Høfeber skyldes oftest overfølsomhed overfor pollen, men kan også skyldes overfølsomhed overfor fx husstøvmider, kæledyr og skimmelsvamp.

Udgangspunktet i dette blogindlæg er høfeber med symptomer forårsaget af pollen – altså pollenallergi.

Hvad er pollen?

Pollen dannes i blomsternes støvdragere og er mikroskopiske partikler, som ikke er synlige for det blotte øje.

Pollen fungerer egentligt, som en slags plantesæd, der spredes via forplantningsprocesserne fra træer, græsarter, planter og urter. Pollen cirkulerer i luften og kommer på den måde i kontakt med fx slimhinderne i vore næser.

Hvad er høfeber og hvad sker der i kroppen?

Høfeber kan betegnes som en overfølsomhed overfor luftbårne partikler fx pollen, dyrehår, støvmider m.fl.

En allergisk reaktion overfor fx birkepollen kan beskrives som en ’uhensigtsmæssig’ reaktion fra immunforsvaret – immunforsvaret (over)reagerer på en ellers ufarlig substans.

Kroppen har på et tidligere tidspunkt dannet IgE-antistoffer overfor fx birkepollen og derfor opstår der en (uhensigtsmæssig) immunreaktion næste gang, kroppen kommer i kontakt med allergenet (birkepollen).

IgE-antistofferne sætter sig fast på mastcellerne (som i høj grad findes i slimhinderne i fx næsen, luftvejene og øjnene), som bl.a. frigiver histamin og heparin.

Når et allergen kommer forbi og sætter sig på slimhinden frigives bl.a. histamin, som får kroppen til at reagere med de klassiske allergisymptomer som fx nysen, kløe, løbende næse og øjne, osv.

Konventionel behandling med antihistaminer forhindrer netop, at histamin forårsager de klassiske allergisymptomer.

Symptomer, som typisk ses ved høfeber
– nysen
– løbende næse og øjne
– tilstoppethed og trykkende fornemmelse i næse, pande og bihuler
– kløende næse og øjne
– røde øjne
– rødt og kløende udslæt
– udtalt træthed
– vejrtrækningsproblemer og hoste
– m.fl.

Diagnosticering

Diagnosticering af høfeber foregår hos egen læge. Lægen skal sikre sig, at symptomerne ikke skyldes anden sygdom.

Når andre årsager er udelukkede, foretages ofte en priktest og/eller blodprøvetagning for specifikke IgE-antistoffer mod forskellige allergener. Din læge vil på den baggrund kunne fortælle dig, hvad du er allergisk overfor.

Konventionel behandling af høfeber
Antihistamin
Binyrebarkhormon
Vaccination

Krydsallergier

Når man er allergisk overfor en eller flere typer pollen, kan man have krydsallergier overfor forskellige andre slags pollen samt diverse fødevarer.

Det er meget forskelligt fra person til person i hvilket omfang krydsallergier påvirker dem.

Nogle oplever slet ingen krydsallergier, andre har problemer periodevist (i pollensæsonen), mens andre igen har problemer hele året rundt.

Nogle oplever kun få og lette symptomer som fx let kløe i munden, lettere hævede læber, mund og svælg, løbende næse, m.fl. hvor andre reagerer mere kraftigt med fx kløe i ørerne, vejtrækningsproblemer, astma, hoste, nældefeber, m.fl.

Hvis du ved, at du lider af pollenallergi, kan det være en god ide at være obs på eventuelle krydsallergier, så immunforsvaret ikke provokeres unødvendigt.

Birkepollenallergi kan udløse krydsreaktion med:
– Hassel, el, elm, bøg, ask
– Æble, pære, blomme, kirsebær, kiwi, fersken, nektarin
– Gulerod, kartoffel, tomat, selleri, dild, fennikel, estragon, løvstikke
– Hasselnød, mandel, valnød, jordnød, cashewnød, kokosnød, paranød

Græspollenallergi kan udløse krydsreaktion med:
– Andre græsarter, visse kornsorter
– Appelsin, melon
– Bønne, kikært, ært, linse, tomat, soja
– Jordnød

Bynkepollenallergi kan udløse krydsreaktion med:
– Krysantemum, kamille, mælkebøtte
– Melon, banan
– Knoldselleri, blegselleri, gulerod, grøn peber, solsikkefrø, persille, pastinak, purløg, dild, fennikel, estragon, løvstikke

Kilde: www.allergiguiden.dk

Hvad kan du selv gøre?

Udover at være opmærksom på eventuelle krydsallergier, kan du kigge nærmere på din kost, forskellige kosttilskud og naturlægemidler og generelt understøtte og styrke dit immunforsvar og din fordøjelse.

Kosten

Der er rigtig mange mennesker, der oplever bedring i deres allergisymptomer, når de spiser en kost bestående af naturlige fødevarer – rene proteinkilder fra kød, fjerkræ, fisk og æg, masser af grøntsager, frugt, gode fedtstoffer fra sunde olier, nødder, kerner, frø, syrnede mælkeprodukter, fuldkorn, bønner og linser.
Altså en sund og varieret kost med et minimalt indhold af hvidt sukker og mel, junk food og færdigretter, osv.
Jeg har skrevet lidt om anitinflammatorisk kost, som er en rigtig god kostmodel også ifm. med høfeber og pollenallergi – læs mere her.

Nogle oplever også rigtig gode resultater ved at udelukke fx mælk og gluten (eller alle kornprodukter) i en kortere eller længere periode – dette kan særligt være givende, hvis der er intolerancer og/eller en meget belastet fordøjelse.

Kosttilskud og naturlægemidler

Der findes en lang række kosttilskud med potentielt god effekt ved allergier – fx:

Homøopatiske lægemidler – der findes rigtig mange gode homøopatiske midler mod høfeber og allergi fra fx firmaerne Pekana, Allergica, Dr. Reckeweg og Heel. De forskellige midler har forskellige egenskaber – nogle virker meget ‘allround’, hvor andre virker specifikt på fx kløende og løbende øjne, nysen, osv. De homøopatiske midler findes typisk i dråbe- eller pilleform og der findes også gode næsespray og øjendråber. Homøopatiske lægemidler kan bruges af alle og virker ikke sløvende, som konventionel medicin kan gøre.

Urter og medicinske svampe – der findes mange forskellige slags urter og medicinske svampe, som alle har enten direkte virkning mod allergiske reaktioner eller har en generelt styrkende og regulerende virkning på immunforsvaret.

C-vitamin – c-vitamin, i relativt høje doser, har antihistaminvirkning.

D-vitamin – d-vitamin regulerer mange processer i kroppen og er meget vigtigt for et optimalt fungerende immunforsvar. At have tilstrækkeligt d-vitamin i blodet vil altså kunne have betydning for den måde dit immunforsvar reagerer på.

Probiotika – mælkesyrebakterier (gavnlige tarmbakterier) styrker immunforsvaret. 70-80% af immunforsvaret sidder i tarmen og de gavnlige tarmbakterier har stor indflydelse på immunresponsen ved diverse påvirkninger.

Rå honning – rå honning indeholder pollenrester og hvis du vælger lokal honning, så får du netop også den pollensammensætning, som er omkring dig i det daglige. Ved at indtage honning med pollenrester i, kan du ‘opøve’ en vis tolerance overfor de forskellige typer pollen og det kan styrke dit immunforsvar og mildne din allergi. Vær opmærksom på, at denne strategi måske ikke er den rette for dig, hvis du er meget sensitiv.

Da allergi ofte er tæt forbundet med fordøjelsesproblemer, kan det i øvrigt være en god ide at arbejde målrettet med fordøjelsen og tarmsundheden (læs mine artikler om leaky gut – utæt tarm og lav mavesyre, der begge kan være yderst relevante emner ved høfeber og pollenallergi).

