Du kan spise nok så sundt, men kan du ikke nedbryde din mad tilstrækkeligt, vil du heller ikke være i stand til at optage den tilstrækkeligt og det får kroppen altså ingen glæde af.

Netop derfor bør mavesyren være et naturligt fokus- og prioriteringspunkt for dig, der gerne vil holde dig sund og rask.

Jeg har tidligere skrevet en længere artikel om lav mavesyre, som du finder her. Hvis du er i tvivl om symptomerne på lav mavesyre, hvorfor det er problematisk og om det er et problem for dig, så finder du masser af brugbar information i artiklen.

I denne kortere artikel kan du læse om 3 ting, du med fordel kan gøre, hvis du har lav mavesyre (læs som sagt den længere artikel, hvis du vil have mere info om lav mavesyre generelt).

1. Snup en bitter (…ikke nødvendigvis en ‘Gammel Dansk’)

Bitre urter har været brugt i hundrede- (hvis ikke tusinde-) vis af år til at stimulere fordøjelsen.

Bitterstofferne virker bl.a. ved at stimulere og øge dannelsen af HCL (mavesyre), pepsin, gastrin, bugspytkirtelenzymer og galde.

Bitterstofferne kan desuden også være med til at bedre tendens til refluks via deres tonende effekt på mavemunden (læs mere om mavemundens rolle ifm. lav mavesyre og refluks her).

Hvis du gerne vil tage tilskud af bitterstoffer for at styrke og stimulere din mavesyre og din fordøjelse, så kan det være en rigtig god ide at indtage ca. 15 minutter før hvert hovedmåltid.

Eksempler på bitre urter:
– Mælkebøtte
– Marietidsel
– Artiskok
– Pebermynte
– Ingefær

Hvis du vil have et mere helsevenligt alternativ til ‘en bitter’ end fx ‘Gammel Dansk’, så snup en lille ‘snaps’ mælkebøttesaft eller Vita Biosa (som også indeholder gavnlige probiotiske bakterier) inden hvert hovedmåltid.

Du kan også øge dit generelle indtag af bitre fødevarer som fx rucolasalat, julesalat og andre bitre salattyper, friske krydderurter, grapefrugt, valnødder, artiskokker, ingefær, gurkemeje osv.

2. Drik kun lidt til dine hovedmåltider

Når vi spiser og skal fordøje og nedbryde vores mad, så er det vigtigt, at fordøjelsessafterne er så koncentrerede som muligt. Gør det derfor gerne til en vane ikke at drikke for meget lige op til, under og lige efter dine måltider. Prøv at holde dig til max 1 glas væske – det kan gøre en kæmpe forskel!

3. Vær opmærksom på hvad og hvordan du spiser

Ifølge læge Jonathan Wright, som beskæftiger sig indgående med emnet lav mavesyre, er der meget ofte en sammenhæng mellem fødevareintolerancer og allergier og lav mavesyre. Rigtig mange oplever fx drastisk bedring i deres symptomer (fx refluks som følge af for lav mavesyre) ved at udelukke mælk og mejeriprodukter.

Mange har også glæde af at udelukke korn.

Andre fødevarer kan også være problematiske fx tomatprodukter, citrusfrugter, fed mad, stærk mad, osv. ift. refluks.

Hvis du har lav mavesyre og deraf følgende problemer (fx refluks) kan det altså være en rigtig god ide at kigge din kost efter og overveje om du spiser noget, som du enten ikke tåler eller tolerer særlig godt.

Det kan være en hjælp at føre kostdagbog, hvor du noterer hvad du spiser og hvilke symptomer du oplever – kan du se nogle mulige sammenhænge?

Hvordan du spiser kan også have betydning.

Hvis du fx kun spiser 2 (kæmpe)store måltider hver dag, kan det godt virke belastende for fordøjelsen.

Særligt hvis mavesyren og produktionen af fordøjelsessafter og enzymer er lav, så kan det være problematisk for fordøjelsen at håndtere de store mængder mad.

Hvis du er vandt til at spise færre større måltider i det daglige og føler, at din fordøjelse ikke fungerer optimalt, så prøv at spise flere, men mindre måltider fordelt over dagen.

Og husk selvfølgelig også at tygge maden grundigt, hav god tid til at spise, osv.

Du kan komme rigtig godt fra start ved at følge ovenstående ‘husråd’, men ofte skal der mere til for at komme hele vejen rundt og komme til bunds, når lav mavesyre skal behandles.

Som naturopath kan jeg hjælpe dig med at lægge en målrettet plan, hvor du bliver klogere på hvordan du skal spise, hvilke kosttilskud og naturlægemidler du skal tage og hvilke øvrige gavnlige tiltag du kan implementere for at opleve bedring i dine symptomer.

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille tid til en konsultation, så er du altid velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk.

Du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Selv når klienter ikke kommer til mig pga. direkte fordøjelsesrelaterede symptomer og sygdomme, så kan der stadig godt være tæt forbindelse mellem deres skavanker og en fordøjelse ude af balance.

