kakaopulver – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sun, 26 Jan 2020 22:30:13 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Raw brownie med chokoladefrosting http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/ http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/#comments Fri, 26 Oct 2018 16:57:34 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4002 Jeg lavede denne brownie for første gang til min fødselsdag for 3 år siden – sikke dog tiden flyver!

Opskriften holder stadig max og er lige fantastisk hver gang, jeg laver den (det er i øvrigt også kagen, der igennem tiden har imponeret absolut flest mennesker ift. smag, at kagen er vegansk og ubagt!!!).

I den oprindelige browniedej anvendes mandler og ikke cashewnødder, som her. Den originale opskrift indeholder heller ikke kakaonibs, som jeg her har tilføjet for et lækkert og super sundt knasende twist.

Hvis du elsker chokolade (jeg kender kun ganske få (2), der ikke gør), så lover jeg dig, at du bliver begejstret for denne opskrift!

Til ca. 16 stykker brownie
Frosting
Den fede kokoscreme fra 2 ds. kokosmælk (á 400ml) – du kan læse mere om hvordan og hvorledes her (du skal ikke piske kokoscremen til skum, følg anvisningerne nedenfor)
300g mørk chokolade fx Vivani 92%
300g dadler (gerne Medjool), udstenede
1-2 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt
Brownie
300g valnødder
150g cashewnødder (du kan også bruge mandler)
600g dadler (gerne Medjool), udstenede
100g kakaopulver
1-2 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt
I øvrigt
200g valnødder
50g kakaonibs

Frosting
1. Varm den fede kokoscreme op til lige under kogepunktet i en gryde.
2. Tag den rygende varme kokosmælk af pladen og kom den mørke chokolade i.
3. Rør rundt i massen til du har en helt ensartet, fed og glat chokoladecreme.
4. Kombiner udstenede dadler, vanillepulver, Himalayasalt og chokoladecreme i en foodprocessor eller stærk blender og blend til din frosting er helt ensartet, fed og glat.
5. Dæk frostingen til og sæt den på køl imens brownien laves.
Brownie
1. I en foodprocessor eller stærk blender, blendes valnødder og cashewnødder sammen til et fint mel.
2. Tilsæt alle øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en glat, glinsende dej – det kan godt tage 10-15 minutter før dejen er helt som den skal være (dejen bliver meget fedtet, da olien nærmest trækkes ud af massen). Når dejen næsten smelter på tungen, er den klar (…der er ikke så meget at tage fejl af, så smag dig frem)
3. Fordel browniedejen i en kvadratisk form (18cmx18cm) evt. beklædt med bagepapir.
4. Pres dejen godt ned i formen – den skal være helt hård og kompakt.
Brownien samles
1. Fordel 200g valnødder og 50g kakaonibs over browniebunden og pres alt godt ned i overfladen.
2. Fordel nu den fede chokoladefrosting over kagen.
3. Kagen kan spises med det samme eller stilles på køl et par timer, inden den nydes.
4. Eventuelle rester kan opbevares i en lukket beholder på køl i 4-5 dage.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
http://www.sabinemurati.dk/raw-brownie-med-chokoladefrosting/feed/ 2
Krogede heksefingre http://www.sabinemurati.dk/krogede-heksefingre/ Fri, 19 Oct 2018 18:16:07 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3990 Heksefingre med smag af chokolade og rom (uhyggeligt velsmagende a haha ha)…

Laves fingrene til børn, kan rommen med fordel erstattes af stærk kaffe eller lidt appelsinsaft og fintrevet økologisk appelsinskal (et par dråber æterisk pebermynteolie er også lækkert!).

TIP! Hvis du vil have lidt (knogle)knas i dejen, så vend en lille håndfuld kakaonibs i dejen til sidst (inden fingrene formes).

Leder du efter flere Halloween opskrifter? Prøv også æblemonstre, kiste-brownie eller edderkoppe-kødboller

Til ca. 15 heksefingre
100g mandler
50g kokosmel
150g Medjool dadler, udstenede
30g kokosolie
5 spsk. kakaopulver
2 knsp. Himalayasalt
Smag til med rom
15 hele mandler til negle

1. Kombiner mandler, kokosmel, dadler, kokosolie, Himalayasalt og kakaopulver i en foodprocessor.
2. Blend ingredienserne sammen til en klæg og formbar dej.
3. Smag dejen til med rom, kaffe, appelsin eller andet efter ønske.
4. Vend evt. kakaonibs i dejen nu, hvis du ønsker.
5. Form dejen til krogede fingre i forskellige størrelser.
6. Rids et par linier på midten af hver finger, så det ligner det midterste ’rynkede’ fingerled.
7. Mas en mandel ned i hver finger, hvor neglen ellers ville sidde.
8. Opbevar fingrene i en lukket beholder på køl i op til en uge.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Nøddefri nutella http://www.sabinemurati.dk/noeddefri-nutella/ Fri, 28 Sep 2018 14:35:13 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3953 Nøddefri nutella lavet på calciumrig tahin!

