marcipan – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Marcipanæg med gul blomme http://www.sabinemurati.dk/marcipanaeg-med-gul-blomme/ Wed, 28 Mar 2018 12:54:38 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3139 Dette er påskeægget du (eller påskeharen) hiver frem, når børn og barnlige sjæle (eller voksne og meget alvorlige mennesker, der dog sætter pris på en god detalje), skal imponeres.

’Æggehviden’ er lavet af god hjemmelavet marcipan og ’æggeblommen’ af en velsmagende mango-kokosblanding – ingen farvestoffer eller kunstig kemi, bare få gode ingredienser!

Til 4 æg på størrelse med små hønseæg
200g marcipan (jeg har samlet mine fire bedste opskrifter her – alle kan anvendes, vælg selv)
25g tørret mango
3 tsk. revet kokosmel
1-2 tsk. ahornsirup
1-2 knsp. stødt gurkemeje
Et dryp citronsaft
150g mørk chokolade til overtræk

1. Læg den tørrede mango i en lille varmefast skål og dæk frugten med kogende vand.
2. Lad frugten stå i blød i 15-30 minutter.
3. Dræn frugten og smid iblødsætningsvandet ud.
4. Hak den udblødte mango fint.
5. Rør finthakket mango sammen med kokosmel, ahornsirup, gurkemeje og et dryp citronsaft.
6. Smag massen til – den skal gerne være let syrlig og sød.
7. Del marcipanen i fire klumper og rul hver klump ud mellem to stykker bagepapir – hver klump skal rulles ud til størrelsen på en knyttet hånd.
8. Læg en klump mangofyld på midten af hvert ’marcipanark’ og fold enderne sammen om fyldet.
9. Form forsigtigt marcipanklumpen til formen af et æg (eller en rund kugle).
10. Læg æggene på en bagepapirsbeklædt tallerken og sæt dem på køl et par timer.
11. Smelt den mørke chokolade over meget lav varme i en lille kasserolle eller alternativt over vandbad.
12. Overtræk de køleskabskolde æg med chokolade og læg dem tilbage på den bagepapirsbeklædte tallerken.*
13. Stil æggene på køl igen, indtil chokoladen er stivnet.
14. Opbevar æggene på køl i en lukket beholder, hvor holdbarheden vil være 3-5 dage.

*TIP! Bland tørret frugt og nødder i den overskydende overtrækschokolade og spred det ud på en bagepapirsbeklædt tallerken eller fordel massen i små papirforme. Lad chokoladen størkne på køl.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Påskeæg med rose og pinjekerner http://www.sabinemurati.dk/paaskeaeg-med-rosenvand-og-pinjekerner/ Fri, 23 Mar 2018 12:17:21 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3099 Nu er det snart påske og jeg kommer til at dele et væld af påskeopskrifter med dig de kommende dage – herunder også flere forskellige opskrifter på lækre påskeæg.

Vi starter i dag med marcipanæg med rosenvand og kandiserede pinjekerner.

Smagen er på samme tid mild, aromatisk og meget kompleks og smager som noget, jeg aldrig har smagt før.

Bestemt en anderledes og super lækker smagskombination, der leder tankerne hen på 1001 nats eventyr.

Kombinationen af mandler, rosenvand, kandiserede pinjekerner og mørk chokolade plejer især at være en kombination, som det voksne publikum sætter pris på, men lad endeligt børnene smage, hvis de har lyst!

TIP! Køb rosenvand i din lokale grønthandler eller helsekostbutik (sidsnævnte har som regel økologisk, men førstnævnte måske mere autentiske og smagsraffinerede varianter).

Til 8 små æg
200g hjemmelavet marcipan (jeg har samlet mine fire bedste opskrifter her – alle kan anvendes, vælg selv)
2 spsk. rosenvand
Et nip Himalayasalt
50g pinjekerner
4-5 tsk. flydende honning eller ahornsirup
100-150g mørk chokolade til overtræk (vælg gerne min. 85%)
Lidt tørrede rosenknopper til pynt

