Spændende info for dig, der synes, at det er sjovt og interessant at vide mere om den mad du spiser og hvilken potentiel (positiv) indvirkning, den har på dig!

I dette indlæg kan du læse det uddrag fra bogen, som handler om rosmarin – en dejlig aromatisk urt med bl.a. rigtig gode egenskaber for vores hjerne og øjne.

Du kan læse mere om ‘Magiske krydderurter’ og se den fulde indholdsfortegnelse i det gratis uddrag fra bogen.

Rosmarin (Rosmarinus officinalis) tilhører Lamiacea også kaldet læbeblomstfamilien, som bl.a. også er den botaniske familie, som basilikum, oregano og mynte tilhører.

Der findes en del forskellige slags rosmarin, men den mest almindelige er netop Rosmarinus officinalis.

Rosmarin og kognitive præstationer

Det er ikke uden grund, at rosmarin i mange hundrede år bl.a. har været kendt som ’hukommelsens urt’.

20 raske forsøgspersoner blev sat til at udføre diverse kognitivt udfordrende opgaver fx at trække tal fra hinanden, vurdere visuelle forskelle osv. i et rum infuseret med rosmarinaroma.

Der blev bl.a. taget blodprøver på forsøgspersonerne undervejs.

Prøverne viste, at jo højere niveauer af stoffet 1,8-cineole, der fandets i forsøgspersoners blod, jo bedre og mere koncentreret var deres præstation i opgaveløsningerne.

1,8-cineole (også kaldet eucalyptol) er en aromatisk komponent, der findes i rosmarin og æterisk rosmarinolie.

Hvis du ikke har mod på at have en rosmarinplante stående på skrivebordet, kan en lille flaske æterisk rosmarinolie faktisk være god at have ved hånden, når hjernen, koncentrationen og hukommelsen har brug for et boost.

Åbn flasken, tag et snif og nyd øget fokus og klarhed i hovedet.

Rosmarin og øjenforkalkning (aldersrelateret macula degeneration)

Et forskerhold ledet af Stuart A. Lipton havde tidligere fundet ud af, at carnosic syre (en komponent der findes i rosmarin) kunne krydse blod-hjernebarrieren og virke beskyttende på hjernen bl.a. i kraft af sine stærke antioxidative egenskaber.

Forskerholdet ville nu undersøge om den samme beskyttende virkning ville være til stede i øjnene på rotter.

Helt specifikt om carnosic syre kunne beskytte mørkevante rotters øjne mod den skade, som eksponering fra lys ville skabe (pga. oxidativt stress).

Carnosic syre ydede ganske rigtig et forsvar mod lysets skadelige virkning bl.a. ved at øge antioxidantaktiviteten.

Dette fund lægger op til, at carnosic syre fremover vil have potentiale i forebyggelsen og behandlingen af fx aldersrelateret macula degeneration, hvor oxidativt stress’ ødelæggende mekanismer bl.a. spiller ind i nedbrydningen af nethindens skarpsynscenter.

Rosmarin og kræft

Rosmarin modvirker det kræftfremkalende stof alkrylamid.

Stoffet dannes i kulhydratrige fødevarer, når de steges, bages eller grilles ved over 120C.

Et studie foretaget af DTU Fødevareinstituttet har vist en positiv (dvs. negativ) sammenhæng mellem akrylamid og brystkræft hos mennesker.

Akrylamid, som findes i rigtig mange fødevarer, er derfor ønskværdigt at mindske, hvor det er muligt.

Der kommer bl.a. rosmarin ind i billedet!

Tilsætning af rosmarin til en bolledej vil fx kunne mindske indholdet af akrylamid, i de færdige boller, med op til 60%.

Tilføjer du lidt rosmarin ved tilberedning af fx kartofler, brød, boller og kiks kan du altså komme langt i reduktionen af akrylamid.

Men det er ikke kun de kulhydratrige kilder, som rosmarin kan være med til at sundhedsoptimere.

Også når du smider en saftig bøf på grillen, kan du med fordel tænke rosmarin ind over.

Når proteinkilder (rødt kød, vildt, fjerkræ, fisk) tilberedes ved høje temperaturer (fx grillning) dannes HCA (heterocyclic amines) som er carcinogene (kræftfremkalende) komponenter.

