karry – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Fyldte æg http://www.sabinemurati.dk/fyldte-aeg-2/ Tue, 27 Mar 2018 17:32:15 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3131 Fyldte æg er næsten et obligatorisk indslag på påskefrokostbordet, men er også rigtig lækkert resten af året, hvis der skal gøres lidt ekstra ud af pålægget til en god frokost.

Og så er fyldte æg i øvrigt også en rigtig god snack, som fx kan spises med lidt gnavegrønt.

Fyldte æg består i sin essens af hårdkogte æg, hvor blommerne tages ud og røres op med mayonnaise og forskellige smagsgivere.

‘Blommecremen’ kan varieres efter smag og behag – her har jeg valgt to ret klassiske varianter nemlig gurkemeje, karry og purløg samt rødbede, dild og peberrod.

Hvis du er lidt mere eventyrlysten og kan lide stærk mad, så prøv fx at røre æggeblommerne op med mayonnaise, hotsauce og purløg (og måske lidt finthakket kyllingeknas eller bacon).

Du kan også røre blommerne op med mayonnaise og pesto eller med avocado – mulighederne er rigtig mange!

Hårdkogte æg – sådan gør jeg
1. Jeg putter et par centimeter vand i en kasserolle og lægger æggene (i dette tilfælde 8 æg) ned i vandet.
2. Jeg sætter låg på gryden og bringer den i kog.
3. Når vandet koger, skruer jeg ned for varmen, tipper låget og lader æggene koge i 10 minutter.
4. Når æggene har kogt i 10 minutter, hælder jeg kogevandet fra og overhælder dem med flere hold koldt vand.
5. Denne ret er nemmest at lave med helt kolde æg, så stil gerne æggene på køl et par timer eller natten over, inden brug.

Fyldte æg med gurkemeje og purløg
4 hårdkogte æg
2 spsk. god mayonnaise – gerne hjemmerørt
½-1 tsk. gurkemejepasta (eller stødt gurkemeje)
¼-½ tsk. mild karry
1 spsk. rødløg i fine tern
2 spsk. fintsnittet purløg
Smag til med Himalayasalt og sort peber

Fyldte æg med rødbeder, dild og peberrod
4 hårdkogte æg
1½-2 spsk. god mayonnaise – gerne hjemmerørt
2 spsk. fintrevet rå rødbede (du kan også bruge fintternet kogt (afkølet) rødbede, hvis du hellere vil det)
1-2 spsk. finthakket dild
½-1 spsk. fintrevet frisk peberrod
Smag til med Himalayasalt og sort peber

Fremgangsmåde for begge
1. Skær de hårdkogte æg over på langs.
2. Skrab forsigtigt æggeblommerne ud.
3. Mos æggeblommerne sammen med en gaffel.
4. Rør æggeblommerne sammen med mayonnaise og krydderier.
5. Smag ‘blommecremen’ til.
6. Rør friske krydderurter og grøntsager (rødløg eller rødbede) i ‘blommecremen’ og smag endeligt til.
7. Fyld de tomme æggehvider op igen – put fx ‘blommecremen’ i en lille sprøjtepose eller brug en teske.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Boller i karry med blomkålsris http://www.sabinemurati.dk/boller-i-karry-med-blomkaalsris/ http://www.sabinemurati.dk/boller-i-karry-med-blomkaalsris/#comments Thu, 25 Jan 2018 13:38:23 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2013 Boller i karry er en klassiker og vi har vidst alle sammen vores egen måde at lave den på.

Nogle gange er det dog (bogstaveligt talt) lækkert med nye ideer og input – jeg blev i hvert fald meget positivt overrasket over denne version af boller i karry, som ser noget anderledes ud på ingredienslisten end min sædvanlige fortolkning med bl.a. æbletern.

Her er den cremede karrysauce kokosbaseret – og så er der mango i!

Kombinationen af kokos og sød mangofrugt er super lækker (og ikke alt for sød, da der ikke er så meget frugt i saucen) og det passer rigtig godt til kyllingekødbollerne og de stegte blomkålsris.

Apropos blomkålsris – hvis du normalt ikke bruger løg og i øvrigt ikke steger dem brune og halvsprøde, så kan du glæde dig til denne opskrift på risene – blomkålsris smager bare så meget bedre (og af så meget mere), når man laver dem på denne måde!

Og lige et sidste apropos apropos – nu da menuen står på blomkålsris, så vil du måske gerne vide lidt mere om, hvorfor, at kål egentligt er så sundt? Læs mere i indlægget ‘Viden om – kål’ – der får du en masse info.

