fiberhusk – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Plantain-avocadokage http://www.sabinemurati.dk/plantain-avocadokage-2/ Mon, 23 Apr 2018 18:02:23 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3289 Plantains og avocado har længe været et match made in heaven i min bog (…eller mund) og jeg kan nu berette, at de to ingredienser også spiller fantastisk godt sammen som hovedingredienser i bagværk.

Her har jeg brugt de to ingredienser i en lækker kage med bl.a. valnødder og mørk chokolade.

Kagen er en af de bedste, jeg nogensinde har lavet og jeg ved allerede nu, at jeg kommer til at lave den i uendeligt mange variationer i tiden fremover (først og fremmest skal jeg have prøvet den af som krydderkage – jeg er sikker på, at det bliver helt genialt!).

Kagen har en helt fantastisk konsisten – både fast og luftig og med en svampet nærmest elastisk krumme (uhørt for en glutenfri kage uden diverse (komplicerede og ingredienskrævende) melblandinger!).

Kagen smager som en mild banankage, da plantains (madbananer) ikke smager ligeså meget af banan, som bananer gør, og det gør den også utrolig ‘variationsvenlig’ for bl.a. krydderkagevariationer, tilsætning af diverse bær, osv.

Til 1 stor brødform – ikke en lille smal rugbrødsform
340g meget modne plantains (vægt uden skræl – bananerne skal være helt sorte) – svarer til 2 mellemstore bananer
200g avocado (vægt uden sten og skræl) – svarer til 1 stor avocado
100g kokospalmesukker
1 æg
100g mandelmel (af blancherede mandler)
50g havremel (blend 50g glutenfrie havregryn til mel)
10g FiberHUSK
1 tsk. vanillepulver
1/4 tsk. Himalayasalt
1 strøget tsk. natron
1 spsk. citronsaft
50g valnødder
50g mørk chokolade

1. Befri bananerne for deres skræl.
2. Start med at skære bananens ender af.
3. Snit nu ned langs bananen (kun igennem skrællen, bananen skal ikke deles på langs).
4. Lirk fingrene ind under skrællen og brug fingrene til at løsne skrællen hele vejen rundt.
5. Halver avocadoen, fjern stenen og skrab kødet ud med en spiseske.
6. Kombiner plantains og avocado i en foodprocessor eller stærk blender og blend ingredienserne sammen til en glat mos.
7. Tilsæt kokospalmesukkeret og blend til sukkeret er næsten opløst.
8. Tilsæt de øvrige ingredienser – pånær valnødder og mørk chokolade – og blend dejen sammen.
9. Hak valnødder og chokolade groft og rør i dejen.
10. Fordel dejen i en bagepapirsbeklædt brødform (brug en stor brødform og ikke en lille smal rugbrødsform) og bag kagen i en forvarmet ovn på 175C i ca. 60 minutter.
11. Sluk for ovnen og lad kagen stå på eftervarmen i 30-60 minutter.
12. Lad kagen køle let af i formen, inden den skæres i skiver.
13. Kagen kan holde sig et par dage i en lukket beholder på køkkenbordet eller en uges tid på køl (eller flere måneder i fryseren).

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Blåbærmuffins http://www.sabinemurati.dk/blaabaermuffins-2/ Tue, 10 Apr 2018 16:57:04 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3231 I eBogen ‘Kager, tærter og andet godt‘ finder du opskriften på ‘Ribsmuffins med kokos og vanille’ – det er den opskrift, som jeg tager udgangspunkt i her, hvor jeg har byttet de røde ribs ud med blåbær!

De nybagte muffins har en fantastisk lækker krumme og en dejlig sprød skorpe og mel- og sukkerblandingen af revet kokosmel, mandelmel, kokospalmesukker og ahornsirup får dejen til at smage lidt af drømmekagesnask – muuuuums!