Det er rosmarinens indhold af rosmarinic syre, carnosol og tidligere omtalte carnosic syre, som blokerer dannelsen af HCA under opvarmningen af proteinkilderne – så husk lidt finthakket rosmarin i grillmarinaden fremover.

Rosmarin og fordøjelsen

Tyskland er ofte langt længere fremme end mange af dets europæiske naboer, når det kommer til naturmedicin.

De er i hvert fald længere fremme, end vi er i DK – fx også i brugen af rosmarin, som i Tyskland er godkendt til at kunne mildne og behandle dyspepsi.

Ved dyspepsi ses et bredt symptombillede, der bl.a. kan inkludere smerter og ubehag lokaliseret midt i den øverste del af maven, tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, sure opstød og halsbrand, kvalme og opkast.

Den tyske anbefaling om at bruge rosmarin ved fordøjelsesproblemer stemmer godt overens med de gamle urtetraditioner, hvor rosmarin netop har været ofte anvendt ved fordøjelsesbesvær.

Urtens afslappende virkning på slimhinde og muskulatur kan bl.a. være en del af svaret på, hvorfor den er virksom.

Prøv fx at koge et par kviste frisk rosmarin med andre beroligende maveurter som fx salvie og lakridsrod næste gang du har vrøvl med maven.

Anvendelse

Rosmarin anvendes mest i det salte køkken, men fra tid til anden støder man også på opskrifter, hvor det anvendes i fx kager eller is (det italienske køkken rummer fx flere interessante dessertopskrifter, hvor rosmarin anvendes).

Primært er det dog en urt, der bruges mest til fx lam, kalv, kylling, grøntsager, kartofler og madbrød.

Sød kartoffelmos med rosmarin og bacon

En virkeligt velsmagende mos, der kan spises til alt fra et spejlæg til en god bøf eller et stykke saftigt laks.

Tilbehør til 4 personer
1 kg søde kartofler
250g bacon af god kvalitet (du kan også bruge 150-200g spiseklar kyllingeknas – det er vildt lækkert i mosen!)
100g skalotteløg
1 stort fed hvidløg
2 tsk. finthakket frisk rosmarin
Olivenolie til stegning
Smag til med citronsaft og Himalayasalt

1. Vask de søde kartofler grundigt og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
2. Bag kartoflerne i en forvarmet ovn på 200C indtil de er bløde og møre – det tager typisk 1 times tid afhængigt af kartoflernes størrelse.
3. Pil skalotteløget og skær det i fine tern.
4. Pil hvidløgsfedet og skær det i meget fine tern.
5. Hak rosmarinnålene fint.
6. Skær baconen i tern.
7. Steg baconternene sprøde og lækre i lidt olivenolie.
8. Fisk baconternene op og læg dem på en tallerken.
9. I baconpanden svitses nu løg, hvidløg og rosmarin af – pas på ikke at stege ved for høj varme.
10. Når løgene begynder at tage farve og blive lidt sprøde i kanterne, tages de af varmen.
11. De bagte kartofler skæres op på langs og det varme, bagte kartoffelkød skrabes ud.
12. Mos kartoffelkødet sammen med en gaffel for en rustik mos eller brug en stavblender, hvis du ønsker en glat mos.
13. Rør bacon og løg i mosen og smag til med lidt citronsaft og Himalayasalt.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Mandelvaflerne kan i sig selv sagtens spises i både salt og sød sammenhæng, men her har jeg tilføjet bl.a. kyllingeknas (sprødstegt kyllingeskind) og forårsløg og det tipper vaflerne definitivt over i ‘madvaffel’-kategorien.

Madvaflerne kan spises som de er, toppes med pålæg (prøv fx avocado og et pocheret æg), spises til supper og gryderetter eller fx som alternativ til sandwich- og burgerboller – mulighederne er mange.

TIP! Kyllingeknas kan erstattes af sprødstegt bacon.