Til 4 personer
Kyllingekødboller – til ca. 20 kødboller
500g hakket kyllingekød
50g æggehvide
25g sennep (brug en færdigrørt sennep eller rør selv sennepspulver op med vand til en ’pasta’)
2 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. stødt mild paprika
1 tsk. Himalayasalt
Mango-kokos-karrysauce
400g løg
200g moden mango – vægt uden sten og skræl
1 L kokosmælk (2½ ds. á 400 ml)
6-8 dl kyllingefond eller grøntsagsbouillon
En god mild karry – min favorit er ’Indisk karry’ fra ASA Trading
Stødt gurkemeje eller gurkemejepasta
Smag til med Himalayasalt, kokospalmesukker og limesaft
Kokosolie med eller uden smag til stegning
Stegte blomkålsris
800g løg
1200-1400g blomkål (2 store hoveder)
Himalayasalt og sort peber
Olivenolie til stegning
2 små potter frisk koriander (du kan læse mere om koriander og hvorfor, at det er super sundt her)

Mango-kokos-karrysauce
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Svits løgene af i kokosolie.
3. Blend mangokødet sammen med kokosmælken – som hvis du skulle lave en smoothie.
4. Hæld mango-kokosmælken og kyllingefonden over løgene.
5. Lad saucen koge en smule ind og tilsæt lidt karry og gurkemeje.
6. Lad saucen koge yderligere ind.
7. Smag saucen til med mere karry og gurkemeje samt Himalayasalt, kokospalmesukker og limesaft.
8. Lad gerne saucen koge yderligere ind – den skal være fed og cremet!
Kyllingekødboller
1. Kombiner alle ingredienserne i en skål og rør farsen sammen.
2. Form farsen til 20 kødboller.
3. Bring en gryde med vand i kog.
4. Dump kødbollerne ned i det kogende vand og lad dem koge i 10-15 minutter, indtil de er gennemkogte.
5. Fisk kødbollerne op med en hulske og lad dem dryppe af på køkkenrulle.
6. Vend kødbollerne i mango-kokos-karrysaucen inden servering.
Stegte blomkålsris
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Steg løgene i olivenolie – løgene skal steges brune og godt sprøde i kanterne – det tager typisk 15-20 minutter.
3. Rens blomkålet og riv det til riskornsstørrelse på et rivejern eller brug ’pulse’-funktionen i en foodprocessor.
4. Når løgene er stegt brune og godt sprøde, tilsættes blomkålsrisene.
5. Steg blomkålsrisene så længe, som du foretrækker – jeg foretrækker, at der forsat er et let bid i risene.
6. Tilsæt evt. lidt mere olivenolie, hvis du synes, at risene virker for tørre.
7. Smag til med Himalayasalt og sort peber.
Retten samles
1. Hak korianderen groft.
2. Anret de stegte blomkålsris og top med kyllingekødboller i mango-kokos-karrysauce samt et drys grofthakket koriander.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
http://www.sabinemurati.dk/boller-i-karry-med-blomkaalsris/feed/ 2
Gulerodssuppe, kylling og karryfrø http://www.sabinemurati.dk/gulerodssuppe-kylling-og-karryfroe/ Mon, 04 Dec 2017 05:24:33 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1396 I dag åbner vi den 4. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 4. decembers låge gemmer sig opskriften på gulerodssuppe med kylling og karryfrø.

Umiddelbart, er der ikke så meget julet over dagens suppeopskrift, men da december måned jo også byder på andet end marcipan og pebernødder (helt almindelig hverdag og behovet for at spise helt almindelig hverdagsmad), så tænkte jeg, at denne opskrift ville være perfekt.

Den fløjlsbløde gulerodssuppe, det pocherede kyllingebryst og de karryristede solsikkekerner er alle super nemme at lave og kan hurtigt bikses sammen efter en fuldt booket dag med skøjteløb, julebazar og juleindkøb eller bare efter en lang dag på arbejde.

Med denne opskrift på hånden, kan du lune dig på en skål varm og nærende suppe in no time.

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 2 personer
Kyllingebryst
2 kyllingebryster uden skind og ben á ca. 125g
100g løg
Evt. kyllingefond eller bouillon til kogning
Gulerodssuppe
600g gulerødder
300g sød kartoffel
7-8 dl kyllingefond eller bouillon
Smag til med Himalayasalt, limesaft og evt. et drys chilipulver
Karryfrø
50g solsikkekerner
Klaret smør eller olivenolie
En god karry og lidt Himalayasalt

Kyllingebryst
1. Bring en gryde med kyllingefond, bouillon eller blot vand i kog.
2. Pil løget, halver det og dump det ned i gryden.
3. Dump kyllingebrysterne ned i det kogende fond/bouillon/vand.
4. Lad brysterne koge i 5 minutter.
5. Sæt låg på gryden, sluk for varmen og lad gryden stå i 30 minutter.
Gulerodssuppe
1. Skræl gulerødder og sød kartoffel og skær alt i mundrette bidder (jo mindre bidder, jo hurtigere kogetid).
2. Kom grøntsager og kyllingefond i en gryde og bring den i kog.
3. Kog grøntsagerne møre under tippet låg.
4. Med en stavblender blendes de møre grøntsager sammen med kyllingebouillonen til en glat og cremet suppe.
5. Smag til med Himalayasalt, limesaft og evt. lidt chilipulver.
Karryfrø
1. Varm lidt af det ønskede fedtstof op på en pande.
2. Tilsæt solsikkekernerne og steg dem over middel varme til de begynder at knitre og dufte aromatisk.
3. Tilsæt lidt karrypulver og Himalayasalt til kernerne, vend godt rundt og hæld karryfrøene over på en tallerken.
Retten samles
1. Skær kyllingebrysterne i skiver.
2. Anret suppen og top med skiver af pocheret kylling og karryristede solsikkekerner.