Kom hurtigst muligt fra A til B – få hjælp til at behandle din høfeber naturligt!

Som du måske har fået indtryk af, så er der rigtig meget at gøre ved høfeber og pollenallergi med naturlige midler – men, at det kan være lidt svært at overskue, hvad der lige præcis er det rette for dig ift. kost, kosttilskud, naturlægemidler og strategier i øvrigt.

Det kan virke som lidt af en jungle, når du prøver at navigere rundt i alle mulighederne!

Det er her, at jeg kommer ind i billedet.

Som naturopath kan jeg hjælpe dig med at få lagt en overskuelig og realistisk plan over hvilken kost du skal spise, hvilke kosttilskud og naturlægemidler, der er de rette for dig, samt hvad du ellers kan gøre af gavnlige tiltag.

Har du spørgsmål eller vil du bestille tid til en konsultation, så er du velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk og du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

I dag får du lidt specifik info om blomkål samt en lækker opskrift på blomkålsbøffer med nem salsa (virkeligt lækkert grønt tilbehør og så nemt at lave!).

Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis) skulle efter sigende stamme fra Lilleasien, men dyrkes i dag over det meste af verden.

Som du kan se på billedet ovenfor, så findes blomkål i flere forskellige farver – mest kendt er nok det hvide kålhoved, mens de lilla, gule og grønne kålhoveder ses oftere og oftere i handlen.

De farvede kålhoveder er ikke, som nogle tror, farvede kunstigt, men er naturligt fremavlet.

Lilla blomkål får fx sin farve fra sit naturligt høje indhold af anthocyaniner. Anthocyaniner har kraftige antioxidative egenskaber og er bl.a. gode til at neutralisere frie radikaler og hæmme inflammation i kroppen (det er fx bl.a. også anthocyaninerne i blåbær, der gør dem så sunde).

Støder du på de lilla (eller gule eller grønne) blomkål, når du handler, så prøv dem endelig for ekstra næringsstoffer og øget variation i kosten.

Blomkål har ikke en voldsomt imponerende næringsprofil, udover sit indhold af kostfibre og svovlforbindelser.
Disse er dog rigeligt for, at blomkål kan betragtes som en super sund – og ekstremt kaloriefattig spise (24 kalorier pr. 100g) – og det er derfor bare med at få brugt det relativt smagsneutrale kål mest muligt i madlavningen – fx i mos, supper, dampet, stegt og bagt, rå i salater, stegte som ris, som base for sauce (tænk fx på en lækker blomkålsbearnaise), i smoothies, osv.

Blomkålsbøffer med nem salsa

Grønt tilbehør til 4 personer
Blomkålsbøffer
1 stort hoved blomkål
Himalayasalt og sort peber
Olivenolie til stegning
Salsa
400g små smagfulde tomater
1 grøn peberfrugt
100g rødløg
2 fed hvidløg
1 stor potte frisk basilikum
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt

Blomkålsbøffer
1. Rens kålhovedet for blade og snavs.
2. Skær blomkålshovedet ud i ca. 1½ cm tykke skiver – det er hele kålhovedet, der skal skæres op på denne måde.
3. Krydr skiverne med Himalayasalt og sort peber og steg dem på en pande, i olivenolie, over middel varme.
4. Blomkålsbøfferne skal steges indtil de er møre og har taget godt farve – det tager ca. 15-20 minutter (husk at vende skiverne forsigtigt undervejs).
5. Steger du skiverne i flere hold, kan de holdes varme i en forvarmet ovn på 100C.
Salsa
1. Skær tomaterne i fine tern.
2. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
3. Pil rødløget og skær det i fine tern.
4. Pil hvidløgsfedene og skær dem i meget fine tern.
5. Hak basilikumen fint.
6. Rør grøntsagerne sammen og overhæld salsaen med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Anret blomkålsbøfferne på et stort fad og fordel salsaen over dem.

Andre opskrifter med blomkål
Sushi med sticky gulerodsris og laks
Fish ‘n’ Chips
Boller i karry med blomkålsris
Kebabs med blomkålscouscous
Hakkebøffer med kål og persillepesto
Blomkålstoast med kylling og grønt
Steg, lun blomkålssalat og svampe
Mortens and med blomkålsmos
Blomkålssalat med urter og radiser
Blomkålssalat med peberfrugt og persille

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Urtete er det oplagte valg for dig, der gerne vil hygge dig med ‘en-kop-varmt-et-eller-andet’ og samtidigt målrettet vil lindre eller forebygge specifikke helbredssymptomer- og problemer.

Urteteer påvirker som regel kroppen meget mildt. Har du brug for mere hårdtslående virkning af en urt, kan det derfor være en god idé at tage den som opkoncentreret og standardiseret tilskud. Omvendt er det også fint at se om en simpel urtete kan afhjælpe dine problemer frem for at du skal ty til kosttilskud eller måske medicin i stedet.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er det rette for dig, er du altid velkommen til at benytte dig af min gratis telefontid (læs mere om gratis telefontid her) eller skrive til mig på mail@sabinemurati.dk

Da der er rigtig mange, der døjer med ondt i halsen for tiden, tænkte jeg, at det ville være oplagt at dele denne opskrift på halslindrende ‘Ondt i halsen’-urtete i dag.

Teen består af tre forskellige urter, der alle har antiinflammatoriske egenskaber og lindrende effekt på dine (ømme) slimhinder.

Elmebark
Elmebark er en finurlig urt, der danner en slags planteslim, når den kommer i kontakt med væske. Derfor er det også en fremragende urt, når vi har brug for beskyttelse og lindring til ømme og sarte slimhinder – fx når vi har ondt i halsen (eller har fordøjelsesproblemer, hvor tarmslimhinden er medtaget og irriteret). Elmebark har desuden også visse antiinflammatoriske egenskaber, som har en lindrende effekt ved fx ondt i halsen.

Kamille
Kamille kender vi vidst alle som en ’go to’ urt ved diverse infektionssygdomme og det er der selvfølgeligt gode grunde til – folkemedicinen har ikke levet forgæves. De æteriske olier i kamille har bl.a. antiinflammatoriske og afslappende egenskaber, der virker lindrende på inflammerede og irriterede slimhinder i hals og luftveje.

Lakrids
Lakrids er en meget alsidig urt, der har adskillige gode egenskaber ved infektionssygdomme som fx ondt i halsen. Lakrids virker smørrende på slimhinden og har en slimløsende effekt (hvilket bl.a. gør lakrids til en populær hosteurt – lakrids indgår derfor naturligvis også i min opskrift på ‘Hostelindrende urtete‘). Lakrids virker desuden virushæmmende og har antiinflammatoriske egenskaber. At lakrids smager dejligt sødt er selvfølgelig heller ikke dårligt og gør det derfor til en god tilføjelse til diverse urteteer, hvor du ønsker en helt naturlig sødekilde.

Til 1 kop te
½-1 tsk. tørret elmebark
1 tsk. tørrede kamilleblomster
1 tsk. tørret lakridsrod – gerne i flager/spåner

1. Kombiner urterne i en kop (evt. i et filter eller et teæg) og overhæld med kogende vand.
2. Lad teen trække 5-10 minutter under låg (brug fx en lille tallerken eller lignende) og drik straks.

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Jeg tilbyder gratis telefontid tre gange om ugen – i telefontiden kan du få en snak med mig om, om naturmedicinsk behandling er det rette for dig. Der er tale om en kort og uforpligtende samtale, hvor du kan få en ide om, hvad jeg kan hjælpe dig med. Du kan også bruge telefontiden, hvis du har brug for et godt råd ift. en afgrænset og ukompliceret problematik – fx et godt råd til ondt i halsen, det bedste hostestillende middel, osv.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Mine shots er typisk variationer over ingefær- og citronsaft og frugtsaft – fx appelsin-, æble- eller som her fantastisk lækre granatæblesaft!

