
2. Tilsæt alle øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en glat, glinsende dej – det kan godt tage 10-15 minutter før dejen er helt som den skal være (dejen bliver meget fedtet, da olien nærmest trækkes ud af massen). Når dejen næsten smelter på tungen, er den klar (…der er ikke så meget at tage fejl af, så smag dig frem)
3. Fordel browniedejen i en kvadratisk form (18cmx18cm) evt. beklædt med bagepapir.
4. Pres dejen godt ned i formen – den skal være helt hård og kompakt.
Brownien samles
1. Fordel 200g valnødder og 50g kakaonibs over browniebunden og pres alt godt ned i overfladen.
2. Fordel nu den fede chokoladefrosting over kagen.
3. Kagen kan spises med det samme eller stilles på køl et par timer, inden den nydes.
4. Eventuelle rester kan opbevares i en lukket beholder på køl i 4-5 dage.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/feed/ 2
Laksedeller med stir fry og mangodip http://www.sabinemurati.dk/laksedeller-med-stir-fry-og-mangodip/ Sun, 02 Sep 2018 12:44:03 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3822 Jeg er generelt ret vild med fiskefrikadeller – også dem lavet af fx dåsetun– og laks!

Disse laksedeller er fx lavet på dåselaks. Dåselaks er tilberedt og inkluderer også skind og ben (fiskeben er en god kilde til calcium og mineraler, så selvom de største ben pilles fra, får du alligevel lidt ekstra næring med fra de mindre benstykker, som ikke pilles fra (benene er helt bløde og nemme at spise uden at de sætter sig fast).

Kan du ikke få fat på dåselaks kan tilberedt laks også bruges. Rå laks (blendet til fars) kan muligvis også bruges, men der er jeg ikke sikker på mængden af øvrige ingredienser for en sammenhængende fars – prøv dig frem.

Til enhver god fiskedelle hører en form for dyppelse (jeg er generelt på ‘team remoulade’) og her serveres laksedellerne med en syrlig mangodip – en fantastisk kombination!

Til 2 personer
Laksedeller
450g laks på dåse
2 æg
1½ tsk. stødt mild paprika
1½ tsk. hvidløgspulver
2 tsk. løggranulat
1½ spsk. mandelmel (af blancherede mandler)
Himalayasalt efter smag
Klaret smør til stegning
Stir fry
250g løg
500g grønne asparges
2 orange peberfrugter
Smag til med Himalayasalt, sort peber og et dryp limesaft
Kokosolie med eller uden smag til stegning
Mango-cashew-limedip
Du finder opskriften her

Laksedeller
1. Bruger du laks på dåse, så fjern de groveste ben og skindstykker.
2. Findel laksen (mos den med en gaffel).
3. Rør laksen sammen med æg, krydderier og mandelmel.
4. Form farsen til flade, runde deller.
5. Steg dellerne et minut eller to på hver side og læg dem i et ovnfast fad.
6. Sæt dellerne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 15-20 minutter.
Stir fry
1. Pil løgene, halver dem og skær dem i tynde skiver.
2. Rens de grønne asparges (bræk enderne af) og skær dem i mundrette skrå bidder.
3. Halver peberfrugterne, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i tynde strimler.
4. Start med at svitse løgene af i kokosolie.
5. Tilsæt derefter de øvrige grøntsager. Når du synes, at alt har fået tilpas (jeg kan godt lide, at løgene tager farve og at der er bid i de øvrige grøntsager), smages grøntsagerne til med Himalayasalt, sort peber og lidt limesaft.
Mangodip
Du finder opskriften her
Retten samles
1. Server laksedellerne med stir fry grøntsagerne og den syrlige mangodip.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Tun tacos med mangosalsa http://www.sabinemurati.dk/tun-tacos-med-mangosalsa/ Mon, 23 Jul 2018 17:04:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3291 En taco behøver ikke at være en tør majsskal med fyld af hakket oksekød – der er så mange muligheder, hvor du også kan få masser af grønt indenbords!

Her får du fx en version bestående af salatblade med revet gulerod, mangosalsa, saftig tun og den lækreste koriandersauce.

Et friskt og lækkert alternativ og perfekt sommermad!

