laks – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Laksedeller med stir fry og mangodip http://www.sabinemurati.dk/laksedeller-med-stir-fry-og-mangodip/ Sun, 02 Sep 2018 12:44:03 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3822 Jeg er generelt ret vild med fiskefrikadeller – også dem lavet af fx dåsetun– og laks!

Disse laksedeller er fx lavet på dåselaks. Dåselaks er tilberedt og inkluderer også skind og ben (fiskeben er en god kilde til calcium og mineraler, så selvom de største ben pilles fra, får du alligevel lidt ekstra næring med fra de mindre benstykker, som ikke pilles fra (benene er helt bløde og nemme at spise uden at de sætter sig fast).

Kan du ikke få fat på dåselaks kan tilberedt laks også bruges. Rå laks (blendet til fars) kan muligvis også bruges, men der er jeg ikke sikker på mængden af øvrige ingredienser for en sammenhængende fars – prøv dig frem.

Til enhver god fiskedelle hører en form for dyppelse (jeg er generelt på ‘team remoulade’) og her serveres laksedellerne med en syrlig mangodip – en fantastisk kombination!

Til 2 personer
Laksedeller
450g laks på dåse
2 æg
1½ tsk. stødt mild paprika
1½ tsk. hvidløgspulver
2 tsk. løggranulat
1½ spsk. mandelmel (af blancherede mandler)
Himalayasalt efter smag
Klaret smør til stegning
Stir fry
250g løg
500g grønne asparges
2 orange peberfrugter
Smag til med Himalayasalt, sort peber og et dryp limesaft
Kokosolie med eller uden smag til stegning
Mango-cashew-limedip
Du finder opskriften her

Laksedeller
1. Bruger du laks på dåse, så fjern de groveste ben og skindstykker.
2. Findel laksen (mos den med en gaffel).
3. Rør laksen sammen med æg, krydderier og mandelmel.
4. Form farsen til flade, runde deller.
5. Steg dellerne et minut eller to på hver side og læg dem i et ovnfast fad.
6. Sæt dellerne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 15-20 minutter.
Stir fry
1. Pil løgene, halver dem og skær dem i tynde skiver.
2. Rens de grønne asparges (bræk enderne af) og skær dem i mundrette skrå bidder.
3. Halver peberfrugterne, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i tynde strimler.
4. Start med at svitse løgene af i kokosolie.
5. Tilsæt derefter de øvrige grøntsager. Når du synes, at alt har fået tilpas (jeg kan godt lide, at løgene tager farve og at der er bid i de øvrige grøntsager), smages grøntsagerne til med Himalayasalt, sort peber og lidt limesaft.
Mangodip
Du finder opskriften her
Retten samles
1. Server laksedellerne med stir fry grøntsagerne og den syrlige mangodip.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Pandestegt laks med svampe og mos http://www.sabinemurati.dk/pandestegt-laks-med-svampe-og-mos/ Mon, 05 Feb 2018 03:18:15 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=845 Dette måltid er et rigtig fint eksempel på, at man kommer langt med enkelte, gode råvarer (og smør – man kommer altid langt med smør!).

En simpel sød kartoffel-græskarmos toppet med smørstegte sprøde svampe, pandestegt vildlaks og et generøst drys frisk persille og der er velsmagende hverdagsmad på ganske kort tid – det behøver heldigvis ikke at være så kompliceret at spise både sundt og lækkert!

INFO! Laks og andre fede fisk (fx sild, makrel, ørred, ansjoser og sardiner) er gode kilder til de antiinflammatoriske omega 3 fedtsyrer EPA og DHA. EPA og DHA har bl.a. stor betydning for vores hjernesundhed, vore celler generelt og for hvordan vores krop påvirkes af, håndterer og modvirker inflammation. Det er bl.a. på grund af de sunde omega 3 fedtsyrer, at vi anbefales at spise fisk flere gange ugentligt. Lider du af en inflammationsbetinget problematik/sygdom, kan det i øvrigt være en god idé at supplere de ugentlige fiskemåltider med et dagligt tilskud af omega 3 fedtsyrer af god kvalitet.

Denne opskrift (+ mange andre lækre antiinflammatoriske opskrifter) finder du i øvrigt i Charlotte Lillegaard Petersens bog ‘Superkost til hjernerystelser’, som jeg har udviklet opskrifter til. Du kan læse mere om bogen her.

