fjerkræ – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sun, 26 Jan 2020 22:30:13 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Inspiration til din uge #10 http://www.sabinemurati.dk/inspiration-til-din-uge-10/ Sun, 13 Jan 2019 07:00:39 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4164 Jeg kommer nemt til at sidde fast i de samme retter og opskrifter uge efter uge – lækkert, men ikke super varieret og det kan godt blive lidt kedeligt.

Har du det på samme måde?

For at ryste posen lidt, vil jeg hver uge lave et inspirationsindlæg, hvor jeg finder 5 tidligere publicerede opskrifter frem fra gemmeren.

Læs med, hvis du er klar til at opdage nye favoritter!

Mandag
Bagt ørred med mandel-sennepslåg‘ – rigtig lækker fisk i selskab med en næsten endnu lækrere tilberedning af hvidkål (hvidkål bliver aldrig det samme, I promise!). Skiverne af ristet hvidkål toppes med en kapers-tomatsalsa, som passer godt til al slags fisk.

Tirsdag
Crunchy tahindressing‘ – mild og lækker tahindressing, der er fantastisk på alt lige fra grønne salater, til ovnbagte gulerødder, til retter med fast hvid fisk og kylling til de helt klassiske mellemøstlige shawarma-, kebab- og falafelanretninger. Og så kan dressingen i øvrigt også snildt bruges som dip til gnavegrønt!

Onsdag
Kakifrugt- og kokossmoothie‘ – modne kakifrugter er noget af det bedste jeg ved (når vi snakker frugt) og denne smoothie er en sand lækkerbisken, hvor sød kakifrugt bl.a. kombineres med kokos og vanille. Yum!

Torsdag
Pulled chicken i tomat-appelsin-daddelsauce‘ – saftig og smagfuld kylling i lækker tomatsauce. Kyllingen kan serveres på mange måder – fx som topping på lækre salater og supper, som fyld i wraps (kornbaserede, salat- eller kålblade), omeletter og boller,  som topping på en avocado, osv.

Fredag
Jordbæris med citron og kokos‘ – jeg elsker, at jeg med frugt og bær i fryseren, kan nyde lækker is indenfor få minutter. ‘Blenderis’ er et fantastisk koncept! Denne jordbæris smager lidt af sol og sommer – en særdeles velkommen smagsoplevelse i den kolde og mørke tid, spørger du mig…

Det var lidt blandede bolsjer til din maduge – jeg håber, at du har fået mod på at prøve et par nye opskrifter!

Anbefaling – hvis du kun skal lave én ny opskrift denne uge så vælg:

Kakifrugt- og kokossmoothie‘ – smoothien får denne uges anbefaling, da sæsonen for kakifrugter er alt for kort og du endelig ikke må snyde dig selv for den lækre smoothie, når nu det er… (sæsonen er NU!)

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Inspiration til din uge #8 http://www.sabinemurati.dk/inspiration-til-din-uge-8/ Sun, 30 Dec 2018 00:12:32 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4165 Jeg kommer nemt til at sidde fast i de samme retter og opskrifter uge efter uge – lækkert, men ikke super varieret og det kan godt blive lidt kedeligt.

Har du det på samme måde?

For at ryste posen lidt, vil jeg hver uge lave et inspirationsindlæg, hvor jeg finder 5 tidligere publicerede opskrifter frem fra gemmeren.

Læs med, hvis du er klar til at opdage nye favoritter!

Mandag
Gammeldags agurkesalat‘ – jeg elsker tilbehør, der kan peppe den almindelige (og måske til tider lidt kedelige?) hverdagsmad op og denne agurkesalat er en klassiker! Alt fra burgere til hotdogs, hakkebøffer, frikadeller, helstegt kylling/and/oksesteg, sandwiches, dips og dressinger kan peppes op med de syltede agurker.

Tirsdag
Kyllingesuppe med svampe og sesam‘ – klar kyllingesuppe med fuld skrue på smagen fra bl.a. citrongræs, ingefær og chiliflager! Virkeligt god og varmende suppe, når kulden bidder.