Du kan i øvrigt se den originale opskrift på ribsmuffins (der er lidt variation på bl.a. indholdet af bær) og andre opskrifter i et gratis uddrag fra bogen her.

Til 8 muffins
100g revet kokosmel
100g mandelmel (af blancherede mandler)
10g FiberHUSK
50g kokospalmesukker
½ tsk. vanillepulver
¼ tsk. Himalayasalt
100g ghee eller klaret smør, smeltet
100g ahornsirup
2 æg
100g blåbær (friske)

1. Bland alle de tørre ingredienser sammen.
2. Rør det smeltede smør og ahornsiruppen i.
3. Rør æggene i dejen.
4. Vend forsigtigt blåbærrene i dejen.
5. Beklæd en metalmuffinpande med papirforme og fordel dejen i formene (der er dej til ca. 8 kager).
6. Bag kagerne i en forvarmet ovn på 130C varmluft i ca. 60 minutter.
7. De afkølede kager kan opbevares en lille uges tid på køl eller fryses ned for en holdbarhed på flere måneder.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Vafler med kyllingeknas og forårsløg http://www.sabinemurati.dk/vafler-med-kyllingeknas-og-foraarsloeg/ Mon, 05 Mar 2018 12:48:43 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2914 Det er min opskrift på mandelvafler, som danner basis for denne opskrift.

Mandelvaflerne kan i sig selv sagtens spises i både salt og sød sammenhæng, men her har jeg tilføjet bl.a. kyllingeknas (sprødstegt kyllingeskind) og forårsløg og det tipper vaflerne definitivt over i ‘madvaffel’-kategorien.

Madvaflerne kan spises som de er, toppes med pålæg (prøv fx avocado og et pocheret æg), spises til supper og gryderetter eller fx som alternativ til sandwich- og burgerboller – mulighederne er mange.

TIP! Kyllingeknas kan erstattes af sprødstegt bacon.

Til 8 tykke vafler
300g mandelmel (af blancherede mandler)
20g FiberHUSK
8 æg
40g ahornsirup
120g kyllingeknas (sådan laver du kyllingeknas) eller sprødstegt bacon
Den grønne top af 8 forårsløg
2 knsp. Himalayasalt
½ tsk. hvidløgspulver
½-1 tsk. sort peber
Ghee, klaret smør, kyllingefedt eller kokosolie uden smag til bagning

1. Skær den grønne del af forårsløgene i tynde skiver.
2. Bland mandelmel, FiberHUSK, Himalayasalt og krydderier sammen.
3. Bland æg og sirup i de tørre ingredienser og pisk dejen godt igennem.
4. Vend kyllingeknas og forårsløg i dejen og rør godt rundt.
5. Bag dejen i et vaffeljern – husk at smøre vaffeljernet med ønsket fedtstof løbende.
6. Vaflerne kan opbevares 4-5 dage på køl eller fryses ned for længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Broccolipizza http://www.sabinemurati.dk/broccolipizza-2/ Sat, 20 Jan 2018 05:04:27 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1495 Det er vidst ingen hemmelighed, at grøntsager er hovedingredienserne i de fleste af mine opskrifter – det er nu engang nødvendigt med store mængder grønt, når man begrænser eller udelukker kornprodukter og kartofler.

Altså, hvis man vil blive mæt vel at mærke.

Grøntsagernes rolle er netop at levere mættende fibre og fyldstof og derfor får man altså spist en del, hvis man følger mine opskrifter.

Som hyldest til de fantastiske og super sunde grøntsager, har jeg netop oprettet en Facebookgruppe dedikeret til dem.

Gruppen hedder ‘Spis flere grøntsager – grøn inspiration til en sundere hverdag‘ – og i gruppen kan du dele og få inspiration til, hvordan du får spist mere grønt i hverdagen.

Gruppen er hverken vegetarisk eller vegansk og fokus ligger udelukkende på, hvordan vi får mere grønt indenbords – uanset hvordan vi så i øvrigt spiser. Alle er velkomne! (…og jeg håber naturligvis, at du har lyst til at være med – du finder gruppen her).

