Det er selvfølgelig din mavesyre!

Og tillad mig i øvrigt lige at forklare det med flismaskinen og elitesoldaten.

Det skal nemlig forstås således, at din mavesyre hjælper dig med både at nedbryde og findele den mad, som du spiser (flismaskinen) samtidigt med, at mavesyren nedkæmper og udrydder de sygdomsfremkaldende bakterier, vira og skadelige substanser, som du hver dag indtager via din mad, dit åndedræt, osv. (elitesoldaten).

Ikke dårligt, vel?

Vores mavesyre får desværre sjældent så meget ros, som den burde, når vi snakker sundhed. Faktisk forholder det sig ofte lige modsat. Mavesyre fremstilles ofte som en dårlig ting. Som noget skadeligt. Som noget, der skal begrænses og neutraliseres. Og det er en skam, når rigtig mange mennesker faktisk ikke har problemer med for meget mavesyre, men derimod for lidt.

Det er en problematik, jeg arbejder meget med i min klinik. For når mavesyren er lav, er der et hav af symptomer og sygdomme, der kan opstå eller forværres. Mavesyren er nemlig super vigtig for vores generelle sundhedstilstand. Den kan betragtes som en af grundstenene for en sund og velfungerende krop og derfor arbejder jeg rigtig meget med, hvordan mavesyren styrkes og stimuleres hos mine klienter i min klinik.

Lav mavesyre er ikke et anerkendt problem

At have for lav mavesyre er (modsat at have for meget mavesyre) ikke rigtig noget, der anerkendes i det konventionelle sundhedsvæsen.

Når folk går til lægen og beskriver symptomer som sure opstød, brændende fornemmelser op i halsen, svien i maven, m.fl., så tænker de fleste læger straks, at patienten har for meget mavesyre og der bliver udskrevet enten syreneutraliserende eller syrepumpehæmmende medicin.

I langt de fleste tilfælde undersøges patienten ikke nærmere, inden medicinen udskrives.

Udover, at det kan være problematisk at sætte folk i medicinsk behandling (med potentielle bivirkninger) blot på skøn, så er der også et andet problem.

Symptomerne på for lidt mavesyre kan nemlig i høj grad ligne symptomerne på for meget mavesyre.

Mange har fx problemer med, at mavemunden (lukkemusklen mellem mavesæk og spiserør) er blevet slap og med en slap mavemund, kan mavesyren løbe tilbage/op i spiserøret – og det gør ondt!

Årsager til slap mavemund
– Lav mavesyre
– Bakteriel overvækst (gæringsproblematikker med luftdannelse til følge)
– Inflammation
– Sygdom – fx stofskifteproblemer
– Indtag af medicin (astma, NSAID)
– Indtag af provokerende fødevarer (fx stærk mad, fed mad, osv.)
– Fødevareintolerancer
– Stress
– Tyngdekraften (hvis man fx lægger sig ned lige efter at have spist)
– Mængden af mad

For manges vedkommende skyldes den slappe mavemund ironisk nok, at mavesyren er lav.
Den lave mavesyre kan resultere i bakteriel overvækst, som resulterer i gæringsproblematikker, som resulterer i luft/gasdannelse, som presser mavemunden åben, som tillader mavesyren fri passage til spiserøret.
Men som listen afslører, kan der også sagtens være andre årsager til en slap og udfordret mavemund.

Indersiden af mavesækken er beklædt med celler, der er beregnet til at håndtere og modstå mavesyrens ætsende virkning (ved bl.a. at producere beskyttende slim og bikarbonat (natron, som er basisk og syreneutraliserende), men spiserøret er ikke udstyret med den slags beskyttelse.

Syre i spiserøret gør derfor altid ondt og det er uanset om der så i øvrigt er for meget eller for lidt mavesyre i mavesækken.

Symptomer på lav mavesyre

Udover ‘fordøjelsesspecifikke symptomer’ (symptomer, som lokaliseres i fordøjelsen) er der også en masse symptomer, som lav mavesyre kan give, som ikke kommer til udtryk i fordøjelsen og derfor ikke nødvendigvis identificeres som fordøjelsesrelaterede.