Onsdag
Salatwraps med laksesalat‘ – super lækker frokostanretning eller let aftensmad, når du trænger til masser af sprødt grønt og letfordøjeligt protein. Hvis du ikke kan få fat i grønne asparges, som bruges i salaten, kan de erstattes af finthakket rå broccoli eller rimeligt finthakkede blancherede grønne bønner.

Torsdag
Græskarrisotto‘ – grøntsagsrisotto er vildt lækkert og selvom min favorit ‘ris-type’ er blomkål, så er græskar også et virkeligt godt bud på en velegnet og yderst velsmagende grøntsag. Græskarrisottoen passer særligt godt til kalvekød, lam, fjerkræ, fisk og skaldyr.

Fredag
Klæg chokoladekage med sød kartoffel‘ – kompakt, klæg, mørk og intens chokoladekage med bare 8 ingredienser! Hvis du elsker en god chokoladekage, så er weekendhyggen hermed sikret…

Det var lidt blandede bolsjer til din maduge – jeg håber, at du har fået mod på at prøve et par nye opskrifter!

Anbefaling – hvis du kun skal lave én ny opskrift denne uge så vælg:

Kyllingesuppe med svampe og sesam‘ får denne uges anbefaling, da det er en nem, lækker og smagfuld suppe, der kan varme selv den mest forfrosne vinterkrop op, få stoppede næser til at løbe frit og ja – så mætter den selvfølgelig også godt takket være bl.a. fiberrige hvidkål!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kyllingevinger med rosenkålssalat http://www.sabinemurati.dk/kyllingevinger-med-rosenkaalssalat/ Wed, 14 Nov 2018 03:52:47 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=853 Hvis du er vild med KFC kylling (paneret og friturestegt kylling), så er de her kyllingevinger helt sikkert noget for dig.

De er egentligt hverken panerede eller friturestegte, men de er sprøde, fede, salte og virkeligt lækre (…og de kan snildt tilfredsstille en KFC craving – just sayin’).

Vingerne serveres med en frisk og knasende sprød rosenkålssalat – super nem hverdagsmad!

TIP! Du  kan læse mere om, hvorfor kål er så sundt lige her.

Til 2 personer
Sprøde kyllingevinger
8 kyllingevinger (almindelig rå og umarineret kylling)
Himalayasalt og sort peber
Rosenkålssalat
600g rosenkål
1 stort æble
½ granatæble
Dressing af mild olivenolie, macadamiaolie, citronsaft og Himalayasalt
Salattopping
50g solsikkekerner
Himalayasalt

Sprøde kyllingevinger
1. Dup kyllingevingerne tørre med et stykke køkkenrulle.
2. Gnid vingerne ind i rigeligt salt og sort peber.
3. Fordel vingerne på en bagepapirsbeklædt bageplade – sørg for, at vingerne ikke rører hinanden.
4. Bag vingerne i en forvarmet ovn på 200C i ca. 50-60 minutter eller indtil vingerne er gennemstegte, skindet boblende og super sprødt.
5. Dræn vingerne for fedt mod slutningen af bagetiden – brug fedtet til at riste solsikkekernerne (se nedenfor).
Rosenkålssalat
1. Snit rosenkålen meget fint – gerne på et mandolinjern.
2. Kvart æblet, fjern stilk og kernehus og skær i fine tern.
3. Brug bagsiden af en træske til at slå på bagsiden af det halverede granatæble – på den måde løsnes kernerne nemt (‘slå’ ned i en skål).
4. Bland rosenkål, æble og granatæblekerner sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, macadamiaolie, citronsaft og Himalayasalt.
Salattopping
1. Rist solsikkekernerne i 1-2 spsk. kyllingefedt fra vingerne.
2. Når solsikkekernerne begynder at knitre og tage farve, krydres de med Himalayasalt.
3. Hæld kernerne over på en tallerken.
Retten samles
1. Top rosenkålssalaten med ristede solsikkekerner og server til de sprøde kyllingevinger.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rootza med pastinak og gulerod http://www.sabinemurati.dk/rootza-med-pastinak-og-gulerod/ Mon, 01 Oct 2018 15:36:14 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3965 Jeg ville egentligt have startet dette indlæg med at skrive, at den første rootza jeg bagte for år tilbage også bestod af denne bund og succeskombinationen af pastinak og gulerod – men helt ærligt, så kan jeg faktisk ikke huske om det var en ren pastinakbund eller?