Jeg juicer ingefær og citroner (tak for tippet, Anne!) i større portioner og fryser den koncentrerede (og ultra ultra stærke) saft  ned i små glas eller isterningbakker.

På den måde skal (det lidt besværlige) juicearbejdet kun udføres en gang, men jeg har frisk koncentreret ingefær- og citronsaft til laaaaang tid.

Det er super nemt lige at opløse en isterning eller to i et shot, i en kop te eller til brug i madlavningen. Mega smart!

Jeg juicer normalt ca. 1 kg økologisk ingefær og 5-6 økologiske citroner – alt med skræl og hele molevitten.
Jeg juicer ingredienserne sammen, så det er en blandet ingefær-citronsaft.

Hvis du ikke har en juicer, kan du i stedet prøve at blende ingredienserne sammen i en stærk blender eller foodprocessor. Tilsæt vand (fx ½ L) og blend ingefær og citroner godt og grundigt sammen. Tilsæt mere vand (og blend igen), hvis massen virker for tyk. Si massen igennem en fintmasket si og evt. et osteklæde og pres mest mulig væske ud af pulpen.

TIP! Gem endeligt pulpen fra juice/blendning – den kan koges op med vand og fx peberkorn og lakridsrod til et super potent urteafkog, der også kan indtages som shot! Lad pulp, vand og evt. øvrige krydderier/urter simre under låg 1 times tid, si det og gem urteafkoget på skoldede flasker på køl.

Hvis du gerne vil vide lidt mere om hvorfor ‘Immunboosteren’ er sund, så kan du læse mere om nogle af ingrediensernes sundhedsfremmende egenskaber i det følgende – eller du kan hoppe direkte til opskriften nederst i indlægget. Immunboosteren egner sig i øvrigt fint som dagligt shot vinteren igennem.

Citron
Udover sit relativt høje indhold af c-vitamin (meget andet frugt og grønt indeholder dog langt mere c-vitamin, for lige at punktere forestillingen om, at citronen er en  af det mest c-vitaminholdige fødevarer, der findes) har citronen også meget andet spændende at byde på. Bl.a. en lang række ekstremt sunde bioflavonider, der findes i skallen og den hvide hinde. Flavoniderne har forskellige egenskaber bl.a. antibakterielle, men også anticancer egenskaber er blevet påvist. At citronens skal er særligt sund ses i øvrigt også på det langt højere indhold af vitaminer og mineraler (sammenlignet med saften) – fx omtalte c-vitamin, hvor skallen indeholder 129mg c-vitamin pr. 100g mod kun 46mg pr. 100g i citronsaft. Skallen indeholder fx også masser af calcium og en god portion kalium. For ikke at glemme alle de fordøjelsesstimulerende bitterstoffer, der sidder i skallen og den hvide hinde. Hvis du gerne vil have glæde af alle citronens fordele, så gør det til en vane at bruge hele frugten i din madlavning – fx som her, hvor hele citronen juices.

Granatæble
Granatæbler har været brugt som naturmedicin i tusinder af år. Man har fx brugt ‘æblet’ som frugtbarhedsfremmer (det er senere påvist, at granatæblesaft bl.a. øger testosteronniveauet samt blodtilstrømningen til kønsorganerne) og i behandlingen af smerter og infektioner fx mavesår.
Granatæbler er – i sundhedsøjemed – deres egen vægt værd i guld og der er ikke mange mennesker, som ikke vil have glæde af at indtage granatæble på regelmæssig basis – det er simpelthen bare en fantastisk sund frugt!
I nyere tid har forskningen bekræftet, at granatæble (typisk saften) bl.a. er sund for hukommelsen, vores hjerte-karsystem og, at granatæblekerner er guf for fordøjelsen. Kernerne tilfører masser af kostfibre og har faktisk også en vis probiotisk effekt. Granatæblesaft indeholder desuden mange af de samme sunde ting, som rødvin og mange udråber da også granatæblesaft til at være ligeså sund – eller sundere end rødvin (og som bonus kan granatæblesaft  jo som bekendt nydes af alle – også børn, da det ikke indeholder alkohol). Granatæbler hyldes også jævnligt som potent ‘anticancer-råvare‘ grundet frugternes rige indhold af antioxidanter og sunde plantestoffer. Jeg kan egentligt ikke se nogle grunde til ikke at indtage frugten, kan du?

Ingefær
Ingefær har en lang række terapeutiske anvendelser og er skattet verden over for alt lige fra dens evne til at virke kvalmestillende, slimdrivende, antiinflammatorisk, antibakteriel og meget mere.
Brug ingefær med rund hånd i den daglige madlavning, drik det i juicer og shots og skru gevaldigt op for indtaget, hvis du er blevet syg med en forkølelse eller luftvejsinfektion. Ingefær virker generelt desinficerende på luftvejene og hjælper med at løsne slim. Ingefær har desuden også sveddrivende og febernedsættende effekt og er altså en rigtig god urt at tænke ind over den naturlige (eller supplerende) behandling af diverse forkølelser og luftvejsinfektioner. Særligt friskpresset ingefærjuice er potent og virksomt og bør drikkes i shots og som te, hvor juicen blandes op med varmt vand og honning og drikkes dagen igennem.
OBS! Ingefær kan have blodfortyndende effekt – tager du blodfortyndende medicin, bør du derfor snakke med din læge, inden du begynder at indtage større mængder.

Immunbooster med granatæble, citron og ingefær – til 1 shot
Saften af 1 stort granatæble
2-4 spsk. ingefær-citronsaft

1. Skær granatæblet over og pres det på en appelsinpresser (det kan bare være sådan en lille glasdims) på samme måde, som du ville presse en appelsin (drej dog mindre på granatæblet, men mas i stedet kernerne ind mod ‘presseren’, så saften presses ud).
2. Bland granatæblesaft og ingefær-citronsaft sammen og drik straks (brug evt. sugerør) – bottoms up!
3. Så er der vidst bare tilbage at mærke velværen sprede sig i din krop…

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Jeg tilbyder gratis telefontid tre gange om ugen – i telefontiden kan du få en snak med mig om, om naturmedicinsk behandling er det rette for dig. Der er tale om en kort og uforpligtende samtale, hvor du kan få en ide om, hvad jeg kan hjælpe dig med. Du kan også bruge telefontiden, hvis du har brug for et godt råd ift. en afgrænset og ukompliceret problematik – fx et godt råd til ondt i halsen, det bedste hostestillende middel, osv.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Men da de forskellige kåltyper har rigtig meget til fælles, så synes jeg alligevel, at det var mere passende at starte ud med et mere generelt skriv om hvad kål egentligt generelt er for en størrelse; hvad det typisk indeholder og hvorfor det typisk er sundt (med fokus på et par specifikke sundhedsområder).

Så vi starter altså her med det generelle skriv – indlæg om fx hvidkål, broccoli, osv. kommer senere.

Grundlæggende er jeg faktisk ret imponeret over, hvor sindssygt stort planteriget er.

I fødevarekontekst er det næsten skræmmende (i hvert fald lidt trist) at tænke på, hvor få forskellige fødevarer vi faktisk spiser ift. hvor nærmest uendeligt mange spiselige planter og afgrøder, der findes.

Kål kommer fx fra en gigantisk botanisk familie – en familie, som du sikkert allerede kender (hvis ikke, så kan du lære den nærmere at kende her).

Brassicaceae er det latinske navn for kåltypernes botaniske familie.

På dansk hedder Brassicaceae ‘korsblomstfamilien’ og det lyder måske mere velkendt for de fleste.

At spise grøntsager fra korsblomstfamilien anbefales i hvert fald jævnligt fordi, at de korsblomstrede grøntsager er super sunde!

