havregryn – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Havregrynskugler med mandelsmør http://www.sabinemurati.dk/havregrynskugler-med-mandelsmoer/ Thu, 22 Nov 2018 15:40:30 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4037 Lækre og virkeligt nemme havregrynskugler med bl.a. mandelsmør, hakkede mandler og frysetørrede hindbær – perfekte som overraskelse i madkassen, som eftermiddagssnack eller rimeligt sund desserthaps efter aftensmaden!

Hvis du hellere vil sætte tænderne i en havregrynskugle med peanutbutter og chokolade, så prøv denne opskrift i stedet.

Til ca. 24-28 kugler

200g glutenfrie havregryn
150g mandelsmør
100g kokoschips
100g flydende mild honning eller ahornsirup
100g vand
¼-½ tsk. Himalayasalt
50g mandler, gerne tørristede
20g frysetørrede hindbær

1. Kombiner havregryn, mandelsmør, kokoschips, honning, vand og salt i en foodprocessor og blend ingredienserne sammen til en formbar dej.
2. Smag dejen til og læg den op i en skål.
3. Hak mandlerne rimeligt fint.
4. Ælt de hakkede mandler og frysetørrede hindbær (nulr dem i mindre stykker, hvis du bruger hele bær) ind i dejen.
5. Form dejen til mundrette kugler.
6. Opbevar havregrynskuglerne på køl i 3-4 dage eller frys dem ned for endnu længere holdbarhed.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Havregrynskugler med peanutbutter http://www.sabinemurati.dk/havregrynskugler-med-peanutbutter/ Fri, 27 Jul 2018 00:46:01 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3816 Super lækre havregrynskugler med bare 5 ingredienser (hvis vi altså undlader at tælle vand og salt med – det regner jeg med, at du fast har i køkkenet?).

Kuglerne er perfekte som snack, dessert eller måske endda som hurtigt morgenmadshaps på farten, hvis det skal gå rigtig stærkt.

TIP! Hvis du ikke kan tåle peanutbutter, men godt kan lide smagen, så prøv at bruge solsikkekernesmør (af ristede kerner) i stedet – det smager underligt nok enormt meget som peanutbutter! Hvis du ikke har lyst til peanutbutter (eller smagen), så kan andre slags nøddesmør sagtens bruges – prøv fx med mandel- eller cashewsmør. Du kan købe diverse slags nøddesmør i helsekostbutikker, større supermarkeder og i mange netbutikker – men du kan også nemt lave det selv.

Til ca. 24-28 kugler
200g glutenfrie havregryn
150g creamy/smooth peanutbutter m. salt
100g kokoschips
100g flydende mild honning eller ahornsirup
100g vand
¼-½ tsk. Himalayasalt (eller lidt mere, hvis din peanutbutter er usaltet)
50g kakaonibs (du kan også bruge 50g finthakket mørk chokolade)

1. Kombiner havregryn, peanutbutter, kokoschips, honning, vand og salt i en foodprocessor og blend ingredienserne sammen, til du har en formbar dej.
2. Smag dejen til og læg den op i en skål.
3. Ælt kakaonibs ind i dejen.
4. Form dejen til mundrette kugler.
5. Opbevar havregrynskuglerne på køl i 3-4 dage eller frys dem ned for endnu længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Hirsemüsli med kokos og jordbær http://www.sabinemurati.dk/hirsemusli-med-kokos-og-jordbaer/ Fri, 06 Jul 2018 15:56:47 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3704 Sprød og lækker hjemmelavet hirsemüsli, som kan spises på både yoghurt, koldskål, som drys på smoothies og smoothie bowls, som drys på is, chokolademousse, spist i håndfulde, osv.

Müslien laves med både hirse og havregryn, græskarkerner og kokoschips for sunde fedtsyrer samt stykker af frysetørrede jordbær for et syrligt twist.

Udover opskriften på müslien, som du finder længere nede i indlægget, får du også opskriften på en nem mejerifri koldskål, som müslien smager fantastisk på.

Koldskålen laves på kokosmælk, men smagen af kokos er meget mild, da den balanceres godt af bl.a. masser af citron og vanille.