1. Ælt marcipanen sammen med rosenvand og Himalayasalt.
2. Smag massen til og lad den hvile, mens pinjekernerne ristes.
3. Rist pinjekernerne over middel varme på en tør pande.
4. Når kernerne begynder at tage let farve og dufte aromatisk, tilsættes honningen.
5. Skru ned for varmen og lad honningen karamellisere under omrøring – lav varme er vigtig, da pinjekernerne ikke må blive for mørke.
6. Når pinjekernerne er karamelliserede, tørre og sprøde, hældes de over på en bagepapirsbeklædt tallerken.
7. Lad pinjekernerne køle af og hak dem groft.
8. Ælt pinjekernerne ind i marcipanmassen.
9. Form marcipanmassen til 8 små æg.
10. Æggene kan overtrækkes med chokolade straks eller de kan stilles på køl et par timer for at sætte sig.
11. Smelt den mørke chokolade over meget lav varme i en lille kasserolle – eller alternativt over vandbad.
12. Overtræk æggene med den smeltede chokolade og læg dem på en bagepapirsbeklædt tallerken.
13. Drys æggene med lidt tørrede rosenknopper (knus knopperne mellem fingrene) og  stil dem på køl, indtil chokoladen er stivnet.
14. Opbevar æggene på køl i en lukket beholder, hvor holdbarheden vil være en lille uges tid.
15. Lad æggene stuetempereres inden servering, for den bedste smagsoplevelse.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Æbleroser http://www.sabinemurati.dk/aebleroser-2/ Fri, 16 Mar 2018 13:18:55 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3018 Måske har du set de famøse æbleroser på Facebook og diverse hjemmesider?

Ideen/opskriften har i hvert fald været meget populær og med rette – det er nemlig en super fin og ret nem dessert.

I stedet for tærtedej eller butterdej, som bruges i alle de opskrifter jeg har set, har jeg brugt hjemmelavet marcipan og syltetøjet (som oftest smøres på dejen) har jeg erstattet med en remoncelignende kanelcreme.

Roserne er meget nemme at lave, når man lige har fået styr på de forskellige trin; hvad der skal rulles ud og hvordan – læs derfor gerne opskriften grundigt igennem, inden du går i gang.

TIP! De smukke æbleroser er en oplagt dessert at stille på påske(frokost)bordet. Hvis du dog ikke synes, at kanel passer til påskemaden, så prøv at erstatte kanelcremen med fx abrikos- eller ferskensyltetøj. Syltetøj af mærket St. Dalfour (som bl.a. forhandles i Søstrene Grene) er sødet med druesaft og er min favoritsyltetøj til formålet.

Til 4 æbleroser
Æbler
2 mellemstore (røde eller orangerødlige) faste æbler
Saften af 2 citroner
1 tom vanillebælg
Kanelcreme
75g klaret smør, blødgjort
2-3 spsk. brunt kokospalmesukker
1 stor tsk. stødt kanel
Kornene af 1 vanillestang
1 knsp. Himalayasalt
Marcipan
300g marcipan (se opskrift nederst i indlægget)

Æbler
1. Fyld en stor kasserolle eller lille gryde med vand og bring den i kog.
2. Halver æblerne og fjern stilk og kernehus.
3. Skær de halvede æbler i tynde skiver (fra bunden mod toppen – ikke på langs) – de tykke endeskiver skal ikke bruges.
4. Tilsæt citronsaften og den tomme vanillebælg til det kogende vand og dump æbleskiverne ned i vandet.
5. Blancher æbleskiverne i 2-4 minutter eller indtil de er blevet let bløde (de må ikke bliver udkogte og slaskede).
6. Fisk æbleskiverne op af gryden med en hulske og lad dem dryppe godt af på køkkenrulle eller lignende.
Kanelcreme
1. Rør det blødgjorte smør sammen med kokospalmesukker, kanel, vanillekorn og Himalayasalt.
Marcipan
1. Del marcipanen (300g) i to klumper.
2. Rul hver klump ud imellem to stykker bagepapir i en rektangulær form á ca. 15 x 25 cm og á ca. 3-5 mms tykkelse.
3. Skær hvert rektangulære marcipanstykke over i to baner (hver bane skal måle ca. 7½ x 25 cm) – du skal have fire baner á ca. 7½ x 25 cm i alt.
4. Smør på langs halvdelen af hver marcipanbane (hele vejen op og ned) med kanelcreme.

Æbleroserne samles
1. Rul nu forsigtigt roserne sammen – det er en god hjælp at vippe marcipanen af bagepapiret, som man ruller frem – vær forsigtig, da marcipanen kan sprække.
2. De færdigrullede roser placeres i smurte papirmuffinforme, som placeres i en muffin metal- eller silikonepande.
3. Bag æbleroserne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 45-50 minutter.
4. Lad roserne køle let af, inden de spises – server gerne med en klat flødeskum (fx kokosskum), is eller lignende.