I forbindelse med opstart af gruppen, stødte jeg på nogle ret så deprimerende tal ift. den globale og nationale grøntsagsspisning…

Jeg vidste godt, at rigtig mange ikke får spist nok grønt (og frugt), men jeg blev alligevel noget overrasket!

WHO estimerede allerede tilbage i 2013, at der på verdensplan dør over 5 millioner mennesker om året, som følge af for lavt indtag af frugt og grønt (der findes desværre ingen nylige tal, men jeg gætter på, at tallet i bedste fald er uændret siden).

At vi generelt spiser for lidt grønt (også i DK), blev bekræftet i den seneste undersøgelse af danskernes kostvaner (foretaget af DTU Fødevareinstituttet for årene 2011-2013) som blev publiceret i 2015.

Undersøgelsen viste, at 85% af befolkningen spiste mindre end de anbefalede 300g grøntsager dagligt – i gennemsnit spiste voksne kvinder 206g, mens voksne mænd spiste 191g grøntsager (kartofler regnes ikke som grøntsager) pr. dag.

Grøntsager er generelt fattige på kalorier og rige på væske, kostfibre, vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre gavnlige plantestoffer – alle væsentlige faktorer ift., at et tilstrækkeligt indtag af grøntsager kan være en nøglefaktor i forebyggelses- og behandlingsstrategier af bl.a. mange kræftformer, hjerte-karsygdomme, fordøjelsesproblemer, mv.

Når der nu ligger det kæmpe sundhedsfremmende potentiale i grøntsager, så er det virkeligt ærgerligt, at vi generelt ikke spiser flere af dem.

Men intet er jo som bekendt så dårligt, at det ikke er godt for noget – med en mindre end imponerende statistik for indtag af grønt, er der potentiale for ekstreme og hurtige forbedringer – YAY!

Og hvilken bedre måde at oppe det daglige indtag af grøntsager på end via pizza?

½ broccolipizza leverer alene via broccolibunden ca. 350g grønt (broccoli + urter i pestoen) og hvis du topper bunden med tomatsauce og lidt ekstra grønt som fx champignon og løg, så rammer du hurtigt 500+g grønt (hvis du altså får spist op).

Nemt og super lækkert!

Til 1 bageplade
Broccolibund
650g broccoli, renset vægt
4 spsk. pesto
3 strøgne tsk. løgpulver
2 strøgne tsk. hvidløgspulver
1 tsk. sort peber
1 tsk. Himalayasalt
3 æg
100g mandelmel
2 strøgne spsk. FiberHUSK
Fyld efter ønske
Fx tomatsauce, hakket oksekød (tilberedt), champignon, sort oliven, frisk basilikum og tørret oregano

Broccolibund
1. Findel broccolibuketterne.
2. Kombiner broccoli og pesto i en foodprocessor og blend sammen til en klæg masse – jo finere, jo bedre.
3. Kom grøntsagsmassen op i en skål og rør alle ingredienser til bunden sammen.
4. Lad dejen stå et par minutter og rør den sammen en sidste gang.
5. Fordel dejen jævnt (lav en firkantet bund) på en bagepapirsbeklædt bageplade.
6- Bag pizzabunden i en forvarmet ovn på 175C i ca. 40-45 minutter.
Pizzaen samles
1. Tag bunden ud af ovnen og top den med fyld (hvis du bruger kødfyld, skal det være tilberedt).
2. Sæt pizzaen tilbage i ovnen.
3. Bag pizzaen i endnu 15-20 minutter eller indtil fyldet er gennembagt.
4. Rester af pizzaen egner sig fortrineligt til madpakken og kan også fryses ned for nem mad til en anden dag.

Og husk nu at tjekke Facebookgruppen ud, hvis du vil have inspiration til mere grønt i din hverdag – vi ses derinde!

