Salaten – med den let bitre kål, de syrlige appelsiner og søde gojibær – passer perfekt som modspil til den traditionelle ret fede og tunge julemad.

Salaten er i øvrigt også et hit, spist med rester i juledagene og gør sig generelt godt som vintersalat til alt lige fra bælgfrugtsdeller, til oksekød, kylling, fast hvid fisk, osv.

TIP! Prøv at vende lidt vanillepulver eller vanillekorn i salatdressingen (trin 2) – fx en 1/4 tsk. eller kornene af ½ stang – det giver en mild og delikat smag af vanille, som er med til at fremhæve smagen af de øvrige ingredienser på fineste vis.

Til 4 personer
400g grønkål, renset og ribbet vægt
2 store appelsiner
2 håndfulde solsikkekerner, tørristede (tørristning fremhæver nødder, kerner og frøs smag)
2 håndfulde gojibær
Dressing af mild olivenolie og Himalayasalt

1. Hak den klargjorte og ribbede grønkål mellemfint.
2. Knug/massér grønkålen med lidt olivenolie og Himalayasalt – ‘massagen’ gør kålen blød og lækker!
3. Filetér appelsinerne – skær top og bund af, fjern skallen hele vejen rundt (skær oppefra og ned – fjern skallen og den hvide hinde) og skær frugtkødet ud i fileter (skær ind imellem de hvide hinder/vægge og pil appelsinstykkerne ud). Gem de overskydende appelsinbidder til at presse saft af til dressingen. Hvis du ikke har prøvet at filetere en appelsin før – og lyder beskrivelsen lidt abstrakt – så prøv at søge på Youtube efter videoer – fx denne.
4. Anret kålen på en stor tallerken eller et fad, dryp med lidt appelsinsaft og top med tørristede solsikkekerner og gojibær.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Det er super sundt, billigt, alsidigt (der er mange forskellige typer kål og de kan bruges til at lave alt fra salater til supper og mos til pizzabunde og meget meget andet) og så er de fleste kåltyper i sæson netop nu!

I dette indlæg har jeg samlet nogle af mine absolutte favoritter i ‘kålsalat’-kategorien – lækre i madpakken eller som tilbehør til aftensmaden (eller morgenmaden for den sags skyld!).

Udover opskrifterne i dette indlæg, finder du et vælg af kålopskrifter på bloggen – bare skriv ‘kål’ i søgefunktionen.

Hvis du interesserer dig for, hvorfor kål egentligt er så sundt, så kan du læse mere om nogle af sundhedsfordelene i indlægget ‘Viden om – kål‘.

Spidskål* – appelsin – granatæblekerner – saltmandler
1. Snit spidskålen fint (gerne på et mandolinjern) og overhæld med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag.
2. Fileter appelsinen.
3. Halver granatæblet og bank kernerne ud i en skål (bank med bagsiden af en grydeske på ‘bagsiden’ af granatæblet – på den måde kan du nemt banke kernerne ned i skålen).
4. Hak saltmandlerne groft.
5. Anret spidskålen og top med appelsinfileter, granatæblekerner og grofthakkede saltmandler (hvis salaten ikke skal spise straks, så vent med at tilsætte mandlerne til lige inden servering).
*Du kan også bruge hvidkål, rødkål eller fintsnittet rosenkål.

Spidskål* – appelsin – rød peberfrugt – tørrede dadler
1. Snit spidskålen fint (gerne på et mandolinjern) og overhæld med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag.
2. Fileter appelsinen.
3. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær i tynde strimler.
4. Udsten dadlerne og hak dem groft.
5. Vend spidskålen sammen med appelsinfileter, rød peberfrugt og grofthakkede dadler.
*Du kan også bruge hvidkål, rødkål eller fintsnittet rosenkål.

Spidskål* – blåbær – valnøddekerner – bredbladet persille
1. Snit spidskålen fint (gerne på et mandolinjern) og overhæld med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag.
2. Bræk valnødderne i mindre stykker (brug fingrene).
3. Hak persillen fint.
4. Vend spidskålen sammen med blåbær, valnøddekerner og persille (hvis salaten ikke skal spise straks, så vent med at tilsætte nødderne til lige inden servering).
*Du kan også bruge hvidkål, rødkål eller fintsnittet rosenkål.

Broccoli* – rød peberfrugt – blåbær – bredbladet persille
1. Del broccolien i små buketter og hak dem groft. Husk at bruge stokken også – skræl den evt. hvis den er grov og skær den i mundrette bidder. Overhæld kålen med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag. Masser gerne dressingen let ind i kålen – det mørner den og gør den blød(ere) og super lækker.
2. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær i tynde strimler.
3. Hak persillen fint.
4. Vend broccolisalaten sammen med rød peberfrugt, blåbær og persille.
*Du kan også bruge blomkål eller fintsnittet rosenkål.

