Jeg nænnede ikke at blende ingredienserne sammen, da jeg først havde smagt hvor fantastisk lækkert de tomatkogte kartofler smagte i den cremede tomatsauce og så endte jeg altså med en noget anden ret, end den oprindelige suppe, jeg havde i tankerne.

Shakshouka er en nordafrikansk ret, der også serveres i stor stil i mellemøsten, som traditionelt består af pocherede æg i en tomatsauce med løg og chili/peberfrugt og typisk krydret med spidskommen.

Min version ser noget anderledes ud og indeholder udover æg, tomat og løg bl.a. også kyllingefond, kartofler og cashewsmør.

TIP! Shakshouka kan spises til alle dagens måltider og retten egner sig rigtig godt, hvis du foodprepper. Lav tomatsaucen med kartofler og opbevar den på køl i op til 4-5 dage. Når du vil lave din shakshouka, varmer du den ønskede mængde tomatsauce op i en pande. Varm tomatsaucen op over lav varme og hyppig omrøring. Når tomatsaucen er gennemvarm og begynder at boble let, slåes æggene ud i saucen, der sættes låg på panden og instruktionen følges i øvrigt, som beskrevet nedenfor.

Til 3-4 personer
Tomatsauce med kartofler
500g løg
5 fed hvidløg
500g kartofler
1 L mosede tomater på glas
8 dl kyllingefond eller grøntsagsbouillon
100g cashewsmør (alternativt kan du også bruge 100g fed kokoscreme fra en dåse køleskabskold kokosmælk)
Smag til med Himalayasalt, sort peber, stødt mild paprika og gurkemejepasta (eller stødt gurkemeje)
Olivenolie til stegning
I øvrigt
2-3 æg pr. pers. (hvis du ikke spiser æg kan du fx komme spiseklare kikærter i retten i stedet for)
½-1 avocado pr. pers.
5-10 grønne oliven, gerne udstenede, pr. pers.
Chiliflager

Tomatsauce med kartofler
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
3. Skræl kartoflerne og skær dem i tern á ca. 1½ x 1½ cm.
4. Steg løgene godt brune og halvsprøde i olivenolie – det tager typisk 15-20 minutter (steg i øvrigt gerne i en dyb sautepande med stor åben overflade – det gør indkogningsprocessen for tomatsaucen hurtigere).
5. Når løgene er stegt brune og halvsprøde, tilsættes hvidløgene.
6. Når hvidløgene har stegt med et minut eller to, tilsættes kartoffelternene.
7. Når kartoffelternene har stegt med et minut eller to, tilsættes mosede tomater og kyllingefond.
8. Bring retten i kog, skru ned for varmen og lad retten simre ind under hyppig omrøring (pas på, at den ikke brænder på!).
9. Tilsæt cashewsmørret og lad retten simre videre under forsat hyppig omrøring.
10. Når kartoflerne er ved at være knap møre (typisk efter 30-45 minutter), kan du begynde at smage til med Himalayasalt, sort peber, stødt mild paprika og gurkemejepasta (eller stødt gurkemeje).
11. Når saucen er kogt tilstrækkeligt ind og er blevet lækker og cremet og kartoflerne er kogt akkurat møre (kartoflerne skal være faste – og ikke melede og udkogte – i konsistensen), smages tomatsaucen endeligt til.
I øvrigt
1. Lav små fordybninger i tomatsaucen og slå et æg ud i hver fordybning.
2. Sæt låg på panden og lad æggene tilberedes i den varme tomatsauce – OBS! det er meget vigtigt, at tomatsaucen står på lav varme – dels så den ikke brænder på og dels så æggene ikke koger så voldsomt, at de går i smadder.
3. Hold øje med æggene løbende ift. om du foretrækker en løbende, smilende eller mere fast blomme.
4. Tag panden af varmen, når du synes, at æggene har fået tilstrækkeligt.
Retten samles
1. Drys shakshoukaen med chiliflager og server med skiver af avocado og grønne oliven skåret i bidder – en klat yoghurt naturel (almindelig eller kokosbaseret) er også rigtig lækker til!