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Fastelavnsboller med hindbærskum http://www.sabinemurati.dk/fastelavnsboller-med-hindbaerskum/ Fri, 19 Jan 2018 00:22:17 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2391 Er det overhovedet muligt at lave en anstændig fastelavnsbolle uden gluten og mælk?

JA! Man kan sagtens sætte tænderne i en lækker fastelavnsbolle, selvom man fx undgår eller prøver at begrænse gluten og mælk.

Der er i dette tilfælde ikke tale om en af de sædvanlige wienerbrødstype-baserede boller, men det betyder absolut ikke, at fastelavnsbollerne er mindre lækre.

Bollerne er lavet med udgangspunkt i min opskrift på mandelvafler – en opskrift der, modereret lidt, også fungerer rigtig godt som boller.

Fastelavnsbollerne har en blød krumme og en lækker mild smag af mandler – et perfekt match til det syrlig-søde hindbærskum og den mørke chokolade.

Løber dine tænder også i vand nu? Mine gør (igen igen)…

Til 4 fastelavnsboller
Boller
150g mandelmel
10g FiberHUSK
4 æggehvider
40g ahornsirup
2 knsp. Himalayasalt
Klaret smør eller kokosolie uden smag, smeltet
Hindbærskum
1 portion kokosskum (af 1 ds. kokosmælk á 400 ml) smagt til med vanille og ahornsirup – sådan laver du kokosskum
100g hindbær – friske eller optøede (hvis du ikke vil bruge rå optøede bær, så anvend hellere friske)
Toppings
100g mørk chokolade
Frysetørrede hindbær

Boller
1. Pisk hviderne stive.
2. Pisk Himalayasalt og ahornsirup ind i hviderne.
3. Bland mandelmel og FiberHUSK sammen i en skål.
4. Vend melblandingen i hviderne.
5. Lad dejen stå et par minutter og vend grundigt rundt i dejen en sidste gang.
6. Dejen kan bages på en bagepapirsbeklædt bageplade, men jeg foretrækker at bage bollerne i små runde forme (jeg anvender foliebakker) med en diameter på ca. 11 cm – det holder bedre på formen af bollerne.
7. Smør forme/foliebakker med lidt smeltet klaret smør eller kokosolie og fordel dejen i formene.
8. Glat bollernes overflade med bagsiden af en spiseske.
9. Bag bollerne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 20 minutter.
10. Lad bollerne køle let af inden de tages ud af formene og lad dem køle helt af, inden de fyldes med skum.
Hindbærskum
1. Lav en portion kokosskum (sådan laver du kokosskum) og smag den til med vanille og ahornsirup.
2. Mos de friske eller optøede hindbær let og vend dem i kokosskummet.
Toppings
1. Smelt den mørke chokolade over meget lav varme i en kasserolle eller alternativt over vandbad.
Bollerne samles
1. Skær de helt afkølede boller over i to halvdele.
2. Fordel den færdigrørte hindbærskum på ’underbollerne’ og læg forsigtigt ’overbollerne’ ovenpå.
3. Dekorer bollerne med smeltet mørk chokolade og drys med frysetørrede hindbær.
4. Nyd straks!

Kunne du li’ opskriften?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Tebirkes med æbleremonce http://www.sabinemurati.dk/tebirkes-med-aebleremonce-2/ Sun, 14 Jan 2018 06:25:15 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2341 Tebirkes – ÅH tebirkes!

Kombinationen af fed smørdej og sød, klistret remonce – hvem skal man dog takke for den fantastiske opfindelse?

Som altid er Wiki klar med en hjælpende hånd!

