forårsløg – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Tun tacos med mangosalsa http://www.sabinemurati.dk/tun-tacos-med-mangosalsa/ Mon, 23 Jul 2018 17:04:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3291 En taco behøver ikke at være en tør majsskal med fyld af hakket oksekød – der er så mange muligheder, hvor du også kan få masser af grønt indenbords!

Her får du fx en version bestående af salatblade med revet gulerod, mangosalsa, saftig tun og den lækreste koriandersauce.

Et friskt og lækkert alternativ og perfekt sommermad!

Til 2 personer
Tunbøffer
300g tunbøffer – ferske eller optøede
Himalayasalt, sort peber og chiliflager
Koriandersauce
125g cashewnødder
1 lille potte frisk koriander
1 stort fed hvidløg
Saft af 1 citron
Himalayasalt
Grønt
8-16 salatblade fx ’Boston lettuce’/’Butter lettuce’, hovedsalat, Icebergsalat eller Romainesalat
300g gulerødder
300g gule cocktailtomater (eller almindelige røde)
1 stor mango
1 bdt. forårsløg
1 frisk grøn chili
1 stort fed hvidløg
Saft af 1 lime

Koriandersauce
1. Overhæld cashewnødderne med kogende vand og lad dem stå i 15-30 minutter (iblødsætningen gør det nemmere at få en helt klumpefri og cremet sauce).
2. Hæld iblødsætningsvandet fra cashewnødderne.
3. Pil hvidløgsfedet.
4. Blend cashewnødderne med koriander, hvidløg, citronsaft og Himalayasalt til en helt cremet sauce.
5. Smag til.
Grønt
1. Skær cherrytomaterne i fine tern.
2. Skræl mangoen, skær kødet fra stenen og skær det i fine tern.
3. Skær forårsløgene i tynde skiver.
4. Rens chilien for stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
5. Pil hvidløgsfedet og skær det i fine tern.
6. Bland tomat, mango, forårsløg, chili og hvidløg sammen og overhæld salsaen med limesaft.
7. Klargør salatbladene.
8. Skræl gulerødderne og riv dem groft på et rivejern.
Tunbøffer
1. Krydr tunbøfferne med Himalayasalt, sort peber og chiliflager.
2. Steg eller grill bøfferne over høj varme i kort tid – tunbøffer skal helst gerne være rå indeni og hvis du vil have dem som sådan, skal bøfferne typisk kun have ganske få minutter på hver side.
3. Lad bøfferne hvile kort, hvorefter de skæres i skiver.
Retten samles
1. Fyld salatbladene med revne gulerødder, mango-tomatsalsa, skiver af tun og korianderdressing.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Salat med kødstrimler og kirsebær http://www.sabinemurati.dk/salat-med-koedstrimler-og-kirsebaer/ Mon, 09 Jul 2018 16:02:25 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3474 Her får du et eksempel på en mættende måltidssalat, som ‘bygges op’ omkring en rest kød.

Hvis du ikke har en rest kød at bruge i salaten, så kan du sagtens stege en god bøf og bruge den i stedet. Kylling er i øvrigt også lækkert og fx varmrøget laks eller rejer kan også bruges afhængigt af, hvad du har lyst til.

Salaten er ellers proppet med sprødt sommergrønt, lækre kirsebær og lidt søde kartoffeltern for en virkeligt lækker og meget mættende salat – mums!

Til 2 personer

Kødstrimler
200-300g tilberedt oksekød fx en rest roast beef, flank steak, mørbrad eller bøf
Kartoffeltern
400g sød kartoffel
Krydr med Himalayasalt, sort peber, hvidløgspulver og tørret rosmarin
Olivenolie
Salat
1 stort hoved sprød grøn salat
300g grønne asparges
1 bdt. forårsløg
150g kirsebær
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt
25g pinjekerner, tørristede

