citron – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Vandmelonjuice – uden juicer http://www.sabinemurati.dk/vandmelonjuice-uden-juicer/ Mon, 20 Aug 2018 12:57:57 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3907 Vidste du, at du sagtens kan lave juice uden en juicer?

Det kan du nemt. Med fx vandmelon (og anden meget vandholdig frugt og grønt) behøver du ikke at tilføje ekstra vand, men hvis du bruger andre og lidt mere ‘tørre’ ingredienser, så kan det være nødvendigt.

I stedet for en juicer, skal du bruge en blender eller en foodprocessor (en stavblender kan også sagtens bruges til denne opskrift).

Vandmelonjuice er oplagt at lave, hvis du står med en vandmelon, der enten ikke er sød nok eller måske er blevet lidt trist i konsistensen (for blød, for melet, osv.).

For at pifte smagen af melonjuicen lidt op, tilføjer jeg citronsaft og Himalayasalt – det smager forrygende og bidrager desuden med gavnlige elektrolytter, som er vigtige for kroppens væskebalance.

Salt er i øvrigt en FANTASTISK smagsmakker til vandmelon, det fremhæver melonens sødme på fornemmeste vis.

Næste gang, du spiser vandmelon så prøv lige med et drys flagesalt – jeg er sikker på, at du aldrig kommer til at gøre det anderledes…

TIP! Hvis du blender vandmelonen uden citronen, så kan du bruge den overskydende pulp til salsa (pulpen bliver for bitter med citronskallen i). Pres pulpen mest muligt for væde og bland den sammen med finthakkede tomater og rødløg, finthakket hvidløg, finthakket frisk chili (kan udelades), finthakket frisk koriander eller bredbladet persille, lidt olivenolie, et dryp limesaft samt salt og peber.

Til ca. 1 L juice
1 kg vandmelon (vægt uden skal)
1 citron (hvis du vil bruge citronen med skal, så vælg økologisk)
¼ tsk. Himalayasalt

1. Put vandmelonkødet op i en blender eller foodprocessor – hvis du vil blende hele citronen med (og ikke kun bruge saften), så tilføj citronen nu.
2. Blend frugten et par minutter indtil massen er jævn og flydende.
3. Si vandmelonjuicen igennem en fintmasket si (et rent viskestykke, et osteklæde eller en nøddemælkspose kan også bruges) og dræn pulpen så godt du kan (se tip for anvendelse af pulpen ovenfor).
4. Hvis du endnu ikke har tilsat citron til juicen, så er det nu, at du skal røre citronsaften i.
5. Tilsæt Himalayasaltet og rør godt rundt.
6. Server straks med isterninger eller opbevar juicen op til et døgn på køl i en lukket beholder (juicen kan også fryses ned, hvis du fx vil lave en større portion).

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kokossandkage med citron http://www.sabinemurati.dk/kokossandkage-med-citron/ Fri, 10 Aug 2018 00:00:10 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3881 Dette kunne godt være en hvedemelsbaseret kage! Og endda så meget, at jeg tvivler på, at nogen vil opdage, at det ikke er det (…det er altså lidt vildt for en kornfri kage, hvis du skulle være i tvivl).

Kagen er tung og klæg, men alligevel også luftig og let, med en mild og lækker smag af kokos samt en frisk syrlighed fra citronsaft- og skal.

Et absolut must try, hvis du normalt sætter pris på en god sandkage!