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

For det første er de SÅ nemme at lave, at man skulle tro, at det var løgn  – en kæmpe bonus er, at de tilberedes i ovnen = tidsbesparende (på aktiv arbejdstid) og du slipper for at lugte af pandestegte tunfrikadeller!

For det andet kan de laves på uendeligt mange forskellige måder – fx med friske eller tørrede (grønne) urter, med tørrede krydderier i forskellige smagskombinationer, med almindelige kartofler eller med søde osv. Så længe at grundopskriften følges (ift. mængden af tun, æg og kartofler) så bliver de fænomenale (næsten) uanset, hvad du gør!
I denne version af tundellerne har jeg fx valgt at krydre med bl.a. paprika, chili, løg- og hvidløgspulver.

For det tredje så knuselsker jeg tundellerne fordi, at de er fryseegnede og derfor egner sig mega godt som ‘food prep’-ret. Lav en ordentlig portion (fx en dobbelt portion) og frys de færdige tundeller ned i passende portioner. På den måde har du nemt protein til fx din frokost eller på de dage, hvor du kommer træt hjem og ikke rigtig orker at bikse det store sammen. Smart!

Tundellerne kan serveres til det meste fx som her en simpel grøn salat (Romaine, rød peberfrugt og løg) med tahindressing, men prøv fx også til en omgang gulerodsfritter eller ristede asparges med guacamole.

Til ca. 20 tundeller
4 ds./glas tun i vand (samlet drænet vægt ca. 480g tun)
400g bagt sød kartoffel
4 æg
50g mandelmel (af blancherede mandler)
2 tsk. Himalayasalt
2 tsk. sort peber
2 store tsk. stødt mild paprika
2 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. chiliflager

1. Dræn tunen for vand og findel det med en gaffel.
2. Mos ligeledes det bagte kartoffelkød med en gaffel.
3. Rør alle ingredienserne sammen og form farsen til ca. 20 golfboldstore deller/boller.
4. Læg tundellerne på en bagepapirsbeklædt bageplade og bag dem i en forvarmet ovn på 175C
varmluft i ca. 40-50 minutter.
5. Tundellerne kan holde sig 3-5 dage på køl eller fryses ned i portioner til senere brug (de er virkeligt geniale at have liggende i fryseren til fx madpakker og hurtige aftenmåltider!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Æggemuffins er fantastiske da:
– de er super nemme at lave
– grønt fyld og smagsgivere kan varieres i det uendelige (perfekt ‘stop madspild’-mad, da også de kedelige slatne grøntsager fra bunden af grøntsagsskuffen, kan bruges!)
– de kan laves på forhånd og opbevares på køl/frys for hurtigt protein (og lidt grønt), der passer til alle hoved- og mellemmåltider

Til 12 æggemuffins
Grøntsagsfyld
400g løg
400g røde peberfrugter (2 mellemstore peberfrugter)
400g søde kartofler (almindelige kartofler kan også bruges)
Smag til med Himalayasalt, sort peber, stødt mild paprika, hvidløgsgranulat (eller brug lidt frisk hvidløg), citronsaft
Olivenolie til stegning
Æggemasse
10 æg
Himalayasalt, sort peber og ½ tsk. gurkemejepasta (alternativt kan du bruge ½-1 tsk. stødt gurkemeje)