Kartoffeltern
1. Skræl kartoflen og skær den i tern á ca. 1 x 1 cm.
2. Læg ternene på en bagepapirsbeklædt bageplade og dryp med lidt olivenolie.
3. Vend godt rundt i ternene og krydr med Himalayasalt, sort peber, hvidløgspulver og lidt tørret rosmarin.
4. Bag kartoffelternene i en forvarmet ovn på 225C i ca. 20-35 minutter.
5. Vend rundt i ternene undervejs og hold godt øje med dem, så de ikke brænder på.
6. Ternene er færdige, når de er gennembagte med en lækker halvsprød skorpe.
Kødstrimler
1. Skær det tilberedte kød i strimler.
Salat
1. Skær salaten i rustikke strimler.
2. Knæk den nederste trevlede del af de grønne asparges og smid dem ud.
3. Skær de grønne asparges i små mundrette skrå bidder.
4. Skær forårsløgene i tynde skiver.
5. Udsten kirsebærrene (fx ved at stikke et trægrillspyd igennem dem, som skubber stenen ud – stik i enden modsat stilken (fjern stilken)) og halver dem.
6. Vend salat, asparges og forårsløg sammen og overhæld med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Anret salaten og top med kartoffeltern, kirsebær, kødstrimler og et drys tørristede pinjekerner.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rejesalat med spinatpesto http://www.sabinemurati.dk/rejesalat-med-spinatpesto/ Sun, 01 Jul 2018 00:00:40 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3470 Det her er min nye yndlings ’sommersalat’!

Salaten er nem og hurtig at bikse sammen (også – eller måske særligt – på de dage, hvor koldskål ellers virker som det mest tiltalende). Hvis du har pestoen klar på køl (eller optøet fra fryseren), så kan du vitterligt lave den lækre salat på få minutter.

Masser af sprøde og smagfulde grøntsager, letfordøjelige proteiner fra rejerne og sunde fedtsyrer fra pestoen sikrer en god og behagelig mæthed og salaten kan spises til både frokost eller som let aftensmad.

TIP! Friske ærter smager også vildt godt i salaten!

Til 2 personer
Salat
500g lilla spidskål
250g små smagfulde tomater
150g radiser
1 bdt. forårsløg
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt
I øvrigt
250g frosne grønlandske (forkogte) rejer – optøede
Spinatpesto (beregn ca. 2 spsk. pesto pr. pers.)

Salat
1. Snit spidskålen fint – gerne på et mandolinjern.
2. Overhæld kålen med ganske lidt olivenolie (der kommer rigeligt med fedt i øvrigt fra pestoen), citronsaft og Himalayasalt.
3. ’Kram’ kålen lidt, så den bliver blød og lækker.
4. Skær forårsløgene i tynde strimler.
5. Halver eller kvart tomaterne.
6. Skær radiserne i skiver eller små bjælker (skær dem fx i kvarte på langs).
I øvrigt
Skyl rejerne under rindende vand og lad dem dryppe af.
Retten samles
1. Anret kålsalaten og top med forårsløg, tomater, radiser, rejer og pestoklatter.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Blomkålssalat med macadamiapesto http://www.sabinemurati.dk/blomkaalssalat-med-macadamiapesto-2/ Mon, 28 May 2018 13:37:55 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3533 Blomkålssalat med macadamiapesto – en rigtig sommersalat med masser af sprøde grøntsager og en lække fed pesto.

Salaten kan spises til det meste, men passer måske særligt godt til grillmad, fisk, fjerkræ eller toppet med spiseklare kikærter.

TIP! Du kan sagtens erstatte macadamianødder med cashewnødder i pestoen, men brug endelig macadamianødder, hvis du kan få fat i dem – de giver nemlig en lidt anden og meget ‘fed’ og lækker smag til pestoen.

Tilbehør til 4 personer + overskydende pesto
Macadamiapesto

200g macadamianødder
200g mild olivenolie
2 små potter frisk basilikum
1 lille potte frisk kruspersille
1 stort fed hvidløg
Saften af 1 citron
Himalayasalt
Blomkålssalat
1 stort blomkål
2 store røde snackpeberfrugter
1 bundt forårsløg
½ portion macadamiapesto (se opskrift ovenfor)
50g pinjekerner, tørristede

Macadamiapesto
1. Kombiner alle ingredienserne i en foodprocessor og blend sammen til en cremet pesto.
2. Smag pestoen til.
3. Rester af pestoen kan holde sig en uges tid på køl, eller fryses ned for endnu længere holdbarhed.
Blomkålssalat
1. Rens og skyl blomkål, peberfrugter og forårsløg.
2. Del blomkålet i små mundrette buketter.
3. Halver peberfrugterne, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i tynde strimler.
4. Skær forårsløgene i tynde skiver.
5. Bland grøntsagerne sammen med ½ portion pesto – vend sagerne godt sammen, så alt dækkes af pesto.
6. Drys salaten med tørristede pinjekerner umiddelbart inden servering.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kebabs, tabouleh og hummus http://www.sabinemurati.dk/kebabs-tabouleh-og-hummus/ Wed, 23 May 2018 11:43:34 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3539 Hvis du endnu ikke har prøvet at lave hummus på grøntsager, så er nu en oplagt mulighed for at få det gjort – det smager så sindssygt godt og man får spist en masse grønt, uden at man overhovedet lægger mærke til det (WIN!!!).

