kakaonibs – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sun, 26 Jan 2020 22:30:13 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Hasselnødde-kakao-kaffekugler http://www.sabinemurati.dk/hasselnoedde-kakao-kaffekugler/ http://www.sabinemurati.dk/hasselnoedde-kakao-kaffekugler/#respond Fri, 09 Nov 2018 15:21:57 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4013 Til hvem end, der opfandt daddelkuglen – BRAVO!

Perfekt som snack eller sund dessert, mulighed for uendelig variation og med så få eller mange ingredienser, man måtte ønske. Det er noget nær den perfekte opfindelse!

I denne opskrift har jeg udover dadler, bl.a. brugt hasselnødder, kakao og kaffe.

Kakao leveres i form af kakaofibre.

Kakaofibre er lavet af den yderste skal (husken) af ristede kakaobønner og produktet indeholder derfor en masse kostfibre – hele 65g pr. 100g for at være mere præcis. Det indeholder også en god portion proteiner (15g pr. 100g) og kun ganske få kulhydrater.

Kakaofibre ligner og smager meget som almindeligt kakaopulver – dog synes jeg, at det er lysere i farven og mindre chokoladeintenst i smagen. Men det smager helt klart af chokolade (bittert, ikke sødt).

Hvis du elsker chokolade og gerne vil spise flere kostfibre i det daglige, så er kakaofibre et rigtig godt bud på et sundt og velsmagende fibertilskud, der er lidt sjovere at indtage end de gængse varianter på markedet.

Du kan læse mere om kakaofibre og finde en forhandler her

Til ca. 35-40 små mundrette kugler
250g dadler, udstenede
150g hasselnødder, tørristede
50g kakaofibre (hvis du ikke har kakaofibre på hånden, kan du prøve at erstatte med samme mængde almindeligt kakaopulver – virker dejen for våd, kan du evt. tilsætte lidt fedtreduceret mandelmel eller et par skefulde almindelig mandelmel eller lidt mere hasselnøddemel)
8 spsk. stærk kaffe
100g mandelsmør (du kan nemt lave dit eget mandelsmør – se hvordan her)
2-3 knsp. Himalayasalt
50g kakaonibs

1. Blend hasselnødderne til et fint mel i en foodprocessor eller stærk blender.
2. Tilsæt alle øvrige ingredienser, pånær kakaonibs, og blend sammen til en ensartet, klæg og trilbar dej.
3. Vend/ælt kakaonibs ind i dejen og tril den til små mundrette kugler.
4. Opbevar kuglerne i en lukket beholder på køl i et par uger eller frys dem ned i passende portioner til senere brug.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
http://www.sabinemurati.dk/hasselnoedde-kakao-kaffekugler/feed/ 0
Raw brownie med chokoladefrosting http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/ http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/#comments Fri, 26 Oct 2018 16:57:34 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4002 Jeg lavede denne brownie for første gang til min fødselsdag for 3 år siden – sikke dog tiden flyver!

Opskriften holder stadig max og er lige fantastisk hver gang, jeg laver den (det er i øvrigt også kagen, der igennem tiden har imponeret absolut flest mennesker ift. smag, at kagen er vegansk og ubagt!!!).

I den oprindelige browniedej anvendes mandler og ikke cashewnødder, som her. Den originale opskrift indeholder heller ikke kakaonibs, som jeg her har tilføjet for et lækkert og super sundt knasende twist.

Hvis du elsker chokolade (jeg kender kun ganske få (2), der ikke gør), så lover jeg dig, at du bliver begejstret for denne opskrift!