Hvis du ikke vil bruge kokosmælk, kan du prøve med en fed cashewmælk i stedet, for et mere smagsneutralt resultat.

Til 2-4 portioner koldskål
1 ds. kokosmælk á 400ml – gerne Aroy-D eller en anden mild og cremet kokosmælk
1 stor moden banan
Saften af 2 citroner
Fintrevet skal af 1/2 økologisk citron
1-2 tsk. vanillepulver
Smag til med 1 knsp. Himalayasalt og evt. lidt ahornsirup

1. Kombiner alle ingredienserne i en blender eller foodprocessor og blend sammen til en cremet og luftig koldskål.

Til 1 portion müsli
150g afskallede hirsefrø
150g glutenfrie havregryn (eller almindelige)
100g græskarkerner
100g kokoschips
150g ahornsirup
50g klaret smør eller kokosolie uden smag
1-1½ tsk. flagesalt
25g frysetørrede jordbær

1. Rist hirsefrøene på en tør pande over middel varme – frøene er klar, når de begynder at poppe og knitre på panden samt tager let farve.
2. Rist også gerne græskarkerner og kokoschips på en tør pande indtil de begynder at knitre og tage farve – det fremhæver smagen af nødder og kerner, når de tørristes.
3. Kombiner smør og ahornsirup på en pande og smelt det sammen over middel varme.
4. Tilsæt de tørristede hirsefrø, græskarkerner, kokoschips, havregryn og flagesalt og rist ingredienserne over lav/middel varme indtil müslien føles tør og ikke fedtet og klistret. Det kan godt tage 15-20 minutter over lav varme. Rør jævnligt, så müslien ikke brænder på.
5. Når müslien virker tør, hældes den over på en bagepapirsbeklædt bageplade.
6. Bred müslien godt ud, så den ikke klumper sammen.
7. Lad müslien køle helt af.
8. Når müslien er kølet helt af, blandes de frysetørrede jordbærstykker i.
9. Opbevar müslien i et lukket glas eller en kagedåse.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Plantain-avocadokage http://www.sabinemurati.dk/plantain-avocadokage-2/ Mon, 23 Apr 2018 18:02:23 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3289 Plantains og avocado har længe været et match made in heaven i min bog (…eller mund) og jeg kan nu berette, at de to ingredienser også spiller fantastisk godt sammen som hovedingredienser i bagværk.

Her har jeg brugt de to ingredienser i en lækker kage med bl.a. valnødder og mørk chokolade.

Kagen er en af de bedste, jeg nogensinde har lavet og jeg ved allerede nu, at jeg kommer til at lave den i uendeligt mange variationer i tiden fremover (først og fremmest skal jeg have prøvet den af som krydderkage – jeg er sikker på, at det bliver helt genialt!).

Kagen har en helt fantastisk konsisten – både fast og luftig og med en svampet nærmest elastisk krumme (uhørt for en glutenfri kage uden diverse (komplicerede og ingredienskrævende) melblandinger!).

Kagen smager som en mild banankage, da plantains (madbananer) ikke smager ligeså meget af banan, som bananer gør, og det gør den også utrolig ‘variationsvenlig’ for bl.a. krydderkagevariationer, tilsætning af diverse bær, osv.

Til 1 stor brødform – ikke en lille smal rugbrødsform
340g meget modne plantains (vægt uden skræl – bananerne skal være helt sorte) – svarer til 2 mellemstore bananer
200g avocado (vægt uden sten og skræl) – svarer til 1 stor avocado
100g kokospalmesukker
1 æg
100g mandelmel (af blancherede mandler)
50g havremel (blend 50g glutenfrie havregryn til mel)
10g FiberHUSK
1 tsk. vanillepulver
1/4 tsk. Himalayasalt
1 strøget tsk. natron
1 spsk. citronsaft
50g valnødder
50g mørk chokolade