Meget tyder på, at tebirkes (uden fyld) stammer fra Østrig, hvor man i 1800’tallet fik spredt traditionen med at blande smør og brød (eller mel) til Danmark under en bagerstrejke. Lidt senere (efter 100 års tid og en madpakke) skete miraklet i Ganløse Bageri omkring år 1960. Man forsøgte eftersigende – forsøgsvis – at fylde en plade tebirkes (uden fyld) med overskydende remonce fra andet bagværk. Det nyfusionerede bagværk blev hurtigt så populært, at tebirkes for eftertiden kun blev lavet med remonce (at tendensen spredtes fra Ganløse (som en steppebrand), forklarer måske også hvorfor tebirkes i Jylland, kaldes Københavnerbirkes?).

Mange år efter miraklet i Ganløse er tebirkes stadig lige populære. Jeg husker i hvert fald tydeligt at have langet maaange over disken dengang, jeg arbejdede i bageren på Blågardsgade (det er vel snart 13-14 år siden og bageren (som i øvrigt havde en virkeligt dygtig bagermester, der bagte á la Lagkagehuset, men til priser fra ‘før Lagkagehuset’) er lukket for længst).

Jeg har aldrig forsøgt mig med at bage almindelige tebirkes (jeg kender mine begrænsninger og jeg er ikke god til traditionelt bagværk), men jeg har bagt de her tebirkes med æbleremonce mange gange og de bliver altid super gode!

Opskriften er flere år gammel, men nu synes jeg, at det var på tide at dele den med dig (ja, vi er i kategorien ‘too good not to share’!).

Så here goes – en naturligt glutenfri (faktisk kornfri) tebirkes med æbleremonce. Sukkeret er erstattet af dadler og eneste mejeriprodukt er klaret smør (som er laktose- og kaseinfrit og som i øvrigt snildt kan erstattes af kokosolie (jeg vil anbefale en smagsneutral olie for det bedste resultat)).

Lad mig vide, hvad du synes om opskriften – jeg håber, at du bliver ligeså vild med de lækre tebirkes, som jeg er!

TIP! I opskriften skal du bruge usødet æblemos. Jeg laver det altid selv – det er super nemt. Skræl en portion æbler, fjern stilk og kernehus og skær dem i grove bidder. Kombiner æblestykker, meget lidt vand og gerne et par tomme vanillebælge i en gryde og lad sagerne koge sammen under låg (og hyppig omrøring) til en fin mos. Fjern vanillebælgene inden æblemosen skal bruges. Den afkølede mos kan opbevares på køl en uges tid eller flere måneder i fryseren.

Til 14 små tebirkes
Dej
50g fedtreduceret mandelmel
50g kokosfibre
100g mandelmel (af blancherede mandler)
25g FiberHUSK
100g usødet æblemos
3 æg
3 dl vand
50g klaret smør, smeltet
¼ tsk. Himalayasalt
Til pensling og topping
1 æg
25g blå birkes
Æbleremonce
200g usødet æblemos
150g dadler, udstenede
100g klaret smør, blødgjort
50g mandelmel (af blancherede mandler)
1 tsk. vanillepulver
1 tsk. stødt kanel (kan udelades)
1-2 knsp. Himalayasalt

Dej
1. Kombiner alle de tørre ingredienser i en skål og rør dem godt sammen.
2. Tilsæt de våde ingredienser og rør dejen sammen.
3. Lad dejen stå et par minutter og rør den igennem igen.
4. Stil dejen til side mens æbleremoncen laves.
Æbleremonce
1. Kombiner æblemos, udstenede dadler, blødgjort klaret smør, mandelmel, vanille, evt. kanel og Himalayasalt i en foodprocessor eller stærk blender.
2. Blend ingredienserne sammen til en fed, smørbar og ensartet remoncecreme.
3. Smag cremen til.
Samling og bagning
1. Rør dejen igennem en sidste gang, inden den deles i to klumper.
2. Følg instruktionen for samling trin for trin på billedet nedenfor:

3. Skær hver række i 7 stykker og læg de 14 tebirkes (med samlingen nedad) på en bagepapirsbeklædt bageplade.
4. Pisk ægget sammen og pensl de 14 tebirkes.
5. Drys med blå birkes.
6. Bag bagværket i en forvarmet ovn på 160C i ca. 1 time og 15 minutter.
7. De færdige tebirkes er noget bløde, når de tages ud af ovnen, men de bliver mere faste i takt med, at de køler af.
8. Læg forsigtigt de nybagte tebirkes til afkøling på en rist eller spis dem med det samme friske og let sprøde fra ovnen.
9. De afkølede tebirkes kan opbevares på køl i en lille uges tid eller flere måneder på frost.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Mandelvafler http://www.sabinemurati.dk/mandelvafler-2/ Fri, 22 Dec 2017 13:57:08 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2156 I dag åbner vi den 22. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 22. decembers låge gemmer sig opskriften på mandelvafler!

Mandelvaflerne, der så absolut har taget mig med storm (ja, det kan opskrifter godt gøre fra tid til anden)!

De fungerer både til salt og sødt og så smager de lidt á la vandbakkelsesdej (jep – det er crazy!).

Serveret som her med sød karamelcreme, chokolade og frysetørrede jordbær, skal der ikke meget til at henlede tankerne på en stor fed vandbakkelse – konsistens og udseende er naturligvis en anden.

Mindre kan dog også gøre det og vaflerne er også super lækre med syltetøj (prøv fx denne bærsyltetøj sødet med dadler), hjemmelavet nutella, skiver af banan eller hvad du ellers kan finde på.

Server vaflerne som del af en lækker brunch juleaftensdag eller i dagene, der følger (…eller på en hvilken som helst dag resten af året – de tåler sagtens gentagelser!).

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 8 tykke vafler
300g mandelmel
20g FiberHUSK
8 æg
40g ahornsirup
200g vand
2 knsp. havsalt
Klaret smør til at smøre vaffeljernet
Forslag til toppings: kondenseret kokosmælk (du finder opskriften her), spåner af mørk chokolade (brug en kartoffelskræller til at høvle chokoladen) og frysetørret jordbær

1. Rør mandelmel, FiberHUSK, æg, ahornsirup, vand og havsalt sammen.
2. Det er vigtigt, at dejen er lind og uden klumper.
3. Varm dit vaffeljern op og smør pladerne med klaret smør.
4. Fordel dejen i vaffeljernet og følg producentens anvisning for bagetid – der skal blive 8 vafler af dejen.
5. Top vaflerne med kondenseret kokosmælk, chokoladespåner og frysetørret jordbær – eller toppings efter smag og behag.

Følg med i morgen d. 23. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rugbrød http://www.sabinemurati.dk/rugbroed-2/ Wed, 06 Dec 2017 12:38:51 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1388 I dag åbner vi den 6. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 6. decembers låge gemmer sig opskriften på rugbrød.

Eller det vil sige ’det-tætteste-du-kommer-på-rugbrød’-brødet.

For det er nemlig slet ikke rugbrød og der er hverken rug eller andre korn i.

Men det ligner rugbrød og det smager faktisk også langt hen af vejen, som rugbrød. Det mangler lige en tand syrlighed, som måske kan reguleres med lidt æbleeddike eller citronsaft i dejen eller måske lidt kokosyoghurt som erstatning for noget af vandet og olien.

Prøv dig frem – under alle omstændigheder er det et umådeligt godt brød, som du lige nu kan nyde med masser af pålæg til årets julefrokoster.

Husk i øvrigt at spise et par skiver af det nybagte lune brød med masser af tandsmør – det hører sig til!