Til 2 personer
Tunbøffer
300g tunbøffer – ferske eller optøede
Himalayasalt, sort peber og chiliflager
Koriandersauce
125g cashewnødder
1 lille potte frisk koriander
1 stort fed hvidløg
Saft af 1 citron
Himalayasalt
Grønt
8-16 salatblade fx ’Boston lettuce’/’Butter lettuce’, hovedsalat, Icebergsalat eller Romainesalat
300g gulerødder
300g gule cocktailtomater (eller almindelige røde)
1 stor mango
1 bdt. forårsløg
1 frisk grøn chili
1 stort fed hvidløg
Saft af 1 lime

Koriandersauce
1. Overhæld cashewnødderne med kogende vand og lad dem stå i 15-30 minutter (iblødsætningen gør det nemmere at få en helt klumpefri og cremet sauce).
2. Hæld iblødsætningsvandet fra cashewnødderne.
3. Pil hvidløgsfedet.
4. Blend cashewnødderne med koriander, hvidløg, citronsaft og Himalayasalt til en helt cremet sauce.
5. Smag til.
Grønt
1. Skær cherrytomaterne i fine tern.
2. Skræl mangoen, skær kødet fra stenen og skær det i fine tern.
3. Skær forårsløgene i tynde skiver.
4. Rens chilien for stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
5. Pil hvidløgsfedet og skær det i fine tern.
6. Bland tomat, mango, forårsløg, chili og hvidløg sammen og overhæld salsaen med limesaft.
7. Klargør salatbladene.
8. Skræl gulerødderne og riv dem groft på et rivejern.
Tunbøffer
1. Krydr tunbøfferne med Himalayasalt, sort peber og chiliflager.
2. Steg eller grill bøfferne over høj varme i kort tid – tunbøffer skal helst gerne være rå indeni og hvis du vil have dem som sådan, skal bøfferne typisk kun have ganske få minutter på hver side.
3. Lad bøfferne hvile kort, hvorefter de skæres i skiver.
Retten samles
1. Fyld salatbladene med revne gulerødder, mango-tomatsalsa, skiver af tun og korianderdressing.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Ovnristede spicy chilinødder http://www.sabinemurati.dk/ovnristede-spicy-chilinoedder/ Sun, 17 Jun 2018 13:48:29 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3645 Nødder er på mange måder den perfekte snack; de er nemme og hurtige at spise (og kan kombineres med både frugt, grønt og protein), de er nemme at opbevare og transportere, de kræver ingen tilberedning (men man kan lave dem på forskellige måder, hvis man har lyst), man behøver ikke så store mængder og så indeholder de masser af sunde både makro- og mikronutrienter.

Hvis du har brug for lidt afveksling fra de almindelige rå nødder, så kan jeg varmt anbefale disse sprøde ovnristede chilinødder – de er fantastiske!

Cashewnøddernes naturligt søde og let smøragtige smag passer perfekt til den stærke chilipasta! Da der også er bl.a. tomatpure og hvidløgspulver i chilipastaen, får cashewnødderne en meget bedre og mere kompleks smag, end hvis de blot blev vendt med lidt chilipulver (…det er SÅ lækkert!).

Spis chilinødderne som snack eller brug dem som drys på salater og supper.

En daglig håndfuld nødder gavner sundheden!
Ifølge DTU’s Fødevareinstitut kan en daglig håndfuld nødder (ca. 30g) fremme danskerenes sundhed bl.a. ift. hjerte-karsygdomme. Hvis du er en af dem, der sjældent spiser nødder (ligesom 62% af de adspurgte i undersøgelsen), så er der altså god grund til at komme i gang med snackeriet. Læs artiklen fra DTU her
Nødder indeholder (udover en masse sunde fedtsyrer) generelt en lang række antioxidanter, vitaminer og mineraler og er super sunde at indtage som en del af en varieret kost!

Til 1 portion
300g cashewnødder (rå og usaltede)
100g luksus shawarma chili
Himalayasalt

1. Bland cashewnødder og chilipasta sammen i en skål – sørg for at alle nødder dækkes af chilipastaen.
2. Fordel de chiliindsmurte cashewnødder på en bagepapirsbeklædt bageplade – spred nødderne godt ud, så de ikke ligger for tæt.
3. Drys nødderne med Himalayasalt efter smag.
4. Rist nødderne i en forvarmet ovn på 150C i ca. 20-30 minutter – vend rundt i nødderne et par gange undervejs for det bedste resultat. Nødderne er færdige, når chilipastaen er helt tørret ind.
5. Lad nødderne køle helt af på pladen, hvorefter de kan opbevares i en kagedåse eller et lukket glas (…den teoretiske holdbarhed er lang, men de forsvinder som regel utroligt hurtigt!).