Til ca. 16 stykker brownie
Frosting
Den fede kokoscreme fra 2 ds. kokosmælk (á 400ml) – du kan læse mere om hvordan og hvorledes her (du skal ikke piske kokoscremen til skum, følg anvisningerne nedenfor)
300g mørk chokolade fx Vivani 92%
300g dadler (gerne Medjool), udstenede
1-2 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt
Brownie
300g valnødder
150g cashewnødder (du kan også bruge mandler)
600g dadler (gerne Medjool), udstenede
100g kakaopulver
1-2 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt
I øvrigt
200g valnødder
50g kakaonibs

Frosting
1. Varm den fede kokoscreme op til lige under kogepunktet i en gryde.
2. Tag den rygende varme kokosmælk af pladen og kom den mørke chokolade i.
3. Rør rundt i massen til du har en helt ensartet, fed og glat chokoladecreme.
4. Kombiner udstenede dadler, vanillepulver, Himalayasalt og chokoladecreme i en foodprocessor eller stærk blender og blend til din frosting er helt ensartet, fed og glat.
5. Dæk frostingen til og sæt den på køl imens brownien laves.
Brownie
1. I en foodprocessor eller stærk blender, blendes valnødder og cashewnødder sammen til et fint mel.
2. Tilsæt alle øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en glat, glinsende dej – det kan godt tage 10-15 minutter før dejen er helt som den skal være (dejen bliver meget fedtet, da olien nærmest trækkes ud af massen). Når dejen næsten smelter på tungen, er den klar (…der er ikke så meget at tage fejl af, så smag dig frem)
3. Fordel browniedejen i en kvadratisk form (18cmx18cm) evt. beklædt med bagepapir.
4. Pres dejen godt ned i formen – den skal være helt hård og kompakt.
Brownien samles
1. Fordel 200g valnødder og 50g kakaonibs over browniebunden og pres alt godt ned i overfladen.
2. Fordel nu den fede chokoladefrosting over kagen.
3. Kagen kan spises med det samme eller stilles på køl et par timer, inden den nydes.
4. Eventuelle rester kan opbevares i en lukket beholder på køl i 4-5 dage.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/feed/ 2
Græskarpandekager http://www.sabinemurati.dk/graeskarpandekager/ Sun, 07 Oct 2018 14:29:47 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3971 Små, tykke og svampede pandekager, som smager fantastisk – og så indeholder de til og med også en grøntsag!

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er altså god nok.

Græskarpandekagerne kan spise både lune og kolde og fungerer fint som både morgenmad, snack eller dessert!

TIP! Hvis du er vild med kanel, så tilsæt stødt kanel (1-2 tsk.) til dejen – du kan også udelade de forskellige krydderier og tilsætte et par teskefulde ‘Pumpkin Pie Spice‘, som indeholder lidt af det hele (…og passer perfekt til alt sødt med græskar, søde kartofler og æbler).

Til ca. 14 små pandekager 

2 dl græskarmos (jeg foretrækker bagt, most hokkaidogræskar)
6 æg
20g fedtreduceret mandelmel eller kokosfibre
2 tsk. stødt kardemomme
½-1 tsk. vanillepulver
Klaret smør eller kokosolie u. smag til stegning
Knas efter ønske fx 
daddelsirup, kakaonibs, pekannødder, frysetørret havtorn (hvis du ikke kan få fat i stykker af havtorn, kan du bruge havtornpulver i stedet – det er lækkert som syrligt drys!)

1. Kombiner alle ingredienser i en blender eller foodprocessor og blend sammen til en klumpefri dej.
2. Steg pandekagerne i klaret smør eller kokosolie – størrelsen skal være som amerikanske pandekager.
3. Server pandekagerne med dine foretrukne toppings – daddelsirup, kakaonibs, pekannødder og havtorn er en super lækker kombination!

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Havregrynskugler med peanutbutter http://www.sabinemurati.dk/havregrynskugler-med-peanutbutter/ Fri, 27 Jul 2018 00:46:01 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3816 Super lækre havregrynskugler med bare 5 ingredienser (hvis vi altså undlader at tælle vand og salt med – det regner jeg med, at du fast har i køkkenet?).

Kuglerne er perfekte som snack, dessert eller måske endda som hurtigt morgenmadshaps på farten, hvis det skal gå rigtig stærkt.