Til 1 randform eller springform
100g kokosfibre (fedtreduceret kokosmel – IKKE almindeligt revet kokosmel)
75g revet kokosmel
200g kokosmælk
250g ahornsirup
6 æg
1½ dl citronsaft (saften af ca. 4 citroner)
Fintrevet skal af 1 økologisk citron

1. Bland kokosfibre og revet kokosmel sammen.
2. Tilsæt kokosmælk, ahornsirup, æg, citronsaft og fintrevet citronskal og pisk dejen godt igennem.
3. Lad dejen stå et par minutter og pisk den igennem igen – der må ikke være klumper.
4. Smør en randform med lidt klaret smør og drys efterfølgende med lidt revet kokosmel – dette får kagen til at slippe formen nemmere. Alternativt kan du også bruge en bagepapirsbeklædt springform.
5. Hæld dejen op i formen.
6. Bag kagen i en forvarmet ovn på 175C i ca. 90 minutter.
7. Kagen er færdig, når overfladen er fast og en tandstik kan stikkes ned i kagen, uden at der hænger dej ved, når den trækkes op.
8. Opbevar kagen på køl i op til en uges tid eller frys den ned i passende stykker til senere brug.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kyllingesuppe med svampe og sesam http://www.sabinemurati.dk/kyllingesuppe-med-svampe-og-sesam/ Mon, 22 Jan 2018 02:11:11 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2332 Så meget som jeg elsker en god cremet grøntsagssuppe, så er en omgang klar suppe heller ikke af vejen – særligt ikke, når der er kapow på smagen, som bl.a. citrongræs, ingefær og chili her sørger for (jeg lover dig, at hvad suppen ikke har i farvestrålende udseende, har den til gengæld i smag!).

I stedet for nudler, pasta, melboller, brød eller hvad man ellers kan finde på at spise i/til en suppe, for at den skal mætte, så er der fiberrig hvidkål og champignoner som grønt fyld i suppen. Det giver lidt at tygge på og mætter på en behagelig og let måde.

TIP! Jo kraftigere kyllingefond (eller broth, som jeg ville kalde det på engelsk) jo bedre. Kog gerne din egen fond på kyllingeskrog, kyllingeben, brusk og skindrester (både rå og tilberedte dele kan bruges) og lad den simre i 12-48 timer.

Til 2 personer
Suppe
2 L kraftig kyllingefond
1 stilk citrongræs
Den gule skal (undgå den hvide hinde under skallen) af ½ økologisk citron
5 cm fingertyk ingefærknold
Smag til med saften af 1 appelsin, Himalayasalt og sort peber
Fyld
2 kyllingebrystfileter á ca. 125g
400g hvidkål
250g champignoner
4 spsk. sesamfrø, tørristede
Chiliflager

Kyllingebrystfileter
1. Bring en gryde med vand i kog.
2. Dump kyllingebrystfileterne ned i gryden og lad dem simrekoge i 5 minutter.
3. Sluk for varmen og lad kyllingebrystfileterne pocheres færdige (under låg i det varme vand) i ca. 30 minutter.
Suppe med fyld
1. Skær top og bund af citrongræsstilken og del den over på midten.
2. Skræl ingefærknolden og skær den i mindre bidder.
3. Kombiner fond, citrongræs, citronskal og ingefær i en gryde og bring det i kog.
4. Lad fonden reducere til ca. ¾ – klargør grøntsagerne og den nu tilberedte kylling imens.
5. Hak hvidkålen halvfint.
6. Skær champignonerne i tynde skiver.
7. Skær det tilberedte kyllingekød i passende skiver eller pluk det i mindre stykker.
8. Når fonden er reduceret til ¾, fiskes citrongræs, citronskal og ingefær op med en hulske.
9. Smag fonden til med appelsinsaft, Himalayasalt og sort peber.
10. Kog hvidkålen godt mør i fonden.
11. Når hvidkålen er ved at være så mør, som du ønsker, tilsættes svampene.
12. Når svampene er så tilberedte, som du ønsker, tilsættes kyllingestykkerne.
13. Når kyllingen er varmet igennem, er suppen klar.
Retten samles
1. Top suppen med masser af tørristede sesamfrø og et drys chiliflager.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Grøn juice med spinat og persille http://www.sabinemurati.dk/groen-juice-med-spinat-og-persille/ Sat, 02 Sep 2017 05:35:17 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=734 Som alternativ til kaffe, er det rart, at der findes juicer som denne, der kan ‘vække’ kroppen og give et skud god energi.