Uanset – begge varianter er gode og denne grundopskrift slår aldrig fejl (uanset kombinationen af rodfrugter!).

Rootzaen er en rodfrugtsbaseret pizza (dvs. at bunden er lavet af rodfrugter) – super nemt, sundt og velsmagende.

Faktisk en helt igennem fantastisk måde at få mere grønt på i hverdagen – for hvem siger nej til pizza?

Rootzabunden kan toppes med det meste afhængig af smag og behag – her er den toppet med en lækker fed og chunky tomatsauce, kylling, marinerede rødløg og pesto. NAM!

TIP! Hvis du vil have lidt ekstra grønt indenbords, så top den færdige pizza med lidt spæde rucolasalatblade – det smager virkeligt godt!

Til 1 bageplade – nok til 2-3 personer
Rootzabund

250g pastinak, renset vægt
250g gulerod, renset vægt
4 æg
½ tsk. Himalayasalt
Toppings
1 portion af verdens bedste tomatsauce
Marinerede rødløg
Pesto
200g tilberedt kylling eller hvad du ellers har lyst til af tilberedt kød (kan udelades)
Tørret oregano

Rootzabund
1. Skræl pastinakker og gulerødder og riv dem groft på et rivejern, et mandolinjern med Julienneindsats eller i en foodprocessor med snitteindsats.
2. Bland de revne grøntsager sammen med æg og Himalayasalt og bred massen ud på en bagepapirsbeklædt bageplade.
3. Rodfrugtmassen skal fylde hele bagepladen og være ca. 0,5-0,7 cm tyk.
4. Bag rootzabunden i en forvarmet ovn på 200C i ca. 45 minutter.
Rootzaen samles
1. Når rootzabunden har bagt i ca. 45 minutter tages den ud.
2. Top bunden med tomatsauce, plukket kylling og tørret oregano. Du kan evt. også lægge de marinerede rødløg på nu, ellers vent til rootzaen er færdig.
3. Sæt rootzaen tilbage i ovnen og bag den  i 10-15 minutter.
4. Server den færdige rootza med marinerede rødløg (+ også gerne lidt af den lækre marinadeolie dryppet på) samt pestoklatter.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Sweet & Sour kyllingehjerter http://www.sabinemurati.dk/sweet-sour-kyllingehjerter/ Mon, 10 Sep 2018 14:05:16 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3480 Efter at have set flere madbloggere bruge abrikossyltetøj til sticky kyllingevinger, blev jeg inspireret og måtte prøve det af. Dog i en noget anden sammenhæng.

Jeg valgte nemlig at bruge kyllingehjerter som proteinkilde og endte med en sweet & sour kreation, der smager rigtig lækkert på squash- eller almindelige nudler, blomkåls- eller almindelige ris, osv.

Det fungerer super godt med syltetøjet i retten og det giver den helt rigtige sweet & sour smag i kombination med lime og øvrige smagsgivere.

Hvis du ikke er til kyllingehjerter (det burde du måske blive i så fald – de er nemlig super sunde og smager mest af alt bare af fast mørkt kyllingelårkød (synes jeg)), så kan du bruge strimlet kyllingebryst i stedet.

TIP! Jeg anvendte syltetøj fra St. Dalfour, som er uden tilsat sukker (syltetøjet sødes med frugtkoncentrat) og jeg valgte ananas-mango varianten. St. Dalfour forhandles typisk i Søstrene Grene og i større supermarkeder.

