ingefær – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Orange juice med ingefær http://www.sabinemurati.dk/orange-juice-med-ingefaer/ Tue, 01 Jan 2019 23:43:10 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4102 Findes der en bedre måde at skyde januar i gang på, end med en frisk og lækker juice, der smager af alt andet end kanel og fed julemad?

Der findes formentlig adskillige gode bud på diverse strategier, men denne juice er i hvert fald fremragende at få kickstartet det nye år med!

Juicen er sød og skarp og rent guf for cellerne med et hav af vitaminer, mineraler, antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer fra bl.a. ananas og ingefær – mums!

TIP! Hvis du vil give den orange juice et ekstra sundhedsboost, så rør/pisk 1 tsk. gurkemejepasta ud i juicen.

Til ca. 1 L juice

1 kg gulerødder
1 mellemstor ananas
3 mellemstore æbler (du kan også bruge appelsiner (uden skræl))
Frisk ingefærknold på størrelse med en tommelfinger (du kan bruge mere eller mindre afhængigt af, hvor glad du er for ingefær)
1/4 tsk. Himalayasalt

1. Skrub eller skræl gulerødderne.
2. Skær top, bund og skræl af ananasen. Lad endelig stokken blive i, da den indeholder ekstra meget af det proteinnedbrydende enzym bromelain (en hjælp for fordøjelsen, samt i bekæmpelsen af inflammation i kroppen).
3. Skyl æblerne.
4. Hvis du bruger økologisk ingefær, behøver du ikke at skrælle knolden. Hvis knolden skal skrælles, gøres det nemmest med en teske – brug teskeen til at ‘skrabe’ skrællen af.
5. Skær frugt og grønt ud i passende stykker, så de passer i juiceren.
6. Kør alle ingredienserne igennem juiceren (start med gulerødderne og tag pulpen fra, hvis du vil bruge den i bagværk, kødfars (til frikadeller og farsbrød), bønne/linsefars til vegetardeller og lignende (pulpen kan også fryses ned til senere brug)).
7. Nyd straks den friskpressede juice.
8. Hvis du vil gemme juice (eller lave ekstra) og samtidigt bibeholde maksimalt næringsindhold, så er det bedst at fryse juicen ned straks, den er lavet.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Sweet & Sour kyllingehjerter http://www.sabinemurati.dk/sweet-sour-kyllingehjerter/ Mon, 10 Sep 2018 14:05:16 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3480 Efter at have set flere madbloggere bruge abrikossyltetøj til sticky kyllingevinger, blev jeg inspireret og måtte prøve det af. Dog i en noget anden sammenhæng.

Jeg valgte nemlig at bruge kyllingehjerter som proteinkilde og endte med en sweet & sour kreation, der smager rigtig lækkert på squash- eller almindelige nudler, blomkåls- eller almindelige ris, osv.

Det fungerer super godt med syltetøjet i retten og det giver den helt rigtige sweet & sour smag i kombination med lime og øvrige smagsgivere.

Hvis du ikke er til kyllingehjerter (det burde du måske blive i så fald – de er nemlig super sunde og smager mest af alt bare af fast mørkt kyllingelårkød (synes jeg)), så kan du bruge strimlet kyllingebryst i stedet.

TIP! Jeg anvendte syltetøj fra St. Dalfour, som er uden tilsat sukker (syltetøjet sødes med frugtkoncentrat) og jeg valgte ananas-mango varianten. St. Dalfour forhandles typisk i Søstrene Grene og i større supermarkeder.