1. Befri bananerne for deres skræl.
2. Start med at skære bananens ender af.
3. Snit nu ned langs bananen (kun igennem skrællen, bananen skal ikke deles på langs).
4. Lirk fingrene ind under skrællen og brug fingrene til at løsne skrællen hele vejen rundt.
5. Halver avocadoen, fjern stenen og skrab kødet ud med en spiseske.
6. Kombiner plantains og avocado i en foodprocessor eller stærk blender og blend ingredienserne sammen til en glat mos.
7. Tilsæt kokospalmesukkeret og blend til sukkeret er næsten opløst.
8. Tilsæt de øvrige ingredienser – pånær valnødder og mørk chokolade – og blend dejen sammen.
9. Hak valnødder og chokolade groft og rør i dejen.
10. Fordel dejen i en bagepapirsbeklædt brødform (brug en stor brødform og ikke en lille smal rugbrødsform) og bag kagen i en forvarmet ovn på 175C i ca. 60 minutter.
11. Sluk for ovnen og lad kagen stå på eftervarmen i 30-60 minutter.
12. Lad kagen køle let af i formen, inden den skæres i skiver.
13. Kagen kan holde sig et par dage i en lukket beholder på køkkenbordet eller en uges tid på køl (eller flere måneder i fryseren).

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kikærtedeller med rødbede og tahin http://www.sabinemurati.dk/kikaertedeller-med-roedbede-og-tahin/ Sun, 25 Mar 2018 11:33:43 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1409 Kikærtedeller med rødbede, gulerod og tahin – perfekte som del af en kødfri aftensmad, men også oplagte at tage med i madpakken eller fx toppet med en spiseskefuld pesto og hapset som hurtigt mellemmåltid.

Kikærtedellerne bages i ovnen og det gør arbejdsprocessen langt nemmere ift. pandestegning – WIN!

Spis dellerne til en stor blandet salat, bagte rodfrugter eller fritter og gerne med lidt god dyppelse også – fx flækærtehummus, sød kartoffel hummus, crunchy tahindressing, pesto eller guacamole!

Til ca. 18 flade deller
500g spiseklare kikærter (iblødlagte og kogte)
175g revet rødbede
100g creamy tahin uden salt (vælg en helt cremet tahin til formålet)
150g glutenfrie havregryn
50g mandelmel (af blancherede mandler)
200g revet gulerod
1 æg
Jeg brugte 6 tsk. af ‘Everything Seasoning’ krydderiblandningen fra Flavor God til at krydre dellerne – krydderiblandningen indeholder: løgpulver, hvidløgspulver, havsalt, chilipulver, stødt spidskommen, stødt koriander, stødt paprika, sort peber, tørret basilikum og tørret persille – hvis du selv vil krydre med lignende krydderier
2 tsk. fint Himalayasalt

1. Start med at blende kikærter, revne rødbeder og tahin sammen til en hummuslignende konsistens.
2. Kom kikærtemosen op i en skål, tilsæt alle øvrige ingredienser og rør sammen til en sammenhængende fars.
3. Du kan evt. vente med at tilsætte ægget, hvis du gerne vil smage farsen til.
4. Med olierede hænder (olivenolie) formes farsen til 18 rimeligt flade kikærtedeller (lidt over ca. 1 cm høje).
5. Læg dellerne på en bagepapirsbeklædt bageplade.
6. Bag kikærtedellerne i en forvarmet ovn på 200C i ca. 40 minutter.
7. Når dellerne har bagt i ca. 20 minutter, vendes de, smøres med lidt olivenolie og bages videre i endnu ca. 20 minutter.
8. Kikærtedellerne kan holde sig i 5-7 dage på køl og er også fryseegnede.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Avocadobrownie med hasselnødder http://www.sabinemurati.dk/avocadobrownie-med-hasselnoedder/ Fri, 09 Mar 2018 13:10:56 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2947 Avocado og chokolade – a match made in heaven!

Moden avocado smager ikke af så meget, men har en fantastisk evne til – i kraft af sin fedme – at virke smagsforstærkende på de ingredienser, som den serveres sammen med.

I denne brownie betyder det en super lækker og intens chokoladesmag og desuden den helt rigtige klæge konsistens (ganeklistrende, du ved).