Følg med i morgen d. 5. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

 

]]>
Kylling i karry med gulerodsris http://www.sabinemurati.dk/kylling-i-karry-med-gulerodsris/ Mon, 23 Oct 2017 03:42:53 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1139 Hvis du leder efter lækre måder at få spist flere grøntsager på i det daglige, så kan jeg virkeligt anbefale dig at prøve gulerodsris som tilbehør som erstatning for fx ris, pasta og kartoffelmos.

Gulerødder er fantastisk alsidige, altid nemme at få fat på (og billige!) og de indeholder en lang række vitaminer, mineraler og sunde plantestoffer samt en god portion kostfibre. Man kan bare ikke tabe ved at vælge gulerødder!

Jeg har tidligere forklaret hvorfor jeg er så begejstret for netop stegte gulerodsris i ‘Stegte gulerodsris med andelever‘, så hvis du er nysgerrig på, hvorfor netop denne måde at lave risene på er så genial (det er en game changer for grøntsagsris!), så kan du læse mere der.

Gulerodsrisene  serveres til en lækker, fed kylling i karry baseret på kokosmælk og en god karryblanding.

Min ubetingede favoritkarry (når vi snakker mild karry) er ‘Indisk karry’ fra ASA Trading – den er så god!

Ris og karry toppes med tykke kokoschips (eller tynde skiver, er det vel nærmere) og frisk koriander (du kan læse mere om koriander – og hvorfor det er et hamrende sundt drys – i indlægget ‘Viden om – koriander‘).

Til 2 personer
Kylling i karry
300g kyllingeinderfilet eller kyllingebryst
200g løg
4 fed hvidløg
1 ds. kokosmælk á 400 ml
2 dl kyllingefond eller bouillon
Smag til med en god karryblanding, havsalt, kokospalmesukker og limesaft
Kokosolie til stegning
Stegte gulerodsris
800g gulerødder
300g løg
Smag til med havsalt og sort peber
Olivenolie til stegning
I øvrigt
30g tykke ristede kokoschips (de forhandles også under navnet ‘kokossmil’)
1 lille potte frisk koriander

Kylling i karry
1. Pil løgene, halver dem og skær dem i tynde både.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
3. Svits løg og hvidløg af i kokosolie.
4. Skær kyllingen i mundrette bidder.
5. Tilsæt kyllingestykkerne og brun dem let af.
6. Tilsæt 1-2 tsk. karrypulver og vend godt rundt.
7. Tilsæt kokosmælk og kyllingefond og lad retten koge op.
8. Skru ned for varmen og lad retten simre ind under omrøring – jo længere simretid, jo mere cremet bliver saucen.
9. Når du vurderer, at kyllingen er gennemkogt og saucen er blevet lækker og cremet, smages til med evt. mere karry, havsalt, kokospalmesukker og limesaft.
Stegte gulerodsris
1. Skræl gulerødderne og skær dem i grove bidder.
2. Blend gulerødderne til riskornsstørrelse i en foodprocessor.
3. Pil løgene og skær dem i fine tern.
4. Svits løgene af i olivenolie og lad dem steges brune og halvsprøde – det gøres bedst over middel varme og jævnlig omrøring og det tager typisk 15-20 minutter.
5. Når løgene er stegt brune og halvsprøde, tilsættes gulerodsrisene.
6. Steg risene indtil du synes, at de har fået tilstrækkeligt – personligt kan jeg godt lide lidt bid i risene og de får derfor ca. 15 minutter på panden.
7. Smag risene til med havsalt og sort peber.
Retten samles
1. Hak korianderen fint.
2. Anret gulerodsrisene og top med kylling i karry, finthakket koriander og ristede kokoschips.

Kunne du li’ opskriften? Få adgang til 1000+ opskrifter, hvor der er fokus på grøntsager som tilbehør!
Jeg har samlet 7 års opskrifts-, inspirations- og vidensmateriale i en Facebookgruppe. I gruppen finder du over 2 års ugentlige madplaner, hvor grøntsager er det primære tilbehør hver eneste dag. Du finder desuden 28 eBøger, samt opskrifter på søde sager, mv. Du får evighedsadgang til materialet for bare 250 kroner! Læs mere om indhold og praktisk her eller skriv til mail@sabinemurati.dk, hvis du vil have adgang til materialet med det samme.

Vil du være med i et inspirerende fællesskab, hvor fokus ligger på de sunde grøntsager?
Kom med i FB-gruppen ‘Spis flere grøntsager – grøn inspiration til en sundere hverdag‘ – alle er velkomne i gruppen.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>