Til 2 personer
Sweet & sour kyllingehjerter
400g kyllingehjerter – ferske eller optøede
8 fed hvidløg
2 dl kyllingefond
5 cm fingertyk ingefærknold
4 spsk. frugtsødet ananas-mango- eller abrikossyltetøj (brug evt. 3 spsk. hvis du vil have det mindre sticky og lidt mindre sødt)
Smag til med Himalayasalt, chiliflager og limesaft
Kokosolie uden smag til stegning
I øvrigt
3 squash
20g sesamfrø, tørristede

Sweet & sour kyllingehjerter
1. Rens hjerterne og skær fedtvæv fra, hvis der er store ’klumper’.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
3. Skræl ingefærknolden og riv den meget fint på et rivejern.
4. Svits hvidløg og ingefær kort af i kokosolie og tilsæt så kyllingehjerterne.
5. Når kyllingehjerterne er brunet godt af, tilsættes kyllingefonden og 2 spsk. syltetøj.
6. Lad hjertene koge ind og karamellisere.
7. Når, der efterhånden kun er ganske lidt væde omkring kyllingehjerterne, tilsættes det sidste syltetøj, Himalayasalt, chiliflager og lidt limesaft.
8. Lad hjerterne karamellisere yderligere og lad væden blive godt ’sticky’.
9. Smag hjerter og væde til med mere salt, stærkt og syrligt.
I øvrigt
1. Kør squashene igennem en spiralizer eller skræl dem med et Juliennejern eller en almindelig kartoffelskræller.
Retten samles
1. Anret squashnudlerne og top med sweet & sour kyllingehjerter og et drys tørristede sesamfrø.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kålwraps med spicy ingefær torsk http://www.sabinemurati.dk/kaalwraps-med-spicy-ingefaer-torsk/ Tue, 07 Aug 2018 14:33:49 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3885 Jeg elsker farverig mad – det er ofte både en anelse sundere (flere antioxidanter og gavnlige plantestoffer), samt en absolut fryd for øjet.

Lilla spidskål er i den sammenhæng helt fantastisk – det er smukt brugt som ‘wrap’ og det kan pifte selv den mest intetsigende salat op.

Vælger du kål fremfor salat, når du laver grønne wraps og ja – salater – så får du typisk glæde af et højere fiberindhold og også ofte lidt ekstra vitaminer og mineraler. Og naturligvis også de super sunde svovlstoffer, som findes i kål!

Til 2 personer
Torsk
300-400g torskefilet uden skind og ben – fersk eller optøet
1 ingefærknold på størrelse med en stor tommelfinger
1-2 friske chili (grønne og røde kan bruges)
Saften af 1 lime
Himalayasalt
Klaret smør eller kokosolie (evt. uden smag) til stegning
Grønt
6-8 spidskålsblade – lilla spidskål er super flot, men grøn spidskål kan også bruges
1 agurk
2 ferskner
1 stor gul peberfrugt
50g cashewnødder – du kan også toppe med chilinødder

Torsk
1. Skræl ingefærknolden og skær den i fine tern.
2. Halver chilierne, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i tynde skiver.
3. Svits ingefær og chili af i ønsket fedtstof og tilsæt torsken.
4. Lad torsken stege et par minutter på begge sider og afslut med et dryp limesaft og et drys Himalayasalt.
Grønt
1. Skræl agurken, halver den på langs og skrab kernerne ud med en teske.
2. Skær hver halve agurk over endnu engang på langs og skær agurkerne ud i tynde skiver.
3. Skær frugkødet af fersknerne og skær det i fine tern.
4. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
Retten samles
1. Fyld spidskålsbladene med torsk (pluk det i mindre bidder), frugt og grønt samt et drys cashewnødder.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Gulerodssuppe med svampe http://www.sabinemurati.dk/gulerodssuppe-med-svampe/ Sun, 11 Mar 2018 13:33:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2962 Det er stadig suppevejr og derfor tænkte jeg, at det ville være oplagt at dele min opskrift på gulerodssuppe med marinerede svampe med dig i dag.

Opskriften kommer fra mini eBogen ‘Boost dit immunforsvar‘, som du får tilsendt, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

eBogen består af en håndfuld super immunboostende opskrifter, samt masser af information om, hvorfor de forskellige ingredienser er sunde for dig, som du kan se i eksemplet nedenfor.

Gulerødder
Gulerødder er en af de rigeste kilder til betakaroten, som i kroppen omdannes til a-vitamin.
A-vitamin er bl.a. vigtigt for sund hud og sunde slimhinder – en nøglefaktor i kroppens første forsvar mod bakterier og vira. Udover betakaroten indeholder gulerødder andre powerfulde antioxidanter, bl.a. lycopen, lutein og zeaxanthin. Udover at være ekstremt sunde for øjnene, hjælper disse antioxidanter også med at neutralisere frie radikaler, som kan svække kroppens forsvar.