Fordøjelsen har nemlig kæmpe stor indflydelse på, hvordan resten af kroppen fungerer og der er derfor stort set altid et aspekt af fordøjelse inde over, når man behandler naturmedicinsk.

Jeg har tidligere delt information om bl.a. lav mavesyre og leaky gut på bloggen, men i dag skal det handle om forstoppelse – det er nemlig et meget udbredt problem, som jeg tit ser i klinikken.

Hvis du lider af træg mave og forstoppelse er du ikke alene – op imod 20% af befolkningen lider af forstoppelse og op imod 10% er nødt til at bruge afføringsmidler regelmæssigt for at komme på toilettet.

Vi er alle forskellige og hvad der er normalt for dig er ikke nødvendigvis normalt for din nabo – alligevel er det muligt at sige lidt om, hvordan et ‘normalt’ afføringsmønster bør se ud.

Det er nemlig ikke normalt (eller måske nærmere optimalt), hvis man fx kun kommer på toilettet to gange om ugen – eller omvendt 10-15 gange om dagen – heller ikke selv om, at det har været sådan altid og det er det, man er vandt til.

Indenfor naturopatien plejer man at sige, at et normalt afføringsmønster er (ubesværet) afføring 1-3 gange dagligt.

Hvornår er man forstoppet?

Forstoppelse – og det generelle symptombillede – kan se forskelligt ud fra person til person, men generelt er man forstoppet når:

– Man har manglende afføring (hvis man ikke kommer på toilettet hver dag, er man forstoppet i en eller anden grad)
– Man har hård og knoldet afføring, der enten er meget svært eller umuligt at presse ud
– Man har behov for at tage afføringsmidler (fx Magnesia (magnesiumoxid), Movicol, c-vitamin, HUSK, svesker, detoxte eller lignende) for at komme på toilettet

Forstoppelse varierer i sværhedsgrad fra person til person – nogle kommer på toilettet hver anden dag, andre 1-2 gange om ugen og nogle måske kun et par gange om måneden.

Afhængigt af hvor svær tendensen til forstoppelse er, kan man også opleve andre ubehagelige symptomer som fx mavesmerter, oppustethed, ildelugtende prutter, kvalme, dårlig ånde, mv.

Hvad skyldes forstoppelse?

Forstoppelse kan skyldes mange ting, fx:

– For få eller for mange fibre i kosten
– For lavt væskeindtag
– Fødevareallergier og/eller intolerancer
– Lav mavesyre, leaky gut, bakteriel overvækst, svamp og andre ubalancer i mave-tarmsystemet
– Diverse sygdomme i tyktarmen fx irritabel tyktarm, kræft, m.fl.
– Stress
– Lavt stofskifte
– Diabetes
– Nervelidelser
– Bivirkninger fra medicin
– Uhensigtsmæssige toiletvaner fx at man holder sig og ikke går på toilettet, når pressetrangen melder sig

Er det farligt at være forstoppet?

Det er altid vigtigt at finde ud af hvorfor man er forstoppet – skyldes det fx bare, at man i en periode har drukket for lidt eller skyldes det underliggende sygdom? Hvis du er i tvivl om dine symptomer, bør du altid tage en tur forbi din læge – forstoppelse kan være et tegn på at andet – og mere alvorligt – er galt.

Forbigående forstoppelse er ikke farligt, men det kan selvfølgelig være rigtig ubehageligt.

Længerevarende og kronisk forstoppelse kan give en lang række problemer som fx hæmorider og udfald af endetarmen (prolaps), divertikler og udposninger på tarmen, rifter og bylder ved endetarmsåbningen og generelt generende oppustethed, mavesmerter og manglende velvære.

Hvad kan du selv gøre ved forstoppelse?

Der er en lang række tiltag du kan afprøve, hvis du lider af forstoppelse. Har du længe lidt af forstoppelse – og er du måske nødt til at tage afføringsmidler regelmæssigt for at komme af med din afføring – så er det ikke sikkert at nedenstående ‘husråd’ vil være tilstrækkelige. Der kan det være en rigtig god ide at opsøge en behandler, der vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst og mest effektivt sætter ind med de rette kosttilskud og naturlægemidler for at kickstarte processen mod en fordøjelse i balance.

Find ud af hvorfor du lider af forstoppelse
Måske lider du pludseligt og forbigående af forstoppelse og kan klare dig med ekstra vand og en portion svesker eller måske lider du mere permanent af træg fordøjelse og forstoppelse. Særligt hvis der er tale om en permanent tendens, er det vigtigt at finde frem til den eller de underliggende årsager, der ligger til grund. Hvis din forstoppelse fx er opstået som bivirkning af medicinindtag, kan du spise nok så mange fibre og drikke nok så meget vand, men det er ikke sikkert at problemet bliver løst, så længe du forsat tager medicinen. Det samme gælder fx, hvis din forstoppelse skyldes lavt stofskifte – så længe stofskiftet ikke behandles og reguleres, kan det være svært at få gang i fordøjelsen. Omvendt kan det være, at din træge fordøjelse bare skyldes, at du ikke spiser fibre nok og der vil behandlingen være nem at gå til, da det blot handler om at skrue fiberindtaget op.

