lam – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Lammekrone, mos og asparges http://www.sabinemurati.dk/lammekrone-mos-og-asparges/ Sat, 24 Mar 2018 12:30:43 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3106 Mør lammekrone, fløjlsblød kartoffel-gulerodsmos og ristede asparges med det lækreste hvidløgs-nøddeknas – jeg siger ikke at den perfekte påskemiddag findes, men…

Måltidet stjerne er i øvrigt hverken det lækre lammekød eller den bløde mos – det er uden tvivl de ristede asparges med hvidløgs-nøddeknas, der løber med opmærksomheden.

De ristede asparges med nøddeknas kan bruge som tilbehør til alt lige fra fisk og skaldyr, til kylling, oksekød og bælgfrugtsdeller og jeg er sikker på, at de nok skal blive et tilbagevendende indslag på menuen, hvis du først får prøvet dem af (ja, de er SÅ gode!).

Vidste du?
Asparges er en af de grøntsager, der indeholder mest folat pr. 100g – de grønne banditter leverer hele 150mcg pr. 100g. Ikke dårligt, når man tænker på, at ADT ligger på 300mcg dagligt for voksne mænd og kvinder! Folat er et b-vitamin, der bl.a. har essentiel betydning for kroppens celledelingsprocesser.

Til 2 personer
Lammekrone
5-600g lammekrone
Himalayasalt, sort peber og tørret rosmarin
Kartoffel-gulerodsmos
750g kartofler eller søde kartofler
250g gulerødder
50g ghee eller klaret smør
Smag til med Himalayasalt og sort peber
Ristede asparges med hvidløgs-nøddeknas
400g grønne asparges
Saften af ½ citron
Smag til med Himalayasalt, sort peber og chiliflager
4 fed hvidløg
50g hasselnødder
Himalayasalt
Olivenolie til stegning

Lammekrone
1. Dup lammekronen tør med køkkenrulle.
2. Rids fedtlaget med en kniv og gnid lammekronen ind i Himalayasalt, sort peber og tørret rosmarin.
3. Læg lammekronen i et ovnfast fad, med fedtsiden opad, og bag den i en forvarmet ovn på 175C varmluft i ca. 25-35 minutter eller på 250C i ca. 20-25 minutter. Hvor længe lammekronen skal have, afhænger af din personlige præference for hvor tilberedt kødet skal være, hvor stor kronen er, osv.
4. Hvis fedtlaget ikke er smeltet helt af og/eller blevet sprødt i løbet af stegningen, plejer jeg at give kødet på grillfunktion i et par minutter til sidst.
5. Lad lammekronen hvile i 15 minutter, inden den skæres ud.
Kartoffel-gulerodsmos
1. Skræl kartofler og gulerødder og skær alt i nogenlunde lige store bidder.
2. Kom grøntsagerne op i en gryde og dæk med vand.
3. Kog grøntsagerne møre under tippet låg.
4. Hæld kogevandet fra de mørkogte grøntsager og blend dem sammen med klaret smør til én glat og cremet mos – dette gøres nemmest med en stavblender.
5. Smag mosen til med Himalayasalt og sort peber.
Ristede asparges med hvidløgs-nøddeknas
1. Hak hasselnødderne halvfint og rist dem af på en tør pande.
2. Nødderne skal ristes over middel varme og er færdige, når de begynder at tage farve og dufte aromatisk.
3. Hæld nødderne over på en tallerken.
4. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
5. Rist hvidløgsfedene af i rigeligt olivenolie.
6. Når hvidløgsfedene er sprødstegte og godt brune i kanterne, tilsættes de ristede hasselnødder – lad hvidløg og nødder stege i ganske kort tid.
7. Hæld nøddeknasblandingen (og al olivenolien fra panden) op i en skål.
8. Knæk den nederste ’trevlede’ del af de grønne asparges og rist dem et par minutter i olivenolie på en pande.
9. Tilsæt citronsaft, Himalayasalt, sort peber og chiliflager og lad de grønne asparges tilberedes færdige, som du foretrækker dem. Personligt kan jeg godt lide, at der forsat er bid i asparges og tilbereder dem derfor ikke alt for længe.
Retten samles
1. Anret mosen, top med udskårne stykker af lam og ristede asparges toppet med nøddeknas og hvidløgsolie ved siden af.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Lammekebabs med spidskålssalat http://www.sabinemurati.dk/lammekebabs-med-spidskaalssalat/ Mon, 19 Mar 2018 11:57:58 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3037 Lammekebabs med mandelvafler og den smukkeste spidskålssalat!

