kokosmel – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Krogede heksefingre http://www.sabinemurati.dk/krogede-heksefingre/ Fri, 19 Oct 2018 18:16:07 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3990 Heksefingre med smag af chokolade og rom (uhyggeligt velsmagende a haha ha)…

Laves fingrene til børn, kan rommen med fordel erstattes af stærk kaffe eller lidt appelsinsaft og fintrevet økologisk appelsinskal (et par dråber æterisk pebermynteolie er også lækkert!).

TIP! Hvis du vil have lidt (knogle)knas i dejen, så vend en lille håndfuld kakaonibs i dejen til sidst (inden fingrene formes).

Leder du efter flere Halloween opskrifter? Prøv også æblemonstre, kiste-brownie eller edderkoppe-kødboller

Til ca. 15 heksefingre
100g mandler
50g kokosmel
150g Medjool dadler, udstenede
30g kokosolie
5 spsk. kakaopulver
2 knsp. Himalayasalt
Smag til med rom
15 hele mandler til negle

1. Kombiner mandler, kokosmel, dadler, kokosolie, Himalayasalt og kakaopulver i en foodprocessor.
2. Blend ingredienserne sammen til en klæg og formbar dej.
3. Smag dejen til med rom, kaffe, appelsin eller andet efter ønske.
4. Vend evt. kakaonibs i dejen nu, hvis du ønsker.
5. Form dejen til krogede fingre i forskellige størrelser.
6. Rids et par linier på midten af hver finger, så det ligner det midterste ’rynkede’ fingerled.
7. Mas en mandel ned i hver finger, hvor neglen ellers ville sidde.
8. Opbevar fingrene i en lukket beholder på køl i op til en uge.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kokossandkage med citron http://www.sabinemurati.dk/kokossandkage-med-citron/ Fri, 10 Aug 2018 00:00:10 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3881 Dette kunne godt være en hvedemelsbaseret kage! Og endda så meget, at jeg tvivler på, at nogen vil opdage, at det ikke er det (…det er altså lidt vildt for en kornfri kage, hvis du skulle være i tvivl).

Kagen er tung og klæg, men alligevel også luftig og let, med en mild og lækker smag af kokos samt en frisk syrlighed fra citronsaft- og skal.

Et absolut must try, hvis du normalt sætter pris på en god sandkage!

Til 1 randform eller springform
100g kokosfibre (fedtreduceret kokosmel – IKKE almindeligt revet kokosmel)
75g revet kokosmel
200g kokosmælk
250g ahornsirup
6 æg
1½ dl citronsaft (saften af ca. 4 citroner)
Fintrevet skal af 1 økologisk citron

1. Bland kokosfibre og revet kokosmel sammen.
2. Tilsæt kokosmælk, ahornsirup, æg, citronsaft og fintrevet citronskal og pisk dejen godt igennem.
3. Lad dejen stå et par minutter og pisk den igennem igen – der må ikke være klumper.
4. Smør en randform med lidt klaret smør og drys efterfølgende med lidt revet kokosmel – dette får kagen til at slippe formen nemmere. Alternativt kan du også bruge en bagepapirsbeklædt springform.
5. Hæld dejen op i formen.
6. Bag kagen i en forvarmet ovn på 175C i ca. 90 minutter.
7. Kagen er færdig, når overfladen er fast og en tandstik kan stikkes ned i kagen, uden at der hænger dej ved, når den trækkes op.
8. Opbevar kagen på køl i op til en uges tid eller frys den ned i passende stykker til senere brug.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Brownie bites med ristet kokos http://www.sabinemurati.dk/brownie-bites-med-ristet-kokos/ Sat, 14 Apr 2018 14:55:00 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3261 Hvis du gerne vil have et sundere alternativ klar til når den søde tand melder sig, så er daddelkugler ret geniale at have liggende på køl.