Broccoli – rødløg – rosiner – tørristede pinjekerner
1. Del broccolien i små buketter og hak dem groft. Husk at bruge stokken også – skræl den evt. hvis den er grov og skær den i mundrette bidder. Overhæld kålen med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag. Masser gerne dressingen let ind i kålen – det mørner den og gør den blød(ere) og super lækker.
2. Pil rødløget og skær det i fine tern.
3. Vend broccolisalaten sammen med rødløg, rosiner og pinjekerner (hvis salaten ikke skal spise straks, så vent med at tilsætte kernerne samt evt. rosiner til lige inden servering).
TIP! Lidt sprødstegt bacon af god kvalitet eller kyllingeknas, smager fantastisk i denne salat!

Broccoli* – ærter – avocado – dild
1. Del broccolien i små buketter og hak dem groft. Husk at bruge stokken også – skræl den evt. hvis den er grov og skær den i mundrette bidder. Overhæld kålen med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag. Masser gerne dressingen let ind i kålen – det mørner den og gør den blød(ere) og super lækker.
2. Bælg ærterne (du kan også sagtens bruge frosne ærter (optøede)).
3. Halver avocadoen, fjern stenen og pil skallen af (det er super nemt at pille skallen af i stykker med fingrene). Skær avocadokødet i tern.
4. Hak dilden fint.
5. Vend broccolisalaten sammen med ærter og dild. Til sidst vendes avocadoternene forsigtigt i.
*Du kan også bruge blomkål eller fintsnittet rosenkål.

Broccoli* – mango – avocado – tørristede cashewnødder – koriander
1. Del broccolien i små buketter og hak dem groft. Husk at bruge stokken også – skræl den evt. hvis den er grov og skær den i mundrette bidder. Overhæld kålen med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag. Masser gerne dressingen let ind i kålen – det mørner den og gør den blød(ere) og super lækker.
2. Skræl mangoen og skær kødet fra stenen. Skær frugtkødet i tynde skrå skiver eller små tern.
3. Halver avocadoen, fjern stenen og pil skallen af (det er super nemt at pille skallen af i stykker med fingrene). Skær avocadokødet i tern.
4. Hak cashewnødderne groft.
5. Hak korianderen groft.
6. Vend broccolisalaten sammen med mango, cashewnødder og koriander. Til sidst vendes avocadoternene forsigtigt i. Hvis salaten ikke skal spise straks, så vent med at tilsætte nødderne til lige inden servering.
*Du kan også bruge blomkål eller fintsnittet rosenkål.

Blomkål – grillet peberfrugt – ærter – carryristede cashewnødder
1. Del blomkålet i små buketter og hak dem groft. Overhæld kålen med en simpel dressing af mild olivenolie og citronsaft (i forholdet 1 del olie til 2 dele citronsaft) samt Himalayasalt efter smag. Masser gerne dressingen let ind i kålen – det mørner den og gør den blød(ere) og super lækker.
2. Skær de grillede og flåede peberfrugter i tynde strimler.
3. Bælg ærterne (du kan også sagtens bruge frosne ærter (optøede)).
4. Rist lidt karrypulver af i ghee eller kokosolie uden smag. Tilsæt cashewnødder og rist nødderne over middel varme. Smag til med Himalayasalt. Lad nødderne køle af og hak dem evt. groft.
5. Vend blomkålssalaten sammen med grillet peberfrugt, ærter og karryristede cashewnødder (hvis salaten ikke skal spises straks, så vent med at tilsætte nødderne til lige inden servering).

Blomkål – ærter – cherrytomat – rødløg – pesto
1. Del blomkålet i små buketter og hak dem groft.
2. Bælg ærterne (du kan også sagtens bruge frosne ærter (optøede)).
3. Halver cherrytomaterne.
4. Pil rødløget og skær det i fine tern.
5. Bland grøntsagerne sammen og vend et par skefulde pesto i salaten – smag til med Himalayasalt og citronsaft, hvis nødvendigt.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Hvidkål dyrkes i dag over store dele af kloden og langt de fleste lande har diverse egnsretter, hvor hvidkål indgår – og det er ikke så underligt, når man tænker på, hvor alsidig, mættende og billig den rimeligt smagsneutrale og let søde hvidkål er.

Det kan fx puttes i supper og gryderetter, spises i salater, bruges som fyld i forårsruller, anvendes rå i brød og boller, steges og spises som tilbehør, bruges som wraps og som kålbladsruller, fermenteres til surkål og meget meget mere.

Hvidkåls røde søster – rødkål – kan bruges på samme måde som hvidkål.

Dog synes mange, at rødkål er noget stærkere i smagen og det mister en del af sin smukke farve, når det varmebehandles.

Rødkål får sin flotte farve fra sit naturligt høje indhold af anthocyaniner.
Anthocyaniner er dem, der fx også farver blåbær blå og de har kraftige antioxidative egenskaber.

Hvis du gerne vil have endnu flere antioxidanter end hvidkålen kan levere, er rødkål altså et godt alternativ.