Der findes over 350 slægter under korsblomstfamilien og Brassica er én af dem.

Under slægten Brassica findes ca. 30 arter og en af dem er Brassica oleracea, som også kaldes havekål.

Under arten Brassica oleracea findes adskillige sorter og det er her vi finder alle de forskellige kåltyper – fx Brassica oleracea var. capita – bedre kendt som hvidkål.

Selvom der naturligvis er variationer og afvigelser de enkelte kåltyper imellem, så kan man alligevel godt snakke overordnet om fordelene ved at spise kål helt generelt – de sunde stoffer, forbindelser og egenskaber går nemlig igen de forskellige kåltyper imellem.

Sundhedsfordele ved at spise kål – helt generelt

Vitaminer og mineraler – de forskellige kåltyper er generelt rige på en række vitaminer og mineraler. Særligt indholdet af a-vitamin, b-vitaminer, c-vitamin, k-vitamin, calcium og magnesium er bemærkelsesværdigt, men indholdet varierer en del alt efter hvilken type kål, man vælger. En god tommelfingerregel er at tænke på grønkål og broccoli, som de mest næringsrige – kan du finde rød/lilla grønkål og broccoli, så bliver det ikke bedre!

Svovl – de korsblomstrerede grøntsager indeholder svovlholdige kemikalier – glucosinolater. Det er indholdet af disse svovlholdige kemikalier, der gør, at de korsblomstrerede grøntsager har den skarpe lidt kradse aroma og let bitre smag. Når vi spiser og fordøjer de korsblomstrerede grøntsager, nedbrydes glucosinolaterne til andre former af biologisk aktive komponenter. Bl.a. indoler og isothiocyanater (sulforaphan fx), som er nogle af de mest velundersøgte stoffer (ift. kål og sundhed) og det er ofte disse (eller den potentielt sundhedsfremmende effekt af disse stoffer), der henvises til, når kål prises for sine sunde superkræfter.

Fibre – kål er en grov og mættende spise og det skyldes bl.a. indholdet af kostfibre. Kål indeholder typisk 2-6g kostfibre pr. 100g, hvor grønkål ligger i toppen med et indhold på 6,2g pr. 100g. Kostfibre er vigtige for vores fordøjelse og mæthedsfornemmelse og i øvrigt en essentiel nøglefaktor i forebyggelsen af en række livsstilsygdomme – herunder visse hjerte-karproblematikker og kræftformer. Det anbefales, at voksne hver dag indtager ca. 25-35g kostfibre og i det regnestykke kan kål supplere med masser af sunde fibre.

Lav på kalorier – dette er naturligvis ikke et mål for sundhed i sig selv, men måske alligevel værd at tage med i betragtning. Kål indeholder typisk mellem 20 og 50 kalorier pr. 100g, hvor rosenkål er den mest energitætte med et indhold på 53 kalorier pr. 100g. Uanset hvordan man vender og drejer det, får man dog utroligt meget mad for sine kalorier, hvad enten man vælger rosenkål eller hvidkål. Kål er så kaloriefattigt at alle – uanset kost eller diætretning – kan spise med.

Kål og kræft

Indoler og isothiocynater har mange forskellige arbejdsgange, når det kommer til deres anti-cancer effekt.

De hjælper bl.a. med at deaktivere potentielt kræftfremkaldende stoffer, ved at beskytte vore celler mod DNA skader, ved at inducere celledød (apoptose – når syge celler ’beordres’ af kroppen til at dræbe sig selv), ved at mindske tumorers evne til at danne nye blodkar (som ellers hjælper til, at de kan vokse sig større og stærkere), samt har en række antibakterielle, antivirale og antiinflammatoriske egenskaber.

Ydermere har visse indoler stærke hormonregulerende egenskaber.
Indol-3-carbinol (I3C) og diindolylmethan (DIM) (DIM dannes i kroppen, når mavesyren nedbryder I3C) har begge østrogenmetabolismeregulerende effekt.

Det er bl.a. en positiv fordel ved østrogenfølsomme kræfttyper som fx visse typer brystkræft, kræft i underlivet samt prostatakræft.

DIM har i forsøg vist sig også at beskytte mod de skader, som stråleterapi (ifm. kræftbehandling) kan medføre.

I forsøg udført på rotter viste det sig, at de rotter som modtog tilskud af DIM i forbindelse med, at de blev udsat for dødelige doser stråleterapi i langt højere grad, end de rotter som ikke modtog DIM, overlevede behandlingen.
50% af rotterne, der modtog DIM, var således i live 30 dage efter den ellers dødelige behandling.
Lignende forsøg er også udført på mus og de positive resultater er tilsvarende fra rotteforsøgene.

Meget tyder på, at mennesker kan have god effekt af tilskud af DIM under strålebehandling for at beskytte det raske væv, som ellers også påvirkes under behandlingen.

De korsblomstrerede grøntsager er både essentielle, hvis du gerne vil forebygge kræft, samt kan være et uundværligt redskab i kosten, hvis du har kræft og gerne vil styrke din krop og din helberedelsesproces bedst muligt.

Kål og hjerte-karsundhed

Isothiocyanatet sulforaphan har vist lovende resultater i reguleringen af rotters blodtryk.

Rotter med forhøjet blodtryk fik i et forsøg koncentrerede mængder af sulforaphan – det viste sig, at stoffet arbejder ad specifikke metaboliske arbejdsgange, der målrettet sænker blodtrykket signifikant.

I hvert fald hos rotter.

Forskerne er enige om, at mængden af sulforaphan, som blev anvendt i forsøget med rotterne, ikke er mulig at spise for mennesker, men mener, at der alligevel vil være en potentiel målbar effekt hos mennesker, der dagligt spiser et bredt udvalg af de forskellige kåltyper.

Hyppigt Indtag af kål kan også være gavnligt for kolesteroltallet.

I England er der faktisk udviklet en særlig type broccoli, der indeholder to til tre gange mere af den naturlige komponent glucoraphanin (glucoraphanin omdannes til sulforaphan i kroppen).

Forsøgspersoner, der hver uge spiste 400g af den koncentrerede superkål, kunne efter 12 uger se et fald på 6% i deres LDL (det lede) kolesterol.

Det eneste forsøgspersonerne havde ændret i deres kost, var tilføjelsen af superkålet!

Om samme positive effekt på kolesteroltallet kan ses ved indtag af 2-3 x 400g broccoli om ugen, melder historien ikke noget om, men det er da værd at prøve, hvis man ønsker at sænke kolesteroltallet lidt ad naturlig vej.

Skal kål spises råt eller tilberedt?

Hvis du vil have mest mulig glæde af alle de gode sager i kål, så er det bedste bud formentlig, at du skal variere dit indtag imellem rå og varmetilberedt kål. Mængden og tilgængeligheden af nogle stoffer øges nemlig via varmepåvirkning, mens andre mindskes. Det er meget forskelligt, så varier dit indtag og spis lidt af hvert, tilberedt på forskellige måder – variation gør det i øvrigt også langt sjovere at spise sundt!

Er kål sundt for alle?

Personer med lavt stofskifte får tit at vide, at de skal holde sig fra korsblomstfamiliens grøntsager.

Det hænger sammen med, at de korsblomstrede grøntsager indeholder goitrogener.

Goitrogener er stoffer, der kan forstyrre stofskiftehormonernes balance og virke undertrykkende på skjoldbruskkirtlen, bl.a. ved at goitrogenerne blokerer skjoldbruskkirtlens optag af jod.

Der er dog rigtig mange fødevarer – udover kål – der indeholder goitrogener – fx også soja, jordnødder, hørfrø, spinat, sød kartoffel, jordbær, m.fl. så at undgå goitrogener fuldstændigt er for det første umuligt og dernæst heller ikke særlig sundt ift. alle de andre gode vitaminer, mineraler, antioxidanter, fibre mv., som findes i de goitrogenholdige fødevarer.