Daddelkugler er bl.a. fantastiske fordi:

– de – udover en masse energigivende kulhydrater – typisk også indeholder godt med sunde fedtsyrer, vitaminer, mineraler og andre gode sager. Så modsat en pose Matador Mix, som egentligt bare består af en masse raffineret sukker, så indeholder de naturligt søde daddelkugler altså også en masse andre gode næringsstoffer end blot en bunke kulhydrater.

– de kan holde sig et par uger på køl – eller flere måneder på frost – og er derfor nemme at lave på forhånd.

– de kan spises som snack og dessert og kan sagtens ligge en hel dag i tasken uden at blive dårlige.

– de kan varieres i det uendelige efter smag og behag og hvad du lige har i køkkenskabet (de kan bestå af så lidt som bare to ingredienser (dadler (eller anden tørret frugt) og en type nød).

– de er super nemme at lave og kræver kun en foodprocessor eller stærk blender.

En daddelkugle er en daddelkugle er IKKE et stykke kage…

Hvis du tænker, at det da er fint med daddelkugler, men at det ikke rigtig tilfredsstiller din trang til chokolade og kage, så prøv at anvende min ‘raw brownie’-teknik, næste gang, du laver daddelkugler.

‘Teknikken’ – der resulterer i en daddelmasse, der smelter på tungen og absolut smager som om, at den er bagt og tilført en masse sukker og fedt – går egentligt bare ud på at blende ingredienserne sammen længe og indtil olien fra nødderne begynder at trækkes ud af massen.

Det giver den lækreste, mest kompakte og klæge daddelmasse, som smager SÅ fantastisk!

Denne opskrift på brownie bites med ristet kokos er i øvrigt inspireret af ‘Bountykage med browniebund‘, som jeg for nylig postede på bloggen.

Opskriften på kuglerne er faktisk helt den samme, som opskriften der anvendes til bunden, men kokosmelet er til kuglerne blot tørristet for en lidt dybere og mere kompleks smag.

Hvis du har brug for inspiration til andre opskrifter på daddelkugler så har jeg fx også:
Pumpkin Pie Spice kugler
Kakaokugler med rosenvand
Romkugler lavet på tørret frugt
Calciumrige choko-sesamkugler
Daddelkugler med sød kartoffel
Figenkugler med hampefrø og lakrids
Fiberrige choko-kokos-kaffekugler

TIP! I opskriften bruger jeg daddelmasse. Daddelmasse består af sammenblendede dadler og sælges typisk i 1 kgs blokke hos din lokale grønthandler – super nemt at anvende, da det i princippet bare kan æltes sammen med øvrige ingredienser i hånden og også smart, hvis din foodprocessor/blender ikke er så glad for at blende hele dadler.

Til 20-30 små mundrette kugler
150g valnødder
125g revet kokosmel, tørristet (kokosmelet skal ristes lysebrunt og dufte aromatisk)
400g daddelmasse eller samme mængde udstenede dadler (gerne Medjool)
75-100g kakaopulver (jeg brugte ca. 90g)
1 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt

1. Kombiner valnødderne og 75g tørristet kokosmel i en foodprocessor og blend nødderne til et fint mel.
2. Tilsæt daddelmasse, kakaopulver, vanillepulver og Himalayasalt og blend sagerne sammen til en glat, glinsende dej – det kan godt tage 5-10 minutter før dejen er helt som den skal være (dejen bliver meget fedtet, da olien nærmest trækkes ud af massen). Når dejen næsten smelter på tungen, er den klar (…der er ikke så meget at tage fejl af).
3. Smag massen til – måske mangler der kakaopulver, salt eller andet?
4. Tril massen til mundrette kugler og rul dem i de resterende 50g tørristet kokosmel.
5. Opbevar kuglerne i en lukket beholder på køl, hvor holdbarheden vil være et par uger eller frys dem ned for en holdbarhed på flere måneder.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Bountykage med browniebund http://www.sabinemurati.dk/bountykage-med-browniebund/ Fri, 06 Apr 2018 12:20:17 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3200 Bountykage med browniebund, chokoladeganache og sprøde tørristede kokoschips – en helt fantastisk kage, hvis du elsker kombinationen af kokos og chokolade!