Blomkål er hovedingrediensen i denne version (du kan fx også lave sød kartoffel hummus) og det er altså en genial måde at variere sit kålindtag på, hvis du spørger mig.

Hummusen serveres til grillede kebabs, en taboulehinspireret gulerodssalat og grillede tomater – et absolut grøntsagsspækket måltid med masser af smag og flotte farver!

TIP! Hvis du kan lide stærk mad, så er luksus shawarma chili en fantastisk lækker tilføjelse til dette måltid!

Til 2 personer (+ mulige rester af hummus)
Kebabs
300g hakket oksekød
2 tsk. tørret persille
2 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt mild paprika
1 tsk. chilikerner
½ tsk. sort peber
Himalayasalt
Gulerodstabouleh
300g gulerødder
1 bdt. radiser
1 bdt. forårsløg
1 lille potte frisk mynte
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt
Blomkålshummus
500g blomkål
75g tahin u. salt
1-2 fed hvidløg
Saften af ½ citron
1 tsk. stødt paprika
1 tsk. stødt spidskommen
Smag til med Himalayasalt
Lidt klaret smør, smeltet eller olivenolie
I øvrigt
200g små tomater på stilk

Blomkålshummus
1. Rens kålen og del den i mindre buketter.
2. Fordel kålbuketterne på en bagepapirsbeklædt bageplade, dryp dem med lidt fedtstof og drys med Himalayasalt.
3. Rist kålen i en forvarmet ovn på 225C i ca. 35 minutter eller indtil det er gennembagt med lettere sorte/sprøde kanter.
4. Kombiner de (stadig varme) ristede blomkålsbuketter med tahin, hvidløg, citronsaft og krydderier i en foodprocessor og blend ingredienserne til en glat og cremet hummus.
5. Smag til.
6. Hvis du har hummus i overskud, kan den gemmes på køl i 3-5 dage eller fryses ned.
Kebabs
1. Rør kød og krydderier sammen.
2. Form kødet i 4-6 aflange klumper og stik et træspyd op i hver klump.
3. Grill kødet på alle sider indtil det er gennemstegt, men stadig saftigt og lækkert (dette kan også gøres på en grillpande eller almindelig pande i lidt fedtstof (evt. uden spyd)).
Gulerodstabouleh
1. Skræl gulerødderne og skær dem i grove bidder.
2. Blend gulerodsstykkerne til riskornsstørrelse i en foodprocessor.
3. Rens radiserne og skær dem i meget fine tern – alternativt kan de også blendes til riskornsstørrelse.
4. Skær forårsløgene i tynde strimler.
6. Hak mynten fint.
7. Bland alle grøntsagerne sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
I øvrigt
1. Læg tomaterne på grillen og lad dem grille et par minutter, indtil de begynder at blive bløde og springer (dette kan også gøres på en grillpande eller almindelig pande i lidt fedtstof).
Retten samles
1. Server de saftige kebabs med gulerodstabouleh, blomkålshummus og grillede tomater.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Vafler med kyllingeknas og forårsløg http://www.sabinemurati.dk/vafler-med-kyllingeknas-og-foraarsloeg/ Mon, 05 Mar 2018 12:48:43 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2914 Det er min opskrift på mandelvafler, som danner basis for denne opskrift.

Mandelvaflerne kan i sig selv sagtens spises i både salt og sød sammenhæng, men her har jeg tilføjet bl.a. kyllingeknas (sprødstegt kyllingeskind) og forårsløg og det tipper vaflerne definitivt over i ‘madvaffel’-kategorien.

Madvaflerne kan spises som de er, toppes med pålæg (prøv fx avocado og et pocheret æg), spises til supper og gryderetter eller fx som alternativ til sandwich- og burgerboller – mulighederne er mange.

TIP! Kyllingeknas kan erstattes af sprødstegt bacon.

