kirsebær – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Brownie kebabs http://www.sabinemurati.dk/brownie-kebabs-2/ Fri, 20 Jul 2018 17:09:58 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3784 Jeg lavede ‘Verdens bedste chokoladekage‘ forleden (jeg brugte 100% chokolade i opskriften og den blev SÅ lækker og chokoladeintens – mums!) og med rester tilbage, ville jeg prøve at servere dem på en lidt anden måde end bare som stykker af kagen.

På chokoladecaféen ‘Juliette & Chocolat’ som ligger rundt omkring i Montreal (der findes faktisk mange forskellige chokoladecaféer i byen – det er LIDT farligt!), kan man få brownie kebabs – som er ret fænomenale med forskellige slags brownie på hvert spyd – så det måtte jeg også prøve at lave.

I hvert fald en variation af idéen.

Mine spyd er nemlig i en lidt mere frisk og sommervenlig version med også kirsebær, abrikos og mynteblade (frugt og bær kan varieres).

De fleste kompakte og klæge chokoladekager og brownies kan i øvrigt bruges fx også:
Glutenfri brownie
Avocadobrownie
Brownie med valnødder
Tahinbrownie

Du skal bruge
Kompakt chokoladekage eller brownie – beregn ca. ‘1 stykke kage’ pr. spyd
Frugt og bær efter ønske – beregn fx ½ abrikos og 2-3 kirsebær pr. spyd
Mynteblade
Træspyd

1. Skær chokoladekagen i mundrette firkanter – det er nemmest med lettere tempereret ellers køleskabskold kage.
2. Fjern sten, mv. fra frugt og bær og skær større frugt i mundrette bidder.
3. Træk kagestykker, frugt/bær og mynteblade på træspyd.
4. Server straks eller gem på køl til senere.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Salat med kødstrimler og kirsebær http://www.sabinemurati.dk/salat-med-koedstrimler-og-kirsebaer/ Mon, 09 Jul 2018 16:02:25 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3474 Her får du et eksempel på en mættende måltidssalat, som ‘bygges op’ omkring en rest kød.

Hvis du ikke har en rest kød at bruge i salaten, så kan du sagtens stege en god bøf og bruge den i stedet. Kylling er i øvrigt også lækkert og fx varmrøget laks eller rejer kan også bruges afhængigt af, hvad du har lyst til.

Salaten er ellers proppet med sprødt sommergrønt, lækre kirsebær og lidt søde kartoffeltern for en virkeligt lækker og meget mættende salat – mums!

Til 2 personer

Kødstrimler
200-300g tilberedt oksekød fx en rest roast beef, flank steak, mørbrad eller bøf
Kartoffeltern
400g sød kartoffel
Krydr med Himalayasalt, sort peber, hvidløgspulver og tørret rosmarin
Olivenolie
Salat
1 stort hoved sprød grøn salat
300g grønne asparges
1 bdt. forårsløg
150g kirsebær
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt
25g pinjekerner, tørristede

Kartoffeltern
1. Skræl kartoflen og skær den i tern á ca. 1 x 1 cm.
2. Læg ternene på en bagepapirsbeklædt bageplade og dryp med lidt olivenolie.
3. Vend godt rundt i ternene og krydr med Himalayasalt, sort peber, hvidløgspulver og lidt tørret rosmarin.
4. Bag kartoffelternene i en forvarmet ovn på 225C i ca. 20-35 minutter.
5. Vend rundt i ternene undervejs og hold godt øje med dem, så de ikke brænder på.
6. Ternene er færdige, når de er gennembagte med en lækker halvsprød skorpe.
Kødstrimler
1. Skær det tilberedte kød i strimler.
Salat
1. Skær salaten i rustikke strimler.
2. Knæk den nederste trevlede del af de grønne asparges og smid dem ud.
3. Skær de grønne asparges i små mundrette skrå bidder.
4. Skær forårsløgene i tynde skiver.
5. Udsten kirsebærrene (fx ved at stikke et trægrillspyd igennem dem, som skubber stenen ud – stik i enden modsat stilken (fjern stilken)) og halver dem.
6. Vend salat, asparges og forårsløg sammen og overhæld med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Anret salaten og top med kartoffeltern, kirsebær, kødstrimler og et drys tørristede pinjekerner.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Risalamande – uden mælk http://www.sabinemurati.dk/risalamande-uden-maelk/ Wed, 20 Dec 2017 06:17:36 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2114 I dag åbner vi den 20. låge i bloggens julekalender (husk i øvrigt at ‘3. søndag i advent’-konkurrencen kører lige nu ovre på Facebook (du kan vinde 14 af mine mest populære eBøger!) Konkurrencen slutter i dag!).

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 20. decembers låge gemmer sig opskriften på risalamande uden mælk!

Det er opskriften på risengrød fra forleden i kombination med kokosskum, der danner basis for risalamanden.