Kagen er sødet med dadler og ahornsirup og indeholder ellers kun det raffinerede sukker, som findes i den mørke chokolade, som du vælger (min favoritchokolade forever er Vivani 92% som er sødet med kokospalmesukker!).

Kagen er desuden også – som alle opskrifter på bloggen – glutenfri og mejerifri og faktisk også semi-raw (den skal i hvert fald ikke bages) og er et oplagt bud på en kage, der kan imponere linjen over – uanset om folk så er vandt til at spise masser af sukker, gluten og mælk eller ej (it’s that good…).

TIP! I opskriften bruger jeg daddelmasse. Daddelmasse består af sammenblendede dadler og sælges typisk i 1 kgs blokke hos din lokale grønthandler – super nemt at anvende, da det i princippet bare kan æltes sammen med øvrige ingredienser i hånden og også smart, hvis din foodprocessor/blender ikke er så glad for at blende hele dadler.

Til 1 springform (nok til 10-12 personer)
Browniebund
150g valnødder
75g revet kokosmel
400g daddelmasse eller samme mængde udstenede dadler (gerne Medjool)
75-100g kakaopulver (jeg brugte ca. 90g)
1 tsk. vanillepulver
2 knsp. Himalayasalt
Kokosfyld
1 ds. kokosmælk á 400 ml
75g kokosolie
5-10 spsk. ahornsirup
2 spsk. citronsaft
½-1 tsk. Himalayasalt
¼ tsk. vanillepulver
225g revet kokosmel
Chokoladeganache
200g mørk chokolade
150g kokosmælk
Smag evt. til med lidt ahornsirup
Topping
2-3 store håndfulde kokoschips, tørristede

Browniebund
1. Kombiner valnødder og kokosmel i en foodprocessor og blend nødderne til et fint mel.
2. Tilsæt daddelmasse, kakaopulver, vanillepulver og Himalayasalt og blend sagerne sammen til en glat, glinsende dej – det kan godt tage 5-10 minutter før dejen er helt som den skal være (dejen bliver meget fedtet, da olien nærmest trækkes ud af massen). Når dejen næsten smelter på tungen, er den klar (…der er ikke så meget at tage fejl af).
3. Smag dejen til – måske mangler der kakaopulver, salt eller andet?
4. Pres dejen jævnt ud i en bagepapirsbeklædt springform, dæk den til og stil den på køl i et par timer.
Kokosfyld
1. Kombiner kokosmælk, kokosolie, ahornsirup (start med 5 spsk.), citronsaft, vanillepulver og Himalayasalt i en kasserolle.
2. Varm ingredienserne op over lav varme – det er ikke meningen, at blandingen skal gå i kog, blot smelte sammen. Brug gerne et piskeris for at sikre, at alt blandes jævnt.
3. Når kokosblandingen er cremet og ensartet, tilsættes det revne kokosmel.
4. Rør godt rundt i blandingen, sluk for varmen og lad ‘kokosgrøden’ stå et par minutter, hvor du rører rundt løbende.
5. Smag kokosfyldet til med evt. mere sødt, salt og surt.
6. Lad kokosfyldet stuetempereres inden du fordeler det ovenpå den køleskabskolde browniebund, dæk kagen til og sæt den i fryseren min. 8 timer eller natten over.
Chokoladeganache