Stimuler din mavesyre
Ved tendens til forstoppelse ses ofte, at mavesyren også er lav (typisk har man faktisk forstoppelse netop FORDI, at mavesyren er lav). Du kan læse mere om lav mavesyre og finde en række gode råd til hvordan du stimulerer den og dine fordøjelsessafter generelt lige her.

Spis tilpas mange fibre
Spis hverken for mange eller for få fibre – begge ekstremer kan nemlig resultere i forstoppelse. Find den balance, som passer til dig. Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne indtager min. 25-35g kostfibre dagligt, så start evt. ud med den vejledning som en rettesnor. Du finder kostfibre i fx grøntsager, frugt, bælgfrugter og fuldkorn. Pr. 100g indeholder fx rugbrød typisk 5-8g kostfibre, rå kikærter typisk 12g kostfibre, avocado typisk 5g kostfibre, broccoli typisk 3g kostfibre, hindbær typisk 4g kostfibre, osv. Hvis du er i tvivl om hvor mange gram kostfibre, der er i den mad du spiser, kan du finde masser af information om tusindevis af fødevarer i DTUs fødevaredatabase.
Tilskud af fibre (fx HUSK, chiafrø, malede hørfrø, osv.) kan være nødvendige i perioder, men bør generelt ikke erstatte fiberrige fødevarer i en varieret og velsammensat kost. Problemet med ukritisk brug af fibertilskud kan i øvrigt også være, at tarmen bliver ‘doven’ og vender sig til de mange fibre (som når givet som tilskud, jo leveres på en noget anden og mere koncentreret måde end via almindelige ‘hele’ råvarer).

Spis nok fedt
Hvis du spiser meget fedtfattigt kan det gå ud over din fordøjelse og bl.a. resultere i forstoppelse. Du kan læse mere om sunde fedtkilder i kosten i indlægget ‘Får du fedt nok? Fakta om fedtsyrer‘.

Spis hverken for store eller for små portioner
Ligesom med fiberindtaget gælder det også for din generelle madmængde, at du skal finde den mængde, der er tilpas for dig. Du skal spise nok til, at din fordøjelse har noget at arbejde med, men du skal samtidigt ikke spise så store portioner, at du overanstrenger din fordøjelse og de processer, som skal sættes i gang for at fordøje din mad. Vi er alle forskellige. For nogle fungerer det bedst at spise 3 større hovedmåltider om dagen, hvor fordøjelsen får gode lange pauser imellem måltiderne (men altså lidt større mængder mad pr. måltid), mens det for andre fungerer bedre at spise 5-6 mindre måltider om dagen, hvor hyppigheden af måltiderne altså er større, men mængden af mad pr. måltid mindre og lettere fordøjelig. Prøv dig frem.

Spis primært varmebehandlet grønt
Hvis du lider af forstoppelse – eller din fordøjelse på anden måde er meget belastet – så kan det være en stor hjælp for din mave, at du varmebehandler dine grøntsager, inden du spiser dem. Varmebehandlet grønt er langt nemmere at fordøje, hvis din mave i forvejen er lidt udfordret.

LOW FODMAP
LOW FODMAP er en diæt udviklet særligt til mennesker med irritabel tyktarm. Diæten omhandler udelukkelse og restriktion af specifikke kulhydrater grundet den måde disse nedbrydes på i fordøjelsen. Har du problemer med at nedbryde visse kulhydrater kan det nemlig give symptomer som forstoppelse, oppustethed, mavesmerter, men også fx diarre. Man kan komme langt med LOW FODMAP diæten, hvis den er det rigtige valg for en. Det er dog langt fra det rigtige valg for alle og derfor måske ikke et oplagt førstevalg (mange finder diæten noget besværlig og restriktiv og langt fra altid virkningsfuld), når du lige starter ud på din rejse mod en fordøjelse i balance. Hvis du har prøvet meget forskelligt og har lyst til at prøve LOW FODMAP diæten af, så findes der mange gode bøger og hjemmesider om emnet. Det kan desuden være en stor hjælp at alliere sig med en behandler, hvis du ikke har mod på at ‘stå alene’ med kosten.