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Peach Melba ispinde http://www.sabinemurati.dk/peach-melba-ispinde-2/ Wed, 06 Jun 2018 13:46:41 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3429 Jeg har altid været vild med kombinationen af fersken og hindbær (i alt fra den klassiske sødmælksyoghurt til i kager, desserter og frugtsalater).

Her er fersken og hindbær forenet i en lækker, frisk ispind, som du kan lave af blot 6 ingredienser!

Husk i øvrigt, at du i anledning af min fødselsdag d. 30 maj bl.a. stadig kan nå at hente dit gratis eksemplar af eBogen ‘Istid‘ – læs mere nedenfor.

Få et gratis eksemplar af ebogen ‘Istid’
T.o.m. på søndag d. 10. juni kan du hente min eBog ‘Istid’ helt gratis. Du finder den her.
Indtast rabatkoden ‘GRATIS’, når du bestiller den.

Spar 50% på mine mest populære eBøger – køb den store bogpakke for kun kr. 149!
T.o.m. på søndag d. 10. juni kan du købe den store bogpakke (som inkluderer mine 8 mest populære eBøger samt 4 bonustitler) til halv pris – kun kr. 149! Du finder info om bogpakken her.
Indtast rabatkoden ‘FOEDSELSDAG’, når du bestiller bogpakken.

Til 6-10 ispinde afhængigt af størrelsen på isformene
300g søde og modne ferskner
150g hindbær
4 dl cashewmælk* (se opskrift nedenfor)
Kornene af 2 vanillestænger
Smag til med ahornsirup, hvis der mangler lidt sødme
100g lys eller mørk chokolade (prøv fx den rå lyse chokolade fra ’Ombar’) og lidt frysetørrede hindbær til ‘overtræk’

1. Halver de modne ferskner og fjern stenene.
2. Kombiner ferskner, hindbær, cashewmælk og vanillekorn i en blender eller foodprocessor og blend ingredienserne til en fløjlsblød og cremet smoothie.
3. Smag smoothien til med lidt ahornsirup, hvis du synes, at der mangler sødme.
4. Fordel smoothien i isforme og stik en pind i hver form.
5. Sæt isene i fryseren og vent typisk 6-8 timer på, at de er gennemfrosne.
6. De frosne is kan nu pyntes med lidt chokolade og frysetørrede bær.
7. Tag isene ud af fryseren og lad dem stå lidt, så de nemmere slipper formene.
8. Smelt chokoladen over meget lav varme i en kasserolle eller over vandbad.
9. Brug en teske eller en spisepind til at dyppe i den smeltede chokolade. Dryp/træk chokolade henover de frosne is.
10. Drys hurtigt med lidt frysetørrede hindbær.
11. Isene spises straks eller lægges i fryseren igen – fx i en frysepose eller en egnet beholder med låg.
12. HUSK! at hente dit gratis eksemplar af eBogen ‘Istid’, hvor du finder mange flere opskrifter på lækre is uden mejeriprodukter og hvidt sukker. Brug rabatkoden ‘GRATIS’, når du bestiller dit eksemplar her.

*Cashewmælk – til 1-1,2 L
200g cashewnødder
Kogende vand
1 L kogende vand

1. Overhæld cashewnødderne med kogende vand så det dækker og lad dem stå i 30-60 minutter.
2. Hæld iblødsætningsvandet fra og kombiner nødder og 1 L kogende vand i en foodprocessor eller blender (du kan også bruge en stavblender).
3. Blend mælken til den er helt klumpefri og cremet.
4. Mælken skal ikke sies, da nødderne opløses helt ved tilstrækkelig blendning (op til 10 minutter).
5. Opbevar mælken på skoldede glas på køl, hvor holdbarheden vil være 3-4 dage.
6. Omryst grundigt før brug.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50% (PSSST – i anledning af min fødselsdag kan du spare yderligere 50% ved køb af alle eBøgerne og få dem til bare kr. 149 (12 eBøger!). Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Mandelmarengs med jordbær http://www.sabinemurati.dk/mandelmarengs-med-jordbaer/ Wed, 30 May 2018 16:04:13 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3570 I dag fylder jeg 30 og det skal fejres med noget ekstra lækkert på bloggen!