Der er efterhånden en del fremtrædende fagpersoner på stofskifteområdet, der sætter spørgsmålstegn ved anbefalingen om kategorisk at holde sig fra fx kål. Der diskuteres i højere grad om denne anbefaling kun er relevant for stofskiftepatienter med lavt jod. Og der diskuteres som altid i høj grad også om det i virkeligheden giver mere mening at fokusere på den antiinflammatoriske (kost)indsats, hvor kål jo er et fint indslag.

Som jeg ser det, handler det nok mest af alt om det individuelle udgangspunkt.

Spiser man ‘helt normalt’ fx skyr med havrefras om morgenen, rugbrød med pålæg og sparsomt grønt til frokost, kage til kaffen og kartofler og sovs til aften (lidt overdrevet billede – men alligevel (gennemsnitskvinden indtager kun lidt over 200g grøntsager dagligt og mænd lidt mindre!)), så er det nok ikke et par hundrede gram kål dagligt, der påvirker stofskiftet og hormonerne negativt. Omvendt, hvis man lever super sundt og spiser rigtig meget (særligt rå) kål hver eneste dag (og mangler man i øvrigt jod), så kan det snildt være, at kålindtaget går ind og påvirker stofskiftet negativt.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er faktum, at vi alle er forskellige og selvom vi fejler præcis det samme, så kan vore kroppe og immunforsvar reagerer vidt forskelligt på de samme påvirkninger.

For nogle stofskiftepatienter er det måske ikke en god ide at spise de goitrogenholdige fødevarer, mens andre måske ikke oplever negativ effekt – dette afgøres altid bedst ift. individuelle symptomer og prøvesvar.

Hvis du er stofskiftesyg bør du kende din jodstatus og supplere med jod, hvis det er nødvendigt.
Du kan med fordel også undgå grønne juice med masser af kål i, da mængden af goitrogener her, hurtig bliver meget høj. Slutteligt kan du også varmebehandle det meste af det kål du spiser, da varmebehandling af kål, nedbringer indholdet af goitrogener en del.

Alt i alt er et afslappet forhold til kål, hvor det spises i normale mængder – både råt og varmebehandlet – måske nok det sundeste både krop, immunforsvar og stofskifte taget i betragtning (selvfølgelig altid med fokus på det individuelle udgangspunkt).

Det var LIDT af alt det, der er at sige om kål – jeg håber, at du fandt informationerne spændende og brugbare.

Som sagt kommer der individuelle opslag for nogle af de forskellige kåltyper i fremtiden og jeg sørger selvfølgelig for at indsætte link til indlæggene nedenfor i denne post.

Viden om – blomkål
Viden om – hvidkål

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Avocado er faktisk – botanisk set – en frugt. Og hvilken frugt – en sand lille næringsbombe af lutter gode sager.

Bl.a. indeholder frugten masser af sunde fedtsyrer, relativt mange kostfibre og en række forskellige vitaminer og mineraler – herunder en pæn mængde folat og et imponerende indhold af kalium.

Regelmæssigt indtag af avocado har vist sig at have en positiv effekt på en lang række sygdomme.

Fx er der påvist en gavnlig effekt mellem indtag af avocado og hjertekarsygdomme (der er bl.a. positivt at hente for sænkning af LDL kolesterol og hævning af HDL kolesterol).

Der kan skrives rigtig meget om alle avocadoens sunde egenskaber. Mere end der er plads til i denne lille artikel og derfor har jeg blot udvalgt et par pointer nedenfor.

Fedtsyrer
Avocado er en af de fedeste frugter, vi kender til.
Fedtet i avocado består primært af monoumættede fedtsyrer (enkeltumættede fedtsyrer) – herunder i særligt høj grad omega 9 fedtsyren oleinsyre (det er i øvrigt også oleinsyre,  som oliven og olivenolie primært består af).
Oleinsyre udmærker sig ved at have inflammationsreducerende virkning i kroppen og har desuden vist sig at have positiv effekt overfor visse kræftformer.
Både avocado og avocadoolie af god kvalitet er altså rigtig gode kilder til sunde fedtsyrer.
Udover, at avocado i sig selv indeholder en lang række vitaminer, mineraler og gavnlige plantestoffer, hjælper de sunde fedtstoffer også til, at du får glæde af din kosts øvrige indhold af vitaminer – du skal nemlig bruge fedt for at kunne optage de fedtopløselige vitaminer.

Kostfibre
Avocado indeholder hele 5,2g kostfibre pr. 100g.
Rugbrød indeholder typisk 5-8g pr. 100g, så set i sammenligning er det slet ikke så ringe.
I øvrigt et udemærket eksempel på, at det ikke absolut kun er i fuldkornsprodukter, at vi kan hente vore fibre (en ellers yndet pointe i diverse (skræmme)kampagner).
Kostfibre er essentielle for vores mæthedsfornemmelse (det er fedt i øvrigt også), vores fordøjelse og mange processer i kroppen. Kostfibre er fx gavnlige og nødvendige for, at overskydende kolesterol og brugte hormoner kan bindes til afføringen og føres ud af kroppen. En fiberrig kost anses derfor også som et godt forebyggende og behandlende tiltag ift. problemer med forhøjet kolesterol og visse kræftformer.
Den daglige anbefaling for indtag af kostfibre ligger på ca. 25-35g. Det når man faktisk hurtigt op på, hvis man fokuserer på de fiberrige grøntsager – herunder også avocado – samt evt. fuldkorn og bælgfrugter.

Kalium
Kalium er en vigtig elektrolyt. Elektrolytter er naturlige mineralsalte, som findes i kroppens væsker.
Er  elektrolytbalancen skæv, kan det fx give symptomer som svimmelhed, kramper, kvalme, m.fl.
Kalium sikrer, i samspil med øvrige elektrolytter, en normal muskel- og nervecellefunktion, således at muskler og nerver arbejder sammen, som de skal. Tilstrækkeligt kalium har fx også stor betydning for, hvordan vores hjerte arbejder, da mineralet virker regulerende på hjerterytmen.
Måske har du hørt, at man skal spise bananer for at få mere kalium? Det er bl.a. derfor, at banan er en populær ’sportsspise’ – den leverer nemlig et godt skud kalium og letanvendelige kulhydrater.
Men ved du mon, hvad der faktisk leverer endnu mere kalium pr. 100g? Hvad vil du gætte på? Avocado? Det er rigtigt! Avocado indeholder hele 450mg mod bananers 353mg kalium. Det er ikke fordi, at avocado nu skal være din nye ‘trænings-snack’. Jeg synes bare altid, at det er sjovt at finde ud at, at en fødevare der specifikt anbefales på grund af sit høje indhold af X, måske alligevel ikke er den fødevare, der har det højeste indehold af stoffet (det er lidt ligesom, at mange stadig anser appelsiner for at være den bedste/primære kilde til c-vitaminer (det er de ikke)).
Elektrolytbalancen påvirkes særligt, når vi sveder eller er syge med feber og opkast. Derfor – dyrker du meget sport, sveder meget (fx om sommeren eller hvis du går meget i sauna) eller ligger du syg med feber eller opkast, så er det en rigtig god ide at fokusere på kaliumholdige føde- og drikkevarer.

Anvendelse
Takket være sin fede og cremede konsistens og meget neutrale smag, kan avocado bruges til uendeligt  mange ting.
Spis ‘au naturel’ (citronsaft og havsalt et must). Lav en lækker guacamole. Blend avocado og bagt sød kartoffel eller kogte kikærter sammen til en lækker dip (smag til efter ønske). Brug avocado i salater, i sandwiches, spis det på ristet rugbrød eller stenalderbrød (den ultimative kongespise) og som tilbehør til dine måltider. Bag med avocado (det er fx vildt godt i chokoladekager). Lav daddelkugler og rå trøffelkugler med dem. Brug avocado i is og smoothies.