Endeligt er der også spidskål, som minder meget om hvidkål (det er faktisk en undervariant af hvidkål), men er lidt mindre groft i det, hvilket gør spidskålen til en yndet ’salat’-kål.

Snit spidskålen fint og brug den, hvor du ellers ville have brugt almindelig Iceberg, Romaine eller anden bladsalat – på den måde får du automatisk et ekstra skud fibre, en god portion af de sunde svovlforbindelser samt en velsmagende salat – ren win!

Og igen – vælg den røde/lilla spidskål, hvis du vil sætte max ind på sundhedskontoen.

Hvis du vil læse mere om hvorfor kål generelt er super sundt, så læs indlægget ‘Viden om – kål‘, hvor jeg har skrevet en masse om de fælles ting, der går igen kåltyperne iblandt.

Vidste du? Hvidkål indeholder, pr. 100g, ca. 10% mere calcium end broccoli. Tankevækkende, når det typisk er broccoli, der fremhæves for sit relativt høje calciumindhold blandt kåltyperne.

Sprød hvidkålssalat med appelsin og gojibær
Tilbehør til 2-4 pers.
800g hvidkål
2 store appelsiner – heraf 1 økologisk
50-100g tørrede gojibær (brug 50g til 2 personer og 100g til 4 personer)
1 lille potte frisk bredbladet persille
50-100g tørristede solsikkekerner (brug 50g til 2 personer og 100g til 4 personer)
Dressing af 50/50 mild olivenolie og macadamiaolie, et skvæt citronsaft og Himalayasalt

1. Snit hvidkålet meget fint – gerne på et mandolinjern.
2. Riv skallen af den økologiske appelsin meget fint på et rivejern – kun den yderste orange skal og ikke den bitre hvide hinde under.
3. Skær bund og top af appelsinerne og fileter dem.
4. Gem skallerne og den midterste samling – der sidder typisk lidt frugtkød tilbage, som der kan presses saft af til dressingen.
5. Hak den bredbladede persille fint.
6. Vend hvidkål, appelsinfileter, gojibær og finthakket persille sammen.
7. Pres appelsinskaller og øvrigt tiloversblivende materiale fra appelsinfileteringen over salaten.
8. Overhæld i øvrigt salaten med en dressing af mild olivenolie, macadamiaolie, et skvæt citronsaft (for at bidrage med en skarpere syrlighed), fintrevet appelsinskal (start med revet skal af ½ appelsin og smag dig frem) samt Himalayasalt.
9. Server straks og husk at drysse med tørristede solsikkekerner.

Ovnbagt rødkål med knas
Tilbehør til 2-4 pers.
800g rødkål
½ dl mild olivenolie
½ dl mild æblecidereddike (fx den fra Rømer)
¼ dl granatæblesirup
Himalayasalt og sort peber
1 stort granatæble
50g pinjekerner, tørristede
1 lille potte frisk kruspersille

TIP! Dette tilbehør er også fænomenalt med et drys sprød kyllingeknas eller bacon af god kvalitet.

1. Skær kålhovedet over i fire kvarte og skær hver kvarte ud i 3-4 smalle både.
2. Sørg for at der er lidt stok på alle bådene, da det holder dem sammen.
3. Pisk olivenolie, æblecidereddike og granatæblesirup sammen i en lille skål.
4. Læg kålen i et ovnfast fad og overhæld med olie-eddike-sirup-marinaden.
5. Vend godt rundt i kålen (men lidt forsigtigt), så alt dækkes og krydr med Himalayasalt og sort peber.
6. Bag kålen i en forvarmet ovn på 160C i ca. 30-40 minutter.
7. Kålen skal være let mør, men stadig sprød og den må gerne tage farve i kanterne.
8. Smag kålen til med Himalayasalt og sort peber og evt. mere syrligt eller sødt, hvis det mangler.
9. Halver granatæblet og bank kernerne ud i en skål – brug en træske til at slå på bagsiden af æblet.
10. Hak persillen fint.
11. Drys rundhåndet kålen med granatæblekerner, tørristede pinjekerner og finthakket persille inden servering.

Kunne du li’ opskrifterne?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Lilla spidskål er i den sammenhæng helt fantastisk – det er smukt brugt som ‘wrap’ og det kan pifte selv den mest intetsigende salat op.

Vælger du kål fremfor salat, når du laver grønne wraps og ja – salater – så får du typisk glæde af et højere fiberindhold og også ofte lidt ekstra vitaminer og mineraler. Og naturligvis også de super sunde svovlstoffer, som findes i kål!