Opskrift på marcipan
500g mandelmel (lavet af blancherede mandler)
75g koldslynget honning
50g æggehvide, evt. pasteuriseret

1. Ælt alle ingredienserne sammen.
2. Tilsæt evt. lidt mere æggehvide, hvis marcipanen virker for tør – eller lidt mere mandelmel, hvis den virker for våd.
3. Saml marcipanen til en stor kugle eller pølse og opbevar den i en lukket beholder på køl, hvor holdbarheden vil være et par uger eller frys marcipanen ned for længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Marcipan – 3 opskrifter http://www.sabinemurati.dk/marcipan-3-opskrifter/ Mon, 26 Feb 2018 23:26:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3092 Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker marcipan!

Psst! Anthon Berg – I ringer bare, hvis I har brug for en ambassadør, ikke?

Jeg har samlet mine bedste opskrifter på gudespisen her – der er nemlig flere måder at lave en god marcipan på.

Min favoritopskrift på marcipan er nok den med abrikoskerner (jeg bruger altid et par bitre kerner for ekstra kraftig marcipansmag) – opskriften finder du her.

Abrikoskerner kan godt være lidt svære at få fat på, så hvis du bare vil lave en ren mandelbaseret marcipan, så finder du tre forskellige opskrifter her.

Marcipan med æggehvide
500g mandelmel (lavet af blancherede mandler)
75g lys mild honning eller ahornsirup
50g æggehvide (evt. pasteuriseret)

1. Ælt alle ingredienserne sammen.
2. Hvis marcipanen evt. virker for tør, kan du tilsætte lidt mere honning eller æggehvide og hvis den virker for våd, kan du tilsætte lidt mere mandelmel.
3. Saml marcipanen i en stor kugle eller pølse.
4. Pak marcipanen ind i film eller bagepapir og opbevar den på køl i op til et par uger – marcipanen kan også fryses ned for længere holdbarhed.

Marcipan uden æggehvide (rigtig god til udrulning til fx træstammer)
300g mandelmel (af blancherede mandler)
25g fedtreduceret mandelmel
75g lys mild honning eller ahornsirup
75g vand

1. Ælt alle ingredienserne sammen.
2. Hvis marcipanen evt. virker for tør, kan du tilsætte lidt mere honning eller æggehvide og hvis den virker for våd, kan du tilsætte lidt mere mandelmel.
3. Saml marcipanen i en stor kugle eller pølse.
4. Pak marcipanen ind i film eller bagepapir og opbevar den på køl i op til et par uger – marcipanen kan også fryses ned for længere holdbarhed.

Marcipan lavet på hele mandler og sødet med dadler
250g mandler m. den brune hinde/skal
25g æggehvide (evt. pasteuriseret)
50g daddelpuré (blend 150g udstenede dadler med 3 dl kogende vand – brug daddelpuréen som erstatning for sukker og andre sødemidler. Opbevar på et skoldet glas på køl i en uges tid eller frys ned i små portioner)

1. Mal mandlerne til et helt fint mel i en kaffekværn eller foodprocessor – jo finere mel, jo bedre konsistens får marcipanen.
2. Ælt alle ingredienserne sammen.
3. Hvis marcipanen evt. virker for tør, kan du tilsætte lidt mere daddelpuré eller æggehvide og hvis den virker for våd, kan du tilsætte lidt mere mandelmel.
4. Saml marcipanen i en stor kugle eller pølse.
5. Pak marcipanen ind i film eller bagepapir og opbevar den på køl i en uges tid – marcipanen kan også fryses ned for længere holdbarhed.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Kransekage http://www.sabinemurati.dk/kransekage-2/ Wed, 27 Dec 2017 13:17:40 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2177 Ingen nytårsaften uden kransekage!

Her får du hele to opskrifter på kransekage, som du kan sætte på bordet til nytår (du behøver ikke at lave begge to, men gør det endelig, hvis du er lige så vild med kransekage som visse andre personer (ikke mig, eller…)).

Begge kransekager sødes med honning og kokospalmesukker og indeholder noget mindre sukker (ja, honning og kokospalmesukker er jo også sukker) end almindelig kransekage.