Til 8 tykke vafler
300g mandelmel (af blancherede mandler)
20g FiberHUSK
8 æg
40g ahornsirup
120g kyllingeknas (sådan laver du kyllingeknas) eller sprødstegt bacon
Den grønne top af 8 forårsløg
2 knsp. Himalayasalt
½ tsk. hvidløgspulver
½-1 tsk. sort peber
Ghee, klaret smør, kyllingefedt eller kokosolie uden smag til bagning

1. Skær den grønne del af forårsløgene i tynde skiver.
2. Bland mandelmel, FiberHUSK, Himalayasalt og krydderier sammen.
3. Bland æg og sirup i de tørre ingredienser og pisk dejen godt igennem.
4. Vend kyllingeknas og forårsløg i dejen og rør godt rundt.
5. Bag dejen i et vaffeljern – husk at smøre vaffeljernet med ønsket fedtstof løbende.
6. Vaflerne kan opbevares 4-5 dage på køl eller fryses ned for længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Det er salt, fedt og har en knasfaktor på ca. 1000 = kyllingeknas er et fremragende alternativ som drys og tilføjelse, hvor du ellers ville have brugt sprødstegt bacon.

Spørg hos slagteren om de har noget kyllingeskind, som du kan få (eller købe billigt) eller saml selv råt skind sammen fra hele kyllinger, lår, osv. og opbevar det i en pose i fryseren, indtil du har nok.

Jeg sprødstegte mit kyllingeskind i ovnen efter at have smeltet fedt af en større portion skind i min slowcooker (kyllingefedt er umådeligt lækkert at lave mad i og slet ikke så dominerende i smagen som andefedt).

Det er imidlertid en noget længere proces (og bør kun gøres, når man har meget skind at arbejde med) så for nemheds skyld beskriver jeg nedenfor en lidt nemmere metode, hvor skindet blot steges i ovn.

Kan du ikke få fat i kyllingeskind, kan 100-150g bacon af god kvalitet steges og anvendes i stedet (Bækvang sælger fx en fantastisk lækker økologisk oksebacon!)

Og hvis vi i øvrigt lige skal snakke om andet end kyllingeskind inden vi når til opskriften, så vil jeg anbefale knoldselleri som alternativ til den almindelige kartoffel i ‘Kartoffel-porresuppe’. Ikke, at der er noget galt med Mr. Potato – den smager også skønt – men knoldselleri er ofte en lidt overset grøntsag, som mange i øvrigt ikke rigtig bryder sig om (da den smager for kraftigt af ja – knoldselleri!). Tilberedt som her og blendet i en suppe med bl.a. kokosmælk, der bliver sellerismagen meget mild og utrolig lækker – oplagt til sellerikræsne børn og voksne, som måske ellers ikke ville få spist den sunde rodfrugt.

Til 2 personer
Selleri-porresuppe
500g knoldselleri, renset vægt
400g porre, renset vægt
4 dl kyllingefond eller grøntsagsbouillon
1 ds. kokosmælk á 400 ml
Smag til med Himalayasalt, sort peber og citronsaft
Olivenolie til stegning
Kyllingeknas
200g kyllingeskind
Himalayasalt
I øvrigt
½ potte frisk bredbladet persille

Selleri-porresuppe
1. Rens og skræl knoldselleriet og skær det i tern – jo mindre tern, jo kortere kogetid.
2. Rens porrene og skær dem i tynde skiver.
3. Start med at svitse porrene af olivenolie.
4. Tilsæt selleriternene og lad dem stege med et par minutter.
5. Tilsæt kyllingefond og kokosmælk og lad grøntsagerne simres møre under et tippet låg.
6. Når grøntsagerne er bløde og møre, blendes suppen glat og cremet med en stavblender.
7. Smag suppen til med Himalayasalt, sort peber og citronsaft.
Kyllingeknas
1. Gå kyllingeskindet efter for eventuelle kød- og benrester – fjern alt, der ikke er skind eller fedt.
2. Skær eller klip kyllingeskindet i mindre bidder – gerne á ca. 3 x 3 cm eller lignende.
3. Læg skindstykkerne på en bagepapirsbeklædt bageplade og salt dem gavmildt.
4. Rist kyllingeskindet i en forvarmet ovn på 175C i ca. 20-30 minutter eller indtil skindstykkerne er lysebrune og sprøde.
5. TIP! Hvis skindet taber meget fedt undervejs, kan det være en god idé at fjerne det meste (brug en spiseske og gem fedtet!). Vend desuden rundt i skindet jævnligt for det sprødeste resultat.
Retten samles
1. Hak den bredbladede persille fint.
2. Top selleri-porresuppen med kyllingeknas og finthakket persille.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.