Drik nok
Igen igen igen handler det om balance og den rette mængde for dig. Kig på din kost i øvrigt – spiser du masser af væskeholdig frugt og grønt, så kan du måske drikke lidt mindre, men generelt for de fleste er 1½-2½ L tilført væske pr. dag en meget god ramme. Dit væskebehov afgøres bl.a. af dit køn, din alder, dit aktivitetsniveau, m.fl. Konkret for din fordøjelse er det vigtigt, at der tilføres tilstrækkelig væske, så de kostfibre, som du har spist kan suge til sig, svulme op og danne en fin og fyldig afføringsmasse (ja, sådan er det nu engang…). Men husk på, at mere ikke altid er bedre – du kan nemlig også drikke for meget og det kan – ligesom hvis du drikker for lidt – også have negativ indflydelse på din fordøjelse. Hvis du drikker alt for meget væske hver dag (og måske samtidigt ikke spiser tilstrækkeligt (naturligt) salt), så kan du skylle værdifulde mineralsalte og elektrolytter ud af kroppen. Mineraler og elektrolytter har afgørende betydning for kroppens regulering af væskebalancen og har i den forbindelse også indflydelse på fordøjelsen. Det er bl.a. også derfor, at det ikke er unormalt at se, at mennesker, der spiser meget saltfattigt og/eller drikker store mængder vand, har fordøjelsesproblemer (og ofte er forstoppede). Drik primært rent vand og suppler gerne med urteteer og grønne juicer. Kaffe, sodavand, øl og hvad man ellers kan finde på at argumentere for skal med i væskeregnskabet, bør måske ikke udgøre så stor en andel af det daglige væskeindtag, at de reelt bør regnes med? Fokuser hellere på at slukke tørsten i rent vand og overvej så lige om 1-1½ L kaffe dagligt egentligt er nødvendigt (eller sundt i øvrigt?).

Drik primært lunt og varmt
Kolde væsker kan ‘chokke’ fordøjelsen, så det kan virke afslappende og lindrende overvejende at drikke lune og varme ting. Prøv fx wise water – fordøjelseste, urtete, kogt vand (evt. blandet op med koldt vand for en lun drik), osv.

Bevæg dig i det daglige og dyrk regelmæssig motion
Motion og bevægelse stimulerer tarmperistaltikken (de rytmiske bevægelser som fører (maden og senere) afføringsmassen mod exit) og din tarmmuskulatur i øvrigt. Gå en rask tur, tag trapperne, meld dig til en spinning time eller et yogahold – alt tæller som positiv påvirkning. Vælg de blidere aktiviteter som fx gåture og yoga (eller hvad du nu kan lide), hvis du fx er meget forstoppet og synes, at det er ubehageligt (og måske smertefuldt) at lave mere intense aktiviteter.

Begræns stress og stressende faktorer mest muligt
Stress påvirker din fordøjelse. Måske kender du alt til hvordan følelser, bekymringer, dårligt humør og stress kan ‘sætte’ sig i maven. Ifm. stress og fordøjelsen spiller vagusnerven en vigtig rolle.
Vagusnerven er en kranienerve, der bl.a. har stor betydning for fordøjelsen og om den fungerer som den skal.
Vagusnerven tilhører det parasympatiske nervesystem og den videresender beskeder og informationer mellem hjernen og forskellige kropsdele – fx også mavesækken og tyktarmen. Når vagusnerven påvirkes negativt, kan det have en bremsende virkning på fordøjelsen og der kan opstå problemer som forstoppelse, relux, m.fl. Du kan påvirke vagusnerven positivt via fx meditation, vejrtrækningsøvelser og en lang række andre øvelser (bl.a. gurgling, sang, m.fl. – prøv at google det) eller du kan opsøge manuel behandling hos fx en osteopat, hvis du skønner, at du har behov for at arbejde mere intensivt med (frisættelse af) nerven.

Gå på toilettet, når trangen melder sig
Når du mærker, at du skal på toilettet, så gør det! Mange af os er rigtig gode til at holde os, når vi ikke lige synes, at vi har tid eller når vi måske tænker, at det er pinligt eller ubelejligt at gå på toilettet. Hvis du er en af dem, der holde sig af de ‘forkerte’ årsager, så tænk seriøst over om du hellere vil være forstoppet eller om du – som alle andre – også bare skal få overstået toiletbesøget, når trangen melder sig? Giv dig i øvrigt god tid, når du sidder på toilettet – det tager alligevel sjældent mere end et par minutter uanset, men at prøve at forcere tingene kan bremse systemet helt.

Tag målrettede kosttilskud
Udover at fokusere på kost, væske, bevægelse, stress og toiletvaner, så er der også stor hjælp at hente i naturmedicinsk behandling med målrettede kosttilskud og naturlægemidler. Tilskud vil være helt essentielle, hvis du lider af svær forstoppelse eller måske prøver at erstatte konventionelle afføringsmidler med mere naturlige tiltag. Der findes bl.a. rigtig gode urtetilskud og homøopatiske midler til forstoppelse og det er nogle af de midler jeg oftest ordinerer i min behandling af forstoppelse. Naturligvis også i samspil med probiotika (der findes produkter formuleret specifikt til forstoppelse – super smart!), relevante kostråd, mv. – der er så mange rigtig gode muligheder for naturmedicinske behandling af forstoppelse! Hvis du er i tvivl om naturmedicinsk behandling vil være det rette for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk

Det var lidt om nogle af alle de mange ting, som du kan tænke ind over og prøve af, hvis du lider af forstoppelse – listen er ikke udtømmende og der er mange mange andre tiltag, som også kan afprøves.