Hvad er dine avocadofavoritter?

PRO TIP! Hvad jeg skal til at fortælle dig nu, har ændret mit liv radikalt.
Jeg ville have grint af dig, hvis du for bare et år siden, havde sagt til mig, at dette ville være min virkelighed i dag.
Nej, jeg skal ikke til at sælge dig et livslangt abonnement på fiskeolie eller en timeshare villa.
Jeg vil egentligt bare fortælle dig, hvordan jeg nu aldrig ender op med dårlige avocado i frugtskålen.
Jeg putter de modne avocado i køleskabet! Måske kender du allerede tippet, måske gør du ikke.
Jeg lærte det sidste år af en rar avocadosælger og siden da, har jeg måske haft 2-3 dårlige avocadoer i alt.
Ikke 2-3 dårlige hver 7-14 dag, som tidligere.
Taget i betragtning af, at en helt perfekt moden avocado jo i reglen rådner og går til grunde i løbet af ca. 9 sekunder, så er jeg sindssygt imponeret over, at modne avocadoer kan holde sig fine og friske på køl i min. 1 uge, men ofte også længere. Hvis ikke det er livsændrende info…

Om ‘Viden om’
‘Viden om’ er en række blogindlæg, der handler om helt almindelige råvarer og nogle af deres potentielt sundhedsfremmende egenskaber. Blogindlæggene er ment som en inspiration for og et indblik i, hvordan den mad du spiser, kan påvirke dig og dit helbred. Vil du læse flere indlæg i serien? Tryk på ‘viden om’-tagget nedenfor.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Info vedrørende forskellige fødevarers indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre kommer fra Frida Food Data.

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Men heldigvis også i konstant fornyelse – for lige at bløde lidt op på den ellers ret dystre udmelding.

Det skal forstås således, at der i vore kroppe hele tiden er celler, der dør, men heldigvis erstattes de som oftest af nye, sunde og velfungerende celler (når alt går efter planen i hvert fald).

Leverens celler udskiftes fx 100% over en periode på ca. 6 måneder (altså hver 6. måned – hele dit liv!), lungernes yderste celler (lungernes første forsvar) udskiftes ca. hver 2.-3. uge og knoglerne udskiftes løbende over en periode på ca. 10 år. Om og om igen hele livet.

Vi er altså i en tilstand af konstant nedbrydning og opbygning og er til hver en tid bestående af spritnye såvel som ældre celler.

Men hvorfor er det interessant at vide, at din lever ’udskiftes’ hver 6. måned? Eller at dele af dine lunger ’udskiftes’ over et par uger?

Det er interessant fordi, at det giver en forståelse af, hvor påvirkelig kroppen er, og hvor stor mulighed du har for indflydelse, med de valg du hver dag træffer vedrørende din kost og din livsstil.

Det bliver pludseligt nemmere at forstå, at man faktisk bliver, hvad man spiser (…og nedbryder og optager – men det er vidst en anden snak).

Kroppen er ufatteligt taknemmelig og kan heldigvis få det bedste ud af selv de værste forhold og betingelser.

Således er det fx muligt at bygge en lever af krydderboller, Kærgården og kaffe – selvom det måske langt fra er det mest optimale. Men alligevel ret fantastisk, synes du ikke?

Hvis kroppen dog skal fungere optimalt, har den brug for en vital og levende kost med masser af vitaminer, mineraler, plantestoffer, fibre samt brændsttof og byggesten i form af kulhydrater, proteiner og sunde fedtsyrer.

Den daglige kost skal fylde depoterne op – ikke tømme dem. Og der skal være energi og råderum til andet end blot basal overlevelse.

Det giver derfor rigtig god mening at investere sin tid, energi og noget af sin pengepung i en sund og varieret kost bestående af naturlige råvarer.

Her får du en kort gennemgang af nogle af de mest almindelige vitaminer og mineraler – hvad de gør godt for og hvor i kosten, du finder dem.

A-vitamin
Fx vigtig for: øjne, hud, sunde slimhinder (også tarmslimhinden), luftvejene, forbedret beskyttelse mod infektioner m.fl.
Findes fx i: levertran, fede fisk, lever, æg, smør, gulerødder, grønkål, bladgrønt, m.fl.
B-vitaminer
Gruppen af b-vitaminer inkluderer: B1 (thiamin), B2 (riboflavin), B3 (niacin), B5 (pantothensyre), B6 (pyridoxin), B12 (cobalamin), cholin, biotin, inositol og folat.
B-vitaminer i tilskudsform bør være aktiverede og i methylformer. B12 bør fx tilføres i form af methylcobalamin. Kroppen kan straks bruge de aktiverede vitaminer modsat de inaktiverede, som kroppen selv skal aktivere og omsætte (det er ikke altid muligt fx af genetiske årsager).
B-vitaminerne er hver især vigtige for forskellige processer, men overordnet er b-vitaminerne fx vigtige for den mentale sundhed (herunder også ved tilstande af stress), for nerver og celler.
B-vitaminerne findes hver især i forskellige kilder og typisk lidt over det hele fx i kød, fisk, korn, frugt, grønt (særligt bladgrønt), nødder, frø og kerner.
C-vitamin
Fx vigtig for: kollagen og bindevæv, sårheling, et velfungerende immunforsvar, m.fl.
Findes fx i: rå hyben, friske og tørrede urter, rød peberfrugt, solbær, grønkål, kiwi, grønne bladgrøntsager, m.fl. – appelsiner og citroner er langt fra de eneste – eller mest potente – kilder til vitaminet, selvom det ofte er den gængse opfattelse. En kost rig på frugt og grønt vil også være generelt rig på c-vitamin.
D-vitamin
Fx vigtigt for: immunforsvaret, sunde knogler og tænder, humør og energiniveau – egentligt er det meget få kropslige systemer, som et sundt niveau af d-vitamin ikke er essentielt for.
Findes fx i: levertran, fed fisk, æg og mejeriprodukter. Det daglige behov for d-vitamin er svært at dække via kosten. D-vitamin danner vi også selv i kroppen, når solens stråler rammer vores nøgne hud. Om solen skinner på os med d-vitamingivende stråler afhænger dog af vores lokation og årstiden. Hvis vi bruger solcreme er det i øvrigt også et problem for dannelsen af d-vitamin. Mange mennesker har brug for d-vitamin i tilskudsform (D3) for at få tilstrækkeligt af det livsvigtige vitamin.
E-vitamin
Fx vigtigt for: kroppens celler, da det beskytter mod forharskning og iltning. E-vitamin er en kraftig antioxidant, der har en forebyggende effekt mod kræft og for tidlig ældning.
Findes fx i: vegetabilske olier, mandler, nødder, frø, levertran, m.fl.
Calcium (kalk)
Fx vigtigt for: knogler, tænder, muskler (herunder hjertet) og nerver, kroppens evne til at stoppe blødninger, m.fl.
Findes fx i: tørret dild, birkes, sesamfrø, ost, tang, tørret hybenpulver, ansjoser og sardiner (eller andre små fisk, hvor knoglematerialet også spises), grønkål, bladgrønt, m.fl. Der er altså mange andre – og langt mere potente – kilder til calcium end mælk (vær dog altid OBS på biotilgængeligheden af de forskellige calciumkilder). Skummetmælk indeholder fx 124 mg calcium pr. 100g mens 100g grønkål indeholder 219 mg!
Jern
Fx vigtigt for: de røde blodlegemer (jern udgør den centrale enhed i hæmoglobinmolekylet – det er hæmoglobinets opgave at transportere ilt rundt i blodet). Jernmangel kan medføre træthed, svaghed, svækket immunforsvar, m.fl.
Findes fx i: tørret dild, karry, sort peber, lever, kakaopulver, sesamfrø, hørfrø, m.fl.
Magnesium
Fx vigtigt for: knoglesundheden, muskler og nerver, hormonproduktionen – et generelt meget vigtigt mineral, der indgår i over 300 processer i kroppen.
Findes fx i: kakaopulver, tørret dild, paranødder, sesamfrø, hørfrø, birkes, mandler, rå vinbjergsnegle (mums :-D), bladgrøntsager, m.fl.
Selen
Fx vigtig for: kroppens celler, da det har en stærk antioxidanteffekt overfor frie radikaler.
Selen er desuden vigtigt for immunforsvaret og evnen til at bekæmpe infektioner, celleforandringer mv.
Findes fx i: paranødder, nyre, lever, fisk, skaldyr, m.fl.
Zink
Fx vigtigt for: immunforsvaret, det generelle stofskifte og herunder omsætningen af kulhydrat, fedt og protein, dannelse og vækst af organer og væv, sårheling, smagssansen (kræsne børn – og voksne – mangler ofte zink!), m.fl.
Findes fx i: østers, skaldyr, birkes, kakaopulver, sesamfrø og hørfrø, cashewnødder, dadler, oksekød, m.fl.