Ja, det kan måske være svært at argumentere for at et smørrepålæg som dette, er decideret sundt, men denne version er i hvert fald væsentligt mere næringsrig end den originale.

Brug nutellaen som smørrepålæg, som luksusdip til frugt, i kager og bagværk – eller ganske simpelt, snup en teske, når trangen til sødt og chokolade melder sig.

Til ca. ½ L
250g usaltet creamy tahin (brug en helt cremet version for det bedste resultat)
150g ahornsirup (hvis du vil spare lidt på mængden af sirup, kan du fx starte ud med 100g og i stedet spæde til med lidt kokos- eller anden plantemælk for at justere konsistensen – husk på at både tahin og kakaopulver er naturligt bittert og for at smørrepålægget skal smage godt, er der derfor brug for tilstrækkeligt sødt modspil)
50g mild olivenolie
50g kakaopulver
½-1 tsk. vanillepulver
¼-½ tsk. Himalayasalt

1. Kombiner alle ingredienser i en skål og rør dem sammen.
2. Smag nutellaen til.
3. Opbevar smørrepålægget i rene glas på køl, hvor holdbarheden vil være et par uger.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Glutenfrie kakaomuffins http://www.sabinemurati.dk/glutenfrie-kakaomuffins/ Sat, 18 Aug 2018 04:35:47 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3898 Lette, luftige og saftige kakaomuffins lavet af bare 7 ingredienser!

Kagerne er hurtige at bikse sammen, men egner sig også fortrinligt som ‘back up’ i fryseren, til når den søde tand – eller de uventede gæster – pludseligt dukker op.

Du kan toppe de færdigbagte (stuetempererede) muffins med frosting – fx:

kokosskum
kakaoskum
chokoladecreme
blåbærfrosting
jordbærcreme
græskarfrosting
saltet karamelcreme
crunchy hasselnøddecreme

TIP! Du kan erstatte noget af ahornsiruppen med kokosmælk – gram for gram – hvis du ønsker mindre søde muffins. For (forsat) optimal smag vil jeg anbefale, at du max erstatter 100g sirup med kokosmælk.

Til 12 muffins
70g kokosfibre (kokosfibre er et fedtreduceret mel, som IKKE kan erstattes af almindeligt revet kokosmel – det kan dog fint erstattes af andre fedtreducerede meltyper fx fedtreduceret mandelmel)
50g kakaopulver
100g klaret smør, smeltet
300g ahornsirup
8 æg
1 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt

1. Bland de tørre ingredienser sammen og tilsæt dernæst de våde.
2. Pisk dejen godt igennem med en håndmixer – der må ikke være klumper i dejen.
3. Lad dejen stå et par minutter, hvorefter den piskes igennem en sidste gang.
4. Fordel dejen i 12 muffinforme – du opnår det bedste resultat ved at bage i metal muffinpander beklædt med papirforme.
5. Bag kagerne i en forvarmet ovn på 175C i ca. 20-30 minutter.
6. Kagerne er færdige, når de føles ‘faste for tryk’ og en tandstik kan stikkes ned i kagens midte, uden at der hænger dej ved, når den trækkes op.
7. De færdigbagte muffins (afkølede og uden evt. frosting) kan opbevares på køl i 3-4 dage eller de kan fryses ned for en holdbarhed på flere måneder.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Triple chocolate nice cream http://www.sabinemurati.dk/triple-chocolate-nice-cream/ Fri, 13 Jul 2018 12:46:45 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3748 …eller, der er faktisk tale om en is med hele 4 forskellige chokoladekilder, hvis vi både tæller chokoladecreme, kakaopulver, browniedej og kakaonibs med. ’Triple’ lyder dog bedre end ’Quadruple’, synes jeg.

Denne is så dagens lys, da jeg stod tilbage med rester af chokoladecreme og browniedej fra denne lækre sommertærte, men isen er så lækker, at jeg også sagtens kan anbefale, at chokoladecreme og browniedej laves specifikt til formålet – det er alle forberedelserne værd!