Grøntsagsfyld
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Halver peberfrugterne, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i fine tern.
3. Skræl de søde kartofler og skær dem i fine tern.
4. Steg løgene godt brune og halvsprøde i olivenolie – det tager typisk 15-20 minutter. Når løgene steges på denne måde bliver de milde og søde og bidrager med en fantastisk lækker smag – vigtigt for den samlede smagsoplevelse!
5. Tilsæt peberfrugter og lidt hvidløgsgranulat og lad grøntsagerne stege under hyppig omrøring.
6. Når peberfrugterne har stegt lidt, tilsættes de søde kartofler. Skru lidt ned for varmen, så kartoflerne ikke brænder på.
7. Vend rundt i grøntsagerne indtil kartoflerne er næsten møre og tilsæt så citronsaft (fx saften af ½ citron) og lidt af alle smagsgivere.
8. Lad kartoflerne steges møre under forsat omrøring.
9. Smag grøntsagsfyldet til.
Æggemasse
1. Pisk æggene sammen med Himalayasalt, sort peber og gurkemejepasta (eller pulver) – pisk et par minutter til æggemassen er let og luftig.
Retten samles
1. Smør en metal- eller silikonemuffinpande med lidt olivenolie eller smeltet ghee (eller beklæd med papirforme).
2. Fordel grøntsagsblandingen i formene og overhæld med æggemassen.
3. Bag æggekagerne i en forvarmet ovn på 175C i ca. 25 minutter eller indtil de er faste for tryk og æggemassen er gennembagt.
4. Spis de færdige æggemuffins friske fra ovnen eller gem dem på køl i 3-4 dage eller flere måneder i fryseren – så har du altid mulighed for nemt protein til dine og familiens hoved- og mellemmåltider.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Food prep betyder ‘madforberedelse’ (eller forberedelse af mad) og er et super smart koncept, når du gerne vil spise sundere og mere grønt.

For selvom det fx kan virke meditativt og afstressende at snitte og tilberede grøntsager, så kan det godt blive lidt trættende i længden, når man skal gøre det hver eneste dag (og så bliver de gode intentioner måske slet ikke til noget?).

Det er her, at food prep kommer ind i billedet.

Når man food prepper, bruger man typisk et par timer om ugen på fx at snitte en masse grønt, lave mad til køleskab og fryser som fx grøntsagssupper, frikadeller/kødboller/kødsauce, bagværk, osv.

Ved at snuppe et par intensive timer på ‘prep-dagene’, gør man livet langt lettere for sig selv alle de andre dage.

Jeg synes simpelthen, at det er så genialt!

Sådan kan 30-45 minutters prep af diverse grønt se ud…

Du kan læse lidt mere om food prep og om min lille eBog ‘Food prep – madforberedelse’ nederst i indlægget ‘Sådan får du mest ud af frugt og grønt‘.

I dag vil jeg dele opskriften på en meget ‘prep-venlig’ grøntsagssuppe – en thaiinspireret græskarsuppe med gurkemeje.

Suppen er prep-venlig, da den holder sig god på køl i 4-5 dage og desuden er fryseegnet – det betyder, at den grønne base for et sundt og nærende måltid kan være lagt på så kort tid, som det tager at varme suppen op (når først du har lavet den) = mega win i en travl hverdag!

TIP! Hvis du vil have inspiration til, hvordan du nemt og lækkert får mere grønt på menuen, så meld dig ind i Facebookgruppen ‘Spis flere grøntsager – grøn inspiration til en sundere hverdag‘!

Til 4-6 personer
1 kg græskar (renset vægt) fx Hokkaido eller Butternut
1 kg søde kartofler
400g løg
8 fed hvidløg – eller et helt bagt hvidløg
1 stilk citrongræs
5 cm fingertyk frisk ingefærknold
1-1½ L kyllingefond eller grøntsagsbouillon
1 ds. kokosmælk á 400 ml
2 tsk. gurkemejepasta (alternativt 2 tsk. stødt gurkemeje)
Smag til med panang curry paste eller rød karrypasta, Himalayasalt, limesaft og kokospalmesukker
Kokosolie med eller uden smag til stegning
Top med protein efter ønske og fx frisk koriander og tørristede sesamfrø