Til 2 personer
Sweet & sour kyllingehjerter
400g kyllingehjerter – ferske eller optøede
8 fed hvidløg
2 dl kyllingefond
5 cm fingertyk ingefærknold
4 spsk. frugtsødet ananas-mango- eller abrikossyltetøj (brug evt. 3 spsk. hvis du vil have det mindre sticky og lidt mindre sødt)
Smag til med Himalayasalt, chiliflager og limesaft
Kokosolie uden smag til stegning
I øvrigt
3 squash
20g sesamfrø, tørristede

Sweet & sour kyllingehjerter
1. Rens hjerterne og skær fedtvæv fra, hvis der er store ’klumper’.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
3. Skræl ingefærknolden og riv den meget fint på et rivejern.
4. Svits hvidløg og ingefær kort af i kokosolie og tilsæt så kyllingehjerterne.
5. Når kyllingehjerterne er brunet godt af, tilsættes kyllingefonden og 2 spsk. syltetøj.
6. Lad hjertene koge ind og karamellisere.
7. Når, der efterhånden kun er ganske lidt væde omkring kyllingehjerterne, tilsættes det sidste syltetøj, Himalayasalt, chiliflager og lidt limesaft.
8. Lad hjerterne karamellisere yderligere og lad væden blive godt ’sticky’.
9. Smag hjerter og væde til med mere salt, stærkt og syrligt.
I øvrigt
1. Kør squashene igennem en spiralizer eller skræl dem med et Juliennejern eller en almindelig kartoffelskræller.
Retten samles
1. Anret squashnudlerne og top med sweet & sour kyllingehjerter og et drys tørristede sesamfrø.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Sød kartoffel kibbeh med kylling http://www.sabinemurati.dk/soed-kartoffel-kibbeh-med-kylling/ Mon, 30 Jul 2018 13:25:01 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3492 Kibbeh er en arabisk ret, som findes i flere forskellige udformninger – både som friturestegte ovale kugler eller som her i en fadanretning.

Kartoffel kibbeh laves normalt med almindelige kartofler, men smager også skønt lavet med søde kartofler, som jeg har anvendt her.

TIP! Du kan med fordel bage de søde kartofler på forhånd – fx hvis du alligevel bruger ovnen dagen før.

Til 2 personer
Kødfyld
250g hakket kyllingekød
250g løg
4 fed hvidløg
2 tsk. stødt allehånde
1-2 tsk. stødt kanel
½-1 tsk. stødt nellike
½ tsk. stødt ingefær
Saft af ½ citron
Smag til med Himalayasalt, sort peber og chiliflager
40g pinjekerner
Olivenolie til stegning
Kartoffelmos
1000g søde kartofler
125g mandelmel (af blancherede mandler)
25g klaret smør (smelt smørret først, hvis du moser det sammen med tidligere bagte køleskabskolde kartofler)
Smag til med Himalayasalt og sort peber
Grønt
150g frisk spinat eller spæde salatblade
1 stor håndfuld frisk bredbladet persille

Kartoffelmos
1. Skrub kartoflerne grundigt og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
2. Bag kartoflerne i en forvarmet ovn på 200C indtil de er møre og gennembagte – det tager typisk 40-60 minutter afhængig af størrelse.
3. Skær de bagte kartofler op på langs og skrab kødet ud med en spiseske.
4. Mos kartoffelkødet sammen med det klarede smør til en ensartet og rimeligt glat mos.
5. Rør mandelmelet i mosen.
6. Smag mosen til med Himalayasalt og sort peber.
Kødfyld
1. Pil løg og hvidløgsfed.
2. Skær løgene i fine tern og hak hvidløgene fint.
3. Svits løg og hvidløg af i olivenolie.
4. Tilsæt det hakkede kyllingekød og brun kødet af.
5. Tilsæt citronsaft og alle krydderier pånær Himalayasalt, sort peber og chiliflager og lad køde stege færdigt under omrøring.
6. Når kødet er gennemstegt, smages det endeligt til med krydderier, Himalayasalt, sort peber og chiliflager (fyldet må gerne være ret krydret og stærkt, da den søde kartoffelmos er meget mild).
7. Rør pinjekernerne i kødet.
I et fad
1. Fordel halvdelen af kartoffelmosen i et lille ovnfast fad – smør det godt ud, så det ligger fast og jævnt.
2. Fordel kødfyldet over kartoffelmosen og sørg for at fordele det fast og jævnt.
3. Fordel den resterende mængde kartoffelmos over kødfyldet – igen skal mosen ligge fast og jævnt.
4. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 160C i ca. 45-60 minutter.
Retten samles
1. Rengør spinaten og hak persillen fint.
2. Anret stykker af kartoffel kibbeh på en bund af spinat og drys med hakket persille.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Stegte gulerodsnudler med kylling http://www.sabinemurati.dk/stegte-gulerodsnudler-med-kylling/ Wed, 20 Jun 2018 11:52:48 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3464 Gulerodsnudler med jordbær – kan det fungere, tænker du måske?