Bone broth
Bone broth (kraftsuppe) er lidt af en vidundereliksir uanset om du vil have hjælp til din fordøjelse, dine knogler og led, hud/hår/negle eller om du bare vil have noget næringsrigt og styrkende at sippe på og bruge i din madlavning. Broth laves typisk på okseben og/eller kyllingeskrog og lidt grøntsager og urter, som får lov at koge i timer eller dage. Bone broth er fyldt med mineraler, collagen og gelatine fra benmaterialet og er oplagt at indtage forebyggende, men sandelig også, hvis du er blevet syg.

Champignoner
Et dagligt indtag af blot 100g blancherede champignoner, har vist sig at kunne hæve produktion og sekretion af SIgA (sekretorisk Immunoglobulin A) med over 50% hos raske forsøgspersoner! SIgA findes på slimhinder i fx mund og næse og er en vigtig del af kroppens første forsvar mod bakterier og vira. Indtag af champignoner har også vist sig at øge aktiviteten af de naturlige dræberceller (NK-celler), som er de celler, der angriber og ødelægger bl.a. virusinficerede celler i kroppen.

Og så til opskriften på gulerodssuppen – du kan i øvrigt servere suppen med de fleste proteinkilder (fx lynstegte okse- eller kyllingestrimler, fast hvid fisk og skaldyr, pocherede æg eller ristede kikærter) for et mere fyldestgørende måltid.

Til 4 personer
Gulerodssuppe
400g løg
4 fed hvidløg
1 tommelfingerstor knold frisk ingefær
1600g gulerødder
1 ds. kokosmælk á 400 ml
800-1200 ml bone broth (kylling eller okse) eller grøntsagsfond
Smag til med Himalayasalt, sort peber og limesaft
Marinerede svampe
400g champignoner
1 lille potte frisk koriander
Marinade af Coconut Aminos (eller soyasauce af god kvalitet), limesaft, honning, chiliflager, og tørristede sesamfrø

Gulerodssuppe
1. Pil løgene og skær dem i tern.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
3. Skræl gulerødderne og skær dem i bidder.
4. Kombiner løg, hvidløg, gulerødder, kokosmælk og broth (start med 800 ml) i en gryde og bring i kog.
5. Lad ingredienserne koges møre under tippet låg.
6. Blend suppen cremet og glat med en stavblender (juster evt. konsistensen med mere broth).
7. Smag suppen til med fintrevet ingefær, Himalayasalt. sort peber og limesaft.
Marinerede svampe
1. Rens champignonerne og skær dem i skiver á ca. 4-5 mm.
2. Hak korianderen fint.
3. Rør en marinade sammen af de angivne ingredienser (smag dig frem) og rør korianderen i.
4. Blancher champignonerne ganske kort i kogende vand og dræn dem.
5. Kom de varme champignoner op i marinaden, rør rundt og smag til.
Retten samles
1. Anret suppen og top med marinerede svampe.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Thaiinspireret græskarsuppe http://www.sabinemurati.dk/thaiinspireret-graeskarsuppe/ Sun, 11 Feb 2018 14:36:11 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2693 Food prepper du?

Food prep betyder ‘madforberedelse’ (eller forberedelse af mad) og er et super smart koncept, når du gerne vil spise sundere og mere grønt.

For selvom det fx kan virke meditativt og afstressende at snitte og tilberede grøntsager, så kan det godt blive lidt trættende i længden, når man skal gøre det hver eneste dag (og så bliver de gode intentioner måske slet ikke til noget?).

Det er her, at food prep kommer ind i billedet.

Når man food prepper, bruger man typisk et par timer om ugen på fx at snitte en masse grønt, lave mad til køleskab og fryser som fx grøntsagssupper, frikadeller/kødboller/kødsauce, bagværk, osv.