Kokospalmesukkeret, som jeg anvender i den første opskrift, er af den lyse slags. Det sælges i små klumper/blokke og kan typisk købes i velassorterede grønthandlere og asiatiske supermarkeder (typisk i pakker á 6 klumper/blokke). Jeg anvender denne type sukker, da det holder kransekagemassen lys.

Og så er der vidst bare tilbage at ønske dig et rigtig godt nytår!

Kransekage til 4-6 personer
475g marcipan (du finder opskriften på marcipan nedenfor)
160g lyst kokospalmesukker
100g æggehvide evt. pasteuriseret

1. Blend kokospalmesukkeret til en cremet sukkerpasta i en foodprocessor eller minihakker.
2. Rør sukkerpastaen og æggehviden sammen og lad det stå en times tid – sukkeret skal opløses helt i æggehviden. Rør gerne rundt undervejs, men undgå at piske decideret.
3. Ælt marcipanen og sukkermassen sammen.
4. Fyld kransekagemassen i en sprøjtepose (med en stor, takket tylle) og læg massen på køl i min. 1 time, men gerne længere.
5. Sprøjt kransekagemassen ud i mundrette ’roser’ på en bagepapirsbeklædt bageplade og bag dem i en forvarmet ovn på 200C i 8-12 minutter.
6. Kransekagerne skal tage lidt farve, men må endelig ikke blive alt for brune.
7. Kransekagerne er sprødest, når de er nybagte og bliver mere klistrede og klæge efter en tur på køl/frys – hvad man foretrækker er en smagssag.

Marcipan
300g mandelmel (lavet af blancherede mandler)
25g fedtreduceret mandelmel
75g lys honning
75g vand

1. Rør mandelmel og fedtreduceret mandelmel sammen.
2. Tilsæt honning og vand og ælt marcipanen godt sammen.
3. Opbevar marcipanen i en lukket beholder på køl, hvor holdbarheden er min. 1 uge.

BONUSOPSKRIFT – KLASSISK KRANSEKAGETÅRN

Hvis du hellere vil lave et klassisk kransekagetårn (stablede ringe), så kan du bruge denne opskrift.
Opskriften kan i øvrigt også sagtens bruges, hvis du gerne vil lave lange stykker kransekage.

Til 4-8 personer (nogle har en større kransekageappetit end andre…)
500g mandelmel
75g koldslynget honning, flydende
50g æggehvide evt. pasteuriseret
75g brunt kokospalmesukker
50g æggehvide evt. pasteuriseret

1. Mandelmel, honning og 50g æggehvide æltes sammen til marcipan.
2. Rul marcipanen sammen til en tyk pølse og skær den i mindre stykker.
3. Mal kokospalmesukkeret til ‘flormelis’ i en kaffekværn.
4. Ælt marcipan, kokospalme’flor’sukker og de resterende 50g æggehvide sammen til en ensartet dej.
5. Lad dejen trække et par timer, eller natten over, på køl.
6. Tril dejen til fingertykke pølser på henholdsvis: 8, 12, 16, 20, 24, 28, 30 og 32cm og en lille kugle, der masses flad til toppen af kagen (overskydende dej kan formes efter ønske og bages ved siden af).
7. Saml pølserne til ringe og flyt dem forsigtigt over på en bagepapirsbeklædt bageplade.
8. Brug tommel- og pegefinger til at ‘spidse’ ringene i toppen (ligesom en tagryg).
9. Bag ringene i en forvarmet ovn på 130C, varmluft indtil de er gyldne – i min ovn tog det ca. 23 minutter.
10. Opbevar kransekagen på køl eller frost inden servering – det gør den sej, kompakt og klæg.
11. Husk at tø kransekagen op i god tid (hvis du opbevarer den på frost), så du kan nå at dekorere den.
12. Kransekageringene kan dekoreres med smeltet mørk chokolade, smeltet mørk chokolade og et drys frysetørrede bær, en mere klassisk udseende hvid dekorering lavet af sammensmeltet kokossmør, kokosolie og lidt honning eller en sammensmeltning af kokossmør, kakaosmør og lidt honning.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Hindbærkonfekt http://www.sabinemurati.dk/hindbaerkonfekt-2/ Thu, 21 Dec 2017 18:07:34 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2148 I dag åbner vi den 21. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 21. decembers låge gemmer sig opskriften på hindbærkonfekt!