Generelt indgår de forskellige vitaminer og mineraler i adskillige processer i kroppen.

Zink indgår fx i mindst 300 enzymer og deraf  adskillige processer og sammenhænge.

Processerne er meget forskellige og har ofte indflydelse på alt, hvad der foregår i kroppen. Tit er det nemlig sådan, at en proces er katalysator for den næste osv.

Kigger vi på zink igen, er det fx vigtigt for den optimale omsætning af kulhydrat, fedt og protein, men det er også nødvendigt, at zink er tilstede i tilstrækkelige niveauer for at a-vitamin og folat kan blive omsat korrekt.

Der er altså rigtig meget, som kan gå galt, hvis kroppen mangler så lidt som et enkelt vitamin eller mineral.

Hvorfor en sund kost (måske) ikke er tilstrækkelig
Hvis bare man sørger for at spise en sund og varieret kost (alt med måde), så behøver man ikke at spise en multivitaminpille, vel? Både ja og nej.

Det reelle indhold af vitaminer og mineraler i de fødevarer vi spiser, er meget varierende. En tomat, der er dyrket i Rockwool – ja, sådan dyrkes grøntsager også – er der ikke meget gods i.
Når grøntsagerne dyrkes i rigtig jord er den ofte udpint osv. Dette kan også være tilfældet, selvom vi køber økologisk.

I visse dele af verden, DK fx, importeres meget af den mad, der spises og det tærrer også på vitamin- og mineralindholdet. I det øjeblik en frugt plukkes, starter vitamin- og mineraltabet nemlig. Frugt der måske plukkes før det er modent (fordi det skal ’modne færdigt’ undervejs) når ikke dets næringsmæssige ’peak’, da det plukkes inden det når at modne fuldstændigt. Og det taber yderligere næringsstoffer på rejsen undervejs til frugtskålen.

I løbet af den uge, hvor broccolihovedet har ligget i bunden af grøntsagsskuffen og kukkeluret, har det mistet op i mod 50% af sin næringsværdi.

Derfor er det svært at være blankt afvisende overfor den mulighed, at nogle (hvis ikke alle) faktisk har behov for et tilskud af vitaminer og mineraler af god og letoptagelig kvalitet.

Er man rask og sørger for at få en velsammensat kost med så mange vitaminer, mineraler og næringsstoffer som muligt (det kan bl.a. betyde hyppigt indtag af indmad, bladgrønt i massive mængder, bær osv.) så er et yderligere tilskud af vitaminer og mineraler måske ikke nødvendigt (formentlig med undtagelse af d-vitamin).
Hvis man har sygdomme eller symptomer, eller som flertallet af danskerne måske spiser en kost med alt for mange kornprodukter og kartofler (på bekostning af grøntsager), fedtfattige mejeriprodukter, magert kød af dårlig kvalitet og mere frugt end grønt har kroppen formentlig brug for flere næringsstoffer og der vil et tilskud af vitaminer og mineraler stort set altid være at anbefale.

Uanset hvordan man vender og drejer det, kan tilskud af vitaminer og mineraler dog aldrig stå i stedet for sund kost, men det kan være et fornuftigt og nogle gange nødvendigt supplement.

Hvis du er blevet nysgerrig på indholdet af vitaminer og mineraler i din kost og gerne vil studere indholdet i forskellige fødevarer nærmere, så er Frida Food Data en fremragende database. Der kan du både søge på den enkelte fødevare fx ’Appelsin’, og se hvilke næringsstoffer den indeholder, samt du kan søge på det enkelte vitamin fx ’C-vitamin’ for at finde ud af hvilke fødevarer, der indeholder mest c-vitamin (spoiler alert – det er IKKE appelsiner!).

Kunne du li’ artiklen?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

I så fald er der et par ting, du med fordel kan pakke med i kufferten, hvis du gerne vil holde dig frisk og på farten.

Selv rejser jeg aldrig med mindre end formentlig 50+ forskellige kosttilskud, naturlægemidler og homøopatiske lægemidler så det har været virkeligt svært at lande på de følgende 5 ting, må jeg indrømme. De 5 remedier støtter primært op om fordøjelsen og immunforsvaret samt lidt udvortes akutpleje.

De 5 remedier er et sted at starte og så kan du altid supplere med andre ting og remedier, der passer til dine og familiens behov.

Her får du mine 5 bud på must haves til dit naturlige rejseapotek.

Aktivt kul
Aktivt kul bruges typisk ved diarré, madforgiftning og maveinfektioner, samt hvis man er kommet til at spise noget man dårligt tåler eller tolererer (fx gluten). Aktivt kul virker ved, at de skadelige stoffer/vira/bakterier bindes til kulmolekylerne, som fører dem videre og ud af systemet.
Følg dosis, som angivet på emballagen på det produkt du vælger og husk at drikke masser af vand ved indtag.
OBS! Aktivt kul kan forringe virkningen af medicin og kosttilskud – rådfør dig derfor med din læge og/eller behandler, hvis du tager medicin og/eller kosttilskud på regelmæssig basis.

Probiotika
Probiotika kaldes også for mælkesyrebakterier eller gavnlige tarmbakterier. Hvis du før har købt Paraghurt på apoteket for at forebygge eller behandle diarré på ferien, så er du formentlig helt med på, hvor vigtigt probiotika er. Jeg vil ikke anbefale Paraghurt som go-to probiotika, da der findes andre og mere potente produkter på markedet. Vælg et probiotikapræparat med mange forskellige bakteriestammer og vælg et præparat med gerne 25-50+ milliarder bakterier pr. dagsdosis, hvis målet både er at kunne forebygge og behandle fordøjelsesrelaterede problematikker samt støtte op om immunforsvaret generelt – og start gerne adskillige uger før afrejse, særligt hvis du skal til steder hvor mad, vand og sanitære forhold er væsentligt anderledes end hvad du er vandt til.

Ingefær
Ingefær er en fantastisk lille knold med tonsvis af gode egenskaber.
Ingefær har lindrende virkning mod kvalme, transportsyge, oppustethed, fordøjelsesproblemer generelt og ved bakterie- og virusinfektioner. Tyg på klumper af den rå rod, drik det i juicer og smoothies og hav også gerne et tilskud af god kvalitet (lavet på standardiseret ekstrakt og ikke bare tørret rod) med i kufferten, som kan tages forebyggende og akut.
OBS! Hvis køresyge, søsyge og kvalme er et problem så tjek også ’Seaband’ ud. ’Seaband’ er et armbånd, der vha. et svagt tryk mod et akupressurpunkt under håndleddet, har en lindrende og afhjælpende effekt på køresyge, søsyge og kvalme. Armbåndet kan bruges af alle og kan købes i de fleste helsekostbutikker.