Det tænkte jeg også, inden jeg smagte det. Men tro mig – det fungerer!

Gulerodsnudlerne er ‘krydret’ med hvidløg, koriander og sesamfrø og de friske søde jordbær passer perfekt til de ‘asiatisk inspirerede’ smagsnoter – et rigtig godt bud på en super velsmagende, grøn og sommerlig nudelret!

Til 2 personer
Kyllingebryst
2 kyllingebrystfileter uden skind og ben á ca. 125-150g
Krydr med Himalayasalt, sort peber, løgpulver, hvidløgspulver og chilipulver
Gulerodsnudler
800g gulerødder
4 fed hvidløg
2 små potter frisk koriander
50g sesamfrø, tørristede
Olivenolie eller kokosolie til at stege i
Smag til med Himalayasalt, sort peber og limesaft
I øvrigt
150g jordbær
1 avocado
1 lime

Kyllingebryst
1. Gnid kyllingebrysterne ind i en blanding af Himalayasalt, sort peber, løgpulver, hvidløgspulver og chilipulver og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
2. Bag brysterne i en forvarmet ovn på 175C i ca. 20-30 minutter eller indtil kødet er gennembagt og kødsaften klar.
Gulerodsnudler
1. Skræl lange brede ’pastabånd’ af gulerødderne med en almindelig kartoffelskræller – skræl rundt og rundt og rundt.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i fine tern.
3. Hak korianderen fint.
4. Start med at svitse hvidløget af i ønsket fedtstof.
5. Tilsæt gulerodsnudlerne og lad dem stege bløde under forsigtig omrøring.
6. Giv gulerodsnudlerne så længe som du ønsker ift. ønsket ’mørhed’ – personligt kan jeg godt lide, at der forsat er lidt bid.
7. Når du tænker, at nudlerne er ved at være færdige, tilsættes finthakket koriander og tørristede sesamfrø og der vendes godt rundt i nudlerne.
8. Smag til med Himalayasalt, sort peber og limesaft.
I øvrigt
1. Skær jordbærrene i kvarte.
2. Halver avocadoen, fjern stenen, skrab kødet ud med en spiseske og skær det i skiver.
Retten samles
1. Server de stegte gulerodsnudler med skiveskåret kyllingebryst, jordbær og avocado samt en ½ lime til at dryppe med.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Salattacos med spicy kylling http://www.sabinemurati.dk/salattacos-med-spicy-kylling/ Mon, 11 Jun 2018 16:57:18 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3467 Sprøde salattacos med spicy kylling og en grov salsa – let og lækker sommermad, hvor salsaens frugt og grønt nemt kan varieres efter hvad sæsonen og køleskabet byder på!

TIP! Nektarin i salsaen kan erstattes af mango eller ananas.

