juice – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Orange juice med ingefær http://www.sabinemurati.dk/orange-juice-med-ingefaer/ Tue, 01 Jan 2019 23:43:10 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4102 Findes der en bedre måde at skyde januar i gang på, end med en frisk og lækker juice, der smager af alt andet end kanel og fed julemad?

Der findes formentlig adskillige gode bud på diverse strategier, men denne juice er i hvert fald fremragende at få kickstartet det nye år med!

Juicen er sød og skarp og rent guf for cellerne med et hav af vitaminer, mineraler, antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer fra bl.a. ananas og ingefær – mums!

TIP! Hvis du vil give den orange juice et ekstra sundhedsboost, så rør/pisk 1 tsk. gurkemejepasta ud i juicen.

Til ca. 1 L juice

1 kg gulerødder
1 mellemstor ananas
3 mellemstore æbler (du kan også bruge appelsiner (uden skræl))
Frisk ingefærknold på størrelse med en tommelfinger (du kan bruge mere eller mindre afhængigt af, hvor glad du er for ingefær)
1/4 tsk. Himalayasalt

1. Skrub eller skræl gulerødderne.
2. Skær top, bund og skræl af ananasen. Lad endelig stokken blive i, da den indeholder ekstra meget af det proteinnedbrydende enzym bromelain (en hjælp for fordøjelsen, samt i bekæmpelsen af inflammation i kroppen).
3. Skyl æblerne.
4. Hvis du bruger økologisk ingefær, behøver du ikke at skrælle knolden. Hvis knolden skal skrælles, gøres det nemmest med en teske – brug teskeen til at ‘skrabe’ skrællen af.
5. Skær frugt og grønt ud i passende stykker, så de passer i juiceren.
6. Kør alle ingredienserne igennem juiceren (start med gulerødderne og tag pulpen fra, hvis du vil bruge den i bagværk, kødfars (til frikadeller og farsbrød), bønne/linsefars til vegetardeller og lignende (pulpen kan også fryses ned til senere brug)).
7. Nyd straks den friskpressede juice.
8. Hvis du vil gemme juice (eller lave ekstra) og samtidigt bibeholde maksimalt næringsindhold, så er det bedst at fryse juicen ned straks, den er lavet.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Vandmelonjuice – uden juicer http://www.sabinemurati.dk/vandmelonjuice-uden-juicer/ Mon, 20 Aug 2018 12:57:57 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3907 Vidste du, at du sagtens kan lave juice uden en juicer?

Det kan du nemt. Med fx vandmelon (og anden meget vandholdig frugt og grønt) behøver du ikke at tilføje ekstra vand, men hvis du bruger andre og lidt mere ‘tørre’ ingredienser, så kan det være nødvendigt.

I stedet for en juicer, skal du bruge en blender eller en foodprocessor (en stavblender kan også sagtens bruges til denne opskrift).

Vandmelonjuice er oplagt at lave, hvis du står med en vandmelon, der enten ikke er sød nok eller måske er blevet lidt trist i konsistensen (for blød, for melet, osv.).

For at pifte smagen af melonjuicen lidt op, tilføjer jeg citronsaft og Himalayasalt – det smager forrygende og bidrager desuden med gavnlige elektrolytter, som er vigtige for kroppens væskebalance.

Salt er i øvrigt en FANTASTISK smagsmakker til vandmelon, det fremhæver melonens sødme på fornemmeste vis.

Næste gang, du spiser vandmelon så prøv lige med et drys flagesalt – jeg er sikker på, at du aldrig kommer til at gøre det anderledes…

TIP! Hvis du blender vandmelonen uden citronen, så kan du bruge den overskydende pulp til salsa (pulpen bliver for bitter med citronskallen i). Pres pulpen mest muligt for væde og bland den sammen med finthakkede tomater og rødløg, finthakket hvidløg, finthakket frisk chili (kan udelades), finthakket frisk koriander eller bredbladet persille, lidt olivenolie, et dryp limesaft samt salt og peber.

Til ca. 1 L juice
1 kg vandmelon (vægt uden skal)
1 citron (hvis du vil bruge citronen med skal, så vælg økologisk)
¼ tsk. Himalayasalt

1. Put vandmelonkødet op i en blender eller foodprocessor – hvis du vil blende hele citronen med (og ikke kun bruge saften), så tilføj citronen nu.
2. Blend frugten et par minutter indtil massen er jævn og flydende.
3. Si vandmelonjuicen igennem en fintmasket si (et rent viskestykke, et osteklæde eller en nøddemælkspose kan også bruges) og dræn pulpen så godt du kan (se tip for anvendelse af pulpen ovenfor).
4. Hvis du endnu ikke har tilsat citron til juicen, så er det nu, at du skal røre citronsaften i.
5. Tilsæt Himalayasaltet og rør godt rundt.
6. Server straks med isterninger eller opbevar juicen op til et døgn på køl i en lukket beholder (juicen kan også fryses ned, hvis du fx vil lave en større portion).