I dagens anledning har jeg kreeret en super lækker sommerkage – nemlig en bund af mandelmarengs smurt med en mejerifri cashew-kokos-jordbærcreme, som toppes med masser af lækre friske jordbær. Muuuums!

Udover den lækre kage fejrer jeg også dagen med lidt andre gode ting – bl.a. kan du ugen ud hente et gratis eksemplar af min eBog ‘Istid’, som er fyldt med lækre og nemme opskrifter på is uden mejeriprodukter – du kan læse mere nedenfor.

Få et gratis eksemplar af ebogen ‘Istid’
T.o.m. på søndag d. 10. juni kan du hente min eBog ‘Istid’ helt gratis. Du finder den her.
Indtast rabatkoden ‘GRATIS’, når du bestiller den.

Spar 50% på mine mest populære eBøger – køb den store bogpakke for kun kr. 149!
T.o.m. på søndag d. 10. juni kan du købe den store bogpakke (som inkluderer mine 8 mest populære eBøger samt 4 bonustitler) til halv pris – kun kr. 149! Du finder info om bogpakken her.
Indtast rabatkoden ‘FOEDSELSDAG’, når du bestiller bogpakken.

Spar 30% på din første konsultation
Jeg har i anledning af min fødselsdag også besluttet at give 30% rabat på din første konsultation. Har du længe overvejet at gå i gang med naturmedicinsk behandling, så er nu et godt tidspunkt at slå til. Tilbuddet gælder t.o.m. søndag d. 3. juni. Skriv til mig på mail@sabinemurati.dk, hvis du ønsker at benytte dig af tilbuddet.
Du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.
OBS! Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.

TIP! Hvis du er vild med chokolade, kan du smøre marengsbunden med smeltet mørk chokolade og i øvrigt drysse kagen med hakket eller høvlet mørk chokolade eller kakaonibs.

OBS! Både jordbærcreme og mandelbund skal laves på forhånd, så gå i gang dagen før, at du skal bruge kagen.

Kage til 6-8 personer
Mandelmarengs

4 æggehvider (120g) (jeg har ikke prøvet, men jeg tænker, at æggehviderne nemt kan erstattes af en tilsvarende mængde aquafaba for et æggefrit alternativ (erstat tilsvarende 4 æggehvider, ikke 120g))
100g kokospalmesukker
200g mandelmel (af blancherede mandler)
Cashew-kokos-jordbærcreme
200g cashewnødder (rå og usaltede)
50g kokosolie uden smag, smeltet
100g kokossmør, blødgjort eller smeltet
200g jordbær, renset vægt
50g ahornsirup
Saften af ½ appelsin
1 tsk. vanillepulver
4 knsp. Himalayasalt
I øvrigt
400g jordbær
1 håndfuld friske mynteblade og evt. lidt spiselige blomster

Cashew-kokos-jordbærcreme
1. Overhæld cashewnødderne med kogende vand og lad dem stå i ca. 30 minutter (alternativt kan du også lade dem stå i blød i koldt vand natten over).
2. Dræn cashewnødderne og kombiner alle ingredienser i en foodprocessor eller kraftig blender.
3. Blend ingredienserne sammen til en cremet og klumpefri creme – det kan godt tage 10-20 minutter.
4. Når cremens konsistens er god, smages den til.
5. Hæld jordbærcremen op i en beholder og stil den på køl natten over.
Mandelmarengs
1. Pisk æggehviderne (eller aquafaba) stive.
2. Tilsæt kokospalmesukkeret og pisk det godt ind i æggehviderne – sukkeret skal opløses og massen sej og skinnende.
3. Vend forsigtigt mandelmelet i æggemassen.
4. Beklæd en springform med bagepapir og smør papiret med lidt smeltet klaret smør eller kokosolie uden smag.
5. Fordel dejen i springformen.
6. Bag kagebunden i en forvarmet ovn på 160C i ca. 60 minutter.
7. Lad kagebunden køle af og sæt den på køl et par timer eller natten over – tid på køl gør bunden klæg og sej.
Kagen samles
1. Rens jordbærrene og skær dem i halve eller kvarte.
2. Smør mandelmarengsbunden med jordbærcreme og top med friske jordbær, mynteblade og evt. spiselige blomster.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Cremet shakshouka med kartofler http://www.sabinemurati.dk/cremet-shakshouka-med-kartofler/ Sat, 17 Mar 2018 13:28:24 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3031 Det startede egentligt med intentionen om en lækker tomatsuppe med kartofler, men endte – som du ser her – i en shakshoukalignende tilberedning med kartofler og æg.