Til 2 personer
Torsk
300-400g torskefilet uden skind og ben – fersk eller optøet
1 ingefærknold på størrelse med en stor tommelfinger
1-2 friske chili (grønne og røde kan bruges)
Saften af 1 lime
Himalayasalt
Klaret smør eller kokosolie (evt. uden smag) til stegning
Grønt
6-8 spidskålsblade – lilla spidskål er super flot, men grøn spidskål kan også bruges
1 agurk
2 ferskner
1 stor gul peberfrugt
50g cashewnødder – du kan også toppe med chilinødder

Torsk
1. Skræl ingefærknolden og skær den i fine tern.
2. Halver chilierne, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i tynde skiver.
3. Svits ingefær og chili af i ønsket fedtstof og tilsæt torsken.
4. Lad torsken stege et par minutter på begge sider og afslut med et dryp limesaft og et drys Himalayasalt.
Grønt
1. Skræl agurken, halver den på langs og skrab kernerne ud med en teske.
2. Skær hver halve agurk over endnu engang på langs og skær agurkerne ud i tynde skiver.
3. Skær frugkødet af fersknerne og skær det i fine tern.
4. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
Retten samles
1. Fyld spidskålsbladene med torsk (pluk det i mindre bidder), frugt og grønt samt et drys cashewnødder.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Salaten er nem og hurtig at bikse sammen (også – eller måske særligt – på de dage, hvor koldskål ellers virker som det mest tiltalende). Hvis du har pestoen klar på køl (eller optøet fra fryseren), så kan du vitterligt lave den lækre salat på få minutter.

Masser af sprøde og smagfulde grøntsager, letfordøjelige proteiner fra rejerne og sunde fedtsyrer fra pestoen sikrer en god og behagelig mæthed og salaten kan spises til både frokost eller som let aftensmad.

TIP! Friske ærter smager også vildt godt i salaten!

Til 2 personer
Salat
500g lilla spidskål
250g små smagfulde tomater
150g radiser
1 bdt. forårsløg
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt
I øvrigt
250g frosne grønlandske (forkogte) rejer – optøede
Spinatpesto (beregn ca. 2 spsk. pesto pr. pers.)

Salat
1. Snit spidskålen fint – gerne på et mandolinjern.
2. Overhæld kålen med ganske lidt olivenolie (der kommer rigeligt med fedt i øvrigt fra pestoen), citronsaft og Himalayasalt.
3. ’Kram’ kålen lidt, så den bliver blød og lækker.
4. Skær forårsløgene i tynde strimler.
5. Halver eller kvart tomaterne.
6. Skær radiserne i skiver eller små bjælker (skær dem fx i kvarte på langs).
I øvrigt
Skyl rejerne under rindende vand og lad dem dryppe af.
Retten samles
1. Anret kålsalaten og top med forårsløg, tomater, radiser, rejer og pestoklatter.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

I de senere år er jeg dog blevet glad for rosenkål tilberedt på forskellige måder fx som her, hvor det anvendes fintsnittet og råt i salat, men også fintsnittet og lynsauteret eller halverede og ristede i ovnen, synes jeg, er rigtig godt.

Rosenkål, æble og lakrids smager fantastisk sammen og denne salat passer fx godt til kylling, fast hvid fisk og laks eller du kan stille salaten på påskebordet til en lækker lammekølle!

Vidste du? Rosenkål er rigt på c-vitamin og indeholder hele 119mg pr. 100g (citroner indeholder til sammenligning kun 49mg pr. 100g!)

TIP! Hvis du vil læse mere om, hvorfor kål er så sundt – så læs med i ‘Viden om – kål‘, hvor jeg har skrevet lidt generelt om alle de forskellige kåltyper.

Tilbehør til 4 personer, hvor der også serveres andet tilbehør
600g rosenkål
2 mellemstore æbler
Fintrevet økologisk citronskal
100g pekannødder, tørristede
2-3 tsk. lakridspulver (engelsk lakridspulver fra Naturdrogeriet er min favorit med en god og kraftig lakridssmag)
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt

1. Rens rosenkålene og fjern evt. grimme blade.
2. Snit kålhovederne meget fint – gerne på et mandolinjern.
3. Fjern stilk og kernehus på æblerne og skær dem i fine tern.
4. Bland kål og æbler sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
5. Anret salaten på et fad.
6. Bland de tørristede pekannødder sammen med lakridspulver i en lille skål.
7. Pynt salaten med lakridsnødder og fintrevet citronskal og server straks.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

I dag får du lidt specifik info om blomkål samt en lækker opskrift på blomkålsbøffer med nem salsa (virkeligt lækkert grønt tilbehør og så nemt at lave!).

Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis) skulle efter sigende stamme fra Lilleasien, men dyrkes i dag over det meste af verden.

Som du kan se på billedet ovenfor, så findes blomkål i flere forskellige farver – mest kendt er nok det hvide kålhoved, mens de lilla, gule og grønne kålhoveder ses oftere og oftere i handlen.

De farvede kålhoveder er ikke, som nogle tror, farvede kunstigt, men er naturligt fremavlet.

Lilla blomkål får fx sin farve fra sit naturligt høje indhold af anthocyaniner. Anthocyaniner har kraftige antioxidative egenskaber og er bl.a. gode til at neutralisere frie radikaler og hæmme inflammation i kroppen (det er fx bl.a. også anthocyaninerne i blåbær, der gør dem så sunde).