1. Pil løgene og skær dem i tern.
2. Pil hvidløgsfedene og hak dem groft (hvis du bruger bagt hvidløg, tilsættes feddene i trin 10).
3. Skær enderne af citrongræsstilken og bank den tykke bund flad med skaftet af en stor køkkenkniv. Skær stilken over på midten og på langs (så du har 4 stykker stilk).
4. Skræl ingefærknolden og skær den i fine tern.
5. Skyl grundigt eller skræl græskarret (det er egentligt ikke nødvendigt at skrælle det) og skær det i tern.
6. Skræl de søde kartofler og skær dem i tern.
7. Svits løg, hvidløg, ingefær, og citrongræs af i kokosolie.
8. Tilsæt gurkemejepasta og en portion karrypasta (fx 1 spsk.) og rør godt rundt.
9. Tilsæt græskar- og kartoffeltern og lad grøntsagerne stege over middel varme et par minutter.
10. Tilsæt fond/bouillon (start med 1 L) og kokosmælk og lad grøntsagerne koges møre under tippet låg og sporadisk omrøring (det tager typisk 30-45 minutter).
11. Fisk citrongræsstilkene op af suppen og smid dem ud.
12. Blend suppen cremet og glat med en stavblender – hvis suppen virker for tyk, tilsættes mere fond/bouillon.
13. Lad suppen simre lidt videre (over lav varme), mens den smages til med evt. mere karrypasta, salt, sødt og surt.
14. Server suppen toppet med protein efter ønske og fx lidt frisk koriander og tørristede sesamfrø.
15. Suppen kan opbevares 4-5 dage på køl eller fryses ned i portioner (super nemt for et hurtigt måltid på en travl dag!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Frugt og grønt er spækket med vitaminer, mineraler, antioxidanter og plantestoffer, kostfibre og væske og desværre spiser alt for mange mennesker alt for lidt frugt og særligt grønt.

WHO estimerede allerede tilbage i 2013, at der på verdensplan dør over 5 millioner mennesker om året, som følge af for lavt indtag af frugt og grønt (der findes desværre ingen nylige tal, men jeg gætter på, at tallet i bedste fald er uændret siden).

At vi generelt spiser for lidt grønt (også i DK), blev bekræftet i den seneste undersøgelse af danskernes kostvaner (foretaget af DTU Fødevareinstituttet for årene 2011-2013) som blev publiceret i 2015.

Undersøgelsen viste, at 85% af befolkningen spiste mindre end de anbefalede 300g grøntsager dagligt – i gennemsnit spiste voksne kvinder 206g, mens voksne mænd spiste 191g grøntsager (kartofler regnes ikke som en grøntsag) pr. dag.

Grøntsager er generelt fattige på kalorier og rige på væske, kostfibre, vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre gavnlige plantestoffer – alle væsentlige faktorer ift., at et tilstrækkeligt indtag af grøntsager kan være en nøglefaktor i forebyggelses- og behandlingsstrategier af bl.a. mange kræftformer, hjerte-karsygdomme, fordøjelsesproblemer, mv.

Så ja masser af grøntsager (og frugt) er sundt, men hvordan sikrer du dig, at du får mest mulig næring ud af de grønne sager, du køber?

Jeg byder ind med lidt forskellig info, gode råd og betragtninger i dette indlæg – god læselyst!

Har du brug for konkret hjælp i form af opskrifter? Jeg har samlet alt mit danske materiale (madplaner, eBøger, mv.) i en Facebookgruppe. Du får adgang til 1000+ opskrifter med masser af inspiration til, hvordan du laver lækkert grønt tilbehør i det daglige. Læs mere om pris og praktisk her.

Tips til at optimere næringsindholdet af frugt og grønt

Spis lokalt og gerne af egen avl
Kan du plukke æblerne direkte hos frugtavleren (eller måske i din egen have), ja så bliver det potentielle næringsindhold ikke meget større. Den kortest mulige vej fra jord til bord er altid at foretrække.
Har du ikke mulighed for at dyrke frugt og grønt selv, så undersøg om der ligger nogle gårdbutikker, frugt/grønt-plantager i din nærhed – du støtter lokal økonomi og får mest mulig næring indenbords = win/win!

Spis efter sæson
Dette punkt følges helt naturligt, hvis du spiser lokalt eller af egen avl, men reglen kan også implementeres, hvis du henter al din mad i supermarkedet (og ikke hos bondemanden eller i haven). Når man bor i DK er danskproduceret frugt og grønt at foretrække – et dansk æble er typisk mere næringsrigt end et spansk bl.a. pga. den kortere tid fra jord til bord, men også fordi, at det danske æble formentlig er plukket tættere på det egentlige modningstidspunkt og dermed fra plukning indeholder flere næringsstoffer.
Visse ting kan af gode grunde ikke spises efter sæson (medmindre, at du fx har en frugtbærende bananpalme i stuen), men hvis du som tommelfingerregel forsøger at spise mest muligt efter sæson, så kommer du langt ift. flere næringsstoffer, som regel færre pesticider og sprøjtegifte og et mindre madbudget (sæsonvarer er ofte billigere).