Isen laves i øvrigt på frosne bananer og skal derfor ikke laves i ismaskine – nemt!

Til 2-4 personer (…afhængigt af, hvor lækkersultne I er)
3 frosne (meget modne) store bananer
200g chokoladecreme (jeg brugte denne, men du kan også bruge den her)
Korn af 1 vanillestang
¼ tsk. Himalayasalt
Smag til med kakaopulver og evt. lidt vand til at justere konsistensen
150g browniedej (jeg brugte denne opskrift på raw ‘dej’, du kan også bruge 150g bagt brownie – du finder adskillige opskrifter på brownie på bloggen – se her)
100g jordbær
1-2 spsk. kakaonibs

1. Tril browniedejen til små kugler og læg dem på en tallerken (bruger du bagt brownie, skæres kagen i små firkanter).
2. Skær jordbærrene over i kvarte og læg dem til side.
3. Skær de frosne bananer i mindre bidder.
4. I en foodprocessor eller stærk blender kombineres frosne bananer, chokoladecreme, vanillekorn, Himalayasalt, kakaopulver (start med 1-2 tsk.) og evt. lidt vand.
5. Blend ingredienserne sammen til en cremet og fed ismasse.
6. Juster evt. konsistensen med mere vand, om nødvendigt.
7. Smag til med mere kakaopulver, hvis du vil have isen mørkere og mere intens.
8. Hæld isen op i en stor skål og vend de fleste af browniekuglerne i ismassen.
9. Anret isen i skåle, top med de resterende browniekugler, jordbær og kakaonibs – server straks for chokoladehungrende slikmunde!

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Hasselnøddekugler http://www.sabinemurati.dk/hasselnoeddekugler-2/ Fri, 29 Jun 2018 06:04:17 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3692 Hvis du er vild med Ferrero Rocher, så er jeg sikker på at disse hasselnøddekugler bliver et mega hit!

Kuglerne minder nemlig mest af alt om en sundere version af de lækre hasselnøddechokolader.

Hasselnøddekuglerne er lavet med daddelmasse, hasselnødder, valnødder og masser af kakaopulver og mørk chokolade (…og de kan nydes både som luksus snack eller lækker dessert!).

TIP! I opskriften bruger jeg daddelmasse. Daddelmasse består af sammenblendede dadler og sælges typisk i 1 kgs blokke hos din lokale grønthandler – super nemt at anvende, da det i princippet bare kan æltes sammen med øvrige ingredienser i hånden og også smart, hvis din foodprocessor/blender ikke er så glad for at blende hele dadler.

Til ca. 30-40 kugler
150g hasselnødder + 30-40 hasselnødder til kuglernes midte, tørristede
100g valnødder
400g daddelpasta (du kan også bruge 400g udstenede dadler)
100g kakaopulver + ekstra til at trille i
100g mørk chokolade, smeltet
5 spsk. kokosolie uden smag, smeltet
1 tsk. vanillepulver
1/4 tsk. Himalayasalt

1. Kombiner tørristede hasselnødder og valnødder i en foodprocessor og blend nødderne til et fint mel.
2. Tilsæt alle øvrige ingredienser og blend sagerne sammen til en glat, glinsende dej – det kan godt tage 5-10 minutter før dejen er helt som den skal være.
3. Smag massen til – måske mangler der kakaopulver, salt eller andet?
4. Tag en portion kuglemasse op i hånden, læg en hasselnød i midten og pres massen rundt om nødden.
5. Tril hasselnøddekuglerne i kakaopulver.
6. Opbevar kuglerne en uges tid på køl eller frys dem ned til senere brug.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Chokoladecreme med 6 ingredienser http://www.sabinemurati.dk/chokoladecreme-med-6-ingredienser/ Fri, 22 Jun 2018 12:35:01 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3670 Denne lækre chokoladecreme kan hurtigt bikses sammen og af ingredienser, som de fleste stort set altid har ved hånden – nemlig kokosmælk, mørk chokolade og dadler!

Chokoladecremen er fyldig og intens og spises bedst i små portioner toppet med krymmelknas eller friske bær.

Til 3-4 små portioner
1 ds. køleskabskold kokosmælk á 400 ml (du skal kun bruge den fede kokoscreme)
125g mørk chokolade
150g dadler – gerne Medjool, udstenede
2 spsk. kakaopulver
1 tsk. vanillepulver
1-2 knsp. Himalayasalt
Krymmelknas efter ønske – fx kakaonibs, frysetørrede hindbær og bipollen (friske bær er også lækkert!)