1. Kombiner chokolade og kokosmælk i en gryde og smelt ingredienser sammen, over meget lav varme.
2. Når chokoladeganachen er rørt glat og lækker, smages den evt. til med lidt sødt.
3. Lad chokoladeganachen køle af (til den er fingervarm).
Kagen samles
1. Fordel chokoladeganachen over det frosne kokosfyld og drys straks med de tørristede kokoschips.
2. Dæk kagen til og stil den på frys igen – lad kagen stå et par timer, indtil chokoladeganachen er stivnet.
Opbevaring og servering
1. Opbevar bountykagen i fryseren og tag den ud 15-30 minutter inden, den skal serveres.
2. Hvis al kagen ikke bliver spist straks, er det smart at skære kagen ud i passende stykker (når kagen alligevel har stået til optøgning) og fryse de enkelte stykker ned i enten fryseposer eller lukkede beholdere. Kagen kan opbevares som sådan et par måneder på frost.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Marcipanæg med gul blomme http://www.sabinemurati.dk/marcipanaeg-med-gul-blomme/ Wed, 28 Mar 2018 12:54:38 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3139 Dette er påskeægget du (eller påskeharen) hiver frem, når børn og barnlige sjæle (eller voksne og meget alvorlige mennesker, der dog sætter pris på en god detalje), skal imponeres.

’Æggehviden’ er lavet af god hjemmelavet marcipan og ’æggeblommen’ af en velsmagende mango-kokosblanding – ingen farvestoffer eller kunstig kemi, bare få gode ingredienser!

Til 4 æg på størrelse med små hønseæg
200g marcipan (jeg har samlet mine fire bedste opskrifter her – alle kan anvendes, vælg selv)
25g tørret mango
3 tsk. revet kokosmel
1-2 tsk. ahornsirup
1-2 knsp. stødt gurkemeje
Et dryp citronsaft
150g mørk chokolade til overtræk

1. Læg den tørrede mango i en lille varmefast skål og dæk frugten med kogende vand.
2. Lad frugten stå i blød i 15-30 minutter.
3. Dræn frugten og smid iblødsætningsvandet ud.
4. Hak den udblødte mango fint.
5. Rør finthakket mango sammen med kokosmel, ahornsirup, gurkemeje og et dryp citronsaft.
6. Smag massen til – den skal gerne være let syrlig og sød.
7. Del marcipanen i fire klumper og rul hver klump ud mellem to stykker bagepapir – hver klump skal rulles ud til størrelsen på en knyttet hånd.
8. Læg en klump mangofyld på midten af hvert ’marcipanark’ og fold enderne sammen om fyldet.
9. Form forsigtigt marcipanklumpen til formen af et æg (eller en rund kugle).
10. Læg æggene på en bagepapirsbeklædt tallerken og sæt dem på køl et par timer.
11. Smelt den mørke chokolade over meget lav varme i en lille kasserolle eller alternativt over vandbad.
12. Overtræk de køleskabskolde æg med chokolade og læg dem tilbage på den bagepapirsbeklædte tallerken.*
13. Stil æggene på køl igen, indtil chokoladen er stivnet.
14. Opbevar æggene på køl i en lukket beholder, hvor holdbarheden vil være 3-5 dage.

*TIP! Bland tørret frugt og nødder i den overskydende overtrækschokolade og spred det ud på en bagepapirsbeklædt tallerken eller fordel massen i små papirforme. Lad chokoladen størkne på køl.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Romkugler lavet på tørret frugt http://www.sabinemurati.dk/romkugler-lavet-paa-toerret-frugt/ Wed, 28 Feb 2018 13:38:16 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1550 Jeg tror aldrig, at jeg har mødt nogen, som ikke kunne lide romkugler – det er bare en klassiker, som alle er vilde med.

Og heldigvis er det utroligt nemt at lave dem selv og i forskellige versioner.

Modsat bagerens ‘alt-godt-der-ikke-blev-solgt-i-går’-romkugler, så består disse primært af næringsrig tørret frugt, nødder og krydderier. Altså et lidt sundere take på kageklassikeren.