Ved at snuppe et par intensive timer på ‘prep-dagene’, gør man livet langt lettere for sig selv alle de andre dage.

Jeg synes simpelthen, at det er så genialt!

Sådan kan 30-45 minutters prep af diverse grønt se ud…

Du kan læse lidt mere om food prep og om min lille eBog ‘Food prep – madforberedelse’ nederst i indlægget ‘Sådan får du mest ud af frugt og grønt‘.

I dag vil jeg dele opskriften på en meget ‘prep-venlig’ grøntsagssuppe – en thaiinspireret græskarsuppe med gurkemeje.

Suppen er prep-venlig, da den holder sig god på køl i 4-5 dage og desuden er fryseegnet – det betyder, at den grønne base for et sundt og nærende måltid kan være lagt på så kort tid, som det tager at varme suppen op (når først du har lavet den) = mega win i en travl hverdag!

TIP! Hvis du vil have inspiration til, hvordan du nemt og lækkert får mere grønt på menuen, så meld dig ind i Facebookgruppen ‘Spis flere grøntsager – grøn inspiration til en sundere hverdag‘!

Til 4-6 personer
1 kg græskar (renset vægt) fx Hokkaido eller Butternut
1 kg søde kartofler
400g løg
8 fed hvidløg – eller et helt bagt hvidløg
1 stilk citrongræs
5 cm fingertyk frisk ingefærknold
1-1½ L kyllingefond eller grøntsagsbouillon
1 ds. kokosmælk á 400 ml
2 tsk. gurkemejepasta (alternativt 2 tsk. stødt gurkemeje)
Smag til med panang curry paste eller rød karrypasta, Himalayasalt, limesaft og kokospalmesukker
Kokosolie med eller uden smag til stegning
Top med protein efter ønske og fx frisk koriander og tørristede sesamfrø

1. Pil løgene og skær dem i tern.
2. Pil hvidløgsfedene og hak dem groft (hvis du bruger bagt hvidløg, tilsættes feddene i trin 10).
3. Skær enderne af citrongræsstilken og bank den tykke bund flad med skaftet af en stor køkkenkniv. Skær stilken over på midten og på langs (så du har 4 stykker stilk).
4. Skræl ingefærknolden og skær den i fine tern.
5. Skyl grundigt eller skræl græskarret (det er egentligt ikke nødvendigt at skrælle det) og skær det i tern.
6. Skræl de søde kartofler og skær dem i tern.
7. Svits løg, hvidløg, ingefær, og citrongræs af i kokosolie.
8. Tilsæt gurkemejepasta og en portion karrypasta (fx 1 spsk.) og rør godt rundt.
9. Tilsæt græskar- og kartoffeltern og lad grøntsagerne stege over middel varme et par minutter.
10. Tilsæt fond/bouillon (start med 1 L) og kokosmælk og lad grøntsagerne koges møre under tippet låg og sporadisk omrøring (det tager typisk 30-45 minutter).
11. Fisk citrongræsstilkene op af suppen og smid dem ud.
12. Blend suppen cremet og glat med en stavblender – hvis suppen virker for tyk, tilsættes mere fond/bouillon.
13. Lad suppen simre lidt videre (over lav varme), mens den smages til med evt. mere karrypasta, salt, sødt og surt.
14. Server suppen toppet med protein efter ønske og fx lidt frisk koriander og tørristede sesamfrø.
15. Suppen kan opbevares 4-5 dage på køl eller fryses ned i portioner (super nemt for et hurtigt måltid på en travl dag!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Bagt plantain med krydret fyld http://www.sabinemurati.dk/bagt-plantain-med-krydret-fyld/ Wed, 24 Jan 2018 00:23:58 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1995 Jeg bruger oftest grønne plantains i den salte madlavning, men her er der behov for et par af de gule, mere modne og søde plantains.

Hvor de umodne grønne plantains smager mest som tør kartoffel, så bidrager de modne plantains med den lækreste sødme og milde banansmag (plantains smager generelt ikke så meget af banan, som almindelige bananer) og det passer perfekt som modspil til det ingefærkrydrede oksekød.