Jeg har et mega food crush på den salat – se lige farverne!

Mandelvaflerne er i øvrigt dem, som jeg tidligere har delt – dem, som både kan bruges i salt og sød sammenhæng (de smager fx af vandbakkelser, når de serveres med kondenseret kokosmælk og chokoladespåner *savle*) – vaflerne er ret geniale og du finder opskriften her.

TIP! Hvis du vil vide mere om, hvorfor spidskål (og alle slags kål) er super sundt, så læs med i ‘Viden om – kål‘!

Til 2 personer

Lammekebabs
250g hakket lammekød (du kan også sagtens bruge hakket oksekød)
1-2 tsk. tørret mynte
2 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
½ tsk. stødt mild paprika
½ tsk. chilipulver
Himalayasalt
Evt. 1 æg, hvis farsen bliver for tør
Klaret smør eller olivenolie til stegning
Mandelvafler – til 2 tykke vafler
Se opskriften her – lav to vafler (del opskriften i fire – svarer fx til 75g mandelmel, 2 æg, osv.)
Spidskålssalat
400g lilla spidskål
1 rød peberfrugt
1 lille granatæble
50g tørret mango
50g græskarkerner, tørristede
Dressing af mild olivenolie, macadamiaolie, citronsaft og Himalayasalt

Lammekebabs
1. Rør lammefarsen sammen med alle krydderierne.
2. Hvis farsen bliver for tør, kan et æg tilsættes.
3. Form farsen til små kødboller, som steges i ønsket fedtstof.
4. Kødbollerne kan evt. sættes på små spyd efterfølgende.
Mandelvafler
1. Se opskriften her – lav 2 vafler.
Spidskålssalat
1. Snit spidskålen meget fint – gerne på et mandolinjern.
2. Halver peberfrugten, fjern stilk, frø og frøstole og skær den i mundrette strimler.
3. Halver granatæblet og bank kernerne ned i en skål (slå med bagsiden af en træske på bagsiden af æblet).
4. Hak den tørrede mango groft.
5. Bland frugt og grønt sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, macadamiaolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Server de lune lammekebabs med en nylavet mandelvaffel og en stor portion af den smukke salat.
2. Drys salaten med tørristede græskarkerner lige inden servering.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kebabs med blomkålscouscous http://www.sabinemurati.dk/kebabs-med-blomkaalscouscous/ Wed, 22 Nov 2017 03:00:19 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1162 Lammekebabs med smag af Marokko serveret på en bund af den lækreste blomkålscouscous!

Blomkålscouscousen kræver lidt arbejde, men den er så absolut de få anstrengelser værd (den er virkeligt god!).

Udover blomkålsris indeholder couscousen også stegte løg og gulerodstern og en god portion frisk koriander (du kan læse mere om hvorfor koriander er super sundt her) – alt i alt et fantastisk lækkert grønt tilbehør, der også passer perfekt til fx fisk, skaldyr og kylling (eller måske et andelår?).

TIP! Det hakkede lammekød kan sagtens erstattes af både hakket oksekød eller hakket kylling.