Hindbærkonfekten er super simpel at lave og består blot af en håndfuld ingredienser – perfekt, hvis du gerne vil diske op med lidt hjemmelavede lækkerier juleaften og i juledagene, men ikke lige har uendelige mængder af tid og overskud.

Hindbærkonfekten består af en syrlig-sød og meget frugtig marcipan, som overtrækket med mørk chokolade – nemt og lækkert!

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 10-15 hindbærkugler
200g marcipan (du finder opskriften på den bedste hjemmelavede marcipan her)
100g hindbærsyltetøj*
100g mørk chokolade til overtræk
Frysetørret hindbær til pynt

1. Findel marcipanen i en skål og ælt marcipan og syltetøj sammen.
2. Marcipanmassen bliver noget klistret, men skal dog stadig være rulbar – hvis du synes, at massen virker for våd, kan du tilsætte lidt mere marcipan eller rent mandelmel til konsistensen er passende.
3. Tril hindbærmarcipanen til mundrette kugler.
4. Smelt den mørke chokolade over meget lav varme i en gryde eller over vandbad og overtræk kuglerne.
5. Læg hindbærkonfekten på en bagepapirsbelagt tallerken og pynt straks med lidt frysetørret hindbær.
6. Stil konfekten på køl, til chokoladen er stivnet.
7. Opbevar konfekten i en lukket beholder på køl, hvor holdbarheden vil være en uges tid.

*Hindbærsyltetøj – til ca. 2 dl
200g hindbær – ferske, frosne eller optøede
100g dadler, udstenede
1 dl vand
2 tomme vanillebælge (brug kornene til noget andet)

1. Klip de udstende dadler i mindre bidder.
2. Kombiner alle ingredienserne i en lille gryde og bring gryden i kog.
3. Skru ned for varmen og lad frugten simres mør under låg – rør jævnligt i gryden.
4. Efter 10-15 minutter tages låget af gryden, så væsken kan fordampe.
5. Rør jævnligt i gryden, så ikke det brænder på.
6. Når syltetøjet er kogt tilpas ind, fjernes vanillebælgene og syltetøjet hældes på et skoldet glas.
7. Opbevar syltetøjet på køl i op til en uges tid.
8. Skal du bruge hindbærsyltetøj i hindbærkonfekten, så skal den være afkølet.

Følg med i morgen d. 22. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Medjool dadler deluxe http://www.sabinemurati.dk/medjool-dadler-deluxe/ Sun, 17 Dec 2017 14:15:46 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1980 I dag åbner vi den 17. låge i bloggens julekalender (hold i øvrigt øje på Facebook i dag, hvor du kan vinde en tidlig julegave i bloggens adventskonkurrence!).

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 17. decembers låge gemmer sig opskriften på den nemmeste og lækreste daddelkonfekt – nemlig Medjool dadler deluxe!

Medjool dadler er store, saftige og nærmest karamelagtige i smagen – de er sådan set lækre nok i sig selv (eller fyldt med lidt valnødder og pistacienødder), men du kan nemt opgradere julekonfekten med lidt simple tilføjelser.

Dadlerne kan nemlig fyldes med marcipan (fx denne opskrift), pistaciemasse (opskrift fra ‘Julens bedste opskrifter’) og hasselnøddemasse (opskrift fra ‘Julens bedste opskrifter’) – dyppes i smeltet mørk chokolade og vendes i tørret- og frysetørret frugt og hakkede nødder. Nemt, sundt (i sammenligning med meget andet konfekt og knas) og virkeligt lækkert!

SUND INFO! Dadler er formentlig en af de sundeste fødevarer, som du kan forsøde dit liv og din madlavning med. Dadler er proppet med bl.a. kostfibre, mineraler (bl.a. kalium, magnesium, calcium, krom, m.fl.), vitaminer (bl.a. en række b-vitaminer) og polyfenoler (type af antioxidanter). Der popper hele tiden nye studier op, der bekræfter gamle og påviser nye måder, hvorpå dadler kan fremme vores sundhed. Vidste du fx, at daddelsirup har vist sig lovende overfor behandlingen af bakterielle infektioner? Det har vist sig, at daddelsirup (indkogt daddelsaft) produceret i Basra-regionen (Irak) har tilsvarende – og i nogle tilfælde bedre – egenskaber i bekæmpelsen af bakterielle infektioner som vidundermidlet manukahonning (læs mere her). Daddelsirup kan købes i de fleste større grønthandlere og koster kun en brøkdel af prisen af manukahonning (gå efter ‘Basra Date Syrup’).