Hvis du ikke kan få fat i plantains, så bag et par søde kartofler i stedet og fyld dem op med det krydrede kød.

Hvis du i øvrigt gerne vil læse mere om plantains, så har jeg skrevet lidt mere her.

TIP! Hvis du ligger inde med en moden avocado, vil det være en fantastisk tilføjelse til retten!

Til 2 personer
Ingefærkrydret oksefyld
250g hakket oksekød
100g løg
4 fed hvidløg
5-10 cm ingefærknold (beregn gerne lidt rigeligt, da ingefæren skæres i tern og derfor kun afgiver mild smag)
300g gulerødder
Himalayasalt, sort peber og limesaft
Klaret smør eller olivenolie til stegning
I øvrigt
2 store gule plantains, gerne med sorte pletter (alternativt 2 mellemstore søde kartofler)
Lidt klaret smør, smeltet
2 bakker spæde spinat- eller salatblade á 100g
1 lime

Bagte plantains
1. Befri madbananerne for deres skræl.
2. Start med at skære bananens ender af.
3. Skær nu ned langs bananen (kun lige igennem skrællen, bananen skal ikke deles på langs).
4. Lirk fingrene ind under skrællen og løsn den hele vejen rundt.
5. Læg bananerne på en bagepapirsbeklædt bageplade.
6. Pensl bananerne med lidt smeltet klaret smør og bag dem i en forvarmet ovn på 180C i ca. 20-30 minutter eller indtil bananerne er bløde og gennembagte.
7. Vend bananerne rundt 2-4 gange undervejs, for at undgå brændte pletter (bananerne tager farve de steder de er i kontakt med bagepladen).
Ingefærkrydret oksefyld
1. Pil løget og skær det i meget fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i fine tern.
3. Skræl ingefærknolden og skær den i meget fine tern.
4. Skræl gulerødderne og skær dem i meget fine tern.
5. Svits løgene grundigt og tilsæt derefter det hakkede oksekød.
6. Når kødet er gennemstegt, hældes kød og løg over på en tallerken.
7. På ’kødpanden’ steges nu hvidløgs- og ingefærtern til begge er godt møre.
8. Tilsæt gulerodsternene.
9. Når gulerodsternene er næsten gennemstegte, tilsættes det hakkede okskød på panden igen.
10. Rør oksefyldet godt sammen og smag til med Himalayasalt, sort peber og masser af limesaft.
Retten samles
1. Anret de bagte plantains på et leje af sprøde salatblade.
2. Snit ned langs madbananerne og åbn dem, ligesom du ville åbne en bagt kartoffel.
3. Fyld bananen med krydret oksefyld og server med friske limebåde.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kyllingesuppe med svampe og sesam http://www.sabinemurati.dk/kyllingesuppe-med-svampe-og-sesam/ Mon, 22 Jan 2018 02:11:11 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2332 Så meget som jeg elsker en god cremet grøntsagssuppe, så er en omgang klar suppe heller ikke af vejen – særligt ikke, når der er kapow på smagen, som bl.a. citrongræs, ingefær og chili her sørger for (jeg lover dig, at hvad suppen ikke har i farvestrålende udseende, har den til gengæld i smag!).

I stedet for nudler, pasta, melboller, brød eller hvad man ellers kan finde på at spise i/til en suppe, for at den skal mætte, så er der fiberrig hvidkål og champignoner som grønt fyld i suppen. Det giver lidt at tygge på og mætter på en behagelig og let måde.

TIP! Jo kraftigere kyllingefond (eller broth, som jeg ville kalde det på engelsk) jo bedre. Kog gerne din egen fond på kyllingeskrog, kyllingeben, brusk og skindrester (både rå og tilberedte dele kan bruges) og lad den simre i 12-48 timer.