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Grøn sommerjuice – 2 ingredienser http://www.sabinemurati.dk/groen-sommerjuice-2-ingredienser/ Wed, 18 Jul 2018 12:33:27 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3778 Selvom noget er virkeligt simpelt, kan det samtidigt godt være virkeligt godt.

Tag fx denne juice.

Den består kun af to ingredienser, men hvilke ingredienser!

Bladselleri indeholder meget kalium og anbefales derfor som et fast indslag i kosten hos folk, der ønsker at spise en blodtryksvenlig/sænkende kost.

Ved tendens til væske i kroppen fx pga. varmt vejr er bladselleri også en god vanddrivende hjælper og det gør denne juice til en oplagt sommerforfrisker!

Ananasen bidrager også med gode sager.

Udover at virke fordøjelsesfremmende, virker proteaseenzymet bromelain nemlig også antiinflammatorisk.

Alt i alt en perfekt juice til dig, der gerne vil styrke dit kredsløb og mindske inflammation i kroppen og så er juicen som sagt også rigtig lækker på en varm sommerdag (husk at servere med masser af isterninger!).

Til 1 person (ca. 5-6 dl)
300g bladselleri
300g ananas (vægt uden skræl)

1. Rens alle frugter og grøntsager.
2. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
3. Kør alle ingredienserne igennem juiceren og nyd straks.
4. Hvis du vil gemme juice (eller lave ekstra) og samtidigt bibeholde maksimalt næringsindhold, så er det bedste at fryse juicen ned lige så snart, at den er lavet.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Gulerodsjuice med gurkemeje http://www.sabinemurati.dk/gulerodsjuice-med-gurkemeje-2/ Sat, 13 Jan 2018 15:05:18 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2323 Når man er vågnet op til 30 cm sne (og det i øvrigt stadig sner), så virker denne juice fantastisk tillokkende og som et strejf af solskin på en ellers kridhvid dag (den gør også underværker på en grå dag, hvis det er tilfældet hos dig…).

Juicen består primært af gulerødder og appelsin, som krydres med lidt frisk ingefær og gurkemeje.

Det er efterhånden alment kendt, at ingefær og gurkemeje er super sunde bl.a. i kraft af deres potente antiinflammatoriske virkning, så de to vil jeg ikke skrive så meget om i dag.

Jeg vil i stedet fortælle dig lidt om gulerødder og hvorfor de er gode at inkludere i din kost hver eneste dag året rundt, men måske særligt også i vintermånederne, hvor risikoen for smitte med diverse bakterielle og virale infektioner er øget.

Gulerødder er en af de rigeste kilder til betakaroten, som i kroppen omdannes til a-vitamin.

A-vitamin er bl.a. vigtigt for sunde øjne, sund hud og sunde slimhinder – og særligt de to sidstnævnte er essentielle faktorer i kroppens første forsvar mod bakterier og vira.

Udover betakaroten indeholder gulerødder også andre powerfulde antioxidanter, bl.a. lycopen, lutein og zeaxanthin.

Ikke nok med, at de tre antioxidanter er ekstremt sunde for øjnene – de hjælper også med at neutralisere frie radikaler, som kan svække kroppens forsvar.

At inkludere gulerødder i den daglige kost er altså en god måde at få en masse næring til både øjne, hud og slimhinder, men altså også til immunforsvaret!

TIP! De aktive indholdsstoffer i gurkemeje optages faktisk bedst, når de kombineres med sort peber og fedtstof (og når de varmes op), så hvis du vil have max glæde af alle de sunde ting, som gurkemeje har at byde på, så drop den friske gurkemejerod og rør ½-1 tsk. gurkemejepasta ud i den færdige juice i stedet (lidt tilført fedt – som findes i gurkemejepastaen – hjælper i øvrigt også kroppen med at kunne optage gulerøddernes betakaroten og a-vitamin).