Til 8 tykke vafler
300g mandelmel (af blancherede mandler)
20g FiberHUSK
8 æg
40g ahornsirup
120g kyllingeknas (sådan laver du kyllingeknas) eller sprødstegt bacon
Den grønne top af 8 forårsløg
2 knsp. Himalayasalt
½ tsk. hvidløgspulver
½-1 tsk. sort peber
Ghee, klaret smør, kyllingefedt eller kokosolie uden smag til bagning

1. Skær den grønne del af forårsløgene i tynde skiver.
2. Bland mandelmel, FiberHUSK, Himalayasalt og krydderier sammen.
3. Bland æg og sirup i de tørre ingredienser og pisk dejen godt igennem.
4. Vend kyllingeknas og forårsløg i dejen og rør godt rundt.
5. Bag dejen i et vaffeljern – husk at smøre vaffeljernet med ønsket fedtstof løbende.
6. Vaflerne kan opbevares 4-5 dage på køl eller fryses ned for længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Salatskåle med spicy kalvebix http://www.sabinemurati.dk/salatskaale-med-spicy-kalvebix-2/ Mon, 15 Jan 2018 15:10:32 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2067 Hakket kød kan laves på så mange forskellige måder og noget af det, som jeg synes, at det egner sig særligt godt til, er at få ‘gemt’ en masse grønt.

Man kan gemme uanede mængder af grøntsager i fx en lasagne- eller almindelig kødsauce, men man kan også få blandet en hel del grønt ind i en omgang ‘kødbix’, som jeg kalder det.

‘Kødbix’ er ikke en sauce, men bare kød (i dette tilfælde hakket kalv) blandet sammen med grønt.

Med tilstrækkeligt grønt ‘fyldstof’, kan man nøjes med mindre kød pr. pers., så hvis du ønsker at minimere dit og familiens kødindtag (samtidig med, at indtaget af grøntsager oppes) er retter som denne altså oplagt.

Kalvebixen er krydret med bl.a. grøn chili og ingefær og den serveres i sprøde salatskåle. Det bedste af det hele er dog muligvis den tilhørende dressing – den labreste mandelsmørsbaserede dressing med mandarinsaft!

Hvad er Coconut Aminos? I denne ret anvender jeg Coconut Aminos i tilsmagningen. Coconut Aminos er et kokosbaseret alternativ til soyasauce. Det er lavet af saften fra kokospalmens blomster, som så fermenteres med havsalt. Coconut Aminos smager salt (ligesom soya) og altså slet ikke af kokos og fungerer som et soyafrit alternativ til soyasauce for alle dem, der ikke ønsker at spise soya. Coconut Aminos kan typisk bestilles til DK via engelske og amerikanske webshops. Coconut Aminos kan fint erstattes af en almindelig soyasauce.

Til 2 personer
Spicy kalvebix
200g hakket kalvekød
300g løg
4 fed hvidløg
250g gulerødder
200g squash
100g frosne grønne ærter
1-2 friske grønne chili
Smag til med Himalayasalt, sort peber, fintrevet ingefær, Coconut Aminos og et nip kokospalmesukker
Kokosolie med eller uden smag til stegning
Dressing
3 spsk. mandelsmør
Saften af 2 mandariner
Coconut Aminos og kokospalmesukker
I øvrigt
4-6 store blade Iceberg salat
3 forårsløg

Spicy kalvebix
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og hak dem fint.
3. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern.
4. Skær squashen i fine tern.
5. Halver de grønne chili, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i meget fine tern.
6. Start med at svitse løg, hvidløg og chili af i kokosolie.
7. Tilsæt det hakkede kalvekød og brun kødet af.
8. Tilsæt tern af gulerødder og squash samt de frosne ærter.
9. Lad retten stege sammen under hyppig omrøring.
10. Smag til med Himalayasalt, sort peber, fintrevet ingefær, Coconut Aminos og et nip kokospalmesukker.
Dressing
1. Rør mandelsmørret sammen med mandarinsaften.
2. Smag dressingen til med Coconut Aminos og lidt kokospalmesukker – dressingen skal gerne være til den lidt salte side.
I øvrigt
1. Skyl salatbladene og dup dem tørre.
2. Skær forårsløgene i tynde skiver.
Retten samles
1. Fyld salatskålene med kalvebix og top med forårsløg – server dressingen i en lille skål ved siden af.