Som naturopath har jeg masser af virksomme tiltag og hjælpemidler i min værktøjskasse og det er så skønt at tage dem i brug og se hvordan de hjælper folk med at få styr på deres fordøjelse!

Lider du af forstoppelse?
Lider du af forstoppelse og vil du gerne have hjælp til hvordan du med naturlige midler kan få din fordøjelse i balance igen, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk. Du kan komme rigtig godt fra start med ovenstående ‘husråd’, men ofte skal der mere til for at komme hele vejen rundt om problematikken. Jeg er klar til at hjælpe dig med en målrettet og skræddersyet plan, der passer til netop dig og dine behov.
Du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

Det er selvfølgelig din mavesyre!

Og tillad mig i øvrigt lige at forklare det med flismaskinen og elitesoldaten.

Det skal nemlig forstås således, at din mavesyre hjælper dig med både at nedbryde og findele den mad, som du spiser (flismaskinen) samtidigt med, at mavesyren nedkæmper og udrydder de sygdomsfremkaldende bakterier, vira og skadelige substanser, som du hver dag indtager via din mad, dit åndedræt, osv. (elitesoldaten).

Ikke dårligt, vel?

Vores mavesyre får desværre sjældent så meget ros, som den burde, når vi snakker sundhed. Faktisk forholder det sig ofte lige modsat. Mavesyre fremstilles ofte som en dårlig ting. Som noget skadeligt. Som noget, der skal begrænses og neutraliseres. Og det er en skam, når rigtig mange mennesker faktisk ikke har problemer med for meget mavesyre, men derimod for lidt.

Det er en problematik, jeg arbejder meget med i min klinik. For når mavesyren er lav, er der et hav af symptomer og sygdomme, der kan opstå eller forværres. Mavesyren er nemlig super vigtig for vores generelle sundhedstilstand. Den kan betragtes som en af grundstenene for en sund og velfungerende krop og derfor arbejder jeg rigtig meget med, hvordan mavesyren styrkes og stimuleres hos mine klienter i min klinik.

Lav mavesyre er ikke et anerkendt problem

At have for lav mavesyre er (modsat at have for meget mavesyre) ikke rigtig noget, der anerkendes i det konventionelle sundhedsvæsen.

Når folk går til lægen og beskriver symptomer som sure opstød, brændende fornemmelser op i halsen, svien i maven, m.fl., så tænker de fleste læger straks, at patienten har for meget mavesyre og der bliver udskrevet enten syreneutraliserende eller syrepumpehæmmende medicin.

I langt de fleste tilfælde undersøges patienten ikke nærmere, inden medicinen udskrives.

Udover, at det kan være problematisk at sætte folk i medicinsk behandling (med potentielle bivirkninger) blot på skøn, så er der også et andet problem.

Symptomerne på for lidt mavesyre kan nemlig i høj grad ligne symptomerne på for meget mavesyre.

Mange har fx problemer med, at mavemunden (lukkemusklen mellem mavesæk og spiserør) er blevet slap og med en slap mavemund, kan mavesyren løbe tilbage/op i spiserøret – og det gør ondt!

Årsager til slap mavemund
– Lav mavesyre
– Bakteriel overvækst (gæringsproblematikker med luftdannelse til følge)
– Inflammation
– Sygdom – fx stofskifteproblemer
– Indtag af medicin (astma, NSAID)
– Indtag af provokerende fødevarer (fx stærk mad, fed mad, osv.)
– Fødevareintolerancer
– Stress
– Tyngdekraften (hvis man fx lægger sig ned lige efter at have spist)
– Mængden af mad

For manges vedkommende skyldes den slappe mavemund ironisk nok, at mavesyren er lav.
Den lave mavesyre kan resultere i bakteriel overvækst, som resulterer i gæringsproblematikker, som resulterer i luft/gasdannelse, som presser mavemunden åben, som tillader mavesyren fri passage til spiserøret.
Men som listen afslører, kan der også sagtens være andre årsager til en slap og udfordret mavemund.

Indersiden af mavesækken er beklædt med celler, der er beregnet til at håndtere og modstå mavesyrens ætsende virkning (ved bl.a. at producere beskyttende slim og bikarbonat (natron, som er basisk og syreneutraliserende), men spiserøret er ikke udstyret med den slags beskyttelse.

Syre i spiserøret gør derfor altid ondt og det er uanset om der så i øvrigt er for meget eller for lidt mavesyre i mavesækken.

Symptomer på lav mavesyre

Udover ‘fordøjelsesspecifikke symptomer’ (symptomer, som lokaliseres i fordøjelsen) er der også en masse symptomer, som lav mavesyre kan give, som ikke kommer til udtryk i fordøjelsen og derfor ikke nødvendigvis identificeres som fordøjelsesrelaterede.