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Du skal bruge
Medjool dadler (alternativt kan andre tørrede dadler også bruges, men Medjool dadler er klart lækrest – du finder dem fx i større grønthandlere)
Marcipan (fx denne opskrift) og pistacie- og hasselnøddemasse (opskrifter fra ‘Julens bedste opskrifter’)
Mørk chokolade
Frysetørret hindbær, tørret mango (køb økologisk tørret mango uden sukker og svovl) og afskallede pistacienødder

1. Udsten dadlerne.
2. Fyld dadlerne med en lille klump enten marcipan, pistacie- eller hasselnøddemasse.
3. Klem dadlerne sammen om fyldet.
4. Hak pistacienødder og tørret mango halvfint.
5. Fyld tre små skåle med knas – en med frysetørret hindbær, en med hakket mango og en med hakket pistacie.
6. Smelt den mørke chokolade i en kasserolle over meget lav varme eller over vandbad.
7. Dyb de fyldte dadler i den smeltede chokolade (overtræk dem helt eller delvist) og dyp dem efterfølgende i de forskellige typer knas.
8. Læg daddelkonfekten på en bagepapirsbeklædt tallerken og stil evt. på køl til chokoladen er stivnet.
9. Opbevar konfekten i en lukket beholder et køligt sted eller evt. på køl i 1-2 uger.

Følg med i morgen d. 18. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Marcipan – den bedste! http://www.sabinemurati.dk/marcipan-den-bedste/ Fri, 15 Dec 2017 14:04:18 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2042 I dag åbner vi den 15. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 15. decembers låge gemmer sig opskriften på den bedste (og mest marcipansmagende) hjemmelavede marcipan ever! Marcipanen indeholder en ‘hemmelig’ ingrediens, der gør hele forskellen…

Jeg elsker marcipan! Jeg elsker den ‘tarvelige’ abrikoskernemarcipan, jeg elsker Anthon Berg, jeg elsker kransekage, træstammer og alt der smager af marcipan…

Hjemmelavet marcipan er super lækkert, men ‘marcipansmagen’ kan ofte godt være lige afdæmpet nok for min smag.

Nogle tilsætter mandelaroma, men hvorfor ødelægge et hjemmelavet kvalitetsprodukt med kunstig smag? Det giver ikke mening i min optik.

Jeg har fundet en anden løsning, som går 100% op med mit ønske om at anvende rene og naturlige ingredienser i min madlavning – vidunderingrediensen er abrikoskerner!

Abrikoskerner anvendes af mange marcipanproducenter som et billigere alternativ til mandler – de smager nemlig langt hen af vejen som mandler.

Der findes både søde og bitre abrikoskerner (ligesom der også findes (almindelige) søde mandler og bitre mandler). De bitre abrikoskerner smager bittert (jep!) og meget af marcipan, hvor de søde kerner er mere milde i smagen, men stadig mere komplekse og marcipansmagende end almindelige mandler.

Jeg foretrækker at inkludere lidt bitre abrikoskerner i min marcipan for at få den mest komplekse og intense marcipansmag – man kommer langt med bare ganske få kerner!

Bitre abrikoskerner indeholder (ligesom bitre mandler, kerner fra andre stenfrugter og i øvrigt også æblekerner) højere mængder amygdalin (også kaldet B-17 vitamin). Amygdalin er et cyanogen glykosid, som efter indtag omdannes til cyanid (blåsyre) i kroppen. Cyanid er en cellegift og hvis man indtager for meget (eller for mange fødevarer med cyanogene glykosider, som omdannes) så bliver man syg – så vær lige opmærksom på, om det er de søde eller bitre kerner, du arbejder med (man er ikke i tvivl ift. smagen).

Du kan finde et hav af info om abrikoskerner på nettet – hvorfor man skal spise dem, hvorfor man absolut ikke skal spise dem, osv. – hvis du er nysgerrig på emnet (der er fx også nogle, der mener, at abrikoskerner (og B-17 vitamin) er virksomme i behandlingen af kræft), så Google løs.

Men det var marcipanopskriften vi kom fra – du finder den nedenfor.