Til 1 brød
150g mandelsmør
75g solsikkekerner
75g græskarkerner
50g sesamfrø
50g gule hørfrø
4 æg
1 dl vand
½ dl mild olivenolie
1 spsk. Blackstrap Molasses sirup (giver brødet en flot farve og bidrager også med lidt specielle smagsnuancer, Blackstrap Molasses sirup er ikke specielt sødt og smager lidt syrligt med lakridsnoter – man kommer langt med lidt og det er købet værd, hvis du kan finde siruppen. Alternativt kan du tilsætte 1-2 tsk. honning eller ahornsirup i stedet)
20g FiberHUSK
1 tsk. Himalayasalt

1. Rør alle ingredienser, pånær FiberHUSK, sammen.
2. Tilsæt FiberHUSK til dejen, rør godt rundt og lad dejen stå et par minutter.
3. Rør dejen grundigt igennem en sidste gang.
4. Hæld dejen op i en bagepapirsbeklædt brødform og bag brødet i en forvarmet ovn på 160C i ca. 55-60 minutter.
5. Tag brødet ud af ovnen og lad det køle af i formen.
6. Det afkølede brød kan nu skæres i tynde skiver.
7. Opbevar brødet på køl i en lukket pose i op til en uge eller forlæng holdbarheden adskillige måneder, ved at fryse brødet ned i portioner.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Glutenfri pizza med kylling og rucola http://www.sabinemurati.dk/glutenfri-pizza-med-kylling-og-rucola/ http://www.sabinemurati.dk/glutenfri-pizza-med-kylling-og-rucola/#comments Sat, 18 Nov 2017 03:00:33 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1145 ‘Håndholdbar’ pizza med let sprød skorpe – det er faktisk muligt selv med en kornfri bund (ja, hvad bliver det næste ikke?).

Hvis du spekulerer på hvordan sådan en kornfri pizzabund smager, så kan jeg fortælle, at den faktisk smager meget á la en fuldkornsbund. Dejen er virkelig god og den kan også bruges til at lave fx minipizzaer og pitabrød.

Pizzatoppingen kan selvfølgelig varieres i det uendelige, men jeg vil slå et slag for chunky tomatsauce, Cracklin’ Chicken á la Nom Nom Paleo (gudespisen over alle gudespiser = stykker af saftig kylling med knasende sprødt, fedt og salt skind á la ‘KFC-på-den-sunde-måde’ – SÅ FANTASTISK!!!), rucola og pesto – det er en fabelagtig kombination!

Til 2 pizzaer (nok til 2 personer + evt. rester)
Pizzabunde – til to pizzabunde
100g mandelmel (mandelmel af blancherede mandler)
50g solsikkekerner
50g græskarkerner
25g FiberHUSK
1 tsk. Himalayasalt
1 spsk. gærflager (du kan læse mere om gærflager og hvad det er her)
1 dl olivenolie
2½ dl vand
Hjemmelavet tomatsauce – til to pizzabunde
2 dåser hakkede tomater á 400ml eller en tilsvarende mængde friske tomater i tern
3 rødløg
2 fed hvidløg
Smag til med tørret oregano eller en ren ‘Italiensk krydderiblanding’, stødt mild paprika, chilipulver, honning og Himalayasalt
Olivenolie til stegning
Cracklin’ Chicken – til to pizzabunde
4 kyllingeoverlår med skind og ben (kun overlårsstykket – ikke underlåret)
Himalayasalt og sort peber
Klaret smør til stegning
I øvrigt – til to pizzabunde
100g cherrytomater
100g spæde rucolablade
25g pinjekerner, tørristede
Pesto fx spinatpesto eller pistaciepesto

Hjemmelavet tomatsauce
1. Pil løg og hvidløgsfed – skær løgene i fine tern og hvidløgsfedene i tynde skiver.
2. Svits løg og hvidløg af i olivenolie.
3. Tilsæt dåsetomaterne og lad saucen koge ind – jo længere jo bedre.
4. Smag til med krydderier og Himalayasalt.
Pizzabunde