Ikke-fordøjelsesspecifikke symptomer/tilstande, der ses i forbindelse med lav mavesyre
– Træthed og manglende energi – både efter indtag af måltider (særligt proteinrige) og generelt
– Nedtrykthed, depression og angst
– Mangel på nærringsstoffer som fx B12, folat, jern, calcium
– Hårtab
– Skøre og flossede negle
– Hudproblemer fx eksem
– Intolerancer, allergi og astma

Fordøjelsesspecifikke symptomer/tilstande, der ses i forbindelse med lav mavesyre
– Forstoppelse
– Diarre
– Vekslende afføringssmønster
– Oppustethed og bøvsen (tidligere måltider kan ‘smages’, når der bøvses)
– Sure opstød
– Svien i maven og i brystet
– Kvalme
– Ildelugtende prutter og afføring
– Tendens til hyppige infektioner (bakterielle, virale)
–  Overvækst af candida
– Ufordøjet mad i afføringen

Det er nok de færreste, der umiddelbart forbinder hårtab, flossede og skøre negle, udslæt, eksem og hyppige infektioner med lav mavesyre, men lav mavesyre kan være en medvirkende eller decideret hovedårsag til disse problemer.

Mavesyrens opgave er at nedbryde vores mad til molekylære bestanddele, som kan optages videre nedigennem fordøjelseskanalen, så kroppen kan få næring og byggesten fra den mad vi spiser.

Mavesyrens rolle er også at slå uhensigtsmæssige bakterier, vira og svampe ihjel, så vi ikke bliver syge af den mad vi spiser og til dels også den potentielle smitte vi hele tiden omgiver os med.

Altså ‘flismaskinen og elitesoldaten’, som jeg startede med at fortælle om.

Ikke-fordøjelsesspecifikke symptomer som hårtab, skøre negle og hudproblemer kan tolkes som symptomer på næringsstofmangler.

Når kroppen ikke har adgang til tilstrækkeligt med næringsstoffer (både makronutrienter som fx protein og fedtstoffer og mikronutrienter som vitaminer og mineraler) til vedligeholdelse af både organer og øvrigt væv, fx pga. lav mavesyre og dårlig proteinfordøjelse,  så prioriterer den.

De vigtigste kropsfunktioner, som fx organer og organfunktiioner, opretholdes, mens ting som hud, hår og negle ikke prioriteres. Det resulterer fx i hudproblemer, hårtab og usunde negle.

Proteinfordøjelsen
Den optimale fordøjelse af protein sker i et surt miljø med en pH-værdi på ca. 1-2.
Når pH-værdien er under ca. 2,5, fordøjes ca. 75% af proteinet i fx en bøf.
Når pH-værdien er 5 eller over, fordøjes kun ca. 25% af proteinet i fx en bøf.
pH-værdien hæves typisk til 5+ hos mennesker, der tager syreneutraliserende/syrehæmmende medicin.

Lav mavesyre sættes i øvrigt også i forbindelse med en lang række sygdomme herunder også meget alvorlige sygdomme som fx mavekræft, autoimmune sygdomme som leddegigt, knogleskørhed, m.fl.

Årsager til lav mavesyre

Rigtig mange mennesker lider i dag af fordøjelseproblemer – herunder også lav mavesyre.

Jeg vil gætte på, at omkring 8-9 ud af 10 af mine klienter har fordøjelsesproblemer.

De henvender sig måske på grund af noget helt andet og ser typisk slet ikke en sammenhæng mellem deres problem og deres fordøjelse, men der er meget ofte noget at arbejde med ad den vej og rigtig mange problemer kan typisk forbedres og løses via arbejdet med fordøjelsen.

Det er i øvrigt noget af det, jeg elsker ved at arbejde holistisk med menneskekroppen – at man tydeligt kan se, at der er så stærk en sammenhæng mellem de forskellige systemer i kroppen. Fx når en eksem bedres væsentligt via antiinflammatorisk kost, tilskud af fedtsyrer og probiotika eller når humør og sindstilstand boostes via specifikke typer pre- og probiotika.

Men tilbage til årsagerne. Der kan være mange årsager til lav mavesyre og det er naturligvis vigtigt at finde ud af hvorfor, at mavesyren er for lav, så problematikken ikke udelukkende symptombehandles.

Typiske årsager til lav mavesyre
– Indtag af syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin
– Regelmæssigt indtag af natron som kosttilskud eller ‘kur’
– Alder (mavesyreproduktionen falder naturligt med alderen)
– Arvelige faktorer
– Stress
– Bakteriel overvækst i mave- og/eller tyndtarm
– Inflammation, irritation og utætheder i mavesækken
– Autoimmune sygdomme
– Stofskifteproblemer
– Strukturelle skævheder på rygsøjlen
– Traumer

Et landsdækkende problem

I 2015 var ca. 600.000 danskere på ’mavesårsmedicin’ (syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin) og tallet er formentlig højere i dag, da tallet har været stødt stigende de sidste mange år.