Støder du på de lilla (eller gule eller grønne) blomkål, når du handler, så prøv dem endelig for ekstra næringsstoffer og øget variation i kosten.

Blomkål har ikke en voldsomt imponerende næringsprofil, udover sit indhold af kostfibre og svovlforbindelser.
Disse er dog rigeligt for, at blomkål kan betragtes som en super sund – og ekstremt kaloriefattig spise (24 kalorier pr. 100g) – og det er derfor bare med at få brugt det relativt smagsneutrale kål mest muligt i madlavningen – fx i mos, supper, dampet, stegt og bagt, rå i salater, stegte som ris, som base for sauce (tænk fx på en lækker blomkålsbearnaise), i smoothies, osv.

Blomkålsbøffer med nem salsa

Grønt tilbehør til 4 personer
Blomkålsbøffer
1 stort hoved blomkål
Himalayasalt og sort peber
Olivenolie til stegning
Salsa
400g små smagfulde tomater
1 grøn peberfrugt
100g rødløg
2 fed hvidløg
1 stor potte frisk basilikum
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt

Blomkålsbøffer
1. Rens kålhovedet for blade og snavs.
2. Skær blomkålshovedet ud i ca. 1½ cm tykke skiver – det er hele kålhovedet, der skal skæres op på denne måde.
3. Krydr skiverne med Himalayasalt og sort peber og steg dem på en pande, i olivenolie, over middel varme.
4. Blomkålsbøfferne skal steges indtil de er møre og har taget godt farve – det tager ca. 15-20 minutter (husk at vende skiverne forsigtigt undervejs).
5. Steger du skiverne i flere hold, kan de holdes varme i en forvarmet ovn på 100C.
Salsa
1. Skær tomaterne i fine tern.
2. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
3. Pil rødløget og skær det i fine tern.
4. Pil hvidløgsfedene og skær dem i meget fine tern.
5. Hak basilikumen fint.
6. Rør grøntsagerne sammen og overhæld salsaen med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Anret blomkålsbøfferne på et stort fad og fordel salsaen over dem.

Andre opskrifter med blomkål
Sushi med sticky gulerodsris og laks
Fish ‘n’ Chips
Boller i karry med blomkålsris
Kebabs med blomkålscouscous
Hakkebøffer med kål og persillepesto
Blomkålstoast med kylling og grønt
Steg, lun blomkålssalat og svampe
Mortens and med blomkålsmos
Blomkålssalat med urter og radiser
Blomkålssalat med peberfrugt og persille

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Men da de forskellige kåltyper har rigtig meget til fælles, så synes jeg alligevel, at det var mere passende at starte ud med et mere generelt skriv om hvad kål egentligt generelt er for en størrelse; hvad det typisk indeholder og hvorfor det typisk er sundt (med fokus på et par specifikke sundhedsområder).

Så vi starter altså her med det generelle skriv – indlæg om fx hvidkål, broccoli, osv. kommer senere.

Grundlæggende er jeg faktisk ret imponeret over, hvor sindssygt stort planteriget er.

I fødevarekontekst er det næsten skræmmende (i hvert fald lidt trist) at tænke på, hvor få forskellige fødevarer vi faktisk spiser ift. hvor nærmest uendeligt mange spiselige planter og afgrøder, der findes.

Kål kommer fx fra en gigantisk botanisk familie – en familie, som du sikkert allerede kender (hvis ikke, så kan du lære den nærmere at kende her).

Brassicaceae er det latinske navn for kåltypernes botaniske familie.

På dansk hedder Brassicaceae ‘korsblomstfamilien’ og det lyder måske mere velkendt for de fleste.

At spise grøntsager fra korsblomstfamilien anbefales i hvert fald jævnligt fordi, at de korsblomstrede grøntsager er super sunde!

Der findes over 350 slægter under korsblomstfamilien og Brassica er én af dem.

Under slægten Brassica findes ca. 30 arter og en af dem er Brassica oleracea, som også kaldes havekål.

Under arten Brassica oleracea findes adskillige sorter og det er her vi finder alle de forskellige kåltyper – fx Brassica oleracea var. capita – bedre kendt som hvidkål.

Selvom der naturligvis er variationer og afvigelser de enkelte kåltyper imellem, så kan man alligevel godt snakke overordnet om fordelene ved at spise kål helt generelt – de sunde stoffer, forbindelser og egenskaber går nemlig igen de forskellige kåltyper imellem.

Sundhedsfordele ved at spise kål – helt generelt

Vitaminer og mineraler – de forskellige kåltyper er generelt rige på en række vitaminer og mineraler. Særligt indholdet af a-vitamin, b-vitaminer, c-vitamin, k-vitamin, calcium og magnesium er bemærkelsesværdigt, men indholdet varierer en del alt efter hvilken type kål, man vælger. En god tommelfingerregel er at tænke på grønkål og broccoli, som de mest næringsrige – kan du finde rød/lilla grønkål og broccoli, så bliver det ikke bedre!