Ingredienslisten virker måske lidt lang, men stol på mig, når jeg siger, at det er hver en anstrengelse/anskaffelse værd at følge opskriften til punkt og prikke. Som en sand romkugleelsker og connoisseur, så vil jeg vove at påstå at dette er den perfekte opskrift på ‘tørret-frugt-og-nøddebaserede-romkugler’ og alle ingredienserne skal helst være med for det bedste resultat – det gør en forskel med de forskellige typer tørret frugt og nødder (samt tørristning af nødderne) for den samlede (og helt perfekte) smag.

TIP! Hvis du af en eller anden grund ikke vil putte rom i dine kugler, så kan jeg afsløre, at jeg sjældent når til det step i processen – jeg synes, at de smager ligeså godt bare med stærk kaffe i og at de faktisk får den rigtige romkuglesmag alligevel. Kuglerne kan altså sagtens laves uden rom, hvilket også kan være en fordel, hvis børn skal spise med.

Til ca. 30-40 romkugler i størrelse mundhaps!
200g tørrede figner, uden den hårde stilk
200g tørrede dadler, udstenede
100g rosiner
100g mandler, tørristede
50g pekannødder, tørristede
50g hasselnødder, tørristede
100g revet kokosmel
50g kokosolie uden smag
75g kakaopulver
3 dl stærk kaffe
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. vanillepulver
½ tsk. Himalayasalt
Smag til med rom (kan udelades)
Revet kokosmel til at trille romkuglerne i

1. Klip figner og dadler i mindre bidder, læg dem i en varmefast skål eller gryde og overhæld dem med kogende vand (de skal akkurat dækkes).
2. Efter 10-15 minutter drænes frugten – gem iblødsætningsvandet til at lave kaffe på (kun relevant hvis instant).
3. Lav kaffen – hvis du bruger instantkaffe, så bland det op med iblødsætningsvandet fra de tørrede frugter.
4. Kombiner alle ingredienser i en foodprocessor og blend til en ensartet masse.
5. Smag romkuglemassen til og stil den på køl i min. 3 timer, hvorefter den nemt kan formes til mundrette kugler.
6. Tril kuglerne i revet kokosmel.
7. Romkuglerne kan holde sig et par uger på køl i en lukket beholder, eller de kan fryses ned for en holdbarhed på flere måneder.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Daddelkugler med sød kartoffel http://www.sabinemurati.dk/daddelkugler-med-soed-kartoffel/ Sat, 16 Dec 2017 03:55:21 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2063 I dag åbner vi den 16. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 16. decembers låge gemmer sig opskriften på nogle lidt anderledes daddelkugler – nemlig daddelkugler med både sød kartoffel, kanel og mørk chokolade!

Kuglerne er et stensikkert hit i madkassen, som eftermiddagshaps og til aftenkaffen, så snart kalenderen siger ‘efterår’, men de fungerer også fantastisk som alternativ til almindelig konfekt her i december måned.

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til maaaange små mundrette kugler
300g bagt most sød kartoffel
250g udstenede dadler, gerne Medjool
150g mandler
150g pekannødder
100g revet kokosmel + lidt ekstra til at trille i
8 spsk. ahornsirup
2 spsk. stødt kanel
1 tsk. vanillepulver
½ tsk. Himalayasalt
100g mørk chokolade

1. Hak den mørke chokolade fint og stil det til side.
2. Kombiner mandler og pekannødder i en foodprocessor eller stærk blender og blend til et rimeligt fint mel.
3. Tilsæt alle øvrige ingredienser, pånær chokoladen, og blend ingredienserne sammen til en klæg og formbar dej.
4. Smag dejen til.
5. Vend den finthakkede chokolade i dejen.
6. Tril dejen til små mundrette kugler og tril dem i kokosmel.
7. Opbevar daddelkuglerne en uges tid på køl i en lukket beholder eller frys dem ned for længere holdbarhed.

Følg med i morgen d. 17. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Mandelcookies med korender http://www.sabinemurati.dk/mandelcookies-med-korender/ Thu, 07 Dec 2017 14:55:24 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1925 I dag åbner vi den 7. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 7. decembers låge gemmer sig opskriften på mandelcookies med kanel og korender.