TIP! Hvis du ikke kan tåle peanutbutter, men godt kan lide smagen, så prøv at bruge solsikkekernesmør (af ristede kerner) i stedet – det smager underligt nok enormt meget som peanutbutter! Hvis du ikke har lyst til peanutbutter (eller smagen), så kan andre slags nøddesmør sagtens bruges – prøv fx med mandel- eller cashewsmør. Du kan købe diverse slags nøddesmør i helsekostbutikker, større supermarkeder og i mange netbutikker – men du kan også nemt lave det selv.

Til ca. 24-28 kugler
200g glutenfrie havregryn
150g creamy/smooth peanutbutter m. salt
100g kokoschips
100g flydende mild honning eller ahornsirup
100g vand
¼-½ tsk. Himalayasalt (eller lidt mere, hvis din peanutbutter er usaltet)
50g kakaonibs (du kan også bruge 50g finthakket mørk chokolade)

1. Kombiner havregryn, peanutbutter, kokoschips, honning, vand og salt i en foodprocessor og blend ingredienserne sammen, til du har en formbar dej.
2. Smag dejen til og læg den op i en skål.
3. Ælt kakaonibs ind i dejen.
4. Form dejen til mundrette kugler.
5. Opbevar havregrynskuglerne på køl i 3-4 dage eller frys dem ned for endnu længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Triple chocolate nice cream http://www.sabinemurati.dk/triple-chocolate-nice-cream/ Fri, 13 Jul 2018 12:46:45 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3748 …eller, der er faktisk tale om en is med hele 4 forskellige chokoladekilder, hvis vi både tæller chokoladecreme, kakaopulver, browniedej og kakaonibs med. ’Triple’ lyder dog bedre end ’Quadruple’, synes jeg.

Denne is så dagens lys, da jeg stod tilbage med rester af chokoladecreme og browniedej fra denne lækre sommertærte, men isen er så lækker, at jeg også sagtens kan anbefale, at chokoladecreme og browniedej laves specifikt til formålet – det er alle forberedelserne værd!

Isen laves i øvrigt på frosne bananer og skal derfor ikke laves i ismaskine – nemt!

Til 2-4 personer (…afhængigt af, hvor lækkersultne I er)
3 frosne (meget modne) store bananer
200g chokoladecreme (jeg brugte denne, men du kan også bruge den her)
Korn af 1 vanillestang
¼ tsk. Himalayasalt
Smag til med kakaopulver og evt. lidt vand til at justere konsistensen
150g browniedej (jeg brugte denne opskrift på raw ‘dej’, du kan også bruge 150g bagt brownie – du finder adskillige opskrifter på brownie på bloggen – se her)
100g jordbær
1-2 spsk. kakaonibs

1. Tril browniedejen til små kugler og læg dem på en tallerken (bruger du bagt brownie, skæres kagen i små firkanter).
2. Skær jordbærrene over i kvarte og læg dem til side.
3. Skær de frosne bananer i mindre bidder.
4. I en foodprocessor eller stærk blender kombineres frosne bananer, chokoladecreme, vanillekorn, Himalayasalt, kakaopulver (start med 1-2 tsk.) og evt. lidt vand.
5. Blend ingredienserne sammen til en cremet og fed ismasse.
6. Juster evt. konsistensen med mere vand, om nødvendigt.
7. Smag til med mere kakaopulver, hvis du vil have isen mørkere og mere intens.
8. Hæld isen op i en stor skål og vend de fleste af browniekuglerne i ismassen.
9. Anret isen i skåle, top med de resterende browniekugler, jordbær og kakaonibs – server straks for chokoladehungrende slikmunde!

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Chokoladecreme med 6 ingredienser http://www.sabinemurati.dk/chokoladecreme-med-6-ingredienser/ Fri, 22 Jun 2018 12:35:01 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3670 Denne lækre chokoladecreme kan hurtigt bikses sammen og af ingredienser, som de fleste stort set altid har ved hånden – nemlig kokosmælk, mørk chokolade og dadler!

Chokoladecremen er fyldig og intens og spises bedst i små portioner toppet med krymmelknas eller friske bær.

