kiwi – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Læskende ispinde med 2 ingredienser http://www.sabinemurati.dk/laeskende-ispinde-med-2-ingredienser/ Tue, 03 Jul 2018 15:43:14 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3698 Udover at de køler, smager godt og er virkeligt nemme at lave, så er disse ispinde også geniale i sommervarmen af en helt anden grund – de laves nemlig med kokosvand, som indeholder mange elektrolytter.

Elektrolytter er naturlige mineralsalte, som findes i kroppens væsker.

Hvis kroppens væskebalance ændres (fx når vi sveder meget i sommervarmen), kan der opstå problemer med elektrolytbalancen og det kan medføre diverse ubehagelige symptomer. Nogle af de mest almindelig er fx svimmelhed, kramper, kvalme, m.fl.

For at optimere elektrolytbalancen kan kokosvand altså være en god hjælp (det er da heller ikke tilfældigt at mange atleter og sportsfolk bruger kokosvand til at fylde depoterne op efter svedige træningspas).

Så snup endelig en is eller to på de varme dage!

TIP! Det mest velsmagende kokosvand kommer fra friske unge kokosnødder, men hvis du nu ikke lige har adgang til sådan nogle, så kan du finde mange forskellige mærker af kokosvand i helsekostbutikker og også i mange supermarkeder. Der kan være ret stor forskel på smagen af de forskellige produkter, så prøv dig frem og find din favorit.

Du skal bruge
Frisk frugt fx mango, ananas, kiwi, passionsfrugt, diverse bær (jeg har her brugt mango, jordbær og passionsfrugt)
Kokosvand
TIP! Du kan smage kokosvandet til med lidt ahornsirup, hvis du ønsker en sødere is. Du kan desuden også smage til med fx vanillepulver, citronsaft, limesaft, lidt ananasjuice, osv.

1. Klargør frugten og skær den i mindre stykker – blåbær og hindbær kan fint bruges hele.
2. Fordel frugten i dine isforme og top op med kokosvand.
3. Stil de fyldte isforme i fryseren.
4. Efter typisk 6-8 timer vil isene være gennemfrosne og klar til spisning.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>