Svovl – de korsblomstrerede grøntsager indeholder svovlholdige kemikalier – glucosinolater. Det er indholdet af disse svovlholdige kemikalier, der gør, at de korsblomstrerede grøntsager har den skarpe lidt kradse aroma og let bitre smag. Når vi spiser og fordøjer de korsblomstrerede grøntsager, nedbrydes glucosinolaterne til andre former af biologisk aktive komponenter. Bl.a. indoler og isothiocyanater (sulforaphan fx), som er nogle af de mest velundersøgte stoffer (ift. kål og sundhed) og det er ofte disse (eller den potentielt sundhedsfremmende effekt af disse stoffer), der henvises til, når kål prises for sine sunde superkræfter.

Fibre – kål er en grov og mættende spise og det skyldes bl.a. indholdet af kostfibre. Kål indeholder typisk 2-6g kostfibre pr. 100g, hvor grønkål ligger i toppen med et indhold på 6,2g pr. 100g. Kostfibre er vigtige for vores fordøjelse og mæthedsfornemmelse og i øvrigt en essentiel nøglefaktor i forebyggelsen af en række livsstilsygdomme – herunder visse hjerte-karproblematikker og kræftformer. Det anbefales, at voksne hver dag indtager ca. 25-35g kostfibre og i det regnestykke kan kål supplere med masser af sunde fibre.

Lav på kalorier – dette er naturligvis ikke et mål for sundhed i sig selv, men måske alligevel værd at tage med i betragtning. Kål indeholder typisk mellem 20 og 50 kalorier pr. 100g, hvor rosenkål er den mest energitætte med et indhold på 53 kalorier pr. 100g. Uanset hvordan man vender og drejer det, får man dog utroligt meget mad for sine kalorier, hvad enten man vælger rosenkål eller hvidkål. Kål er så kaloriefattigt at alle – uanset kost eller diætretning – kan spise med.

Kål og kræft

Indoler og isothiocynater har mange forskellige arbejdsgange, når det kommer til deres anti-cancer effekt.

De hjælper bl.a. med at deaktivere potentielt kræftfremkaldende stoffer, ved at beskytte vore celler mod DNA skader, ved at inducere celledød (apoptose – når syge celler ’beordres’ af kroppen til at dræbe sig selv), ved at mindske tumorers evne til at danne nye blodkar (som ellers hjælper til, at de kan vokse sig større og stærkere), samt har en række antibakterielle, antivirale og antiinflammatoriske egenskaber.

Ydermere har visse indoler stærke hormonregulerende egenskaber.
Indol-3-carbinol (I3C) og diindolylmethan (DIM) (DIM dannes i kroppen, når mavesyren nedbryder I3C) har begge østrogenmetabolismeregulerende effekt.

Det er bl.a. en positiv fordel ved østrogenfølsomme kræfttyper som fx visse typer brystkræft, kræft i underlivet samt prostatakræft.

DIM har i forsøg vist sig også at beskytte mod de skader, som stråleterapi (ifm. kræftbehandling) kan medføre.

I forsøg udført på rotter viste det sig, at de rotter som modtog tilskud af DIM i forbindelse med, at de blev udsat for dødelige doser stråleterapi i langt højere grad, end de rotter som ikke modtog DIM, overlevede behandlingen.
50% af rotterne, der modtog DIM, var således i live 30 dage efter den ellers dødelige behandling.
Lignende forsøg er også udført på mus og de positive resultater er tilsvarende fra rotteforsøgene.

Meget tyder på, at mennesker kan have god effekt af tilskud af DIM under strålebehandling for at beskytte det raske væv, som ellers også påvirkes under behandlingen.

De korsblomstrerede grøntsager er både essentielle, hvis du gerne vil forebygge kræft, samt kan være et uundværligt redskab i kosten, hvis du har kræft og gerne vil styrke din krop og din helberedelsesproces bedst muligt.

Kål og hjerte-karsundhed

Isothiocyanatet sulforaphan har vist lovende resultater i reguleringen af rotters blodtryk.

Rotter med forhøjet blodtryk fik i et forsøg koncentrerede mængder af sulforaphan – det viste sig, at stoffet arbejder ad specifikke metaboliske arbejdsgange, der målrettet sænker blodtrykket signifikant.

I hvert fald hos rotter.

Forskerne er enige om, at mængden af sulforaphan, som blev anvendt i forsøget med rotterne, ikke er mulig at spise for mennesker, men mener, at der alligevel vil være en potentiel målbar effekt hos mennesker, der dagligt spiser et bredt udvalg af de forskellige kåltyper.

Hyppigt Indtag af kål kan også være gavnligt for kolesteroltallet.

I England er der faktisk udviklet en særlig type broccoli, der indeholder to til tre gange mere af den naturlige komponent glucoraphanin (glucoraphanin omdannes til sulforaphan i kroppen).

