citronmelisse – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Blenderlimonade på 5 minutter http://www.sabinemurati.dk/blenderlimonade-paa-5-minutter/ Sun, 27 May 2018 14:38:02 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3559 Jeg fik for nylig serveret denne limonade lavet på citron hos en veninde og jeg blev straks meget begejstret.

Lækker limonade på 5 minutter – meget imponerende!

Jeg har siden forsøgt mig både med citron, appelsin og grape og alle er gode på hver deres måde og meget læskende i varmen.

Da det er hele citrusfrugter, der anvendes, bliver limonaden både syrlig, sød og let bitter – grapeversionen er nok den mest bitre, så opjuster evt. mængden af sukker lidt for at balancere bitterheden.

Alternativt kan du også nøjes med at blende frugtkødet og den yderste aromatiske citrusskal og kassere den hvide hinde imellem frugtkød og skal. Det er i den hvide hinde de fleste bitterstoffer sidder. Bitterstofferne er dog vildt sunde, så hvis du er til det bitre, så blend endelig hele molevitten med.

TIP! Alle slags citrusfrugter kan bruges – så prøv fx også med citron (beregn 3-4 stykker), lime (beregn 4-5 stykker) og appelsin (beregn 3 stykker).

Til ca. 1 L ufortyndet grapelimonade
2 økologiske gule grapefrugter (røde kan også bruges, så bliver limonaden bare mere rødlig)
150-200g lyst kokospalmesukker i blokke
1 L koldt vand
Server med koldt vand eller danskvand, isterninger og citronmelisse eller mynteblade

1. Vask grapefrugterne grundigt.
2. Halver dem og skær hver halve grapefrugt over i fire både.
3. Fjern synlige sten, samt den midterste hvide ’stilk’, der går igennem grapefrugterne.
4. Kombiner grape, sukker og vand i en blender og blend til alt er findelt og sukkeret opløst.
5. Si limonaden igennem et osteklæde (pulpen kan evt. bruges i bagværk eller syltetøj).
6. Bland limonaden op i forholdet 1 del limonade til 2-4 dele vand eller danskvand.
7. Server med isterninger og fintstrimlet citronmelisse eller mynte.
8. Den koncentrerede limonade kan holde sig en uges tid på køl eller fryses ned for endnu længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Brevkasse – urolig inden sengetid http://www.sabinemurati.dk/brevkasse-urolig-inden-sengetid/ Wed, 04 Oct 2017 13:02:37 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1113

Kristina spørger til, hvad hun kan gøre ved uro i kroppen inden sengetid.

Hej Sabine,
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for muligheden for at stille spørgsmål på den her måde. Jeg har fulgt med i brevkassen siden den startede og jeg bliver klogere hver uge. Det er rigtig fedt!
Jeg har i løbet af de sidste par uger oplevet en tiltagende uro i kroppen inden sengetid. Jeg kan ligesom ikke falde til ro. Jeg har ikke ondt eller ubehag, men det er efterhånden meget irriterende, at jeg ikke kan komme ned i gear og jeg har også sværere ved at falde i søvn, når jeg først får lagt mig.
Jeg elsker at drikke te og tænkte på, om du måske kender en opskrift på en beroligende te, som jeg kan prøve at drikke inden sengetid? Jeg har prøvet med ren kamillete, men det er ikke lige sagen.
På forhånd tak!
Kristina

Hej Kristina,

Tak for dit spørgsmål og tak for rosen – det glæder mig, at du læser med og får noget ud af det!

Det er en rigtig god ide at prøve en afslappende te inden sengetid, men der er også mange andre ting, som kan være relevante at tænke over.

Du skriver ikke om, hvordan din dag i øvrigt forløber, men når der er problemer med uro og søvnen, er der lidt generelt, du kan tænke over og indarbejde i hverdagen:

– Arbejd med evt. stress, fjern årsagen/årsagerne eller lær at håndtere påvirkningen bedre (bliver du fx stresset af konstant at tjekke mails og sociale medier – så stop med det, stiller din chef urimelige krav til dig – så tag en snak med vedkommende, osv.).
– Gå i seng og stå op på samme tid hver dag.
– Sørg for at få lys og luft i løbet af dagen.
– Tag ikke tilskud af b-vitaminer for sent på dagen (dette kan særligt være et problem for tilskud af aktiverede og letoptagelige/letomsættelige b-vitaminer (som i øvrigt er de eneste b-vitaminer, man bør tage)), da de kan virke meget opkvikkende og energigivende for nogen.
– Dæmp generelt lyset et par timer før sengetid og begræns brugen af skærme. Det ‘blå’ skærmlys kan narre kroppen til at tro, at det er dag og det kan derfor virke meget forstyrrende for kroppens naturlige døgnrytme med ‘skærmtid’ om aftenen.
– Overvej evt. om der i den senere tid er kommet nye og måske uhensigtsmæssige vaner til og lav dem om, hvis du har på fornemmelsen, at de kan have en negativ indflydelse (fx kaffe eller koffeinholdige drikke for sent, træning om aftenen (hvis det kvikker dig for meget op), middagslure midt på dagen, osv.).