Juicen indeholder bl.a. spinat og persille, som begge er spækkede med gavnlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer.

Det er nemlig ikke kun Skipper Skræk, der har glæde af spinat – det er super sundt for os alle.

Spinat indeholder store mængder betacaroten, k-vitamin, folat og mere c-vitamin end citroner pr. 100g.
Desuden er spinat en udemærket kilde til vegetabilsk calcium og magnesium.

Og så undrer du dig måske lidt over persillen – passer det i en juice?

Jeg var selv meget skeptisk, men jeg er hurtigt blevet glad for den grønne urt i juicer.

For det første er smagen ikke særligt gennemtrængende.

For det andet er persillen så sprængfyldt med vitaminer og mineraler, at der bare ikke er den samme ‘kapow’-effekt uden.

Persille indeholder – ligesom spinat – også store mængder betacaroten, k-vitamin, folat og ca. 6 gange mere c-vitamin end citroner pr. 100g.

Persille indeholder desuden også godt med calcium og kalium samt potente mængder klorofyl, som er lidt af et vidundermiddel for kroppen. Klorofyl understøtter bl.a. afgiftningsprocesserne samt immunforsvaret.

I opskriften bruger jeg syrlige sommeræbler, der er mindre søde end andre æbler. Bruger du søde æbler, kan du med fordel nøjes med lidt mindre og i stedet spæde til med mere spinat eller agurk for at holde den samlede sukkermængde i juicen nede.

Til 1 person (ca. 5-6 dl)
200g frisk spinat
300g agurk
300g syrlige (sommer)æbler
2 små potter frisk kruspersille
1 citron uden skal eller ¼-½ økologisk citron med skal

1. Rens alle frugter og grøntsager.
2. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
3. Skræl citronen, hvis du bruger en hel.
4. Kør alle ingredienserne igennem juiceren og nyd straks (eller frys ned til senere brug).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Jordbæris med citron og kokos http://www.sabinemurati.dk/jordbaeris-med-citron-og-kokos/ Wed, 14 Jun 2017 20:17:36 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=252 Jeg knuselsker altså blenderis.

Det er jo – hands down – verdens bedste koncept!

Med frossen frugt og bær i fryseren kan du nyde lækker is på få minutter. Pludselige cravings? No problem!

Her får du opskriften på en cremet jordbæris med et syrligt pift af citron – bedst af alt? Du skal kun bruge 4 ingredienser + knas.

OBS! Om frosne bær
Personligt koger jeg ikke frosne bær, inden jeg bruger dem i smoothies, is osv. Om du vil følge myndighedernes anbefaling om at koge (skoldning er ikke nok) frosne bær i 1 minut inden de anvendes i opskrifter på smoothies, is osv. er naturligvis helt op til dig. I opskrifter som denne vil lune/slatne bær ikke fungere. Hvis du ønsker at koge bærrene inden brug, skal de fryses ned igen – isterningbakker er smarte til formålet. Frosne økologiske – og/eller gerne danske – bær er formentlig det sikreste valg, hvis du ikke ønsker at koge dine bær inden indtag.
Du kan også selv fryse friske bær ned til brug i smoothie- og isopskrifter.

Jordbæris til 2 personer
400g frosne jordbær
8 spsk. kokosmælk
Saften af ½ stor citron (tilføj 1-2 tsk. fintrevet økologisk citronskal, hvis du vil have endnu mere syrlig lækkerhed)
Smag til med ahornsirup og 1 lille nip Himalayasalt
Knas efter ønske – fx frysetørret jordbær, kakaonibs og finthakkede tørristede hasselnødder

1. Kombiner jordbær, kokosmælk, citronsaft og en sjat ahornsirup i en foodprocessor eller stærk blender og blend ingredienserne sammen til en cremet ismasse.
2. Skrab evt. ismassen ned fra blenderglassets kanter undervejs.
3. Smag isen til med sødt, salt og surt.
4. Anret jordbærisen og server den straks med knas efter ønske.