Til 2 personer
Pandestegt vildlaks
400g vildlaksefileter – ferske eller optøede
Himalayasalt, sort peber og citronsaft
Klaret smør eller ghee til stegning
Sprøde svampe
300g champignoner
Himalayasalt
Klaret smør eller ghee til stegning
Sød kartoffel-græskarmos
400g sød kartoffel
400g græskar fx Butternut
50g klaret smør eller ghee
Himalayasalt, sort peber og et dryp citronsaft
I øvrigt
1 håndfuld frisk bredbladet persille

Sød kartoffel-græskarmos
1. Skræl de søde kartofler og skær dem i grove tern.
2. Skræl græskarret, fjern kernerne og skær det i grove tern.
3. Kombiner sød kartoffel og græskar i en gryde, dæk grøntsagerne med vand og bring gryden i kog.
4. Lad grøntsagerne simres møre under låg – det tager typisk 25-40 minutter.
5. Hæld kogevandet fra de møre grøntsager.
6. Tilsæt klaret smør og mos grøntsagerne sammen til en rustik mos med en gaffel.
7. Smag mosen til med Himalayasalt, sort peber og et dryp citronsaft.
Sprøde svampe
1. Rens svampene og dup dem helt tørre – det er essentielt, at der ikke er vand på svampene (ja, jeg vasker altid svampe, selvom mange mener, at det ikke er nødvendigt…).
2. Skær svampene i ca. ½ cm tykke skiver.
3. Steg svampene i klaret smør.
4. Vend ikke svampene for tit, men lad dem ligge og få en fin stegeskorpe.
5. Når svampene er ved at være færdigstegte, smages de til med lidt Himalayasalt.
Pandestegt vildlaks
1. Dup laksen tør og krydr den med Himalayasalt og sort peber.
2. Steg laksefileterne i klaret smør – et minutter på hver side.
3. Når små hvide perler begynder at anes på laksens overflade er den færdig.
4. Dryp laksen med citronsaft.
Retten samles
1. Hak persillen groft.
2. Anret sød kartoffel-græskarmosen og top med sprøde svampe, pandestegt vildlaks og grofthakket persille.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Laksesalat med kapers og rødløg http://www.sabinemurati.dk/laksesalat-med-kapers-og-roedloeg/ Mon, 11 Dec 2017 04:09:32 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1988 I dag åbner vi den 11. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 11. decembers låge gemmer sig opskriften på laksesalat med kapers og syltede rødløg – en super lækker pålægssalat, der smager fantastisk på lyst brød (fx denne opskrift), knækbrød (fx denne opskrift) rugbrød (fx denne opskrift) eller fyldt i halve peberfrugter, på kål- eller salatblade, osv.

På billede ser du laksesalaten serveret på de lækreste mandelvafler (…vafler, der i øvrigt smager af vandbakkelsesdej og kan bruges i både salt og sød sammenhæng – den opskrift, får du en anden dag!).

Laksesalaten kan (og bør!) nydes hele året, men er super oplagt at sætte på bordet til årets mange julefrokoster – den skal nok bringe lykke hos det fiske- og mayosalatelskende publikum.

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 2-4 personer
2 laksefileter á 125g – gerne vildlaks, fersk eller optøet
2-3 dl mayonnaise
50-75g kapers, drænet vægt
Lynsyltede rødløg (svarende til 1 mellemstort rødløg)
Himalayasalt og sort peber
1 lille potte frisk basilikum

1. Krydr laksefileterne med Himalayasalt og sort peber og læg dem i et ovnfast fad.
2. Stil fadet i ovnen og bag laksefileterne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 15-25 minutter eller indtil små hvide perler begynder at pible frem på laksens overflade.
3. Tag laksen ud af ovnen og lad den køle af i fadet.
4. Dræn de syltede rødløg for lage og læg dem på et stykke køkkenrulle – knug dem let, så de ikke er så våde.
5. Hak rødløgene groft.
6. Skær de afkølede laksefileter i fine tern og rør dem sammen med mayonnaise, kapers og grofthakkede syltede rødløg.
7. Smag laksesalaten til med Himalayasalt og sort peber.
8. Top salaten med basilikumblade ved servering eller rør dem i salaten med det samme.

Følg med i morgen d. 12. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Sushi med sticky gulerodsris og laks http://www.sabinemurati.dk/sushi-med-sticky-gulerodsris-og-laks/ Wed, 01 Nov 2017 03:00:06 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1135 Hvis du elsker sushi, men samtidigt gerne vil spise mere grønt i det daglige, så kan jeg varmt anbefale sushi med grøntsagsris!

Det smager ikke som almindelig sushi (der er trods alt forskel på grøntsager og ris), men det smager virkeligt, virkeligt godt! Prøv det af og bedøm selv – jeg er i hvert fald blevet megafan.

For at holde sammen på risene, laver jeg altid ‘sticky ris’ med en simpel cashewdressing. Det fungerer super godt og risene hænger fint sammen i rullerne.