Småkagerne er lækre og chewy (der er bare ikke noget godt ord for ‘chewy’ på dansk – men det betyder i hvert fald, at der er noget at tykke i på sådan en lidt sej måde) med korender og kanel og er et fint alternativ eller supplement til andre lækre julesmåkager.

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til ca. 16 mandelcookies
250g mandelsmør (du kan nemt lave mandelsmør selv – se hvordan lige her)
100g ahornsirup
2 æg
50g revet kokosmel
2 tsk. stødt kanel
100g korender
½ tsk. Himalayasalt

1. Rør mandelsmør og ahornsirup sammen.
2. Tilsæt æggene og rør godt rundt.
3. Bland revet kokosmel, kanel, korender og Himalayasalt i dejen.
4. Brug to spiseskeer til at klatte dejen ud på en bagepapirsbeklædt bageplade.
5. Småkagerne bliver stort set, som man sætter dem, så gør dem fladere med bagsiden af en våd ske, hvis du ønskere fladere cookies.
6. Bag småkagerne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 30 minutter.
7. Lad småkagerne afkøle på pladen og nyd straks (eventuelle rester kan opbevares 1-2 dage i en lukket beholder ved stuetemperatur eller en uges tid på køl).

Følg med i morgen d. 8. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Jordbær-fersken crumble http://www.sabinemurati.dk/jordbaer-fersken-crumble/ Fri, 22 Sep 2017 11:31:43 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=979 Det her er en rigtig ‘stop madspild’ kage – du kan nemlig snildt slippe af sted med udelukkende at bruge kedelig og halvrynket frugt til fyldet (det opdager man på ingen måde, når først kagen er bagt!).

Her har jeg lavet frugtfyldet med jordbær og fersken, men alle slags stenfrugter, bær, æbler og pærer kan bruges.

Krydderierne kan også varieres – æble vil fx være super lækkert at krydre med kanel eller Pumpkin Pie Spice, pære med lakridsekstrakt eller ingefær, osv.

Det bedste ved denne opskrift er dog dejen!

Det er uden tvivl den bedste ‘crumbledej’, jeg nogensinde har smagt – også de helt almindelige hvedemelsbaserede taget i betragtning. Denne dej er bare SÅ GOD med en fantastisk lækker smag af kokos og mandler!

Kagen kan med fordel serves med en klat kokosskum, kokosyoghurt, vanilleis eller lignende.

Frisk eller frossen frugt? Frisk frugt afgiver i forvejen en hel del væde i bunden af fadet, så umiddelbart vil jeg ikke anbefale, at frossen frugt anvendes. Hvis du fx vil bruge frosne bær, så tø dem op og lad dem dryppe godt af inden brug.

Jordbær-fersken crumble til 8-10 personer
Frugtfyld
750g fersken, vægt uden sten
750g jordbær, vægt uden stilk
50g kokospalmesukker
½ tsk. vanillepulver
Dej
225g mandelmel af blancherede mandler
100g revet kokosmel
50g mandelflager eller splitter
¼ tsk. Himalayasalt
100g ahornsirup
100g ghee eller klaret smør
80g kokossmør
1 æg