Til 3-4 små portioner
1 ds. køleskabskold kokosmælk á 400 ml (du skal kun bruge den fede kokoscreme)
125g mørk chokolade
150g dadler – gerne Medjool, udstenede
2 spsk. kakaopulver
1 tsk. vanillepulver
1-2 knsp. Himalayasalt
Krymmelknas efter ønske – fx kakaonibs, frysetørrede hindbær og bipollen (friske bær er også lækkert!)

1. Varm den fede kokoscreme op til lige under kogepunktet i en kasserolle.
2. Tag den rygende varme kokosmælk af varmen og kom den mørke chokolade i.
3. Rør rundt i massen til du har en helt ensartet, fed og glat chokoladecreme.
4. Kombiner chokoladecreme, udstenede dadler, kakaopulver, vanillepulver og Himalayasalt i en foodprocessor eller stærk blender og blend til chokoladecremen er helt ensartet, fed og glat.
5. Hæld chokoladecremen op i fine små portionsglas, dæk dem til og stil dem på køl et par timer, indtil cremen har sat sig.
6. Server chokoladecremen toppet med krymmelknas efter ønske eller friske bær.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Sommertærte med bær http://www.sabinemurati.dk/sommertaerte-med-baer-2/ Fri, 25 May 2018 12:32:09 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3434 Mandelbaseret tærtebund, fed chokoladecreme og masser af friske bær – det er opskriften på denne virkeligt lækre sommertærte, der passer godt til både eftermiddagskaffen eller den søde afslutning på en god grillmiddag.

Der er ikke tale om en hvinende sød kage (tærtebunden indeholder fx slet ikke sødemidler, men let sødme leveres fra chokoladecremen og de friske bær), hvilket kan være forfriskende i sommervarmen, hvor man måske ikke har lyst til de meget søde og tunge desserter.

TIP! Tærten kan toppes med alle slags bær og udskåren frugt – alt efter hvad der lige er i sæson.

Tærte til 8 personer
Bund

300g mandelmel (lavet af blancherede mandler)
6 tsk. fedtreduceret mandelmel (kokosfibre kan også anvendes)
2 knsp. Himalayasalt
1 tsk. vanillepulver
3 æg
Creme
2 ds. køleskabskolde kokosmælk á 400 ml (du skal kun bruge den fede kokoscreme)
100g daddelsirup eller ahornsirup eller mild honning
1 tsk. vanillepulver
150g mørk chokolade
Toppings
300g jordbær
150g ribs
150g solbær
4 spsk. kakaonibs
4 spsk. frysetørrede jordbær (i små stykker)

Creme
1. Kombiner den fede kokoscreme (gem evt. ‘kokosvandet’ til brug i smoothies, supper, o.lign.), sirup og vanillepulver i en lille kasserolle.
2. Varm ingredienserne op, under jævnlig omrøring, til lige under kogepunktet.
3. Tag gryden af varmen og tilsæt den mørke chokolade.
4. Lad chokoladen smelte i den varme kokosblanding under rimelig konstant omrøring.
5. Når chokoladecremen er rørt ensartet, glat, fed og cremet, køles den af og stilles på køl i min. 8 timer.
6. Cremen bliver fastere efter en tur på køl.
7. Tag chokoladecremen ud af køleskabet 5-10 minutter inden den skal bruges og pisk den efterfølgende godt igennem med en gaffel (for en luftigere creme), inden den smøres på tærtebunden.
Bund
1. Rør de tørre ingredienser sammen.
2. Tilsæt æggene og bland dejen godt sammen.
3. Fordel tærtedejen jævnt i et smurt eller bagepapirsbeklædt tærtefad.
4. Bag bunden i en forvarmet ovn på 150C i ca. 30 minutter.
Toppings
1. Skær jordbærrene i kvarte.
Tærten samles
1.Fordel chokoladecremen på (den helt afkølede) tærtebunden og top med jordbær, ribs og solbær.
2. Fordel pistacienødder, kakaonibs og frysetørrede jordbær over tærten og server.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Raw brownietærte med bær http://www.sabinemurati.dk/raw-brownietaerte-med-baer/ Fri, 18 May 2018 10:41:07 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3514 Med ingredienser som mørk chokolade, kakaopulver og kakaonibs er du sikker på at opfylde selv den største chokoholikers cravings med denne tærte. Den er mørk, intens, fyldig, fed og sød – enhver chokoladeelskers drøm!