Forsøgspersoner, der hver uge spiste 400g af den koncentrerede superkål, kunne efter 12 uger se et fald på 6% i deres LDL (det lede) kolesterol.

Det eneste forsøgspersonerne havde ændret i deres kost, var tilføjelsen af superkålet!

Om samme positive effekt på kolesteroltallet kan ses ved indtag af 2-3 x 400g broccoli om ugen, melder historien ikke noget om, men det er da værd at prøve, hvis man ønsker at sænke kolesteroltallet lidt ad naturlig vej.

Skal kål spises råt eller tilberedt?

Hvis du vil have mest mulig glæde af alle de gode sager i kål, så er det bedste bud formentlig, at du skal variere dit indtag imellem rå og varmetilberedt kål. Mængden og tilgængeligheden af nogle stoffer øges nemlig via varmepåvirkning, mens andre mindskes. Det er meget forskelligt, så varier dit indtag og spis lidt af hvert, tilberedt på forskellige måder – variation gør det i øvrigt også langt sjovere at spise sundt!

Er kål sundt for alle?

Personer med lavt stofskifte får tit at vide, at de skal holde sig fra korsblomstfamiliens grøntsager.

Det hænger sammen med, at de korsblomstrede grøntsager indeholder goitrogener.

Goitrogener er stoffer, der kan forstyrre stofskiftehormonernes balance og virke undertrykkende på skjoldbruskkirtlen, bl.a. ved at goitrogenerne blokerer skjoldbruskkirtlens optag af jod.

Der er dog rigtig mange fødevarer – udover kål – der indeholder goitrogener – fx også soja, jordnødder, hørfrø, spinat, sød kartoffel, jordbær, m.fl. så at undgå goitrogener fuldstændigt er for det første umuligt og dernæst heller ikke særlig sundt ift. alle de andre gode vitaminer, mineraler, antioxidanter, fibre mv., som findes i de goitrogenholdige fødevarer.

Der er efterhånden en del fremtrædende fagpersoner på stofskifteområdet, der sætter spørgsmålstegn ved anbefalingen om kategorisk at holde sig fra fx kål. Der diskuteres i højere grad om denne anbefaling kun er relevant for stofskiftepatienter med lavt jod. Og der diskuteres som altid i høj grad også om det i virkeligheden giver mere mening at fokusere på den antiinflammatoriske (kost)indsats, hvor kål jo er et fint indslag.

Som jeg ser det, handler det nok mest af alt om det individuelle udgangspunkt.

Spiser man ‘helt normalt’ fx skyr med havrefras om morgenen, rugbrød med pålæg og sparsomt grønt til frokost, kage til kaffen og kartofler og sovs til aften (lidt overdrevet billede – men alligevel (gennemsnitskvinden indtager kun lidt over 200g grøntsager dagligt og mænd lidt mindre!)), så er det nok ikke et par hundrede gram kål dagligt, der påvirker stofskiftet og hormonerne negativt. Omvendt, hvis man lever super sundt og spiser rigtig meget (særligt rå) kål hver eneste dag (og mangler man i øvrigt jod), så kan det snildt være, at kålindtaget går ind og påvirker stofskiftet negativt.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er faktum, at vi alle er forskellige og selvom vi fejler præcis det samme, så kan vore kroppe og immunforsvar reagerer vidt forskelligt på de samme påvirkninger.

For nogle stofskiftepatienter er det måske ikke en god ide at spise de goitrogenholdige fødevarer, mens andre måske ikke oplever negativ effekt – dette afgøres altid bedst ift. individuelle symptomer og prøvesvar.

Hvis du er stofskiftesyg bør du kende din jodstatus og supplere med jod, hvis det er nødvendigt.
Du kan med fordel også undgå grønne juice med masser af kål i, da mængden af goitrogener her, hurtig bliver meget høj. Slutteligt kan du også varmebehandle det meste af det kål du spiser, da varmebehandling af kål, nedbringer indholdet af goitrogener en del.

Alt i alt er et afslappet forhold til kål, hvor det spises i normale mængder – både råt og varmebehandlet – måske nok det sundeste både krop, immunforsvar og stofskifte taget i betragtning (selvfølgelig altid med fokus på det individuelle udgangspunkt).

Det var LIDT af alt det, der er at sige om kål – jeg håber, at du fandt informationerne spændende og brugbare.

Som sagt kommer der individuelle opslag for nogle af de forskellige kåltyper i fremtiden og jeg sørger selvfølgelig for at indsætte link til indlæggene nedenfor i denne post.

Viden om – blomkål
Viden om – hvidkål

Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Stil spørgsmål og få svar på om naturmedicinsk behandling er det rette for dig i en kort og uforpligtende samtale.
Jeg tilbyder gratis telefontid 3 gange om ugen, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Som ‘pulled chicken’ går kyllingebryst dog fint an, da det oftest tilberedes i en lækker sauce, der gør det hele lidt mere saftigt og spændende.