Til 2 personer
Kylling
300g kyllingelårfilet uden skind og ben – du kan også bruge kyllingebrystfilet
Krydr med Himalayasalt, sort peber, kokospalmesukker, stødt spidskommen, stødt paprika, stødt røget paprika og cayennepeber
Olivenolie eller klaret smør til stegning
Grov salsa
200g rød peberfrugt
200g gulerødder
200g nektariner
2 avocado
Dressing af mild olivenolie, limesaft, Himalayasalt og et nip cayennepeber
I øvrigt
6-12 små Romaine salatblade
2 håndfulde frisk koriander

Kylling
1. Skær kyllingekødet i mundrette bidder.
2. Rør krydderierne sammen – fx 1 del af hver (fx 1 tsk.) Himalayasalt, kokospalmesukker, stødt spidskommen, stødt paprika, stødt røget paprika og ½ del (fx ½ tsk.) sort peber samt ¼ del (fx ¼ tsk.) cayennepeber.
3. Læg kyllingekødet i en skål og hæld krydderiblandingen over.
4. Vend kyllingestykkerne godt rundt, så alt dækkes af krydderier.
5. Steg kyllingestykkerne over middel varme i olivenolie eller klaret smør.
Grov salsa
1. Fjern stilk, frø og frøstole fra peberfrugten og skær kødet i fine tern.
2. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern.
3. Skær nektarinerne i fine tern.
4. Bland frugt og grønt sammen og overhæld med en dressing af olivenolie, limesaft, Himalayasalt og et nip cayennepeber.
5. Halver avocadoerne og tag stenene ud.
6. Skrab avocadokødet ud med en spiseske og skær det i tern.
7. Vend forsigtigt avocadoternene i salsaen.
Retten samles
1. Fyld salatbladene med salsa og kyllingestykker og top med frisk koriander.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kødsauce med grøn båndpasta http://www.sabinemurati.dk/koedsauce-med-groen-baandpasta/ Thu, 12 Apr 2018 17:18:27 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3255 Dette er muligvis den mest næringsrige kødsauce, du kan komme i nærheden af – den er nemlig lavet af lever!

Hvis man alene kigger på ernæringsprofilen, så slår lever almindeligt hakket kød (uanset om det er kylling, okse eller noget helt tredje) med flere længder – indmad er bare virkeligt sundt!

Generelt spiser de fleste af os alt for lidt indmad (generelt spiser vi faktisk bare meget ensidigt og de samme velkendte fødevarer igen og igen), så hvis du gerne vil ryste posen lidt og prøve noget nyt, så kan jeg helt klart anbefale en portion lever i din næste kødsauce.

Det smager forrygende og kan også være en måde at få sneget lever i børn og kræsne voksne, uden at de egentligt lige lægger mærke til, at det er lever, som de spiser sig mætte i!

TIP! Hvis du ikke er helt overbevist om, at kyllingelever er virkeligt lækkert i kødsauce (det er det ellers), så erstat halvdelen af leveren med almindeligt hakket kyllinge- eller oksekød. Hvis du absolut ikke er til lever, så kan hele mængden sagtens erstattes med almindeligt hakket kød. Hakkede kyllingehjerter er i øvrigt også rigtig gode at lave kødsauce af – hjerter smager ikke udpræget af indmad (kyllingehjerter smager som fast mørkt kyllingekød) og kan være en god måde at introducere indmad på gradvist).

Til 2 personer
Kødsauce
300g kyllingelever
300g løg
4 fed hvidløg
400g tomater
Smag til med Himalayasalt, sort peber, stødt mild paprika, chilipulver, tørret oregano, citronsaft og lidt mild honning
Olivenolie til stegning
Båndpasta
2 squash
300g gulerødder
Lidt frisk basilikum