Spis frossen frugt og grønt
Mange har en idé om, at frossen frugt og grønt ikke er lige så sundt som friske råvarer.
Det forholder sig dog typisk lige modsat, da frosne råvarer ofte plukkes omkring det reelle modningstidspunkt og straks fryses ned. Indholdet af vitaminer og mineraler er derfor langt højere og svindet minimalt.
Broccoli mister fx kun op i mod 10% af sin næringsværdi efter et år i fryseren, hvor det kan miste helt op til 50% af sin næringsværdi på den uge, det har ligget og kukkeluret nederst i grøntsagsskuffen.
Frossen frugt og grønt er i øvrigt ofte billigere end deres friske søskende og så er de klar til brug (nemt!).

Opbevar frugt og grønt køligt
Kulde sænker hastigheden af de ’forringelsesprocesser’, der skaber faldet af næringsstoffer i frugt og grønt (samt forrådnelsesprocesser i øvrigt).

Rå eller tilberedt – hvad er bedst?

Som altid er der flere nuancer end ‘du skal bare…’, som i grøn sammenhæng typisk efterfølges af ‘…spise alting råt’ – det er langt fra så simpelt!

Det kommer nemlig lidt an på, hvad du går efter.

Går du efter c-vitaminerne i peberfrugten, så er det bedst at spise den rå, men går du efter a-vitamin og betakaroten i peberfrugten, så er det bedst at spise den tilberedt (og med tilført fedt).

Hvis du er ude efter de vandopløselige vitaminer som fx b-vitaminer og c-vitamin, så er råt ofte bedst, hvor de fedtopløselige vitaminer ofte er lettere tilgængelige efter varmebehandling (og altid tilført fedt) – sidstnævnte ser fx ud til at være tilfældet for gulerødder, hvis indhold og tilgængelighed af a-vitamin og betakaroten lader  til at være bedst efter tilberedning (og tilførsel af fedt).

Men der er andet og mere end vitaminer (og mineraler) at tage højde – der er også tusindvis af antioxidanter og gavnlige plantestoffer.

Et godt eksempel på, at råt ikke altid er bedst er fx tomater.

Tomater indeholder bl.a. den kraftige antioxidant lycopen, som bl.a. har vist positive forebyggende og behandlede (som led/supplement til anden behandling) egenskaber ifm. visse kræftformer fx prostatakræft.

Indholdet af lycopen stiger og bliver mere tilgængeligt for kroppen, når tomater varmebehandles.

Hvis du gerne vil have mest muligt lycopen, bør du altså spise fx ketchup fremfor rå tomater (hvis du ikke vil have en masse sukker indenbords, så lav en hjemmelavet ketchup, tomatsauce eller tomatsuppe).

Kål er et andet eksempel på, at råt ikke altid er det bedste for alle – stofskiftepatienter kan fx have glæde af at varmebehandle kål for at mindske indholdet af goitrogener, som ellers kan blokere skjoldbruskkirtlens optag af jod. Det kan du læse meget mere om (og hvorfor jeg mener, at stofskiftepatienter i øvrigt ikke kategorisk behøver at afholde sig fra kål) i min artikel ‘Viden om kål‘.

Alt i alt er det bedste råd (ift. råt eller tilberedt) derfor nok at spise masser af grønt og både råt og tilberedt, hvis du vil have mest mulig glæde af de forskellige vitaminer, mineraler, antioxidanter og plantestoffer.

Du bliver KED-A at glemme fedtet

Når vi snakker om at få mest muligt gods ud af frugt og grønt, så må du endelig huske fedtet – ellers risikerer du at blive KED-A det. Fattes du ordspil?

Lad mig forklare…

KED-A er en god måde at huske hvilke af vitaminerne, der er fedtopløselige – nemlig vitaminerne A, D, E og K.