Her består saucen primært af tomat, appelsinsaft og dadler samt diverse krydderier.
Hvis du vil have en mere røget og ‘BBQ-agtig’ smag, kan du smage saucen til med stødt røget paprika.

Fik jeg sagt, at denne opskrift er oplagt til food prep? Lav en dobbeltportion og frys kødet ned i individuelle portionsanretninger, så er der nemt protein til andre måltider.

Her ser du kyllingen serveret med en fiberrig salat, men det smager fantastisk i alt lige fra salatwraps til omeletter til fyld i en avocado eller en bolle.

Har du ikke en slow cooker, kan du sagtens anvende din ovn og en Römertopf i stedet!
Sæt stegesoen i blød efter producentens anvisning og følg derefter fremgangsmåden, som beskrevet nedenfor.
Sæt den fyldte Römertopf i en kold ovn og skru op på 100C. Tilbered kyllingebrystfileterne i 8-10 timer, som beskrevet.

Tomat-appelsin-daddelsauce
200g løg
2 fed hvidløg
1 ds. hakkede eller flåede tomater á 400 ml
4-6 dl friskpresset appelsinjuice (saften af 4-6 appelsiner)
100g dadler uden sten
Smag til med Himalayasalt, sort peber, stødt mild paprika og chiliflager
Olivenolie til stegning
Pulled chicken – der er kylling til 2 personer + rester til madpakken
3 store kyllingebrystfileter uden skind og ben
1 portion tomat-appelsin-daddelsauce
Himalayasalt
Kålsalat – der er salat til 2 personer
300g hvidkål eller spidskål
300g gulerødder
1 stor rød peberfrugt
½ bdt. forårsløg
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt

Tomat-appelsin-daddelsauce
1. Pil løget og skær det i fine tern.
2. Pil hvidløgfedene og hak dem groft.
3. Hak de udstenede dadler groft.
4. Svits løg og hvidløg af i olivenolie.
5. Tilsæt dadlerne og lidt efter de hakkede tomater og appelsinjuicen (start med 4 dl).
6. Lad sagerne koge sammen over lav varme og hyppig omrøring – pas på, at gryden ikke brænder på.
7. Når alt er kogt mørt og konsistensen er blevet tykkere, blendes saucen glat med en stavblender.
8. Smag saucen til med Himalayasalt, sort peber, paprika og chiliflager.
9. Tilsæt evt. mere appelsinjuice for smag eller justering af konsistensen.
10. Lad gerne sauce simre ind i yderligere 5-10 minutter.
11. Saucen er i øvrigt også god som BBQ-sauce til fx rødt kød og så kan den også spises, hvor du ellers ville have brugt ketchup!
Pulled chicken
1. Læg kyllingebrystfileterne i slow cookeren og hæld tomat-appelsin-daddelsaucen over.
2. Tilbered kyllingebrystfileterne på LOW i 8-10 timer.
3. Når kyllingebrystfileterne er færdige, fiskes de op af slow cookeren og lægges i et fad.
4. Træk kødet fra hinanden med to gafler.
5. Tilsæt skefulde af marinaden (fra bunden af slow cookeren) til du synes, at konsistensen er passende.
6. Smag til med Himalayasalt.
Kålsalat
1. Snit hvidkålen fint – gerne på et mandolinjern.
2. Skræl gulerødderne og riv dem groft.
3. Halver peberfrugten og fjern stilk, frø og frøstole. Skær peberfrugten i fine strimler.
4. Skær forårsløgene i tynde skiver.
5. Bland alle grøntsagerne sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
Anret salaten og top med pulled chicken.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Kålsalat med laks til 2 personer
Limelaks
300g laksefilet, gerne vildlaks – fersk eller optøet
2 lime
Havsalt, sort peber og chiliflager
Kålsalat
600g hvidkål eller spidskål
200g porre
1 lille potte frisk koriander
1 mango
25g ristede kokosflager/chips
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og havsalt

Limelaks
Læg laksen i et smurt ovnfast fad eller på en bagepapirsbeklædt bageplade.
Pres saften af en lime udover laksen og krydr med havsalt, sort peber og chiliflager.
Skær enderne af den anden lime og fileter den. Skær den fileterede lime i tynde skiver og fordel dem over laksen.
Bag laksen i en forvarmet ovn på 175C i ca. 15-30 minutter, alt efter hvor tilberedt du ønsker laksen.
Jeg plejer at give den, til små hvide perler viser sig på overfladen.
Kålsalat
Snit hvidkålen ultrafint – gerne på et mandolinjern.
Rens porren og snit den ultrafint – gerne på et mandolinjern.
Hak korianderen fint.
Skræl mangoen, skær kødet fra stenen og skær det i tern.
Bland grøntsager og frugt sammen og overhæld med en dressing af olivenolie, citronsaft og havsalt.
Retten samles
Anret kålssalaten og top med plukket limelaks og ristede kokosflager/chips.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.