Marcipanen kan du i øvrigt bruge til alt muligt forskelligt – du kan bruge den til konfekt og knas, i kager og bagværk (du kan også bage tynde skiver af marcipan som småkager), i desserter eller bare en hurtig skive som snack (nam!)…

Til 1 portion
400g mandelmel (af blancherede mandler)
100g søde abrikoskerner (hvis du vil skrue endnu mere op for marcipansmagen, så tilsæt et par eller 5 bitre abrikoskerner)
10 spsk. ahornsirup
2-3 spsk. vand
¼ tsk. Himalayasalt

1. Mal abrikoskernerne til et helt fint pulver i en kaffemølle eller i en minihakker.
2. Rør mandelmel, abrikoskernemel og Himalayasalt sammen.
3. Tilsæt ahornsirup og ælt marcipanen sammen.
4. Når du kan mærke, at der ligesom mangler lidt væde for at binde marcipanen ordentligt sammen, tilsættes et par spiseskefulde vand (start med 2).
5. Lad meget gerne marcipanen hvile natten over på køl – den samler sig og smagen udvikler sig.
6. Opbevar marcipanen i en mandelmelsstrøget lukket beholder på køl, hvor holdbarheden vil være 7-10 dage.

Følg med i morgen d. 16. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Julekage med marcipanovertræk http://www.sabinemurati.dk/julekage-med-marcipanovertraek-2/ Fri, 08 Dec 2017 13:44:56 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1463 I dag åbner vi den 8. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 8. decembers låge gemmer sig opskriften på julekage med marcipanovertræk.

Kagen er fyldt med tørret frugt og lækre krydderier og smager af ren julefryd!

Kagen er lavet med inspiration fra de engelske julekager, der dryppes med alkohol over flere uger eller måneder, inden de spises. Denne kage dryppes dog med chaisirup i stedet for alkohol og skal kun trække en uges tid, inden den er klar til spisning.

Server kagen til hyggelige sammenkomster med familier og venner eller sæt den på bordet juleaften, som alternativ til risalamanden.

Uanset hvordan og hvorledes (og hvornår), så må du love mig, at julekagen kommer på bordet minimum en gang i løbet af december. Jeg synes i hvert fald selv, at kageer så god, at den nu er bleveen tilbagevendende tradition – måske du også skal starte en ny tradition for julemåneden i år?

TIP! Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang. Kagen er ikke svær at lave, men den er lidt omfattende. Overblik fra start gør processen meget nemmere og om en uges tid, kan du have den lækreste julekage på bordet!

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til 1 springform – nok til 12-16 personer (små stykker)
½ kg tørret frugt fx lige dele: rosiner, grønne rosiner (grønne – ikke svovlede gule rosiner), korender, tørret æble og tørret mango
3½ dl chai urtete (du finder opskriften her)
125g klaret smør, blødgjort
125g kokospalmesukker
125g mandelmel
1 spsk. Blackstrap Molasses sirup
2 æg
¼ tsk. stødt allehånde
¼ tsk. stødt ingefær
¼ tsk. stødt muskat
¼ tsk. havsalt
1/8 tsk. stødt hvid eller sort peber
200g hjemmelavet marcipan

1. Bland de tørrede frugter sammen (hvis tørret æble og mango er i større stykker, klippes de i mindre stykker på størrelse med rosinerne).
2. Overhæld de tørrede frugter med 3½ dl chai te og lad frugterne trække i teen indtil de har ’drukket’ næsten det hele. Det tager typisk 30-60 minutter. Vend rundt i frugterne et par gange undervejs.
3. Pisk klaret smør og kokospalmesukker sammen til det er lyst og luftigt.
4. Tilsæt æg, Blackstrap Molasses sirup og krydderierne.
5. Vend de tørrede frugter (og eventuelle rester af iblødsætningsteen) i dejen.
6. Vend til sidst mandelmelet i dejen.
7. Hæld dejen op i en bagepapirsbeklædt springform.
8. Bag kagen i en forvarmet ovn på 150C i ca. 2½ time.
9. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af i formen.
10. Pak kagen omhyggeligt ind i bagepapir og læg den ned i en kagedåse eller en plastikbøtte.
11. Opbevar kagen på køl.
12. Kagen kan spises når som helst, men bliver bedre af at trække lidt (gerne en uges tid) og blive dryppet med sirup.
13. Dryp kagen med lidt chaisirup hveeller hveranden dag (1-2 spsk. pr. gang) (du finder opskriften på chaisirup her).
14. Sørg for at pakke kagen omhyggeligt ind efter hver ’sirupsdrypning’.
15. Når kagen er klar til servering, pakkes den ind i et tyndt lag marcipan.
16. Rul marcipanen tyndt ud mellem to stykker bagepapir og vend marcipanen udover kagen.
17. Sørg for at marcipanen ligger tæt ind til kagen hele vejen rundt.
18. Kagen er nu klar til servering! Rester af kagen kan gemmes på køl (pakket omhyggeligt ind) i en uges tid eller længere.

