grønkål – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Grønkålssalat med gojibær http://www.sabinemurati.dk/groenkaalssalat-med-gojibaer/ Thu, 20 Dec 2018 23:24:16 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4087 Hvis du mangler et sprødt grønt indslag til julemiddagen, så kan jeg varmt anbefale denne grønkålssalat.

Salaten – med den let bitre kål, de syrlige appelsiner og søde gojibær – passer perfekt som modspil til den traditionelle ret fede og tunge julemad.

Salaten er i øvrigt også et hit, spist med rester i juledagene og gør sig generelt godt som vintersalat til alt lige fra bælgfrugtsdeller, til oksekød, kylling, fast hvid fisk, osv.

TIP! Prøv at vende lidt vanillepulver eller vanillekorn i salatdressingen (trin 2) – fx en 1/4 tsk. eller kornene af ½ stang – det giver en mild og delikat smag af vanille, som er med til at fremhæve smagen af de øvrige ingredienser på fineste vis.

Til 4 personer
400g grønkål, renset og ribbet vægt
2 store appelsiner
2 håndfulde solsikkekerner, tørristede (tørristning fremhæver nødder, kerner og frøs smag)
2 håndfulde gojibær
Dressing af mild olivenolie og Himalayasalt

1. Hak den klargjorte og ribbede grønkål mellemfint.
2. Knug/massér grønkålen med lidt olivenolie og Himalayasalt – ‘massagen’ gør kålen blød og lækker!
3. Filetér appelsinerne – skær top og bund af, fjern skallen hele vejen rundt (skær oppefra og ned – fjern skallen og den hvide hinde) og skær frugtkødet ud i fileter (skær ind imellem de hvide hinder/vægge og pil appelsinstykkerne ud). Gem de overskydende appelsinbidder til at presse saft af til dressingen. Hvis du ikke har prøvet at filetere en appelsin før – og lyder beskrivelsen lidt abstrakt – så prøv at søge på Youtube efter videoer – fx denne.
4. Anret kålen på en stor tallerken eller et fad, dryp med lidt appelsinsaft og top med tørristede solsikkekerner og gojibær.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Mørt andelår med lun grønkålssalat http://www.sabinemurati.dk/moert-andelaar-med-lun-groenkaalssalat/ Tue, 13 Mar 2018 12:04:51 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2015 Hvis du lige vil nå at gøre brug af det, der formentlig er ved at være sæsonens sidste grønkål, så prøv denne salat!

Jeg har på det seneste lavet adskillige variationer af denne grønkålssalat – det er nemlig sindssygt lækkert, at der både er sprødt og blødt i salaten og kombinationen af kål, svampe og æble er vildt god! En virkeligt smagfuld salat, der passer perfekt til et mørt andelår!

Hvis du gerne vil vide lidt mere om, hvorfor kål er super sundt, så læs med her.

Til 2 personer
Langtidsstegt andelår
2 andelår (gerne nogle store basser med masser af fedt – så bliver de nemlig lidt á la confitterede andelår)
Himalayasalt og sort peber
Grønkålssalat
300g grønkål
250g champignoner
100g rødløg
1 rød peberfrugt
1 æble
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt
Mild olivenolie til stegning samt tørret rosmarin, Himalayasalt og sort peber

Langtidsstegte andelår
1. Dup lårene tørre med køkkenrulle og gnid dem ind i Himalayasalt og sort peber.
2. Læg lårene i et ovnfast fad og steg dem i en forvarmet ovn på 150C i ca. 2 timer.
3. Giv lårene et par minutter på ’grill – højeste varme’ til sidst, så skindet bliver lækkert sprødt.
Grønkålssalat
1. Rens champignonerne og skær dem i kvarte.
2. Rist champignonerne i lidt olivenolie på en pande.
3. Krydr svampene med rosmarin, Himalayasalt og sort peber og lad dem reducere efter ønske.
4. Rib grønkålen og hak den rimeligt fint.
5. Halver peberfrugten, fjern stok, frø og frøstole og skær den i mundrette strimler.
6. Kvart æblet, fjern stilk og kernehus og skær frugtkødet i tern.
7. Pil rødløget og skær det i fine tern.
8. Bland kål, peberfrugt, æble og løg sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
9. Vend de stegte svampe i salaten inden servering.
Retten samles
1. Server de møre andelår med den halvlune grønkålssalat.

Kunne du li’ opskriften?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Smoothie bowl med grønkål og bær http://www.sabinemurati.dk/smoothie-bowl-med-groenkaal-og-baer/ Sat, 17 Feb 2018 13:55:12 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2705 Grønkål er på mange måder nok den mest næringsrige af alle kåltyperne – kålen er bl.a. rig på kostfibre, a-vitamin, betakaroten (en slags forstadie til a-vitamin), folat, calcium, kalium, m.fl.. Der er rigtig mange gode grunde til at få den på menuen oftest muligt!