Til 2 personer
Kebabs
250g hakket lammekød
100g løg
100g tomat
1½-2 tsk. marokkansk krydderiblanding fra Tiger (eller lignende – krydderiblandingen består af følgende stødte krydderier: allehånde, cayenne, gurkemeje, ingefær, kanel, kardemumme, koriander, muskatnød, nelliker, peber, sennep, spidskommen)
1½-2 tsk. tørret persille
1 tsk. hvidløgspulver
½-1 tsk. havsalt
Klaret smør til stegning
Blomkålscouscous
400g blomkål
200g gulerødder
400g løg
1 lille potte frisk koriander
Smag til med havsalt, sort peber og citronsaft
Kyllingefedt, klaret smør eller olivenolie til stegning
25g pinjekerner, tørristede

Kebabs
1. Pil løget og riv det groft på et rivejern.
2. Riv ligeledes tomaten groft på et rivejern.
3. Ælt løg, tomat, kød og krydderier sammen.
4. Form kødet til to store eller fire mindre kebabs og steg dem i klaret smør på en pande.
Blomkålscouscous
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Start med at stege løgene brune og halvsprøde i rigeligt fedtstof. Det kan godt tage 15-20 minutter over middel varme og hyppig omrøring.
3. Når løgene er stegt lækre brune og halvsprøde, hældes de over på en tallerken.
4. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern.
5. Steg gulerodsternene i fedtstof på løgpanden. Gulerodsternene skal steges til de er møre med bid.
6. Tag gulerodsternene af panden, når de er stegt tilpas.
7. Findel blomkålen og kør den til riskornsstørrelse i en foodprocessor. Blomkålet kan også rives til ris på den grove side af et rivejern.
8. Steg blomkålsrisene møre på løgpanden og smag til med havsalt, sort peber og citronsaft.
9. Tilsæt nu de stegte løg og gulerodstern til blomkålsrisene og lad alt stege sammen et par minutter.
10. Smag couscousen til.
11. Hak korianderen fint og vend i couscousen.
Retten samles
1. Anret blomkålscouscousen og top med lammekebabs og tørristede pinjekerner.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Salattacos med lam og melonsalsa http://www.sabinemurati.dk/salattacos-med-lam-og-melonsalsa/ Mon, 16 Oct 2017 03:00:08 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1210 Jeg er normalt ikke så meget for lammekød (det vokser ligesom i munden og smager af harsk uld (for vi ved jo alle sammen, hvordan harsk uld smager…)), men nogle gange (særligt, når det er fedtfattige udskæringer) går det an.

Fx som her, hvor lammesteaks strimles og serveres i salattacos med melon-myntesalsa.

Hvis du ikke kan få fat i gode lammesteaks (eller ikke bryder dig om lam), så kan en oksebøf også sagtens bruges – eller kylling (gerne lårkød uden skind og ben) eller hvid fast fisk for den sags skyld.

Der er rig mulighed for at variere og improvisere.

Til 2 personer
Lam
2 lammesteaks á ca. 125-150g
2 fed hvidløg
Saft og revet skal af ½ økologisk citron
Havsalt og sort peber
Klaret smør til stegning
Melonsalsa
2 grønne squash
400g Galia melon (vægt uden skræl og kerner)
1 lille potte frisk mynte
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og havsalt
Lynsyltede rødløg
Du finder opskriften her
I øvrigt
8-10 grønne salatblade eller spidskålsblade
4 forårsløg
1 avocado

Lam
1. Pil hvidløgsfedene og pres dem eller hak dem fint.
2. Gnid lammebøfferne ind i hvidløg, fintrevet citronskal, havsalt og sort peber og dryp dem med citronsaft.
3. Lad bøfferne marinere 30-60 minutter (på køl eller ved stuetemperatur).
4. Steg bøfferne i klaret smør i ca. 1-3 minutter på hver side alt afhængig af, hvor tilberedt, du ønsker kødet. Lad kødet hvile et par minutter, inden det skæres i strimler.
Lynsyltede rødløg
Du finder opskriften her.
Melonsalsa
1. Skær squash og melonkød i små tern.
2. Hak mynten fint.
3. Bland squash, melon og mynte sammen og overhæld salsaen med en dressing af olivenolie, citronsaft og havsalt.
I øvrigt
1. Klargør salatbladene.
2. Skær forårsløgene i tynde strimler.
3. Halver avocadoen, fjern stenen, lirk kødet fri fra skallen med en spiseske og skær de (hele) halve avocado i tynde skiver på langs.
Retten samles
Fyld salatbladene med melonsalsa, lammestrimler, lynmarinerede rødløg, avocadoskiver og et sprødt drys forårsløg.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

]]>