Sushirullernes indhold kan varieres i det uendelige, men her består de af gulerodsris, avocado, rød peberfrugt og laks og det er klart min favoritkombi (selvom broccoliris nu heller ikke er dårligt – lav det ved at erstatte gulerod med samme mængde rå broccoli).

Du kan bruge rå laks af sushikvalitet eller du kan bruge røget laks i opskriften – det smager fantastisk uanset!

Jeg dypper min sushi i Coconut Aminos, som er et kokosbaseret alternativ til almindelig sojasauce. Coconut Aminos består af saft fra kokospalmen og havsalt, som fermenteres. Coconut Aminos smager som soja og smager altså ikke af kokos. Du kan købe Coconut Aminos hos bl.a. iHerb eller du kan bruge en sojasauce af god kvalitet i stedet.

Til 2 personer (6-8 ruller)
300g røget laks eller rå laks af sushikvalitet
6-8 ark Nori tang
350g blomkål
350g gulerødder
75g cashewnødder
150g kogende vand
1 nip Himalayasalt
1 rød peberfrugt
1 stor avocado eller 2 små
Coconut Aminos eller sojasauce af god kvalitet (hvis du ønsker et glutenfrit alternativ til soja sauce – udover coconut aminos – så prøv tamari sauce)

1. Skræl gulerødderne og skær dem i grove bidder.
2. Blend gulerødderne til riskornsstørrelse i en foodprocessor.
3. Kom gulerodsrisene op i en stor skål.
4. Findel blomkålet i buketter og blend dem ligeledes til riskornsstørrelse.
5. Kom blomkålsrisene op i skålen til gulerodsisene og bland dem sammen.
6. Blend cashewnødder, kogende vand og Himalayasalt sammen til en cremet og helt klumpefri sauce.
7. Hæld cashewsaucen udover grøntsagsrisene og rør sagerne godt sammen.
8. Skær peberfrugten over og fjern stok, frø og frøstole. Skær peberfrugten i tynde skiver på langs.
9. Halver avocadoen, fjern stenen, lirk kødet fri fra skallen med en spiseske og skær de (hele) halve avocado i tynde skiver på langs.
10. Hvis du bruger rå laks, skal det skæres i ca. 1 cm tykke skiver.
11. Læg et ark tang på en sushirullemåtte og fordel et par håndfulde sticky gulerodsris.
12. Risen skal gerne fordeles jævnt over hele arket.
13. Læg en samlet stribe af peberfrugt, avocado og laks lidt inde på arket og rul derefter arket sammen til en fast rulle. Der er i øvrigt mange udemærkede instruktionsvideoer på Youtube, hvis man gerne vil se, hvordan det skal gøres, inden man begiver sig ud på eventyret.
14. Skær rullerne ud i mindre stykker med en meget skarp kniv.
15. Server med Coconut Aminos eller sojasauce til at dyppe i.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Glaseret vildlaks og broccoli med sesamfrø http://www.sabinemurati.dk/glaseret-vildlaks-og-broccoli-med-sesamfroe/ Fri, 25 Aug 2017 20:22:20 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=802 Når først broccolien er snittet, så er det her faktisk et super hurtigt og meget nemt og velsmagende hverdagsmåltid – laks, broccoli og sesamfrø kan bare et eller andet sammen. Yum!

Drikker du ikke mælk? Både sesamfrø og broccoli er rigtig gode kilder til vegetabilsk calcium og kan derfor med fordel indtages på regelmæssig basis, hvis du ikke drikker mælk og/eller begrænser dit indtag af mejeriprodukter.

Til 2 personer
Glaseret vildlaks
2 stykker benfri vildlaks (med eller uden skind) á ca. 150-200g – fersk eller optøet
Havsalt og sort peber
Mild honning, Coconut Aminos (kokosbaseret alternativ til soyasauce) og limesaft
Kokosolie uden smag til stegning
Broccoli med sesamfrø
2 mellemstore broccoli
150g skalotteløg
6 fed hvidløg
Fiskesauce (vælg gerne en variant, der kun består af fisk og salt)
Havsalt, sort peber, chiliflager og limesaft
4 spsk. sesamfrø
Kokosolie uden smag til stegning