Måske spiser du i forvejen masser af kål, måske er du ikke den store kålspiser – uanset, så er kål i ’tilberedninger’ som denne altid sjov (måske ikke som i ‘haha’, men mere som i ‘ej, hvor spændende og det smager faktisk rigtig godt!’) og kan være en fin måde at ‘gemme’ det lidt væk på, hvis der er behov for det.

I opskriften bruger jeg løsfrossen grønkål og ikke komprimerede frosne kugler – hvis du bruger kugler, så beregn måske 2-3 kugler pr. håndfuld.

Smoothien kan fungere som selvstændigt måltid, hvis du tilfører protein i eller til (ja, der er måske mere frugt end grønt, men i sammenligning med andre alternativer (typisk ift. morgenmad), vil dette stadig være et overlegent valg ift. mikro- og makronutrienter), eller kan spises/drikkes som snack. Smoothien kan i øvrigt også sagtens fryses ned som ispinde.

TIP! Grønkål kan erstattes af fx (frossen) spinat eller broccoli.

OBS! Om frosne bær
Personligt koger jeg ikke frosne bær, inden jeg bruger dem i smoothies, is osv. Om du vil følge myndighedernes anbefaling om at koge (skoldning er ikke nok) frosne bær i 1 minut inden de anvendes i opskrifter på smoothies, is osv. er naturligvis helt op til dig. I opskrifter som denne vil lune/slatne bær ikke fungere. Hvis du ønsker at koge bærrene inden brug, skal de fryses ned igen – isterningbakker er smarte til formålet. Frosne økologiske – og/eller gerne danske – bær er formentlig det sikreste valg, hvis du ikke ønsker at koge dine bær inden indtag.
Du kan også selv fryse friske bær ned til brug i smoothie- og isopskrifter.

Til 2 personer (som snack nok nærmere 3-4 personer)
2-3 store håndfulde frossen grønkål (frisk kan også bruges)
2 modne bananer
150g frosne blåbær (gerne vilde, gennemblå bær)
150g frosne jordbær
2 spsk. mandelsmør (du kan nemt lave dit eget mandelsmør – se her)
1-2 knsp. Himalayasalt
Vand
Valgfrit proteintilsætning – fx collagen peptider, æggehvider (eller hele æg), proteinpulver eller udelad
Toppings efter ønske fx lidt frosne/friske bær, hampefrø, græskarkerner, kakaonibs og bipollen

1. Kombiner alle ingredienser, pånær toppings, i en blender.
2. Tilsæt en passende mængde vand – fx 3-4 dl.
3. Blend ingredienserne sammen til en cremet og klumpefri smoothie.
4. Juster evt. konsistensen med mere vand og smag smoothien til – måske mangler den lidt flere bær, mere fedt, osv.
5. Anret smoothien i to skåle og top med knas efter ønske.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Grøn juice med grønkål og ananas http://www.sabinemurati.dk/groen-juice-med-groenkaal-og-ananas-2/ Tue, 07 Nov 2017 14:55:11 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1677 Udover at smage skønt har denne juice også andre fordele.

Den er fx rigtig god for din fordøjelse – og af flere årsager.

Foruden sit indhold af super sunde grønkål, som bl.a. er rigt på calcium, magnesium, k-vitamin, c-vitamin og gode fordøjelsesstimulerende bitterstoffer, så indeholder juicen nemlig også ananas og mynte.

Ananas indeholder proteaseenzymet bromelain, som hjælper med at nedbryde og fordøje de proteiner du spiser (bromelain virker i øvrigt også kraftigt antiinflammatorisk og tilskud af bromelain kan derfor med fordel indgå i behandlingen af inflammationsbetingede sygdomme).

Føler du dig ofte tung i maven efter særligt proteinrige måltider, så kan det være, at bromelain vil være en hjælp.

Mynte indeholder æteriske olier, der virker afslappende på fordøjelsen og er luftdrivende. Har du tendens til at blive oppustet efter at du har spist, så kan den lille grønne urt altså måske være en hjælp.

Til 1 person (ca. 5-6 dl)
200g grønkål
400g squash
300g ananas (vægt uden skræl – husk endelig at bruge ananasstokken i juicen – i stokken er bromelainindholdet nemlig særlig højt og det betyder mere af det fordøjelsesvenlige enzym i din juice)
1 håndfuld friske mynteblade

1. Rens alle frugter og grøntsager. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
2. Kør alle ingredienserne igennem juiceren og nyd straks.
3. Hvis du gerne vil gemme juicen til senere – eller hvis du fx laver dobbelt portion – så er det bedste bud for opbevaring (ift. maksimalt vitaminindhold) formentlig nedfrysning. Husk at efterlade lidt plads i den beholder, som du fryser i, så væsken kan udvide sig.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>