1. Mal solsikkekerner og græskarkerner til et helt fint mel – gerne i en kaffemølle.
2. Rør mandelmel, solsikkekernemel, græskarkernemel, FiberHUSK, Himalayasalt og gærflager sammen.
3. Tilsæt olivenolie og vand og rør dejen sammen.
4. Lad dejen stå 5 minutter, hvorefter den røres sammen en sidste gang.
5. Dejen skal være klistret, men form- og håndterbar med hurtige hænder (man skal altså ikke have fingrene for længe i bolledejen, så at sige…).
6. Del dejen i to og form hver klump til en bolle.
7. Rul hver bolle ud mellem to stykker bagepapir til en cirkel á ca. 28 cm.
8. Bag pizzabundene i en forvarmet ovn på 130C varmluft i ca. 60 minutter.
Cracklin’ Chicken
1. Udben kyllingestykkerne – brug en skarp kniv til at skære rundt langs benet og fjern det. Skær desuden eventuelle hårde fedtklumper eller ’flappende’ fedtstykker af. Fjern dog ikke for meget af skindet – hele kyllingestykket skal forsat være dækket af skind. Som alternativ til brug af kniv, kan en saks også bruges til at fjerne ben, hårde fedtklumper, osv.
2. Dup de udbenede kyllingestykker tørre med et stykke køkkenrulle.
3. Hvis stykkerne er meget ujævne i tykkelse, kan de med fordel bankes fladere og mere jævne med en kødhammer.
4. Krydr kyllingestykkerne med Himalayasalt og sort peber på begge sider.
5. Varm en klat klaret smør op på en pande med god slip-let funktion (fx en velsmurt støbejernspande).
6. Læg kyllingestykkerne på panden med skindsiden nedaf. Kyllingestykkerne skal nu ligge og stege med skindsiden nedaf i ca. 10 minutter (på middel varme) – skindet skal være knasende sprødt!
7. Vend kyllingestykkerne og lad dem stege færdige.
8. Læg de færdigstegte kyllingestykker på en rist eller på fedtsugende papir og lad dem hvile et par minutter.
9. Skær kyllingestykkerne i strimler (…og prøv ikke at spise al kyllingen med det samme – det er seriøst svært at lade være med!).
Pizzaerne samles
1. Halver cherrytomaterne.
2. De forbagte pizzabunde (60 minutters bagetid) toppes med fyld (tomatsauce, kyllingestrimler og halverede cherrytomater) og pizzaerne bages videre på 130C varmluft i ca. 10-15 minutter.
3. Tag pizzaerne ud og top med de sidste toppings (rucolablade, pesto og pinjekerner).
4. Velbekomme!

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
http://www.sabinemurati.dk/glutenfri-pizza-med-kylling-og-rucola/feed/ 2
Vafler med hindbær og chokolade http://www.sabinemurati.dk/vafler-med-hindbaer-og-chokolade/ Sat, 11 Nov 2017 03:00:56 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1702 I dag er det d. 11/11 – og det er jo bagerens fødselsdag!

Det betyder hjemmebagte vafler på bloggen og endda i en rigtig luksusversion med hindbær og mørk chokolade.

Vaflerne er super lækre til morgenmad, brunch, eftermiddagskaffe/te og de fungerer faktisk også fint som dessert fx med en klat kokosskum, flødeskum eller en kugle is på.

TIP! Vaflerne kan laves med alle slags friske eller optøede, godt afdryppede, bær (skær jordbær i mindre bidder).

Til 8 tykke vafler
300g mandelmel (mandelmel af blancherede mandler)
20g FiberHUSK
8 æg
60g ahornsirup
1 tsk. vanillepulver
½ tsk. havsalt
200g friske eller optøede, godt afdryppede, hindbær
100g mørk chokolade
Klaret smør eller ghee til stegning

1. Hak den mørke chokolade halvfint.
2. Bland mandelmel, FiberHUSK, vanillepulver og havsalt sammen.
3. Bland æg og sirup i de tørre ingredienser og pisk dejen godt igennem.
4. Vend forsigtigt hindbær og chokolade i dejen.
5. Bag dejen i et vaffeljern efter producentens anvisning  – husk at smøre med klaret smør imellem hver vaffel.