1. Varm den fede kokoscreme op til lige under kogepunktet i en kasserolle.
2. Tag den rygende varme kokosmælk af varmen og kom den mørke chokolade i.
3. Rør rundt i massen til du har en helt ensartet, fed og glat chokoladecreme.
4. Kombiner chokoladecreme, udstenede dadler, kakaopulver, vanillepulver og Himalayasalt i en foodprocessor eller stærk blender og blend til chokoladecremen er helt ensartet, fed og glat.
5. Hæld chokoladecremen op i fine små portionsglas, dæk dem til og stil dem på køl et par timer, indtil cremen har sat sig.
6. Server chokoladecremen toppet med krymmelknas efter ønske eller friske bær.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Tahinbrownie http://www.sabinemurati.dk/tahinbrownie-2/ Fri, 15 Jun 2018 12:57:28 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3639 Man kan lave de lækreste. mest kompakte og klæge brownies med nøddesmør.

Det kan dog hurtigt blive en noget dyr affære (det er dog hver en krone værd for MUMS), men her kommer tahin ind i billedet, som et billigere alternativ – det kan man nemlig også bruge til at lave kompakt og klæg brownie ud af (jep – den slags, der sidder godt fast i ganen (som en brownie jo skal gøre)!).

Tahin består af sesamfrø og er langt billigere ift. mandel- eller cashewsmør, som ellers er oplagte valg til browniefremstilling.

Tahin er naturligt let bittert og det betyder at denne brownie er en anelse mere ‘intens og bitter’ i smagen, sammenlignet med almindelig brownie – men en DRØM for alle, der kan lide mørk chokolade og intense chokoladekager- og desserter.

TIP! Hvis du vil mindske mængden af sirup i brownien, kan du erstatte sirup – gram for gram – med kokosmælk. Da tahin er et bittert ‘nøddesmør’ vil jeg formentlig ikke anbefale, at du bruger mindre end 300g sirup i kagen for det bedste resultat rent smagsmæssigt.

Til 9-12 stykker brownie
400g creamy tahin (grønthandlerversionen – den helt cremede – fungerer bedst)
400g ahornsirup, daddelsirup eller honning – eller et mix af forskellige (jeg brugte 300g ahornsirup og 100g daddelsirup)
2 æg
150g mørk chokolade
75g kakaopulver
1 tsk. vanillepulver
1/4 tsk. Himalayasalt

1. Smelt den mørke chokolade i en kasserolle over meget lav varme eller alternativt over vandbad.
2. Rør tahin, sirup og æg sammen.
3. Tilsæt kakaopulver, vanillepulver, Himalayasalt og smeltet chokolade.
4. Rør dejen grundigt sammen til en klæg dej.
5. Fordel dejen i et bagepapirsbeklædt ovnfast fad (ca. 20×20 cm) og bag kagen i en forvarmet ovn på 160C i ca. 40 minutter.
6. Lad kagen køle af. Kagen er allerbedst efter en nat på køl eller en tur i fryseren!

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Raw brownietærte med bær http://www.sabinemurati.dk/raw-brownietaerte-med-baer/ Fri, 18 May 2018 10:41:07 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3514 Med ingredienser som mørk chokolade, kakaopulver og kakaonibs er du sikker på at opfylde selv den største chokoholikers cravings med denne tærte. Den er mørk, intens, fyldig, fed og sød – enhver chokoladeelskers drøm!

Kombineret med sommerens friske bær er dette en oplagt (og vildt overdådig) dessert til sæsonens grillerier, lune aftener og særlige begivenheder!

TIP! Alle slags bær kan anvendes!

Til 1 tærte – nok til 10-14 personer
Chokoladecreme
1 ds. kokosmælk á 400 ml
150g mørk chokolade
150g udstenede Medjool dadler
Kornene af 1 vanillestang
Browniebund
250g valnødder
100g hasselnødder, tørristede
90g kakaopulver
425g udstenede Medjool dadler
Kornene af 1 vanillestang
½ tsk. Himalayasalt
Toppings
150g hindbær
100g blåbær
2 spsk. kakaonibs