Følg med i morgen d. 9. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Træstammer http://www.sabinemurati.dk/traestammer-2/ Fri, 20 Oct 2017 00:00:30 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1356 Jeg var meget i tvivl, om jeg i dag skulle poste opskriften på træstammer eller om det skulle være opskriften på ‘Raweos’ (en RAW udgave af ‘Oreos’) – så jeg oprettede en afstemning på Instagram i mine stories og…

Det blev hurtigt meget klart, at flertallet VILLE have træstammer (over 70% af stemmerne samt adskillige private beskeder) – træstammer it is!

Træstammer er en af de gode gamle klassikere, der nemt kan laves på andet end gammelt wienerbrød, margarine og diverse kagerester.

Det er faktisk ret nemt at gøre dem lidt sundere og med ingredienser af god kvalitet.

Træstammerne er meget nemme at lave, når først man har lavet de forskellige dele klar. Læs meget gerne opskriften grundigt igennem inden du går i gang, så du kan danne dig et overblik over, hvad du har brug for og i hvilken rækkefølge.

Det endelige resultat er så absolut (de få) anstrengelserne værd – træstammerne er formidable (måske endda lidt for formidable…).

Til 6 træstammer á ca. 8-9 cm
Fyld
100g marcipan*
150g chokoladekage (alle slags kan bruges fx verdens bedste chokoladekage, chokolademuffins eller klæg chokoladekage med sød kartoffel)
100g hindbærsyltetøj (hjemmelavet eller fx fra Fiordifrutta (sødet med æble) eller St. Dalfour (sødet med drue))
2 spsk. kakaopulver
Smag til med rom eller stærk kaffe
Marcipan og chokolade
300g marcipan*
100g mørk chokolade

Fyld
1. Smuldr marcipan og chokoladekage sammen i en skål.
2. Tilsæt hindbærsyltetøj og kakaopulver og ælt sagerne sammen til en klistret, ensartet trøffelmasse.
3. Smag til med rom eller stærk kaffe.
4. Trøffelmassen skal være lidt våd og klæbrig i det, men hvis du synes, at det bliver for vådt, kan du spæde til med lidt mandelmel.
Marcipan og chokolade
1. Del marcipanen i to lige store klumper og rul hver klump ud i en rektangulær form. Marcipanen skal rulles ud til ca. 3-5 mm’s tykkelse (det er nemmest, hvis det gøres imellem to stykker bagepapir).
2. Skær hver rektangel ud i tre baner á ca. 10 cm i bredden – så du har marcipan til i alt seks træstammer.
3. Placer en sjettedel af trøffelfyldet for enden af hver bane marcipan og rul marcipanen sammen om fyldet.
4. Så snart, at marcipanen omslutter trøffelfyldet, skæres evt. overskydende marcipan fra.
5. Klem enderne forsigtigt sammen om fyldet.
6. Læg træstammerne på en bagepapirsbeklædt bageplade og stil dem på køl, imens chokoladen smeltes.
7. Smelt den mørke chokolade over vandbad eller over meget lav varme i en kasserolle.
8. Dyp træstammernes ender i chokolade (eller brug en madpensel) og læg træstammerne tilbage på den bagepapirsbeklædte tallerken.
9. Stil træstammerne på køl indtil chokoladen er stivnet.
10. Træstammerne kan opbevares på køl i en lukket beholder en lille uges tid eller fryses ned enkeltvis for en holdbarhed på flere måneder.

*Marcipan – opskrift
500g mandelmel (lavet af blancherede mandler)
75g koldslynget honning
50g æggehvide, evt. pasteuriseret + evt. lidt mere, hvis massen virker tør

1. Ælt alle ingredienserne sammen.
2. Tilsæt evt. lidt mere æggehvide, hvis marcipanen virker for tør.
3. Saml marcipanen til en stor kugle eller pølse og opbevar den i en lukket beholder på køl, hvor holdbarheden vil være en uges tid.