Jeg nænnede ikke at blende ingredienserne sammen, da jeg først havde smagt hvor fantastisk lækkert de tomatkogte kartofler smagte i den cremede tomatsauce og så endte jeg altså med en noget anden ret, end den oprindelige suppe, jeg havde i tankerne.

Shakshouka er en nordafrikansk ret, der også serveres i stor stil i mellemøsten, som traditionelt består af pocherede æg i en tomatsauce med løg og chili/peberfrugt og typisk krydret med spidskommen.

Min version ser noget anderledes ud og indeholder udover æg, tomat og løg bl.a. også kyllingefond, kartofler og cashewsmør.

TIP! Shakshouka kan spises til alle dagens måltider og retten egner sig rigtig godt, hvis du foodprepper. Lav tomatsaucen med kartofler og opbevar den på køl i op til 4-5 dage. Når du vil lave din shakshouka, varmer du den ønskede mængde tomatsauce op i en pande. Varm tomatsaucen op over lav varme og hyppig omrøring. Når tomatsaucen er gennemvarm og begynder at boble let, slåes æggene ud i saucen, der sættes låg på panden og instruktionen følges i øvrigt, som beskrevet nedenfor.

Til 3-4 personer
Tomatsauce med kartofler
500g løg
5 fed hvidløg
500g kartofler
1 L mosede tomater på glas
8 dl kyllingefond eller grøntsagsbouillon
100g cashewsmør (alternativt kan du også bruge 100g fed kokoscreme fra en dåse køleskabskold kokosmælk)
Smag til med Himalayasalt, sort peber, stødt mild paprika og gurkemejepasta (eller stødt gurkemeje)
Olivenolie til stegning
I øvrigt
2-3 æg pr. pers. (hvis du ikke spiser æg kan du fx komme spiseklare kikærter i retten i stedet for)
½-1 avocado pr. pers.
5-10 grønne oliven, gerne udstenede, pr. pers.
Chiliflager

Tomatsauce med kartofler
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
3. Skræl kartoflerne og skær dem i tern á ca. 1½ x 1½ cm.
4. Steg løgene godt brune og halvsprøde i olivenolie – det tager typisk 15-20 minutter (steg i øvrigt gerne i en dyb sautepande med stor åben overflade – det gør indkogningsprocessen for tomatsaucen hurtigere).
5. Når løgene er stegt brune og halvsprøde, tilsættes hvidløgene.
6. Når hvidløgene har stegt med et minut eller to, tilsættes kartoffelternene.
7. Når kartoffelternene har stegt med et minut eller to, tilsættes mosede tomater og kyllingefond.
8. Bring retten i kog, skru ned for varmen og lad retten simre ind under hyppig omrøring (pas på, at den ikke brænder på!).
9. Tilsæt cashewsmørret og lad retten simre videre under forsat hyppig omrøring.
10. Når kartoflerne er ved at være knap møre (typisk efter 30-45 minutter), kan du begynde at smage til med Himalayasalt, sort peber, stødt mild paprika og gurkemejepasta (eller stødt gurkemeje).
11. Når saucen er kogt tilstrækkeligt ind og er blevet lækker og cremet og kartoflerne er kogt akkurat møre (kartoflerne skal være faste – og ikke melede og udkogte – i konsistensen), smages tomatsaucen endeligt til.
I øvrigt
1. Lav små fordybninger i tomatsaucen og slå et æg ud i hver fordybning.
2. Sæt låg på panden og lad æggene tilberedes i den varme tomatsauce – OBS! det er meget vigtigt, at tomatsaucen står på lav varme – dels så den ikke brænder på og dels så æggene ikke koger så voldsomt, at de går i smadder.
3. Hold øje med æggene løbende ift. om du foretrækker en løbende, smilende eller mere fast blomme.
4. Tag panden af varmen, når du synes, at æggene har fået tilstrækkeligt.
Retten samles
1. Drys shakshoukaen med chiliflager og server med skiver af avocado og grønne oliven skåret i bidder – en klat yoghurt naturel (almindelig eller kokosbaseret) er også rigtig lækker til!