Hyldebærekstrakt
Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en gammel lægeplante som i hundreder (hvis ikke tusinder) af år er blevet brugt mod diverse sygdomme. Mest kendte er nok hyldeblomsternes sveddrivende og feberhæmmende egenskaber, samt hyldebærrenes virkning mod forkølelse, influenza og andre virusinfektioner.
I et norsk studie (randomiseret, dobbelblindt og placebokontrolleret med sigte på hyldebærs effekt på influenzavirus) fandt man ud af, at forsøgspersoner (med konstateret influenza), der dagligt indtog hyldebærekstrakt (i form af hyldebærsirup) i gennemsnit oplevede væsentlig lettelse af deres symptomer 4 dage før forsøgspersoner, der blot indtog sirup (uden hyldebærekstrakt i). Gruppen der indtog hyldebærekstrakt havde desuden ikke så stort et forbrug af febernedsættende samt smertestillende medicin og næsespray, som gruppen der blot indtog sirup.
Det konkluderes i det norske studie, at indtag af hyldebærekstrakt kan være med til at forkorte et harmonisk sygdomsforløb med 3-4 dage.
Med tanke på, at de fleste ferier starter og slutter med flyrejser af flere timers varighed, hvor vi sidder tæt sammen med mange andre mennesker (hvoraf, der altid altid altid er nogle der hoster og snotter fælt) er hyldebærekstrakt et helt oplagt tilskud at tænke ind både forebyggende og evt. behandlende.
Tag hyldebærekstrakt forebyggende (start et par uger før afrejse), forsæt på ferien og gerne en uges tid efter, at du er kommet hjem. Hyldebærekstrakt kan købes på kapselform (min foretrukne måde at tage det på) eller som sirup. Du kan også nemt lave din egen hyldebærsirup – du finder opskriften lige her.

Traumeel salve
Traumeel salve er en multianvendelig homøopatisk hudsalve, som man helst ikke skal være foruden i sit husapotek. Cremen bruges bl.a. mod sportsskader, forstuvninger, forvridninger, muskelsmerter, blå mærker og buler. Cremen har en vis smertelindrende effekt i kraft af sine antiinflammatoriske egenskaber.
Jeg plejer også at bruge cremen i rigelige mængder, hvis jeg har fået for meget sol og huden er blevet rød – det fungerer helt fantasisk og må formentlig tilskrives de antiinflammatoriske egenskaber, som cremen har.

…og husk også håndspritten
Rigtig mange infektioner og dårligdomme kan undgås vha. hyppig håndvask og god håndhygiejne. Håndvask med varmt vand og sæbe er absolut at foretrække over brugen af håndsprit, men det er ikke altid, at det er muligt at vaske hænder. I de tilfælde er håndsprit et praktisk alternativ.
Husk at håndsprit kun virker optimalt, når du har tørre hænder, som ikke har synligt med jord og skidt på sig.

Jeg håber, at du kan bruge rådene i indlægget.

Fortæl også meget gerne i en kommentar nedenfor, hvad du altid har med i dit rejseapotek – jeg er nysgerrig.

Hav en rigtig god ferie!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Vil du gerne have flere fif til, hvordan du kan styrke dit immunforsvar?
Hvis du gerne vil have flere fif til hvordan du kan styrke dit immunforsvar, samt en guide til hvad du skal have i dit husapotek ift. efterårets og vinterens typiske sygdomme så køb eBogen ‘Styrk dit immunforsvar’ – den er spækket med brugbar information! Bogen er en del af et fabelagtigt pakketilbud, jeg har netop nu – læs mere her.

Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en gammel lægeplante som i hundreder (hvis ikke tusinder) af år er blevet brugt mod diverse sygdomme.

Mest kendte er nok hyldeblomsternes sveddrivende og feberhæmmende egenskaber, samt hyldebærrenes virkning mod forkølelse, influenza og andre virusinfektioner.

I et norsk studie (randomiseret, dobbelblindt og placebokontrolleret med sigte på hyldebærs effekt på influenzavirus) fandt man ud af, at forsøgspersoner (med konstateret influenza), der dagligt indtog hyldebærekstrakt (i form af hyldebærsirup) i gennemsnit oplevede væsentlig lettelse af deres symptomer 4 dage før forsøgspersoner, der blot indtog sirup (uden hyldebærekstrakt i).

Gruppen der indtog hyldebærekstrakt havde desuden ikke så stort et forbrug af febernedsættende samt smertestillende medicin og næsespray, som gruppen der blot indtog sirup.

Det konkluderes i det norske studie, at indtag af hyldebærekstrakt kan være med til at forkorte et harmonisk sygdomsforløb med 3-4 dage.

Hyldebærekstrakt er for længst blevet et fast tilskud i mit husapotek.

Jeg foretrækker tørekstrakt på kapselform – det er nemmere at opbevare og rejse med og det indeholder ikke sukker. Det kan dog være svært at få fat i ekstrakt på kapselform og der findes da også mange gode sirupper med indhold af standardiseret ekstrakt.

Hjemmelavet hyldebærsirup kan være et godt alternativ til det færdigkøbte, hvis du enten ikke kan få fat i hyldebærsirup, eller hvis du gerne vil vide, hvad der helt præcist er i dit tilskud af sukkerarter, tilsætsningsstoffer osv.

Til ca. 7-8 dl hjemmelavet hyldebærsirup
½ L tørrede hyldebær (Sambucus nigra)
1 L vand
1 stor tsk. hele tørrede nelliker
1 tsk. stødt ingefær
2-3 dl rå eller koldslynget honning

1. Kombiner hyldebær, vand, nelliker og ingefær i en gryde.
2. Bring gryden i kog og skru ned for varmen.
3. Lad gryden simre under tippet låg i ca. 60 minutter eller indtil væsken er reduceret til omkring det halve.
4. Hæld grydens indhold igennem en si (opsaml væden i en gryde) og mos hyldebærrene godt og grundigt igennem sien (dette for at opsamle mest væske, saft og kraft fra bærrene).
5. Smid den ‘udmoste’ bær-nellikemasse ud.
6. Virker hyldebærsaften for tynd, kan du give den et opkog og lade den simre uden låg i 10-15 minutter.
7. Lad hyldebærsaften køle af ved stuetemperatur.
8. Smag den stuetempererede saft til med honning – rør godt rundt, så honningen opløses helt i den lunkne saft.
9. Honningen virker konserverende og der skal derfor rigeligt i. Husk, at der er tale om en ’sirup’ og, at der altså ikke skal spares på honningen. Også selvom du måske tænker, at det er rigeligt sødt langt før de 2-3 dl honning er brugt.
10. Hæld siruppen på skoldede glas og opbevar på køl, hvor holdbarheden vil være lang (husk at tage med en ren ske hver gang).

Dosisforslag
Voksne
1 spsk. sirup dagligt som forebyggende tiltag (tag gerne hele efteråret og vinteren igennem).
1-3 spsk. dagligt, hvis omgivet af syge.
1 spsk. hver 1.-3. time, som akut dosis ved sygdom (influenza, forkølelse og andre virusinfektioner).
Børn under 12 år (Sundhedsstyrelsen fraråder børn under 1 år at indtage honning)
Som for voksne men i stedet for mål á 1 spsk. så ½-1 tsk. i stedet – juster selv dosis efter barnets alder og størrelse (jo mindre barnet er (alder og kropsvægt) jo lavere bør dosis være).

Få flere fif til hvordan du styrker dit immunforsvar samt en guide til hvad du skal have i dit husapotek i eBogen ‘Styrk dit immunforsvar’! Bogen er en del af et pakketilbud på eBøger m.m., som jeg kører netop nu – læs mere her.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.