I opskriften har jeg brugt havremel, men hvis du vil lave en kornfri version af brownien, så prøv fx at erstatte havremelet med 40g mandelmel (af blancherede mandler) og 10g fedtreduceret mandelmel eller kokosfibre.

Du kan læse mere om avocadoen og hvorfor den er så sund her.

TIP! Brownien er ABSOLUT bedst, hvis den får lov til at stå på køl natten over – så hvis du på nogen måde kan vente med at sætte tænderne i, så er det helt klart min anbefaling!

Til ca. 9 stykker kage
100g mørk chokolade (85+%)
50g klaret smør eller ghee eller kokosolie uden smag
150g kokospalmesukker
3 æg
50g havremel (blend/mal 50g glutenfrie havregryn til mel)
40g kakaopulver
1 tsk. vanillepulver
1 knsp. Himalayasalt
150g moden avocado (vægt uden skal og sten – svarer til 2 S/M avocado)
100g mørk chokolade (85+%)
50g hasselnødder

1. Smelt 100g chokolade sammen med det klarede smør i en lille kasserolle (over meget lav varme).
2. Blend kokospalmesukker og æg sammen i en foodprocessor eller blender – sukkeret skal gerne opløses i æggemassen, så blend et par minutter.
3. Tilsæt havremel, kakaopulver, vanillepulver og Himalayasalt og blend videre.
4. Rør den smeltede choko/smør-masse glat, inden den tilsættes foodprocessoren sammen med avocadokødet.
5. Blend alle ingredienserne sammen og sørg for at avocadoen blendes fuldstændigt (der må ikke være små grønne stykker i dejen).
6. Hak 100g chokolade groft og vend det i dejen.
7. Fordel dejen i en bagepapirsbeklædt kvadratisk ovnfast form (á ca. 15 x 15 cm).
8. Hak hasselnødderne groft, fordel dem over og pres dem let ned i dejen.
9. Bag brownien i en forvarmet ovn på 175C i ca. 30-35 minutter – overfladen skal føles fast, men brownien skal stadig virke svampet og eftergivende for tryk (den skal altså ikke gennembages).
10. Tag forsigtigt den færdigbagte brownie op af formen og lad den køle af på fx et skærebræt (ikke af plastik).
11. Brownien bliver allerbedst, hvis den får lov til at stå på køl natten over.
12. Brownien kan holde sig en uges tid på køl eller fryses ned for endnu længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Peanut-kakao-køleskabsgrød http://www.sabinemurati.dk/peanut-kakao-koeleskabsgroed/ Tue, 30 Jan 2018 18:07:55 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2516 Måske har du hørt om ‘overnight oats’ – det er i bund og grund en slags kold havregrød, hvor man blander et par ingredienser sammen om aftenen, stiller tingene på køl og om morgenen er der færdig kold grød.

Det er super nemt og et lækkert alternativ til varm grød for variationens skyld eller hvis du fx også gerne vil spise grød om sommeren.

Personligt spiser jeg sjældent grød, men et par gange om året får jeg lyst til det og der synes jeg, at det er sjovt at eksperimentere lidt med varianter af ‘overnight oats’ eller ‘køleskabsgrød’, som jeg kalder det.

Her har jeg blandet havregrynene med en helt vildt lækker plantebaseret kakaomælk.

Og med ‘helt vildt lækker’, der mener jeg ‘Snickers-og-Reeses-Peanut-Butter-Cups-lækker’ – kakaomælken er nemlig lavet på basis af peanutmælk!

Mælken er i øvrigt virkeligt nem at lave – kræver kun en håndfuld ingredienser, kan mikses sammen på få minutter og laves med en stavblender.

Og ja – mælken er selvfølgelig også sindssygt god helt for sig selv…

TIP! Hvis du ikke spiser peanuts kan du lave en peanutsmagende mælk med solsikkekernesmør – det smager nemlig (underligt nok) rigtig meget som peanutbutter, men er altså helt peanutfrit. Du kan nemt lave dit eget solsikkekernesmør med tørristede solsikkekerner (ristede kerner fremfor rå, producerer et mere peanutsmagende smør) eller du kan være heldig at finde solsikkekernesmør i din lokale helsekostbutik. Hvis du vil lave smørret selv, kan du se hvordan her. Kakaomælken kan i øvrigt laves med alle slags nøddesmør.