Kunne du li’ opskriften?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rødkålssalat med and og frugt http://www.sabinemurati.dk/roedkaalssalat-med-and-og-frugt/ Sun, 24 Dec 2017 14:37:30 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2054 I dag åbner vi den 24. (og sidste) låge i bloggens julekalender (hold i øvrigt øje på Facebook i dag, hvor du kan vinde en gratis konsultation (værdi kr. 1200) i bloggens adventskonkurrence!).

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 24. decembers låge gemmer sig opskriften på rødkålssalat med and og nogle af julens lækre frugter.

Salaten er oplagt at spise i de kommende juledage, hvor du formentlig har rester af and fra i aften og måske er blevet så tilpas træt af al den fede julemad til, at du bare godt kunne tænke dig en frisk og (let)mættende salat.

I opskriften har jeg brugt en rest confit (af andelår), men alle andrerester (eller andre kødrester) kan bruges.

Og så er der vidst bare tilbage at ønske dig og dine en rigtig glædelig jul!

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 2 personer
1-2 confitterede andelår (eller nok andet restekød til 2 personer)
400g rødkål
1 bdt. forårsløg
1 granatæble
1 appelsin
1 æble
Dressing af macadamiaolie, appelsinsaft og Himalayasalt

1. Snit rødkålen meget fint – gerne på et mandolinjern.
2. Snit forårsløgene fint.
3. Fileter appelsinen og skær den i både.
4. Skær æblet i kvarte, fjern stilk og kernehus og skær æblet i tern.
5. Skær granatæblet over og bank kernerne ud i en skål. Brug bagsiden af en træske til at slå på bagsiden af granatæblet og kernerne vil nemt falde ud af skallen.
6. Bland frugt og grønt sammen og overhæld salaten med en dressing af macadamiaolie, appelsinsaft og Himalayasalt.
7. Pil andekødet af benene og/eller findel eventuelle rester. Varm kødet op på en pande (evt. i lidt fedtstof).
8. Når kødet er gennemvarmt, smages det til med lidt Himalayasalt og vendes straks i salaten – server straks.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Bagt Butternut squash med kalkun http://www.sabinemurati.dk/bagt-butternut-squash-med-kalkun/ Sat, 25 Nov 2017 04:46:48 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1147 Hvis du leder efter et ‘grønnere’ (orange, I know) alternativ til den klassiske bagte kartoffel med fyld, så har jeg her et forslag til en rigtig god og lidt anderledes erstating.

Butternut squash (Hokkaido kan fx også bruges) er grøntsagen, der træder i stedet for den bagte kartoffel og det bagte squash fyldes med et asiatisk inspireret kalkunfyld med bl.a. ingefær og forårsløg.

Nemt og lækkert og en ret, der både egner sig til hverdag og weekend.

TIP! Det bagte græskar kan fyldes med lige præcis dit yndlingsfyld – fx pulled beef med guacamole og salsa, kødsauce, osv.

Til 2 personer
Kalkunfyld
250g hakket kalkunkød
300g løg
4 fed hvidløg
5 cm frisk ingefær
1½ bdt. forårsløg
Smag til med Himalayasalt, sort peber og limesaft
Kokosolie uden smag eller olivenolie til stegning
Butternut squash
1 mellemstort Butternut squash

Butternut squash
1. Vask græskarret grundigt, halver det på langs og skrab kernerne ud.
2. Læg de halverede græskar med skærefladen nedad på en bagepapirsbeklædt bageplade.
3. Bag græskarret i en forvarmet ovn på 200C i ca. 45-60 minutter eller indtil det er mørt (stik i det med en kødnål eller kniv undervejs).
Kalkunfyld
1. Pil løg og hvidløgsfed.
2. Skær løgene i fine tern og hvidløgsfedene i tynde skiver.
3. Skræl ingefærknolden og skær den i meget fine tern.
4. Svits løg, hvidløg og ingefær af i ønsket fedtstof.
5. Tilsæt kalkunkødet og steg det til det er gennemstegt.
6. Smag kødet til med Himalayasalt, sort peber og limesaft.
7. Rens forårsløgene og skær dem i tynde skiver. Vend forårsløgene på panden med kødet og steg dem med i et par minutter.
Retten samles
1. Fyld de færdigbagte Butternut squash med kalkunfyldet og server straks (skindet/skrællen er i øvrigt spiselig).