‘Mavesårsmedicin’ udskrives hyppigt hos de praktiserende læger, medicinen er nem at tage og det kan være svært at stoppe igen.

Syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin virker hæmmende og dæmpende på mavesyren, så længe man tager medicinen. Når man stopper med at tage medicinen, vil man typisk opleve at kroppen overproducerer mavesyre (rebound-effekten) og det kan give en række af de symptomer, som man tog medicinen mod i første omgang – blot i endnu værre grad end tidligere.

Således er man ’tvunget’ til at forsætte med at tage medicinen for at holde sig symptomfri og som sådan, kan man derfor godt se medicinen som afhængighedsskabende.

Hvis ‘alle’ tager medicinen, hvad er så problemet?

Indenfor naturmedicinsk behandling er fordøjelsen altid et væsentligt omdrejningspunkt for den enkeltes sundhed – og det er faktisk uanset om man har ondt i maven, astma, eksem, leddegigt eller er deprimeret.

Hvis ikke vores fordøjelse fungerer optimalt, kan vi ikke i tilstrækkelig grad nedbryde. omdanne og optage den mad vi spiser. Det betyder mangel på næringsstoffer og byggesten til vore celler og processer i kroppen.

Ligesom det er svært for en bygmester at opføre et flot og solidt hus uden de rette byggematerialer, så er det også svært for kroppen at holde sig sund, rask og stærk uden de rette amino- og fedtsyrer, vitaminer, mineraler, osv.

Set med de ’naturmedicinske briller’ er det derfor ikke en lille ting, at der bliver ordineret syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin til så mange mennesker.

Mennesker, der måske har lav mavesyreproduktion i forvejen.

Det har i mange tilfælde vidtrækkende konsekvenser for folks generelle sundhedstilstand og særligt, når de tager medicinen i længere tid.

Alt, der har en potentiel virkning har nemlig også en potentiel bivirkning. Og som det fremgår af indlægssedlerne på de syreneutraliserende og syrepumpehæmmende præparater er de ingen undtagelse.

Syreneutraliserende midler har ikke en nær så lang liste af bivirkninger som syrepumpehæmmende midler, men syreneutraliserende midler anbefales typisk også kun til de personer, der oplever fem eller færre tilfælde af det, der kategoriseres som ’mavesyre-reflux, sure opstød, halsbrand, og spiserørs-katar’ månedligt.

For alle, der oplever mere end fem månedlige episoder, anbefales og udskrives typisk syrepumpehæmmende medicin.

Mundtørhed er en af mest kendte bivirkninger ved indtag af syrepumpehæmmere, men nærlæser man indlægssedlen på et tilfældigt standardpræparat, bliver det hurtigt tydeligt, at der er langt flere potentielle – og mere alvorlige – bivirkninger ved medicinen.

Almindelige – højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen: Diarré, forstoppelse, godartede polypper i mavesækken, kvalme, luft fra tarmen, mavesmerter, opkastning. hovedpine.
Ikke almindelige – højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen: Væskeophobning i fx arme og ben, øget risiko for knoglebrud, svimmelhed, søvnighed, ændring i hudens følesans, betændelse i huden.
Sjældne – højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen: Leverbetændelse, mundbetændelse, muskelsammentrækninger i luftrørene, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, for lidt natrium i blodet, ledsmerter, depression, forvirring, uro og rastløshed, hårtab, overfølsomhed over for sollys, allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, allergiske reaktioner, anafylaktisk chok – en akut alvorlig allergisk tilstand, sløret syn.
Meget sjældne – højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen: Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, udvikling af bryster hos mænd, muskelsvaghed, aggressivitet, hallucinationer, hjernebetændelse pga. leversygdom, alvorlig hudreaktion, alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, betændelsestilstand i nyren.

Når man tænker på, at mange af de læger og fagfolk, der forholder sig kritiske til det store (over)forbrug af syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin, estimerer, at op imod 50-90% af alle, der spiser medikamenterne, slet ikke har brug for dem, så er der tale om rigtig mange mennesker, der udsætter deres helbred for alvorlige potentielle bivirkninger uden egentlig grund.

Mavesyren er essentiel for et godt helbred

En stærk mavesyre er essentiel for en sund og velfungerende krop.

En stærk mavesyre (og en velfungerende fordøjelse i øvrigt) danner grundlag for et godt nærringsstofoptag fra den mad og de eventuelle kosttilskud vi spiser.

Vi kan spise nok så sundt, men kan vi ikke nedbryde vores mad tilstrækkeligt, vil vi heller ikke være i stand til at kunne optage den tilstrækkeligt og det får kroppen altså ingen glæde af.

Netop derfor bør mavesyren være et naturligt fokus- og prioriteringspunkt for alle, der gerne vil holde sig sunde.

Har du for lav mavesyre?

Der findes forskellige måder at teste status på mavesyren på.

