luksus shawarma chili – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Plantain empanadas http://www.sabinemurati.dk/plantain-empanadas-2/ Wed, 27 Jun 2018 15:07:57 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3683 Jeg elsker elsker elsker hvor multianvendelige plantains er – man kan bruge dem på så mange forskellige måder og både i sød og salt sammenhæng.

Her er de fx brugt som hovedingrediens i dejen til empanadas og den let sødlige banansmag står fantastisk godt til det spicy chilikrydredrede oksefyld (fyld som i øvrigt kan varieres efter ønske – du kan altså sagten lave fx en vegetarisk variant, bruge kylling eller andet efter smag og behag).

Plantain empanadas er gode som både aftensmad, frokost eller en hurtig snack og de smager også rigtig godt kolde!

Lidt om plantains (madbananer)

Plantains modner fra grøn, til gul og over til helt sort.

De grønne plantains er slet ikke søde og smager egentligt ikke af banan. Hvis du forestiller dig smagen og konsistensen af en tør kartoffel, så er det egentligt meget rammende for en skive stegt grøn plantain.

I takt med, at plantains modner, bliver de sødere og sødere og smager mere af banan (det er dog stadig en mildere banansmag end almindelige bananer).

Plantains kan typisk købes hos større grønthandlere, samt særligt hos afrikanske, caribiske og sydamerikanske købmænd.

Til 15-20 empanadas
Dej
1200g modne plantains (vægt uden skræl – bananerne skal være gule med lidt sorte pletter – svarer til 5-6 store madbananer)
4 spsk. arrowroot stivelse eller tapioca stivelse + ekstra til at arbejde med dejen
½ tsk. Himalayasalt
Olivenolie eller klaret smør til stegning
Kødfyld
4 fed hvidløg
250g løg
200g hakket oksekød
3-4 spsk. luksus shawarma chili
½ tsk. stødt mild paprika
Smag til med Himalayasalt
Olivenolie til stegning

Kødfyld
1. Pil løgene og hvidløgsfedene.
2. Skær løgene i fine tern og hvidløgsfedene i tynde skiver.
3. Svits løg og hvidløg godt af i olivenolie.
4. Tilsæt det hakkede oksekød og brun det af.
5. Tilsæt chilipasta og paprika og steg kødet færdigt.
6. Smag til med Himalayasalt.
Dej

1. Skyl de gule plantains grundigt og fjern eventuelle klistermærker.
2. Bring en stor gryde med vand i kog og dump madbananerne ned i vandet (bananerne skal IKKE skrælles) – hvis bananerne er for store til at være i gryden, kan du sagtens skære dem over på midten.
3. Kog bananerne i 15-30 minutter eller indtil frugtkødet er mørt (når skrællen begynder at sprække, har bananerne som regel fået nok).
4. De færdigkogte bananer fiskes op af vandet med en hulske og køler let af.
5. Skræl bananerne.
6. Kombiner det kogte banankød med 4 spsk. arrowroot stivelse og ½ tsk. Himalayasalt i en foodprocessor og blend ingredienserne sammen til en glat, formbar og ikke for klistret dej.
7. Del dejen i 15-20 kugler.
8. Form kuglerne til små pandekager med hænderne – brug rigeligt med ekstra stivelse i processen, det gør dejen nemmere at arbejde med.
Samling
1. Læg lidt kødfyld i midten af hver pandekage (overfyld dem ikke!), fold dem sammen og klem kanterne godt til med enten en gaffel eller fingrene (lidt ligesom man gør med pirogger).
2. Steg de færdigformede plantain empanadas i rigeligt olivenolie eller klaret smør over medium varme.
3. Lad de færdige empanadas dryppe af på køkkenrulle og server straks (gerne med masser af frisk lime til!).

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Ovnristede spicy chilinødder http://www.sabinemurati.dk/ovnristede-spicy-chilinoedder/ Sun, 17 Jun 2018 13:48:29 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3645 Nødder er på mange måder den perfekte snack; de er nemme og hurtige at spise (og kan kombineres med både frugt, grønt og protein), de er nemme at opbevare og transportere, de kræver ingen tilberedning (men man kan lave dem på forskellige måder, hvis man har lyst), man behøver ikke så store mængder og så indeholder de masser af sunde både makro- og mikronutrienter.

Hvis du har brug for lidt afveksling fra de almindelige rå nødder, så kan jeg varmt anbefale disse sprøde ovnristede chilinødder – de er fantastiske!