Til 2 personer
Suppe
2 L kraftig kyllingefond
1 stilk citrongræs
Den gule skal (undgå den hvide hinde under skallen) af ½ økologisk citron
5 cm fingertyk ingefærknold
Smag til med saften af 1 appelsin, Himalayasalt og sort peber
Fyld
2 kyllingebrystfileter á ca. 125g
400g hvidkål
250g champignoner
4 spsk. sesamfrø, tørristede
Chiliflager

Kyllingebrystfileter
1. Bring en gryde med vand i kog.
2. Dump kyllingebrystfileterne ned i gryden og lad dem simrekoge i 5 minutter.
3. Sluk for varmen og lad kyllingebrystfileterne pocheres færdige (under låg i det varme vand) i ca. 30 minutter.
Suppe med fyld
1. Skær top og bund af citrongræsstilken og del den over på midten.
2. Skræl ingefærknolden og skær den i mindre bidder.
3. Kombiner fond, citrongræs, citronskal og ingefær i en gryde og bring det i kog.
4. Lad fonden reducere til ca. ¾ – klargør grøntsagerne og den nu tilberedte kylling imens.
5. Hak hvidkålen halvfint.
6. Skær champignonerne i tynde skiver.
7. Skær det tilberedte kyllingekød i passende skiver eller pluk det i mindre stykker.
8. Når fonden er reduceret til ¾, fiskes citrongræs, citronskal og ingefær op med en hulske.
9. Smag fonden til med appelsinsaft, Himalayasalt og sort peber.
10. Kog hvidkålen godt mør i fonden.
11. Når hvidkålen er ved at være så mør, som du ønsker, tilsættes svampene.
12. Når svampene er så tilberedte, som du ønsker, tilsættes kyllingestykkerne.
13. Når kyllingen er varmet igennem, er suppen klar.
Retten samles
1. Top suppen med masser af tørristede sesamfrø og et drys chiliflager.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Salatskåle med spicy kalvebix http://www.sabinemurati.dk/salatskaale-med-spicy-kalvebix-2/ Mon, 15 Jan 2018 15:10:32 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2067 Hakket kød kan laves på så mange forskellige måder og noget af det, som jeg synes, at det egner sig særligt godt til, er at få ‘gemt’ en masse grønt.

Man kan gemme uanede mængder af grøntsager i fx en lasagne- eller almindelig kødsauce, men man kan også få blandet en hel del grønt ind i en omgang ‘kødbix’, som jeg kalder det.

‘Kødbix’ er ikke en sauce, men bare kød (i dette tilfælde hakket kalv) blandet sammen med grønt.

Med tilstrækkeligt grønt ‘fyldstof’, kan man nøjes med mindre kød pr. pers., så hvis du ønsker at minimere dit og familiens kødindtag (samtidig med, at indtaget af grøntsager oppes) er retter som denne altså oplagt.

Kalvebixen er krydret med bl.a. grøn chili og ingefær og den serveres i sprøde salatskåle. Det bedste af det hele er dog muligvis den tilhørende dressing – den labreste mandelsmørsbaserede dressing med mandarinsaft!

Hvad er Coconut Aminos? I denne ret anvender jeg Coconut Aminos i tilsmagningen. Coconut Aminos er et kokosbaseret alternativ til soyasauce. Det er lavet af saften fra kokospalmens blomster, som så fermenteres med havsalt. Coconut Aminos smager salt (ligesom soya) og altså slet ikke af kokos og fungerer som et soyafrit alternativ til soyasauce for alle dem, der ikke ønsker at spise soya. Coconut Aminos kan typisk bestilles til DK via engelske og amerikanske webshops. Coconut Aminos kan fint erstattes af en almindelig soyasauce.

Til 2 personer
Spicy kalvebix
200g hakket kalvekød
300g løg
4 fed hvidløg
250g gulerødder
200g squash
100g frosne grønne ærter
1-2 friske grønne chili
Smag til med Himalayasalt, sort peber, fintrevet ingefær, Coconut Aminos og et nip kokospalmesukker
Kokosolie med eller uden smag til stegning
Dressing
3 spsk. mandelsmør
Saften af 2 mandariner
Coconut Aminos og kokospalmesukker
I øvrigt
4-6 store blade Iceberg salat
3 forårsløg