Kombineret med sommerens friske bær er dette en oplagt (og vildt overdådig) dessert til sæsonens grillerier, lune aftener og særlige begivenheder!

TIP! Alle slags bær kan anvendes!

Til 1 tærte – nok til 10-14 personer
Chokoladecreme
1 ds. kokosmælk á 400 ml
150g mørk chokolade
150g udstenede Medjool dadler
Kornene af 1 vanillestang
Browniebund
250g valnødder
100g hasselnødder, tørristede
90g kakaopulver
425g udstenede Medjool dadler
Kornene af 1 vanillestang
½ tsk. Himalayasalt
Toppings
150g hindbær
100g blåbær
2 spsk. kakaonibs

Chokoladecreme
1. Hæld kokosmælken op i en kasserolle og varm den op til lige under kogepunktet.
2. Tag gryden af varmen og kom den mørke chokolade ned i den varme kokosmælk.
3. Rør rundt i gryden indtil chokoladen er fuldstændig smeltet og ingredienserne er rørt sammen til en glat og fed chokoladecreme.
4. Kombiner chokoladecreme, udstenede dadler og vanillekorn i en foodprocessor eller stærk blender og blend til en glat creme.
5. Stil cremen på køl mens tærtebunden laves.
Browniebund
1. Kombiner valnødder og hasselnødder i en (ren) foodprocessor eller stærk blender og blend nødderne til et helt fint mel.
2. Tilsæt de udstenede dadler, kakaopulver, vanillekorn og Himalayasalt og blend sagerne sammen til en glat, glinsende dej – det kan godt tage 5-10 minutter før dejen er helt som den skal være. Dejen er klar, når den begynder at blive meget fedtet (olien fra nødderne trækkes let ud af dejen) og når du smager på dejen, skal den være sej og chewy og nærmest smelte på tungen.
3. Pres tærtedejen jævnt ud i et tærtefad og sørg for at lave 1½-2 cm høje (rimeligt jævne) kanter.
Tærten samles
1. Fyld tærtebunden med chokoladecreme.
2. Pynt tærten med bær og kakaonibs.
3. Stil tærten på køl, så cremen får lov til at stivne let og sætte sig.
4. Kagen er klar efter 3-4 timer på køl (kagen kan sagtens stå længere tid på køl, men da bliver cremen noget hårdere (det er dog også lækkert!)).
5. Eventuelle rester af kagen kan opbevares på køl i 3-4 dage.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Pumpkin Pie Spice kugler http://www.sabinemurati.dk/pumpkin-pie-spice-kugler-2/ Wed, 04 Apr 2018 15:00:29 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3185

…med knasende sprøde stykker af kakaonibs!

Super lækre daddelkugler med en lidt anden smagsprofil end sædvanligt – perfekte som dessert i madpakken, som eftermiddagssnack eller som det søde indslag til aftenkaffen/teen.

Opskriften på daddelkuglerne kommer fra mini eBogen ‘Boost dit immunforsvar‘, som du får tilsendt, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. Opskriften på gulerodssuppe med svampe er i øvrigt en anden smagsprøve fra samme bog.

eBogen består af en håndfuld super immunboostende opskrifter, samt masser af information om, hvorfor de forskellige ingredienser er sunde for dig – hvis du fx gerne (i relation til denne opskrift) vil læse mere om dadler, mandler og kokos’ sunde egenskaber, så finder du yderligere info i bogen.