Til 1 person (ca. 4-5 dl)
600g gulerødder
½ økologisk appelsin (med skræl på – skrællen er spækket med en lang række mineraler bl.a. kalk, magnesium og kalium, desuden også store mængder c-vitamin og en masse sunde bitterstoffer, der blandt meget andet er super gode og stimulerende for fordøjelsen!)
Frisk ingefær og frisk gurkemeje efter smag (start med en fingertyk 1-2 cm knold af hver)

1. Rens alle frugter og grøntsager.
2. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
3. Hvis du bruger økologisk ingefær og gurkemeje, behøver du ikke at skrælle knoldene.
4. Kør alle ingredienserne igennem juiceren (start med gulerødderne og tag pulpen fra, hvis du vil bruge den i bagværk, kødfars (til frikadeller og farsbrød), bønne/linsefars til vegetardeller og lignende (pulpen kan også fryses ned til senere brug)) og nyd straks.
5. Hvis du vil gemme juice (eller lave ekstra) og samtidigt bibeholde maksimalt næringsindhold, så er det bedste at fryse juicen ned lige så snart, at den er lavet.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rødbedejuice med lime http://www.sabinemurati.dk/roedbedejuice-med-lime-2/ Mon, 01 Jan 2018 13:41:50 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2213 Jeg håber, at du kom godt ind i det nye år!

Jeg havde selv en stille og rolig nytårsaften og er nu klar til at tage hul på det nye år.

Der er noget ganske særligt ved nytåret – nyt år, nye begyndelser, osv. men nogle gange giver det også rigtig god mening at huske på, at hver dag, hver uge, hver måned rummer muligheder for nye begyndelser.

Løbende målsætninger fremfor blot årlige forsæt (som alligevel har tendens til at løbe ud i sandet omkring midt-januar) kan man komme langt med.

Hvad har du sat dig af mål og udviklingspunkter for det kommende år?

Jeg har en lang (igangværende) liste, men nogle af punkterne er bl.a. at blive bedre til fransk (en kæmpe fordel, når man bor i ‘Lille-Frankrig’) og at møde flere nye mennesker – det er nemt at blive sådan lide eneboer-agtig, når man arbejder hjemmefra.

Og så vil jeg også arbejde meget mere på at udvikle min blog, business og de ting, som jeg tilbyder.

Udover 1:1-konsultationer, vil jeg også gerne lave onlineforløb med naturmedicinsk udgangspunkt – forløb, der udstyrer dig med al den viden, som du har brug for til at holde dig og din familie sund i hverdagen med naturlige midler.

Jeg vil gerne skrive flere eBøger om mad og sundhed.

Listen er lang, men jeg vil rigtig gerne høre, hvad du vil se mere af?

Hvad vil du gerne se mere af på bloggen og hvilke produkter (forløb, eBøger, webinarer, osv.) har du brug for i din hverdag? Skriv en kommentar nedenfor eller send mig en mail på mail@sabinemurati.dk

Men det var nu slet ikke den store nytårssnak, det skulle handle om – det falder dog ret naturligt lige i dag, synes du ikke?

Det var en opskrift på rødbedejuice, som jeg ville dele med dig.

En opskrift, som jeg selv er helt vild med og som jeg kan drikke morgen, middag og aften (godt, at rødbeder er så sunde, som de nu engang er…).

Rødbedesaft anbefales bl.a. til folk med forhøjet blodtryk og så er det lidt af en vinderdrik i sportens verden.

Mange atleter og sportsudøvende oplever nemlig, at de præsterer bedre, når de jævnligt drikker rødbedesaft.

Et forsøg fra Exeter University viste fx, at cyklister der, et par timer inden opstart, drak ½ L rødbedesaft kunne cykle 20% længere end de cyklister, der blot havde drukket en rød placebodrik.

Stoffer i rødbedesaften sørger for, at vi forbruger mindre ilt under vores fysiske udfoldelser og det betyder, at vi har energi til at holde længere og præstere bedre.

Uanset, så smager denne rødbedejuice dog absolut fantastisk, så om ikke andet, så lav den bare derfor.

TIP! Hvis du er vild med grøntsagsbaserede juice, så tjek også min yndlings-grønne-juice (‘Grøn juice med spinat og persille’) samt den fordøjelsesfremmende ‘Grøn juice med grønkål og ananas’).