Spicy kalvebix
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og hak dem fint.
3. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern.
4. Skær squashen i fine tern.
5. Halver de grønne chili, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i meget fine tern.
6. Start med at svitse løg, hvidløg og chili af i kokosolie.
7. Tilsæt det hakkede kalvekød og brun kødet af.
8. Tilsæt tern af gulerødder og squash samt de frosne ærter.
9. Lad retten stege sammen under hyppig omrøring.
10. Smag til med Himalayasalt, sort peber, fintrevet ingefær, Coconut Aminos og et nip kokospalmesukker.
Dressing
1. Rør mandelsmørret sammen med mandarinsaften.
2. Smag dressingen til med Coconut Aminos og lidt kokospalmesukker – dressingen skal gerne være til den lidt salte side.
I øvrigt
1. Skyl salatbladene og dup dem tørre.
2. Skær forårsløgene i tynde skiver.
Retten samles
1. Fyld salatskålene med kalvebix og top med forårsløg – server dressingen i en lille skål ved siden af.

Kunne du li’ opskriften?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Gulerodsjuice med gurkemeje http://www.sabinemurati.dk/gulerodsjuice-med-gurkemeje-2/ Sat, 13 Jan 2018 15:05:18 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2323 Når man er vågnet op til 30 cm sne (og det i øvrigt stadig sner), så virker denne juice fantastisk tillokkende og som et strejf af solskin på en ellers kridhvid dag (den gør også underværker på en grå dag, hvis det er tilfældet hos dig…).

Juicen består primært af gulerødder og appelsin, som krydres med lidt frisk ingefær og gurkemeje.

Det er efterhånden alment kendt, at ingefær og gurkemeje er super sunde bl.a. i kraft af deres potente antiinflammatoriske virkning, så de to vil jeg ikke skrive så meget om i dag.

Jeg vil i stedet fortælle dig lidt om gulerødder og hvorfor de er gode at inkludere i din kost hver eneste dag året rundt, men måske særligt også i vintermånederne, hvor risikoen for smitte med diverse bakterielle og virale infektioner er øget.

Gulerødder er en af de rigeste kilder til betakaroten, som i kroppen omdannes til a-vitamin.

A-vitamin er bl.a. vigtigt for sunde øjne, sund hud og sunde slimhinder – og særligt de to sidstnævnte er essentielle faktorer i kroppens første forsvar mod bakterier og vira.

Udover betakaroten indeholder gulerødder også andre powerfulde antioxidanter, bl.a. lycopen, lutein og zeaxanthin.

Ikke nok med, at de tre antioxidanter er ekstremt sunde for øjnene – de hjælper også med at neutralisere frie radikaler, som kan svække kroppens forsvar.

At inkludere gulerødder i den daglige kost er altså en god måde at få en masse næring til både øjne, hud og slimhinder, men altså også til immunforsvaret!

TIP! De aktive indholdsstoffer i gurkemeje optages faktisk bedst, når de kombineres med sort peber og fedtstof (og når de varmes op), så hvis du vil have max glæde af alle de sunde ting, som gurkemeje har at byde på, så drop den friske gurkemejerod og rør ½-1 tsk. gurkemejepasta ud i den færdige juice i stedet (lidt tilført fedt – som findes i gurkemejepastaen – hjælper i øvrigt også kroppen med at kunne optage gulerøddernes betakaroten og a-vitamin).

Til 1 person (ca. 4-5 dl)
600g gulerødder
½ økologisk appelsin (med skræl på – skrællen er spækket med en lang række mineraler bl.a. kalk, magnesium og kalium, desuden også store mængder c-vitamin og en masse sunde bitterstoffer, der blandt meget andet er super gode og stimulerende for fordøjelsen!)
Frisk ingefær og frisk gurkemeje efter smag (start med en fingertyk 1-2 cm knold af hver)

1. Rens alle frugter og grøntsager.
2. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
3. Hvis du bruger økologisk ingefær og gurkemeje, behøver du ikke at skrælle knoldene.
4. Kør alle ingredienserne igennem juiceren (start med gulerødderne og tag pulpen fra, hvis du vil bruge den i bagværk, kødfars (til frikadeller og farsbrød), bønne/linsefars til vegetardeller og lignende (pulpen kan også fryses ned til senere brug)) og nyd straks.
5. Hvis du vil gemme juice (eller lave ekstra) og samtidigt bibeholde maksimalt næringsindhold, så er det bedste at fryse juicen ned lige så snart, at den er lavet.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Julekage med marcipanovertræk http://www.sabinemurati.dk/julekage-med-marcipanovertraek-2/ Fri, 08 Dec 2017 13:44:56 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1463 I dag åbner vi den 8. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 8. decembers låge gemmer sig opskriften på julekage med marcipanovertræk.