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Ovnbagte tundeller med rødbedeslaw http://www.sabinemurati.dk/ovnbagte-tundeller-med-roedbedeslaw/ Mon, 30 Oct 2017 00:43:17 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1578 I dagens indlæg kunne jeg snildt fortælle om, hvorfor rødbede er sundt for dit blodtryk og din hjerte-karsundhed eller hvorfor tahin (og sesamfrø generelt) er noget af det bedste, du kan spise for sunde og stærke knogler.

Men det må vente til en anden dag.

I dag vil jeg nemlig fokusere på at fortælle dig om de ovnbagte tundeller i stedet.

De er nemlig intet mindre end fantastiske. Næsten på det livsændrende plan.

Jeg er sikker på, at du for evigt vil se anderledes på en dåse tun og dens potentiale, efter at have prøvet denne opskrift. Sådan havde jeg det i hvert fald.

Men indrømmet – jeg er også lidt af en tunelsker (så meget, at jeg nu stort set altid har tundellerne liggende klar på frost).

Hvis du er vild med tun, så er jeg sikker på, at dellerne også vil falde i din smag – de har mange +’er:

1. De er utroligt nemme at lave og med ingredienser, du formentlig stort set altid har på hånden.
2. Bagt eller kogt sød kartoffel kan erstattes af bagt eller kogt almindelig kartoffel.
3. Den friske koriander kan erstattes af andre friske krydderurter (dild er fx vildt lækkert), men de friske urter kan også sagtens udelades helt.
4. Tundellerne laves i ovnen og dermed slipper du for fiskelugtende stegeos i hus, hår og tøj (for hvis der er noget, der lugter bedre end almindelig stegeos, så er det da fiskelugtende stegeos (ironi kan forekomme)).
5. Tundellerne smager fantastisk både varme og kolde og de er (mega!) frysegnede (lav altid gerne ekstra!).

Alt i alt er tundellerne en fantastisk velsmagende, nem og også billig proteinkilde (med mindre, at du bruger tun på glas naturligvis) med mulighed for masser af variation.

Er du i tvivl om tun overhovedet er sundt? Læs om mine overvejelser for og imod her (du får samtidig opskriften på en lækker tunsalat med lynsyltede rødløg – haps!).

Til 2 personer
Ovnbagte tundeller
2 ds./glas tun i vand (samlet drænet vægt ca. 240g tun)
200g bagt eller kogt sød kartoffel
1 lille potte frisk koriander
2 æg
25g mandelmel
1 tsk. havsalt
1 tsk. sort peber
1 tsk. løgpulver
½ tsk. hvidløgspulver
Cremet rødbedeslaw
750g rødbeder
3 forårsløg
100g tahin
Saften af 1 lime
1-2 fed hvidløg
Smag til med havsalt, sort peber og honning
20g sesamfrø, tørristede

Ovnbagte tundeller
1. Dræn tunen for vand og findel den med en gaffel.
2. Mos det tilberedte kartoffelkød med en gaffel.
3. Hak korianderen fint.
4. Rør alle ingredienserne grundigt sammen og form farsen til ca. 10 golfboldstore deller/boller.
5. Læg tundellerne på en bagepapirsbeklædt bageplade og bag dem i en forvarmet ovn på 175C varmluft i ca. 40-50 minutter.
Cremet rødbedeslaw
1. Pil hvidløgsfedet.
2. Kombiner tahin, hvidløg, limesaft, lidt havsalt og sort peber samt lidt honning i en minihakker eller lignende, der kan blende ingredienserne sammen. Tilsæt desuden vand – start med 1 dl.
3. Blend ingredienserne sammen til en cremet dressing.
4. Tilsæt mere vand, hvis du synes, at dressingen er for fed – den skal gerne være som en lidt tynd creme fraiche.
5. Smag dressingen til og blend en sidste gang.
6. Riv rødbederne groft på et rivejern eller brug fx et mandolinjern med Julienneindsats.
7. Overhæld rødbederne med en passende mængde tahindressing og bland salaten godt sammen.
8. Overskydende tahindressing kan gemmes på køl i en lukket beholder i en uges tid. Dressingen er rigtig lækker på kål- og rodfrugtsråkost, men smager også godt på en grøn salat. Dressingen kan også bruges som dip til grøntsagsstave.
Retten samles
1. Skær forårsløgene i tynde skiver.
2. Top rødbedesalaten med tørristede sesamfrø og forårsløg og server den til de ovnbagte tundeller.