Cashewnøddernes naturligt søde og let smøragtige smag passer perfekt til den stærke chilipasta! Da der også er bl.a. tomatpure og hvidløgspulver i chilipastaen, får cashewnødderne en meget bedre og mere kompleks smag, end hvis de blot blev vendt med lidt chilipulver (…det er SÅ lækkert!).

Spis chilinødderne som snack eller brug dem som drys på salater og supper.

En daglig håndfuld nødder gavner sundheden!
Ifølge DTU’s Fødevareinstitut kan en daglig håndfuld nødder (ca. 30g) fremme danskerenes sundhed bl.a. ift. hjerte-karsygdomme. Hvis du er en af dem, der sjældent spiser nødder (ligesom 62% af de adspurgte i undersøgelsen), så er der altså god grund til at komme i gang med snackeriet. Læs artiklen fra DTU her
Nødder indeholder (udover en masse sunde fedtsyrer) generelt en lang række antioxidanter, vitaminer og mineraler og er super sunde at indtage som en del af en varieret kost!

Til 1 portion
300g cashewnødder (rå og usaltede)
100g luksus shawarma chili
Himalayasalt

1. Bland cashewnødder og chilipasta sammen i en skål – sørg for at alle nødder dækkes af chilipastaen.
2. Fordel de chiliindsmurte cashewnødder på en bagepapirsbeklædt bageplade – spred nødderne godt ud, så de ikke ligger for tæt.
3. Drys nødderne med Himalayasalt efter smag.
4. Rist nødderne i en forvarmet ovn på 150C i ca. 20-30 minutter – vend rundt i nødderne et par gange undervejs for det bedste resultat. Nødderne er færdige, når chilipastaen er helt tørret ind.
5. Lad nødderne køle helt af på pladen, hvorefter de kan opbevares i en kagedåse eller et lukket glas (…den teoretiske holdbarhed er lang, men de forsvinder som regel utroligt hurtigt!).

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Chorizo kødboller med squashetti http://www.sabinemurati.dk/chorizo-koedboller-med-squashetti/ Wed, 02 May 2018 14:36:52 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3396 Jeg er blevet helt besat af min luksus shawarma chili og jeg bruger den nærmest i alle retter for tiden – helt naturligt skulle jeg selvfølgelig også prøve den i en omgang kødboller.

Blev det et hit? JA – et mega hit!

Hvis du er til super smagfulde og spicy kødboller, altså (hvem er egentligt ikke det?).

Udover chilien så giver særligt røget paprika og stødt koriander den helt rigtige chorizoagtige smag, som passer virkeligt godt til den ellers noget smagsneutrale squashetti.

Hvis du har lavet chilien og pestoen på forhånd (og har dem stående på køl), så kan du altid nemt og hurtigt lave et lækkert måltid som dette – også på en travl hverdagsaften!

TIP! Prøv i øvrigt også kødbollerne på en omgang almindelig pasta, i en sandwich, i en salatwrap, på en omgang blomkålsris (eller almindelige ris), på grøntsags- eller kartoffelmos, som tilbehør til supper, i madpakken eller bare direkte fra køleren, når den lille sult melder sig…

Til 4 personer
Chorizo kødboller
650g hakket oksekød
125g luksus shawarma chili
1 æg
50g mandelmel (af blancherede mandler)
2 tsk. hvidløgspulver
2 tsk. løgpulver
1 tsk. stødt mild paprika
1 tsk. stødt mild røget paprika
1 tsk. stødt koriander
1½ tsk. Himalayasalt
½ tsk. sort peber
Klaret smør til stegning
Squashetti
6-8 squash
6-8 store spsk. pesto (fx rucolapesto eller spinatpesto eller pistaciepesto)
25g pinjekerner

Chorizo kødboller
1. Rør det hakkede oksekød sammen med luksus shawarma chili og ægget.
2. Tilsæt mandelmel og krydderier og rør farsen godt sammen – hvis farsen virker for våd/tør, kan konsistensen justeres med mandelmel/æg.
3. Lad gerne farsen stå 30 minutter, inden den formes til mundrette kødboller, som steges i rigeligt klaret smør.
Squashetti
1. Kør squashene igennem en spiralizer – hvis du vil have mest ‘autentisk udseende’ pasta, så skræl squashene først. Har du ikke en spiralizer, så kan du også skrælle lange brede pastabånd med en almindelig kartoffelskræller.
2. Vend squashetti og pesto godt sammen.
TIP! Vend først squashetti og pesto sammen umiddelbart inden servering, da squashettien ellers kan afgive en del vand.
Retten samles
1. Server de krydrede chorizo kødboller til squashettien (husk at drysse med lidt pinjekerner).