Kagen er fyldt med tørret frugt og lækre krydderier og smager af ren julefryd!

Kagen er lavet med inspiration fra de engelske julekager, der dryppes med alkohol over flere uger eller måneder, inden de spises. Denne kage dryppes dog med chaisirup i stedet for alkohol og skal kun trække en uges tid, inden den er klar til spisning.

Server kagen til hyggelige sammenkomster med familier og venner eller sæt den på bordet juleaften, som alternativ til risalamanden.

Uanset hvordan og hvorledes (og hvornår), så må du love mig, at julekagen kommer på bordet minimum en gang i løbet af december. Jeg synes i hvert fald selv, at kageer så god, at den nu er bleveen tilbagevendende tradition – måske du også skal starte en ny tradition for julemåneden i år?

TIP! Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang. Kagen er ikke svær at lave, men den er lidt omfattende. Overblik fra start gør processen meget nemmere og om en uges tid, kan du have den lækreste julekage på bordet!

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 1 springform – nok til 12-16 personer (små stykker)
½ kg tørret frugt fx lige dele: rosiner, grønne rosiner (grønne – ikke svovlede gule rosiner), korender, tørret æble og tørret mango
3½ dl chai urtete (du finder opskriften her)
125g klaret smør, blødgjort
125g kokospalmesukker
125g mandelmel
1 spsk. Blackstrap Molasses sirup
2 æg
¼ tsk. stødt allehånde
¼ tsk. stødt ingefær
¼ tsk. stødt muskat
¼ tsk. havsalt
1/8 tsk. stødt hvid eller sort peber
200g hjemmelavet marcipan

1. Bland de tørrede frugter sammen (hvis tørret æble og mango er i større stykker, klippes de i mindre stykker på størrelse med rosinerne).
2. Overhæld de tørrede frugter med 3½ dl chai te og lad frugterne trække i teen indtil de har ’drukket’ næsten det hele. Det tager typisk 30-60 minutter. Vend rundt i frugterne et par gange undervejs.
3. Pisk klaret smør og kokospalmesukker sammen til det er lyst og luftigt.
4. Tilsæt æg, Blackstrap Molasses sirup og krydderierne.
5. Vend de tørrede frugter (og eventuelle rester af iblødsætningsteen) i dejen.
6. Vend til sidst mandelmelet i dejen.
7. Hæld dejen op i en bagepapirsbeklædt springform.
8. Bag kagen i en forvarmet ovn på 150C i ca. 2½ time.
9. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af i formen.
10. Pak kagen omhyggeligt ind i bagepapir og læg den ned i en kagedåse eller en plastikbøtte.
11. Opbevar kagen på køl.
12. Kagen kan spises når som helst, men bliver bedre af at trække lidt (gerne en uges tid) og blive dryppet med sirup.
13. Dryp kagen med lidt chaisirup hveeller hveranden dag (1-2 spsk. pr. gang) (du finder opskriften på chaisirup her).
14. Sørg for at pakke kagen omhyggeligt ind efter hver ’sirupsdrypning’.
15. Når kagen er klar til servering, pakkes den ind i et tyndt lag marcipan.
16. Rul marcipanen tyndt ud mellem to stykker bagepapir og vend marcipanen udover kagen.
17. Sørg for at marcipanen ligger tæt ind til kagen hele vejen rundt.
18. Kagen er nu klar til servering! Rester af kagen kan gemmes på køl (pakket omhyggeligt ind) i en uges tid eller længere.

Følg med i morgen d. 9. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).