Der er rigtig mange faktorer, der kan spille ind og de nævnte punkter er blot nogle få af de relevante. Måske kan du komme på endnu flere ting, når du tænker din hverdag igennem.

Der findes en lang række kosttilskud og naturlægemidler (særligt homøopati og urtetilskud vil være relevante), der vil kunne hjælpe dig med din problematik, men hvis problemet kan afhjælpes med en simpel kop urtete, vil det naturligvis klart være at foretrække – særligt også nu, hvor du selv efterspørger det.

Teen jeg vil anbefale dig er en citronmelissebaseret urtete, som jeg kalder ‘Slap af te’. Teen består faktisk kun af frisk citronmelisse, som overhældes med kogende vand, men teen kan nemt viderudvikles til en ‘Godnat te’ med tilføjelse af bl.a. baldrian og lavendel.

Citronmelisse er lidt en overset urt i Norden, men i mange andre dele af verden (og særligt i Europa) anvendes den flittigt – fx som nerveurt. Citronmelisse er generelt alle tiders, hvis man føler sig stresset, anspændt og urolig.

Ved at tilføje baldrian, kamille og lavendel bliver teen endnu mere afslappende og den kan bidrage til, at man falder lettere i søvn, sover godt og sover uafbrudt natten igennem.

Citronmelisse indeholder æteriske olier, der har stærkt beroligende og afslappende effekt og citronmelisse anvendes derfor også i flere naturlægemidler, der er målrettet søvn- og stressrelaterede problemer.

Til 1 L te
1 håndfuld friske stilke citronmelisse (5-8 stilke)
For ‘Godnat te’ tilsæt 1 tsk. tørret baldrian, 1 tsk. tørrede kamilleblomster og ¼-½ tsk. tørret lavendel

Læg stilkene (og evt. øvrige urter) i en gryde eller tepotte.
Kog en liter vand og hæld det over stilkene.
Lad teen trække under låg i 5-10 minutter, hvorefter den kan drikkes.
‘Godnat te’ bør drikkes i tiden umiddelbart op til sengetid – fx ½ time før.

Du kan i øvrigt også overveje en guidet meditation inden sengetid. De guidede meditationer er typisk rigtig gode for afspændning og afslapning og de hjælper til, at man kommer helt ned i kroppen.

Slutteligt vil jeg naturligvis anbefale dig, at du opsøger yderligere hjælp, hvis problemet ikke løser sig indenfor rimelig fremtid. Der er som nævnt mange andre naturlige tiltag og strategier, som du kan prøve og der vil det være oplagt, at du får hjælp til en skræddersyet plan for netop dig og dine behov.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker, at jeg skal hjælpe dig videre med en målrettet plan.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og får god effekt af rådene.

Med venlig hilsen
Sabine
Naturopath, RAB

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Om brevkassen
I brevkassen svarer jeg på dine spørgsmål om sundhed og sygdom ud fra en naturmedicinsk vinkel (spørg mig lige, om jeg har været fristet til at kalde det ‘Naturopathens bord’…).

Har du et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mail@sabinemurati.dk – skriv ‘Brevkasse’ i emnefeltet og husk at skrive i mailen, om du ønsker at være anonym eller vil fremstå med dit fornavn.

Jeg udvælger og besvarer et spørgsmål om ugen, så selvom ikke alle får svar, kan du være heldig, at det lige netop er dit spørgsmål, jeg vælger.

Bare en brevkasse…
Vær opmærksom på, at brevkassen er hvad den er – nemlig en brevkasse. Mine svar og anbefalinger vil være meget generelle. Der vil formentlig være råd og tips, som du allerede kender, men også nye idéer, som du kan prøve af.
Svar på spørgsmål stillet i brevkassen, kan på ingen måde erstatte en almindelig konsultation, hvor jeg får indgående kendskab til hele din historie, alle dine symptomer, din livsstil, osv.
Særligt ved længerevarende og kroniske problematikker, kan der være behov for yderligere og mere målrettet hjælp – specielt, hvis du har prøvet en masse, men de ønskede resultater udebliver.
Har du behov for målrettet hjælp, er du altid velkommen til at skrive til mig på mail@sabinemurati.dk hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en konsultation. I konsultationen lægger jeg en 100% skræddersyet plan for din kost, dine kosttilskud, osv. – en plan, der netop tilpasses din situation, din livsstil og dine behov.
Du kan læse mere om konsultationer mv. her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

]]>