Frugtfyld
1. Udsten ferskenerne og skær frugtkødet i fine tern.
2. Rens jordbærrene, fjern stilkene og skær dem i kvarte.
3. Kombiner fersken og jordbær i et ovnfast fad á ca. 35 cm x 25 cm (evt. beklædt med bagepapir), drys med kokospalmesukker og vanillepulver og vend godt rundt.
Dej
1. Smelt ghee/klaret smør og kokossmør sammen over meget lav varme (kokossmør brænder nemt på, så pas virkeligt på med varmen).
2. Bland alle øvrige ingredienser sammen og tilsæt den let lune smørmasse. Rør alt godt sammen.
3. Fordel dejen over frugtfyldet – dette gøres nemmest i hele håndfulde, der ligesom ‘krummes’ udover fyldet.
4. Bag kagen i en forvarmet ovn på 130C varmluft i ca. 1 time og 30-45 minutter.
5. Kagen har en del væde i bunden, så har du rester, som du vil gemme på køl, så brug en hulske til at løfte frugt og dej op og over i en egnet beholder. På den måde kan du nemmere dryppe overskydende væde af. Kagen kan holde sig et par dage på køl.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rødspætter i fad med porre og græskar http://www.sabinemurati.dk/roedspaetter-i-fad-med-porre-og-graeskar/ Mon, 11 Sep 2017 16:16:57 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=851 Selvom vi vidst alle sammen godt ved, at det er super sundt at spise fisk, kan det alligevel knibe gevaldigt med at få sat fiskeretter på menuen i løbet af ugen.

Myndighederne anbefaler, at vi spiser 350g fisk og heraf gerne 200g fed fisk hver uge.

De fede fisk som laks, ørred, sild og makrel leverer en masse gode omega 3 fedtsyrer og fisk og skaldyr generelt er gode kilder til jod, selen og magert protein.

I denne ret har jeg anvendt rødspættefileter, som med deres milde og let søde smag passer perfekt til den let krydrede kokos-karry-sauce.

Rødspætten lever typisk af muslinger og andre småtterier fra havbunden og er derfor ikke en tungmetalbelastet fisk, hvilket gør den sikker for alle at spise – også gravide og børn.
Rødspætten er en mager fisk med få kalorier og et pænt proteinindhold (17,5g pr. 100g).
Spiser du 200g rødspætte får du dækket ca. 1/3 af dit behov for jod (som for voksne sættes til min. 150mcg dagligt).
Rødspætten er absolut ikke verdens mest næringsrige fisk, eller fødevare, men om ikke andet kan man spise den for sin gode og milde smag og som en alternativ proteinkilde til fx kylling og oksekød.

Til 2 personer
Rødspætter i fad med porre og græskar
300-400g rødspættefileter uden skind og ben – ferske eller optøede
1 lille Butternut squash (ca. 500g renset vægt)
250g porre
3 dl kokosmælk
1 dl kyllingefond eller grøntsagsbouillon
Smag til med Himalayasalt, en god mild karry, chiliflager, kokossirup og limesaft
Toppings
30g revet kokosmel, tørristet
1 lille potte frisk koriander (læs mere om sunde koriander her)

Rødspætter i fad med porre og græskar
1. Kombiner kokosmælk og kyllingefond i en kasserolle og bring den i kog.
2. Skru ned for varmen og smag til med havsalt, karry, chiliflager, kokossirup og limesaft.
3. Lad blandingen reducere let, mens grøntsagerne ordnes.
4. Skær enderne af græskarret og del det i ‘hals’ og ‘hoved’.
5. Skræl ‘halsen’ og skær den over på langs.
6. Skræl ‘hovedet’ (den tykke, runde bund) og skær det over på langs. Skrab kernerne ud.
7. Skær græskarstykkerne (de 4 kvarte) ud i ca. ½ cm tykke skiver.
8. Rens porrene, halver dem på langs og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver.
9. Bland græskar og porre sammen i et ildfast fad og krydr med havsalt og sort peber.
10. Hæld den nu reducerede og cremede kokossauce over grøntsagerne.
11. Kom fadet i en forvarmet ovn på 200C og bag det i ca. 60 minutter eller indtil grøntsagerne er møre og cremede.
12. Efter ca. 60 minutter i ovnen, tages fadet ud.
13. Rødspættefileterne krydres med havsalt og sort peber og lægges ovenpå grøntsagerne.
14. Sæt fadet tilbage i ovnen og giv fisken ca. 10-12 minutter.
Retten samles
1. Hak korianderen fint.
2. Drys rødspættefadet med rigeligt tørristet kokosmel og finthakket koriander inden servering.