A-vitamin og betakaroten (en slags forstadie til a-vitamin) findes fx særligt i gulerødder, græskar, orange søde kartofler, røde/orange/gule peberfrugter, grønkål, bladgrønt, plantains, m.fl. og k-vitamin findes fx i grønkål og bladgrønt.

D-vitamin findes ikke i nævneværdige mængder i vegetabilske fødevarer. Nogle nævner svampe som en god kilde til vitaminet, hvilket må være en relativ sandhed – ift. æbler er svampe potentielt en relativt god kilde (da æbler indeholder 0 mcg d-vitamin), men ift. fx fed fisk og æg er svampe en relativt dårlig kilde til vitaminet. Og ift. solen (og tilskud) er fed fisk og æg en relativt dårlig kilde – og så er vi vidst full circle…

E-vitamin findes i vid udstræning i vegetabilske kilder og ofte i råvarer, der naturligt har fedt indbygget – fx avocado, mandler, nødder, kerner, frø og deres olier, mv. Smart ikke?

De fedtopløselige vitaminer har brug for fedt for at kunne blive optaget af og omsat i kroppen.

Husk derfor altid at inkludere fedt i dine hovedmåltider – fx stegefedt (fx olivenolie), avocado, nødder/kerner/frø, kokosmælk, osv. og hvis du spiser et mellemmåltid bestående af grøntsager så snup fx lidt mandler eller nødder til.

…og husk i øvrigt, at du får mest næring (og gavn) ud af de grøntsager og den frugt, som du rent faktisk får spist.

Det lyder som verdens mest banale (og bagkloge) råd, men vi er alligevel overraskende mange, der ikke får preppet vores grøntsager (og derfor slet ikke får spist nok).

Jeg ved i hvert fald fra mig selv, at jeg får spist væsentligt mere grønt, hvis tingene ligger klar til fortæring og jeg ikke skal stå og hakke og snitte hver eneste gang, jeg skal bruge lidt løg, salat eller en gulerod.

Du kan komme rigtig langt ift. at få spist mere grønt ved at afsætte et par timer om ugen til forberedelse – fx 1 time søndag og 1 time onsdag.

Du kan enten arbejde ud fra en madplan (og preppe de ting, som du ved, at du skal bruge) eller preppe ud fra de grøntsager, som du godt kan lide og ved, at du spiser ofte.

Personligt kan jeg godt lide at have forskelligt ‘salatgrønt’ klar på køl fx:
– Revet hvidkål
– Revne gulerødder
– Kogte rødbeder i tern
– Strimlet eller ternet peberfrugt
– Fintsnittet bladselleri

Så kan jeg nemt smide en hurtig frokostsalat sammen i hverdagene og det føles lidt som en salatbar med de forskellige valgmuligheder.

Jeg har desuden også altid et stort sylteglas stående med ternede løg og ofte også et lille glas med fintternet hvidløg – jeg bruger virkeligt mange løg i min madlavning og på denne måde er de altid klar til brug (og man får kun løgfingre- og øjne et par gange om ugen i stedet for hver dag – YAY!).

(Ja – der er naturligt et svind af visse næringsstoffer, når man skyller og skærer frugt og grønt – men hvis alternativet er, at man ellers slet ikke får dem spist, så er det stadig bedre at preppe en masse, selvom nogle af næringsstofferne forsvinder i processen – husk, at det altid handler om de ting, som man rent faktisk får spist…).

Få adgang til 1000+ opskrifter, hvor der er fokus på grøntsager som tilbehør!
Jeg har samlet 7 års opskrifts-, inspirations- og vidensmateriale i en Facebookgruppe. I gruppen finder du over 2 års ugentlige madplaner, hvor grøntsager er det primære tilbehør hver eneste dag. Du finder desuden 28 eBøger, samt opskrifter på søde sager, mv. Du får evighedsadgang til materialet for bare 250 kroner! Læs mere om indhold og praktisk her eller skriv til mail@sabinemurati.dk, hvis du vil have adgang til materialet med det samme.

Vil du være med i et inspirerende fællesskab, hvor fokus ligger på de sunde grøntsager?
Kom med i FB-gruppen ‘Spis flere grøntsager – grøn inspiration til en sundere hverdag‘ – alle er velkomne i gruppen.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke. Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.