Kødsauce
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
3. Svits løg og hvidløg af i olivenolie og tilsæt kyllingeleveren.
4. Kyllingeleveren smuldrer under tilberedningen, således at saucen bliver mere sammenhængende og ’saucet’ – du behøver altså ikke at skære leveren i mindre bidder eller hakke den fra starten.
5. Skær tomaterne i fine tern og tilsæt dem, når leveren er brunet af.
6. Lad nu ingredienserne koge sammen over middel varme. Rør rundt ofte.
7. Når saucen er ved at være af den konsistens, som du foretrækker, smages til med alle krydderier og smagsgivere.
8. Lad saucen simre lidt videre, imens du laver grøntsagspastaen.
Båndpasta
1. Skræl squashene med en kartoffelskræller.
2. Hvis det skal ligne almindelig pasta mest muligt, kasseres det yderste grønne lag.
3. Skræl lange brede bånd – rundt og rundt – med kartoffelskrælleren.
4. Skræl gulerødderne og skræl igen rundt og rundt for lange brede bånd.
Retten samles
1. Anret båndpastaen og top med kødsauce samt lidt frisk basilikum.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Plantainsandwiches med kylling http://www.sabinemurati.dk/plantainsandwiches-med-kylling/ Sat, 31 Mar 2018 14:01:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1384 Plantains (madbananer) er intet mindre end geniale i min bog!

Du kan læse lidt mere om plantains, sundhedsfordelene, mv. her og du finder desuden også opskrifter på plantainchips, plantainlasagne, plantaintortillas samt bagte fyldte plantains på bloggen (du får snart opskriften på en virkeligt lækker plantainkage også!).

Her anvendes madbananerne som brøderstatning.

Lad dig i øvrigt ikke skræmme af den lidt komplicerede fremgangsmåde for plantainsandwichbrødene – læs opskriften igennem et par gange og søg evt. på Youtube efter videoer, hvor der laves ’tostones’.

Tostones er skiver af plantain, som steges, mases og steges og det er helt det samme princip vi arbejder med her – vi anvender blot halve bananer i stedet for skiver. Dette for for at få en større samlet flade, der kan bruges i stedet for et stykke brød).

TIP! Du kan selvfølgeligt fylde hvad som helst i dine sandwiches, men her har jeg valgt at putte bl.a. pesto og pulled chicken i og som tilbehør en bunke søde sprøde peberfrugter.

Til 2 personer + ekstra kylling til madpakken
Pulled chicken
Se opskriften på pulled chicken i tomat-appelsin-daddelsauce her
Plantainsandwichbrød
2 store plantains – begyndende gule, men uden sorte pletter
Ghee eller klaret smør til stegning
Himalayasalt
I øvrigt
1 lille hoved Romainesalat
Spinatpesto
500g små søde og sprøde snackpeberfrugter

Pulled chicken
1. Se opskriften på pulled chicken i tomat-appelsin-daddelsauce her.
Plantainsandwichbrød
1. Befri bananerne for deres skræl.
2. Start med at skære bananens ender af.
3. Snit nu ned langs bananen (kun igennem skrællen, bananen skal ikke deles på langs).
4. Lirk fingrene ind under skrællen og brug fingrene til at løsne skrællen hele vejen rundt.
5. Når skrællen er fjernet, skæres madbananerne over på midten (ikke på langs) – så du har 2 x 2 halve bananer.
6. Steg de halve bananer på alle sider (over middel varme) i ghee eller klaret smør.
7. Når bananerne har fået lidt farve på alle sider, tages de af panden.
8. Læg nu en halv banan på et stykke bagepapir.
9. Fold bagepapiret sammen om bananen (så der er papir over og under) og mas bananen flad med bunden af en kasserolle, et skærebræt eller lignende.
10. Gentag proceduren for alle bananerne.
11. Bagepapiret forhindrer bananen i at hænge fast i bord og maseredskab.
12. Bananbrødene skal gerne være ca. 1 cm tykke.
13. Steg nu bananbrødene over lav/middel varme i masser af ghee eller klaret smør.
14. De kan hurtigt brænde på, så vær opmærksom på varmen.
15. Vend dem flere gange undervejs, til brødene er gennemstegte og sprøde.
16. Lad bananbrødene dryppe af på lidt køkkenrulle og drys dem med Himalayasalt på begge sider.
I øvrigt
1. Snit salaten fint.
2. Halver de små peberfrugter og fjern stilk, frø og frøstole.
Retten samles
1. Smør plantainsandwichbrødene med pesto.
2. Læg en skive brød nederst, top med salat, pulled chicken og en skive brød øverst.
3. Server plantainsandwichene med sprøde ‘peberfrugt-fritter’ til.