Chokoladecreme
1. Hæld kokosmælken op i en kasserolle og varm den op til lige under kogepunktet.
2. Tag gryden af varmen og kom den mørke chokolade ned i den varme kokosmælk.
3. Rør rundt i gryden indtil chokoladen er fuldstændig smeltet og ingredienserne er rørt sammen til en glat og fed chokoladecreme.
4. Kombiner chokoladecreme, udstenede dadler og vanillekorn i en foodprocessor eller stærk blender og blend til en glat creme.
5. Stil cremen på køl mens tærtebunden laves.
Browniebund
1. Kombiner valnødder og hasselnødder i en (ren) foodprocessor eller stærk blender og blend nødderne til et helt fint mel.
2. Tilsæt de udstenede dadler, kakaopulver, vanillekorn og Himalayasalt og blend sagerne sammen til en glat, glinsende dej – det kan godt tage 5-10 minutter før dejen er helt som den skal være. Dejen er klar, når den begynder at blive meget fedtet (olien fra nødderne trækkes let ud af dejen) og når du smager på dejen, skal den være sej og chewy og nærmest smelte på tungen.
3. Pres tærtedejen jævnt ud i et tærtefad og sørg for at lave 1½-2 cm høje (rimeligt jævne) kanter.
Tærten samles
1. Fyld tærtebunden med chokoladecreme.
2. Pynt tærten med bær og kakaonibs.
3. Stil tærten på køl, så cremen får lov til at stivne let og sætte sig.
4. Kagen er klar efter 3-4 timer på køl (kagen kan sagtens stå længere tid på køl, men da bliver cremen noget hårdere (det er dog også lækkert!)).
5. Eventuelle rester af kagen kan opbevares på køl i 3-4 dage.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kakaois med 3 ingredienser http://www.sabinemurati.dk/kakaois-med-3-ingredienser/ Sat, 05 May 2018 13:35:30 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3411 Hvis du er til lækre ‘flødeis-smagende-is-uden-fløde-der-kan-laves-på-få-minutter’ (hvem er ikke det?) – så er det et must, at du altid har frosne meget modne bananer liggende i fryseren.

Frosne bananer kan danne base for alverdens smagskombinationer fx:

– plain (blend bare bananerne sammen)
– vanille (blend bananerne med vanillepulver eller vanillekorn)
– lakrids (blend bananerne med lakridspulver)
– pebermynte (blend bananerne med lidt æterisk pebermynteolie og vend hakket mørk chokolade i isen)
– karamel (blend bananerne med lidt saftige dadler (gerne Medjool) et nip Himalayasalt og evt. lucumapulver)
– kakaois (som denne opskrift, hvor bananerne blendes med kakaopulver)
– bær (blend bananerne med ferske eller frosne bær – prøv fx jordbæris)
– frugt (blend bananerne med frossen frugt – prøv fx mango-banan-kakaois)
– nøddesmør (blend bananerne med peanutbutter, mandelsmør eller andet nøddesmør)
– grøntsager (blend bananerne med fx frossen spinat (after 8 is) eller frossen broccoli (pistacieis))
– og mange mange flere muligheder efter smag og behag!

Jo mere modne bananerne er, jo sødere og mere cremet is, kan du lave. Det er derfor helt essentielt, at du kun bruger godt modne bananer (dem med sorte pletter, som du egentligt havde overvejet at smide ud, er fx helt perfekte).

Skræl de modne bananer og frys dem ned, i fryseposer eller fryseegnede beholdere, hele eller i skiver – så kan du altid lave en velsmagende sund is på få minutter.

Opskriften på kakaois er fra min eBog ‘Istid’, som indeholder et hav af lækre isopskrifter lavet på bl.a. frugt og nødder – du kan læse mere om bogen og se flere opskrifter i det gratis uddrag her (psst! bogen er lige nu sat ned med over 50%)!

Til 1 person
2 meget modne frosne bananer
½-1 tsk. vanillepulver
2-4 spsk. kakaopulver (alt efter hvor stærk chokoladesmag, du ønsker)

1. Skær de frosne bananer i mindre bidder.
2. Kombiner frosne bananer, vanillepulver og kakaopulver i en foodprocessor eller stærk blender og blend ingredienserne sammen til en cremet og klumpefri ismasse – det kan være nødvendigt at skrabe ismassen ned fra blenderskålen/glassets sider undervejs.
3. Portionsanret isen og pynt evt. med knas efter ønske.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder opskriften på kakaois og mange flere lignende opskrifter i mine eBog ‘Istid‘ som er  fyldt med opskrifter på lækre is uden mælk, hvidt sukker, gluten og e-numre. Du sparer lige nu over 50% på bogen – se mere her.