dadler daddelkugler – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Kakaokugler med rosenvand http://www.sabinemurati.dk/kakaokugler-med-rosenvand/ Wed, 07 Mar 2018 13:01:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2929 Daddelkugler med et fantatisk smagsmæssigt samspil mellem intens kakao, søde dadler, bitre valnødder og aromatisk rosenvand – samlet i en lille mundret godbid, der nærmest smelter på tungen.

Det er guf!

TIP! Køb rosenvand i din lokale grønthandler eller helsekostbutik (sidsnævnte har som regel økologisk, men førstnævnte måske mere autentiske og smagsraffinerede produkter).

Til maaaange kugler
150g valnødder
75g mandler
300g dadler – gerne Medjool – udstenede
50g kakaopulver + ekstra til at trille i
1-2 spsk. rosenvand eller mere efter smag
1 tsk. vanillepulver
1 knsp. Himalayasalt

1. Blend valnødder og mandler til et fint mel i en foodprocessor eller stærk blender.
2. Tilsæt alle øvrige ingredienser og blend til en helt ensartet, klistret og ‘fedtglinsende’ dej – det kan godt tage 5-10 minutter. Når dejen begynder at glinse, er det tegn på, at olien er trukket ud af nødderne og når massen når til det stadie, smelter den nærmest på tungen (og det selvom, at den hverken indeholder tilsat fedtstof, chokolade eller i øvrigt er bagt).
3. Virker dejen for våd, kan du tilsætte lidt mere kakaopulver.
4. Smag daddelmassen til.
5. Form daddelmassen til små mundrette kugler og tril dem i kakaopulver.
6. De færdige kakaokugler kan opbevares i en lukket beholder på køl i 1-2 uger eller fryses ned.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>