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Mango-cashew-limedip http://www.sabinemurati.dk/mango-cashew-limedip/ Tue, 06 Mar 2018 13:37:26 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2920 Syrlig-sød og med et hint af chili – denne mangodip er noget af det lækreste og mest alsidige siden mayonnaisens opfindelse!

Og nu vi snakker om mayo – mangodippen kan i mange tilfælde sagtens erstatte almindelig mayonnaise. Konsistensen af dippen minder nemlig meget om fløjlsblød, fed og cremet mayo – smagen er naturligvis mere frugtig og der er skruet godt op for syrligheden fra limesaften, men det passer alligevel super godt til rigtig mange ting og retter, hvor du måske ellers ville have brugt almindelig mayonnaise.

Server fx dippen til alle slags fritter (fx kartoffel-, sød kartoffel-, broccoli-, gulerods-, blomkålsfritter, osv.), til hakket okse-, kyllinge-, reje- og fiskespyd, til fiskefrikadeller, brug den som dressing i råkostsalater med fx kål og gulerødder, brug den i pålægssalater (laks, fast hvid fisk, skaldyr og kylling er fx oplagte proteinemner), brug den som smørrepålæg på brød, osv. – der er rigtig mange muligheder!

Til ca. 3 dl dip
2 små søde modne mango (jeg foretrækker de gule ataulfo/honningmango)
50g rå og usaltede cashewnødder
Saften af 2 lime
¼-½ tsk. tørrede chiliflager
Smag til med Himalayasalt

1. Skræl mangoerne og skær kødet fra stenen.
2. Kombiner alle ingredienserne i en blender eller minihakker og blend dem sammen til en ensartet og cremet dip (med konsistens som en fed mayo – juster evt. konsistensen med lidt vand, hvis nødvendigt).
3. Smag dippen til med Himalayasalt.
4. Opbevar dippen i et lukket glas på køl, hvor holdbarheden vil være en lille uges tid.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Hakkebøffer med kål og persillepesto http://www.sabinemurati.dk/hakkeboeffer-med-kaal-og-persillepesto/ Wed, 21 Feb 2018 14:57:50 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1143 Er der noget, som pesto ikke kan gøre bedre?

En halvkedelig hakkebøf og stegt blomkål bliver i hvert fald dimensioner bedre af en god klat pesto – det er som to forskellige verdener!

Ikke for at hype pesto mere end nødvendigt, men hvis du gerne vil spise sundt i en travl hverdag, så er tilbehør som pesto, tapenade, lækre mayodips, osv. helt essentielle ting, der nemt kan pifte den hurtige og måske ikke altid lige spændende hverdagsmad op samt give en større smagsmæssig variation.

Du finder allerede opskrifter på spinatpesto med mandler og pistaciepesto på bloggen, men i dag får du også opskriften på en ren persillepesto. Den indeholder ikke basilikum og smager derfor mere rent af ja – persille!

Til 2 personer
Hakkebøffer
250-300g hakket oksekød
2 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
Himalayasalt og sort peber
Klaret smør til stegning
Stegt blomkål
2 mellemstore blomkål – eller ca. 500g kål (renset vægt) pr. pers.
Himalayasalt og sort peber
Klaret smør til stegning
Persillepesto – ca. ½ L pesto
4 små potter frisk kruspersille
1-2 store fed hvidløg
3-4 dl mild olivenolie
Saften af  ½-1 citron
100g cashewnødder
50g pinjekerner
Himalayasalt