Heidelberg kapseltest
Heidelberg kapseltesten er den mest præcise og den kan give et helt konkret svar på mavesyrens faktuelle pH-værdi. Af hvad jeg ved, udføres denne test dog desværre ikke i DK.

IPA analyse
Det er muligt at få en indikation af mavesækkens sundhedstilstand (om den er inflammeret og utæt eller ej) via IPA analysen, som bruges til at påvise leaky gut – utæt tarm. Hvis analysen indikerer, at mavesækken er inflammeret og utæt, vil mavesyreproduktionen formentlig også være lav.
Testen er som sagt ikke beregnet til at berette om mavesyrestatus, men den kan give en indikation om tingenes tilstand. IPA analysen udbydes via private laboratorier og ikke via det offentlige sundhedssystem. Jeg arbejder med testen i min klinik (via Nordic Clinic) og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere.

Natrontesten
Natrontesten er ikke en videnskabelig test, men den kan give et fingerpeg om din mavesyrestatus.
Natron er basisk og når det kommer i kontakt med syre, bobler det op – når du drikker natron og det kommer i kontakt med din mavesyre, så vil reaktionen ske (luft/gasdannelse = du bøvser, din mave rumler eller du føler ubehag).

Natrontesten foretages på fastende hjerte og gerne 2-3 morgener i træk for det mest præcise billede
Vigtigt! Brug natron – IKKE bagepulver!
½ tsk. natron (bikarbonat) røres op i et halvt glas vand og drikkes.
Bøvses der og opleves det ubehageligt med det samme, indikerer det, at der er høj mavesyre.
Bøvses der i op til 30 sekunder efter indtagelse, indikerer det, at mavesyren er normal.
Bøvses der først efter 30-60 sekunder, længere tid eller slet ikke, indikerer det, at mavesyren er lav og bør stimuleres.

Tolerance/provokationstest med Betain HCL
Slutteligt er det også muligt at foretage en tolerance/provokationstest, hvor man indtager mavesyre på kapselform (Betain HCL, som er et kosttilskud). Dette bør kun gøres efter aftale og instruks af en behandler med viden på området!
Betain HCL + pepsin kan også indgå i behandlingen af lav mavesyre (hvis ikke andre tiltag viser sig tilstrækkelige), men da det er vigtigt at behandle fx inflammation og irritation inden indtag af mavesyre på kapselform påbegyndes, bør dette kun gøres i samarbejde med en behandler, der har viden og overblik over i hvilken rækkefølge behandlingen skal sættes i gang.

Sådan stimulerer du din mavesyre

Hvis du har fundet ud af, at din mavesyre er for lav, er der adskillige strategier, som du kan benytte dig af.

Grundlæggende handler det typisk om flere ting – nemlig at få dæmpet inflammation og irritation i slimhinderne, samt at få stimuleret mavesyreproduktionen.

Til at stimulere mavesyreproduktionen kan man afprøve forskellige husråd og kosttilskud og som jeg skrev tidligere, så kan man også tilføre mavesyre som kosttilskud i form af Betain HCL på kapsler.

I min klinik forsøger jeg altid at stimulere via husråd og øvrige kosttilskud inden HCL (mavesyre) afprøves.

OBS! Det er vigtigt, at du ikke kaster dig ud i brugen af HCL på egen hånd! Der er flere faktorer, der skal tages højde for – bl.a. om der er irritation og inflammation i mavesækken, der skal behandles først, om dosis er den rette, om der er tilstande og sygdomme, som gør brugen af HCL mindre ideel osv.

Husråd til at stimulere mavesyren, som du nemt kan prøve derhjemme
– Drik 1-3 spsk. æblecidereddike eller saften af ½ citron i lidt vand ca. 20min. før hvert hovedmåltid (brug evt. sugerør, for at skåne emaljen). Dette stimulerer fordøjelsen og signalerer, at den skal i gang med at producere fordøjelsessafterne.
– Spis og drik bittert – det stimulerer fordøjelsen (spis og drik fx mælebøttesaft, urtete brygget på bitre urter, bitre salattyper (fx julesalat og rucola), friske krydderurter, artiskok, valnød, grapefrugt, m.fl.).
– Tyg maden grundigt og spis under rolige forhold.
– Drik max 1 glas væske til dine hovedmåltider. Fordøjelsesvæskerne fortyndes, når de ellers skal være mest koncentrerede. Drik primært din væske imellem måltiderne.

Det var lidt om mavesyre (der er faktisk mere at skrive, selvom indlægget allerede er temmeligt langt) – jeg håber, at du kan bruge informationen og, at du har lært din fantastiske mavesyre lidt bedre at kende!

Har du brug for hjælp?
Sidder du nu og tænker, at lav mavesyre er et problem for dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk. Du kan komme rigtig godt fra start med ovenstående ‘husråd’, men ofte skal der mere til for at komme hele vejen rundt om problematikken. Jeg er klar til at hjælpe dig med en målrettet og skræddersyet plan, der passer til netop dig og dine behov. Du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.