Broccoli med sesamfrø
1. Rist sesamfrøene på en tør pande over middel varme.
2. Når frøene begynder at tage farve, knitre og dufte aromatisk, er de færdige og hældes over på en tallerken.
3. Pil løgene, halver dem og skær dem i tynde både.
4. Pil hvidløgsfedene og hak dem halvfint.
5. Findel broccolien i mundrette buketter – skræl broccolistokkene og skær dem i mundrette bidder.
6. Start med at svitse skalotteløg og hvidløg af i kokosolie i en stor pande eller wok.
7. Tilsæt broccolistykkerne og steg dem under omrøring et par minutter.
8. Tilsæt et godt skvæt fiskesauce og et dryp limesaft.
9. Skru ned for varmen og sæt låg på panden.
10. Lad broccolien dampes let mør under låg.
11. Smag broccolien til med havsalt, sort peber og chiliflager og evt. mere fiskesauce og limesaft.
12. Lad kålen stege uden låg til sidst, så evt. overskydende væske kan fordampe.
13. De ristede sesamfrø vendes i den færdigtilberedte kål på panden.
Glaseret vildlaks
1. Krydr laksestykkerne med havsalt og sort peber og steg dem i kokosolie – ca. et minut på hver side.
2. Tilsæt honning (start med 1 spsk.), Coconut Aminos (start med 2 spsk.) og et skvæt limesaft til panden.
3. Fordel ingredienserne på panden, så de hurtigt ’koger’ sammen til en glasering.
4. Vend laksestykkerne igen, så begge sider tilberedes et minut eller lidt længere på hver side i glaseringen.
Retten samles
1. Anret broccolien og top med glaseret vildlaks og evt. en lille skive lime.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Salatwraps med laksesalat http://www.sabinemurati.dk/salatwraps-med-laksesalat-2/ Tue, 18 Jul 2017 18:11:50 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=578 Kombinationen af fed fisk og avocado, sprøde grøntsager, søde vindruer og syrlig lime sidder lige i skabet og de grønne wraps er fantastiske at spise på varme sommerdage, hvor man ikke har lyst til store og tunge måltider.

Jeg mængdeangiver retten som en frokost eller en let aftensmad til 2 personer. Hvis du ønsker mere fylde og mæthed i måltidet, kan du supplere med lidt kogte nye kartofler, som fungerer fantastisk til laksesalaten.

Frokost eller let aftensmad til 2 personer
Laksesalat
150g røget laks eller 200g rå laks af sushikvalitet
400g grønne asparges
200g stenfrie vindruer
3 forårsløg
2 avocado
Saften af 1-2 lime
Smag til med Himalayasalt, hvis du bruger rå laks
Salatwraps
3-6 salatblade pr. mand – brug fx hovedsalat eller romainesalat

Laksesalat
1. Knæk den nederste trevlede del af de grønne asparges (smid dem ud eller gem dem i fryseren til fond (hvor du ønsker aspargessmag – fx til en aspargessuppe)).
2. Skær de grønne asparges i tynde skiver (lad aspargeshovederne forblive hele og brug dem til pynt).
3. Halver vindruerne.
4. Skær forårsløgene i tynde skiver.
5. Bland frugt og grønt sammen i en skål.
6. Halver avocadoerne, fjern stenen og skrab kødet ud med en spiseske. Skær kødet i tern.
7. Skær laksen i tern.
8. Vend forsigtigt avocado og laks sammen med frugt og grønt og overhæld salaten med masser af limesaft (og evt. Himalayasalt, hvis du bruger rå laks).
Retten samles
1. Fyld salatbladene med laksesalat og pynt hver wrap med et aspargeshoved.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kålsalat med limelaks, mango og kokos http://www.sabinemurati.dk/kaalsalat-med-limelaks-mango-og-kokos/ Tue, 06 Jun 2017 19:21:12 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=156 Sprød kålsalat med plukket limelaks, mango og kokos. Dejlig nem og frisk hverdagsmad, der ligger let i maven.

Kålsalat med laks til 2 personer
Limelaks
300g laksefilet, gerne vildlaks – fersk eller optøet
2 lime
Havsalt, sort peber og chiliflager
Kålsalat
600g hvidkål eller spidskål
200g porre
1 lille potte frisk koriander
1 mango
25g ristede kokosflager/chips
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og havsalt

Limelaks
Læg laksen i et smurt ovnfast fad eller på en bagepapirsbeklædt bageplade.
Pres saften af en lime udover laksen og krydr med havsalt, sort peber og chiliflager.
Skær enderne af den anden lime og fileter den. Skær den fileterede lime i tynde skiver og fordel dem over laksen.
Bag laksen i en forvarmet ovn på 175C i ca. 15-30 minutter, alt efter hvor tilberedt du ønsker laksen.
Jeg plejer at give den, til små hvide perler viser sig på overfladen.
Kålsalat
Snit hvidkålen ultrafint – gerne på et mandolinjern.
Rens porren og snit den ultrafint – gerne på et mandolinjern.
Hak korianderen fint.
Skræl mangoen, skær kødet fra stenen og skær det i tern.
Bland grøntsager og frugt sammen og overhæld med en dressing af olivenolie, citronsaft og havsalt.
Retten samles
Anret kålssalaten og top med plukket limelaks og ristede kokosflager/chips.