Til ca. 30-35 små mundrette kugler
300g bløde dadler uden sten – gerne Medjool dadler
200g bløde tørrede abrikoser (vælg den brune og usvovlede variant)
200g mandler
60g kokosolie – evt. smagsneutral
2 tsk. Pumpkin Pie Spice eller stødt kanel
¼ tsk. Himalayasalt
50g kakaonibs

1. Blend mandlerne til et fint mel i en foodprocessor eller stærk blender.
2. Tilsæt alle øvrige ingredienser – pånær kakaonibs – og blend sammen til en ensartet og sammenhængende dej.
3. Smag til.
4. Tilsæt kakaonibs og ælt dem godt ind i dejen.
5. Tril dejen til små mundrette kugler.
6. Opbevar kuglerne på køl i en lukket beholder, hvor holdbarheden vil være et par uger eller frys kuglerne ned i mindre portioner for en endnu længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Smoothie bowl med grønkål og bær http://www.sabinemurati.dk/smoothie-bowl-med-groenkaal-og-baer/ Sat, 17 Feb 2018 13:55:12 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2705 Grønkål er på mange måder nok den mest næringsrige af alle kåltyperne – kålen er bl.a. rig på kostfibre, a-vitamin, betakaroten (en slags forstadie til a-vitamin), folat, calcium, kalium, m.fl.. Der er rigtig mange gode grunde til at få den på menuen oftest muligt!

Måske spiser du i forvejen masser af kål, måske er du ikke den store kålspiser – uanset, så er kål i ’tilberedninger’ som denne altid sjov (måske ikke som i ‘haha’, men mere som i ‘ej, hvor spændende og det smager faktisk rigtig godt!’) og kan være en fin måde at ‘gemme’ det lidt væk på, hvis der er behov for det.

I opskriften bruger jeg løsfrossen grønkål og ikke komprimerede frosne kugler – hvis du bruger kugler, så beregn måske 2-3 kugler pr. håndfuld.

Smoothien kan fungere som selvstændigt måltid, hvis du tilfører protein i eller til (ja, der er måske mere frugt end grønt, men i sammenligning med andre alternativer (typisk ift. morgenmad), vil dette stadig være et overlegent valg ift. mikro- og makronutrienter), eller kan spises/drikkes som snack. Smoothien kan i øvrigt også sagtens fryses ned som ispinde.

TIP! Grønkål kan erstattes af fx (frossen) spinat eller broccoli.

OBS! Om frosne bær
Personligt koger jeg ikke frosne bær, inden jeg bruger dem i smoothies, is osv. Om du vil følge myndighedernes anbefaling om at koge (skoldning er ikke nok) frosne bær i 1 minut inden de anvendes i opskrifter på smoothies, is osv. er naturligvis helt op til dig. I opskrifter som denne vil lune/slatne bær ikke fungere. Hvis du ønsker at koge bærrene inden brug, skal de fryses ned igen – isterningbakker er smarte til formålet. Frosne økologiske – og/eller gerne danske – bær er formentlig det sikreste valg, hvis du ikke ønsker at koge dine bær inden indtag.
Du kan også selv fryse friske bær ned til brug i smoothie- og isopskrifter.

Til 2 personer (som snack nok nærmere 3-4 personer)
2-3 store håndfulde frossen grønkål (frisk kan også bruges)
2 modne bananer
150g frosne blåbær (gerne vilde, gennemblå bær)
150g frosne jordbær
2 spsk. mandelsmør (du kan nemt lave dit eget mandelsmør – se her)
1-2 knsp. Himalayasalt
Vand
Valgfrit proteintilsætning – fx collagen peptider, æggehvider (eller hele æg), proteinpulver eller udelad
Toppings efter ønske fx lidt frosne/friske bær, hampefrø, græskarkerner, kakaonibs og bipollen

1. Kombiner alle ingredienser, pånær toppings, i en blender.
2. Tilsæt en passende mængde vand – fx 3-4 dl.
3. Blend ingredienserne sammen til en cremet og klumpefri smoothie.
4. Juster evt. konsistensen med mere vand og smag smoothien til – måske mangler den lidt flere bær, mere fedt, osv.
5. Anret smoothien i to skåle og top med knas efter ønske.