Og ja, vi kan lige så godt tage tyren ved hornene…

Smager risalamanden af kokos?

Ja – der er trods alt kokosmælk i.

Men! Risalamanden smager også af mandelmælk og ris og hakkede mandler.

Hvis man gerne vil undgå soja og andre mere smagsneutrale (men skrammelholdige) plantebaserede flødeskumsalternativer, så er kokosmælk (og kokosskum) vejen frem.

Og denne risalamande smager godt! Bevares – ikke helt som den almindelige mælke- og flødebaserede risalamande, men den er et absolut brugbart alternativ for alle, der ønsker et mejeri-, soja- og skrammelfrit alternativ!

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Risalamande til 4 personer
500g køleskabskold risengrød (du finder opskriften på risengrød uden mælk her)
2 spsk. ahornsirup
200g pisket kokosskum (du finder opskriften på kokosskum her – tilsæt 1/4-½ tsk. vanillepulver eller vanillekorn)
100g smuttede mandler

1. Lav en portion kokosskum (da mængden af fast kokoscreme kan variere fra dåse til dåse, vil jeg anbefale, at du laver skum af 2 ds. kokosmælk á 400 ml – husk at smage til med vanillepulver eller vanillekorn). Du finder opskriften på kokosskum her.
2. Hak de smuttede mandler så fint eller groft, som du foretrækker (husk at gemme 1 hel mandel).
3. Rør den køleskabskolde risengrød op med ahornsirup og smag til.
4. Vend kokosskum og risengrød sammen.
5. Vend de hakkede mandler i risalamanden og smag til.
6. Personligt synes jeg, at risalamanden smager allerbedst, når den er frisklavet, men den kan også sagtens laves dagen før og opbevares på køl, indtil den skal spises.
7. Server risalamanden med kirsebærsauce.

Kirsebærsauce til 4 personer
300g frosne kirsebær
2 dl granatæblejuice (juice af 2 mellemstore granatæbler)
1 dl ahornsirup
Skal af ½ økologisk appelsin (kun den orange skal – i store flager og IKKE revet)
1-2 knsp. vanillepulver

1. Halver granatæblerne og pres dem på en almindelig citruspresser.
2. Kombiner alle ingredienserne i en gryde og bring den i kog.
3. Lad kirsebærrene koge med i ganske få minutter og fisk dem så op af gryden med en hulske.
4. Læg kirsebærrene i en skål, mens granatæblelagen koges ind over lav varme.
5. Når lagen er reduceret væsentligt (den bliver ikke rigtig tyk, da den ikke jævnes), tilsættes kirsebærrene igen.
6. Lad kirsebærrene koge med i lagen – over ganske svag varme – et par minutter.
7. Smag kirsebærsaucen til, fisk appelsinflagerne op og stil saucen til afkøling.
8. Server den afkølede kirsebærsauce til risalamanden.

Følg med i morgen d. 21. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Granatæblesmoothie med bær http://www.sabinemurati.dk/granataeblesmoothie-med-baer/ Sat, 02 Dec 2017 14:03:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1896 I dag åbner vi den 2. låge i bloggens julekalender!

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 2. decembers låge gemmer sig opskriften på en rigtig antioxidantbooster – nemlig opskriften granatæblesmoothie med bær!

For et par år siden så jeg for første gang, hvordan man kunne presse saft af et granatæble (på en almindelig citruspresser) og siden da, er det blevet et af mine favoritindslag i smoothies.

Granatæblesaft er noget af det lækreste! Det er sødt, surt og let bittert og det er meget interessant i diverse smoothies, hvor det bidrager med syrlighed, sødme og dybde. En kombination, der passer perfekt til andre klassiske smoothieingredienser som bær og banan.

Granatæbler er i sæson netop nu og de er spækket med antioxidanter og sunde stoffer. I samspil med de næringsrige mørke bær, som smoothien også indeholder, er det derfor et sikkert hit til at booste din sundhed i den kolde tid.

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Smoothie til 1 person
1 stort granatæble
250g frosne mørke bær (fx en blanding af vilde blåbær, brombær og kirsebær)
1 meget moden banan
2 dl kokosmælk
1 nip vanillepulver
Evt. vand til at spæde op
Kokossmil til pynt

1. Skær granatæblet over.
2. Pres granatæblet på en almindelig citruspresser (manuel eller elektrisk) ligesom hvis det var en appelsin eller citron.
3. Et stort granatæble giver ca. 1-2 dl lækker syrlig-sød og let bitter saft.
4. Kombiner granatæblesaft, frosne bær, banan, kokosmælk og vanillepulver i en blender og blend til smoothien 5. er cremet og ensartet uden klumper.
6. Juster evt. med lidt vand og blend igen.
7. Top smoothien med lidt kokossmil inden servering.

Følg med i morgen d. 3. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).