Til 1 person (ca. 5 dl)
600g rødbeder
100g syrlige æbler
Saften af 1 lime

1. Rens rødbeder og æbler.
2. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
3. Kør rødbeder og æbler igennem juiceren.
4. Pres limesaften ned i juicen og rør rundt.
5. Nyd straks.
6. Hvis du vil gemme juice (eller lave ekstra) og samtidigt bibeholde maksimalt næringsindhold, så er det bedste at fryse juicen ned lige så snart, at den er lavet.
7. Brug den tilbageværende fiberrige pulp i bagværk, kødfars (til frikadeller og farsbrød), bønne/linsefars til vegetardeller og lignende (pulpen kan også fryses ned til senere brug).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Grøn juice med grønkål og ananas http://www.sabinemurati.dk/groen-juice-med-groenkaal-og-ananas-2/ Tue, 07 Nov 2017 14:55:11 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1677 Udover at smage skønt har denne juice også andre fordele.

Den er fx rigtig god for din fordøjelse – og af flere årsager.

Foruden sit indhold af super sunde grønkål, som bl.a. er rigt på calcium, magnesium, k-vitamin, c-vitamin og gode fordøjelsesstimulerende bitterstoffer, så indeholder juicen nemlig også ananas og mynte.

Ananas indeholder proteaseenzymet bromelain, som hjælper med at nedbryde og fordøje de proteiner du spiser (bromelain virker i øvrigt også kraftigt antiinflammatorisk og tilskud af bromelain kan derfor med fordel indgå i behandlingen af inflammationsbetingede sygdomme).

Føler du dig ofte tung i maven efter særligt proteinrige måltider, så kan det være, at bromelain vil være en hjælp.

Mynte indeholder æteriske olier, der virker afslappende på fordøjelsen og er luftdrivende. Har du tendens til at blive oppustet efter at du har spist, så kan den lille grønne urt altså måske være en hjælp.

Til 1 person (ca. 5-6 dl)
200g grønkål
400g squash
300g ananas (vægt uden skræl – husk endelig at bruge ananasstokken i juicen – i stokken er bromelainindholdet nemlig særlig højt og det betyder mere af det fordøjelsesvenlige enzym i din juice)
1 håndfuld friske mynteblade

1. Rens alle frugter og grøntsager. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
2. Kør alle ingredienserne igennem juiceren og nyd straks.
3. Hvis du gerne vil gemme juicen til senere – eller hvis du fx laver dobbelt portion – så er det bedste bud for opbevaring (ift. maksimalt vitaminindhold) formentlig nedfrysning. Husk at efterlade lidt plads i den beholder, som du fryser i, så væsken kan udvide sig.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Grøn juice med spinat og persille http://www.sabinemurati.dk/groen-juice-med-spinat-og-persille/ Sat, 02 Sep 2017 05:35:17 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=734 Som alternativ til kaffe, er det rart, at der findes juicer som denne, der kan ‘vække’ kroppen og give et skud god energi.

Juicen indeholder bl.a. spinat og persille, som begge er spækkede med gavnlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer.

Det er nemlig ikke kun Skipper Skræk, der har glæde af spinat – det er super sundt for os alle.

Spinat indeholder store mængder betacaroten, k-vitamin, folat og mere c-vitamin end citroner pr. 100g.
Desuden er spinat en udemærket kilde til vegetabilsk calcium og magnesium.

Og så undrer du dig måske lidt over persillen – passer det i en juice?

Jeg var selv meget skeptisk, men jeg er hurtigt blevet glad for den grønne urt i juicer.

For det første er smagen ikke særligt gennemtrængende.

For det andet er persillen så sprængfyldt med vitaminer og mineraler, at der bare ikke er den samme ‘kapow’-effekt uden.

Persille indeholder – ligesom spinat – også store mængder betacaroten, k-vitamin, folat og ca. 6 gange mere c-vitamin end citroner pr. 100g.

Persille indeholder desuden også godt med calcium og kalium samt potente mængder klorofyl, som er lidt af et vidundermiddel for kroppen. Klorofyl understøtter bl.a. afgiftningsprocesserne samt immunforsvaret.

I opskriften bruger jeg syrlige sommeræbler, der er mindre søde end andre æbler. Bruger du søde æbler, kan du med fordel nøjes med lidt mindre og i stedet spæde til med mere spinat eller agurk for at holde den samlede sukkermængde i juicen nede.

Til 1 person (ca. 5-6 dl)
200g frisk spinat
300g agurk
300g syrlige (sommer)æbler
2 små potter frisk kruspersille
1 citron uden skal eller ¼-½ økologisk citron med skal

1. Rens alle frugter og grøntsager.
2. Dét, der ikke passer direkte i juiceren, skæres i mindre bidder.
3. Skræl citronen, hvis du bruger en hel.
4. Kør alle ingredienserne igennem juiceren og nyd straks (eller frys ned til senere brug).