Peanut-kakaomælk
– ca. ½ L
75g smooth/creamy peanutbutter uden salt
½ L vand
20g kakaopulver eller mere efter smag
2-5 spsk. ahornsirup – smag dig frem (kakaomælken skal ikke være hvinende sød)
1 knsp. vanillepulver
1 knsp. Himalayasalt

1. Start med at blende peanutbutter og vand sammen til en cremet og skummende mælk – brug en stavblender og blend gerne mælken sammen i et højt glas/beholder.
2. Tilsæt kakaopulver, ahornsirup, vanillepulver og Himalayasalt og blend kakaomælken sammen.
3. Smag kakaomælken til.
4. Opbevar mælken på køl i et lukket glas/flaske, hvor holdbarheden vil være en lille uges tid – husk at ryste mælken grundigt sammen inden brug, da den har tendens til bundfald.

Køleskabsgrød – til 1 person
50g grovvalsede glutenfrie havregryn
10g chiafrø
2½ dl peanut-kakaomælk
Toppings efter ønske fx kiwi, hindbær, kakaonibs og ristede, saltede peanuts

1. Rør havregryn og chiafrø sammen i et ca. 3-4 dl syltetøjsglas/glas med låg.
2. Overhæld grynblandingen med 2½ dl peanut-kakaomælk og rør rundt med en teske.
3. Sæt låg på glasset og stil det på køl natten over – eller min. 8 timer.
4. Når du er klar til at spise køleskabsgrøden, røres den igennem og toppes med toppings efter ønske – frisk frugt og noget knasende (fx kakaonibs) er lækkert.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Smørristet glutenfri luksus müsli http://www.sabinemurati.dk/smoerristet-glutenfri-luksus-musli/ Sat, 04 Nov 2017 03:00:44 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=619 Hvis du gerne vil imponere ved næste brunch – eller bare forkæle dig selv med en ekstra lækker morgenmad/snack – så er dette m-ü-s-l-i-e-n, du skal lave!

Spiser du müsli hver dag, er det nok ikke denne opskrift, der skal på menuen (medmindre, at du er ok med ahornsirup og mørk chokolade fra morgenstunden – alternativt er en müsli med tørristede nødder/kerner/frø/gryn og tørret frugt måske et bedre valg). Som en særlig treat er denne müsli dog genial. Super nem at lave og med en lækker smørristet smag og stykker af mørk chokolade. Så godt!

Spis müslien på din foretrukne yoghurt eller smoothie (den fungerer også som knas på is og frugtsalat – just sayin’).

TIP! Hvis du spiser kornfrit, så erstat havregrynene med kokoschips – det er også sindssygt lækkert!

Til 4-6 portioner müsli
150g glutenfrie havregryn
50g mandler
50g hasselnødder
25g klaret smør eller ghee
6 spsk. ahornsirup
½ tsk. vanillepulver
¼-½
tsk. Himalayasalt
75g mørk chokolade

1. Hak mandler og hasselnødder mellemfint.
2. Rist evt. mandler og hasselnødder let på en tør pande – det fremhæver deres smag.
3. Kombiner smør og ahornsirup på en pande og smelt det sammen over middel varme.
4. Tilsæt havregryn, mandler, hasselnødder, vanillepulver og Himalayasalt og rist ingredienserne over lav/middel varme indtil müslien føles tør og ikke fedtet og klistret. Det kan godt tage 15-20 minutter over lav varme.
5. Rør jævnligt, så müslien ikke brænder på.
6. Når müslien virker tør, hældes den over på en bagepapirsbeklædt bageplade. Bred müslien godt ud, så den ikke klumper sammen. Lad müslien køle helt af.
7. Skær/hak den mørke chokolade i små tern.
8. Bland den chokoladeternene i den afkølede müsli.
9. Opbevar müslien i en kagedåse, hvor holdbarheden vil være et par uger.