Persillepesto
1. Kombiner alt, pånær Himalayasalt, i en foodprocessor (start med 3 dl olie).
2. Blend ingredienserne sammen til en findelt, ensartet og cremet pesto.
3. Virker pestoen for tyk, tilsættes mere olie.
4. Smag pestoen til med Himalayasalt og hvad der ellers evt. mangler af hvidløg og citronsaft.
5. Opbevar pestoen i et skoldet glas på køl i en god uges tid eller frys noget af den ned til senere brug.
Stegt blomkål
1. Rens blomkålene og skær buketterne i mundrette bidder.
2. Steg kålbuketterne i lidt klaret smør og krydr med Himalayasalt og sort peber.
3. Blomkålsfritterne er færdige, når de er møre og med brune/let sorte kanter.
Hakkebøffer
1. Ælt det hakkede oksekød sammen med løgpulver og hvidløgspulver og form kødet til to bøffer.
2. Krydr bøfferne med Himalayasalt og sort peber.
3. Steg bøfferne i klaret smør, så længe som du foretrækker.
Retten samles
1. Server hakkebøfferne med den stegte blomkål og et par spiseskeer pesto.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Fyldte squash med cashewfraiche http://www.sabinemurati.dk/fyldte-squash-med-cashewfraiche/ Tue, 20 Feb 2018 13:31:25 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2777 Lad mig præsentere dig for den dovne (og hurtige!) version af hjemmelavet mejerifri cremefraiche – *trummehvirvel* cashewfraiche på 5 minutter!

Cashewfraichen laves uden syrning/fermentering (det kunne man ellers også) og kan derfor fremstilles på ca. 5 minutter (+ 30 minutters iblødsætning). Det er SÅ nemt og du slipper samtidigt for soya og diverse tilsætningsstoffer, som jeg forestiller mig, at andre mejerifrie cremefraiche produkter indeholder i rigt mål!

TIP! Kombinationen af kød, cashewfraiche og lynsyltede rødløg er vildt lækker og fungerer også super godt på fx salater, i salat/kåltacos, på blomkålsris eller almindelige ris, på/til plantainchips og nachos, i madpandekager og tortillas, osv.

OBS! Lav gerne de lynsyltede rødløg dagen før, de skal spises – eller som minimum et par timer inden.

Til 2 personer
Kødfyld
250g hakket oksekød
200g løg
4 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
200g gulerødder
Indmaden fra de 2 squash
Smag til med Himalayasalt, sort peber, stødt mild paprika og lidt citronsaft
Olivenolie til stegning
Squash
2 squash
Cashewfraiche
100g cashewnødder
Smag til med citronsaft, Himalayasalt og sort peber
Lynsyltede rødløg
Du skal bruge 100g rødløg pr. pers. – du finder opskriften på lynsyltede rødløg her
I øvrigt
1 håndfuld frisk kruspersille

Lynsyltede rødløg
1. Lav de lynsyltede rødløg – du finder opskriften her.
Cashewfraiche
1. Læg cashewnødderne i en varmefast skål eller lille gryde og overhæld dem med kogende vand.
2. Lad nødderne stå i blød i 20-30 minutter.
3. Hæld iblødsætningsvandet fra.
4. Overhæld nødderne med saften af ½-1 citron samt lidt kogende vand (start med et par spiseskefulde) og blend ingredienserne sammen til en cremefraiche-lignende konsistens.
5. Smag cashewfraichen til med Himlayasalt og masser af sort peber.
Squash
1. Halver de to squash på langs.
2. Brug en teske til at skrabe den løse, kernede midte ud – saml indmaden i en skål og stil den til side.
3. Læg de udhulede squash med skærefladen nedad på en bagepapirsbeklædt bageplade.
4. Bag squashene i en forvarmet ovn på 175C i ca. 20-30 minutter eller indtil de er godt møre.
Kødfyld
1. Pil løg og hvidløgsfed.
2. Skær løgene i fine tern og hvidløgsfedene i tynde skiver.
3. Svits løg og hvidløg af i olivenolie.
4. Tilsæt det hakkede oksekød og brun det godt af.
5. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær peberfrugten i fine tern.
6. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern.
7. Hak squashindmaden groft.
8. Tilsæt peberfrugt, gulerødder og squashindmad til kødet og lad det stege til grøntsagerne er næsten møre.
9. Smag kødfyldet til med Himalayasalt, sort peber, paprika og citronsaft.
Retten samles
1. Fyld de bagte squash med kødfyldet og bag dem videre i ovnen på 175C i ca. 10-15 minutter.
2. Hak persillen fint.
3. Top de færdigbagte squash (lad dem gerne køle af et par minutter) med cashewfraiche, masser af lynsyltede rødløg og finthakket persille.