Ikke-fordøjelsesspecifikke symptomer/tilstande, der ses i forbindelse med lav mavesyre
– Træthed og manglende energi – både efter indtag af måltider (særligt proteinrige) og generelt
– Nedtrykthed, depression og angst
– Mangel på nærringsstoffer som fx B12, folat, jern, calcium
– Hårtab
– Skøre og flossede negle
– Hudproblemer fx eksem
– Intolerancer, allergi og astma

Fordøjelsesspecifikke symptomer/tilstande, der ses i forbindelse med lav mavesyre
– Forstoppelse
– Diarre
– Vekslende afføringssmønster
– Oppustethed og bøvsen (tidligere måltider kan ‘smages’, når der bøvses)
– Sure opstød
– Svien i maven og i brystet
– Kvalme
– Ildelugtende prutter og afføring
– Tendens til hyppige infektioner (bakterielle, virale)
–  Overvækst af candida
– Ufordøjet mad i afføringen

Det er nok de færreste, der umiddelbart forbinder hårtab, flossede og skøre negle, udslæt, eksem og hyppige infektioner med lav mavesyre, men lav mavesyre kan være en medvirkende eller decideret hovedårsag til disse problemer.

Mavesyrens opgave er at nedbryde vores mad til molekylære bestanddele, som kan optages videre nedigennem fordøjelseskanalen, så kroppen kan få næring og byggesten fra den mad vi spiser.

Mavesyrens rolle er også at slå uhensigtsmæssige bakterier, vira og svampe ihjel, så vi ikke bliver syge af den mad vi spiser og til dels også den potentielle smitte vi hele tiden omgiver os med.

Altså ‘flismaskinen og elitesoldaten’, som jeg startede med at fortælle om.

Ikke-fordøjelsesspecifikke symptomer som hårtab, skøre negle og hudproblemer kan tolkes som symptomer på næringsstofmangler.

Når kroppen ikke har adgang til tilstrækkeligt med næringsstoffer (både makronutrienter som fx protein og fedtstoffer og mikronutrienter som vitaminer og mineraler) til vedligeholdelse af både organer og øvrigt væv, fx pga. lav mavesyre og dårlig proteinfordøjelse,  så prioriterer den.

De vigtigste kropsfunktioner, som fx organer og organfunktiioner, opretholdes, mens ting som hud, hår og negle ikke prioriteres. Det resulterer fx i hudproblemer, hårtab og usunde negle.

Proteinfordøjelsen
Den optimale fordøjelse af protein sker i et surt miljø med en pH-værdi på ca. 1-2.
Når pH-værdien er under ca. 2,5, fordøjes ca. 75% af proteinet i fx en bøf.
Når pH-værdien er 5 eller over, fordøjes kun ca. 25% af proteinet i fx en bøf.
pH-værdien hæves typisk til 5+ hos mennesker, der tager syreneutraliserende/syrehæmmende medicin.

Lav mavesyre sættes i øvrigt også i forbindelse med en lang række sygdomme herunder også meget alvorlige sygdomme som fx mavekræft, autoimmune sygdomme som leddegigt, knogleskørhed, m.fl.

Årsager til lav mavesyre

Rigtig mange mennesker lider i dag af fordøjelseproblemer – herunder også lav mavesyre.

Jeg vil gætte på, at omkring 8-9 ud af 10 af mine klienter har fordøjelsesproblemer.

De henvender sig måske på grund af noget helt andet og ser typisk slet ikke en sammenhæng mellem deres problem og deres fordøjelse, men der er meget ofte noget at arbejde med ad den vej og rigtig mange problemer kan typisk forbedres og løses via arbejdet med fordøjelsen.

Det er i øvrigt noget af det, jeg elsker ved at arbejde holistisk med menneskekroppen – at man tydeligt kan se, at der er så stærk en sammenhæng mellem de forskellige systemer i kroppen. Fx når en eksem bedres væsentligt via antiinflammatorisk kost, tilskud af fedtsyrer og probiotika eller når humør og sindstilstand boostes via specifikke typer pre- og probiotika.

Men tilbage til årsagerne. Der kan være mange årsager til lav mavesyre og det er naturligvis vigtigt at finde ud af hvorfor, at mavesyren er for lav, så problematikken ikke udelukkende symptombehandles.

Typiske årsager til lav mavesyre
– Indtag af syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin
– Regelmæssigt indtag af natron som kosttilskud eller ‘kur’
– Alder (mavesyreproduktionen falder naturligt med alderen)
– Arvelige faktorer
– Stress
– Bakteriel overvækst i mave- og/eller tyndtarm
– Inflammation, irritation og utætheder i mavesækken
– Autoimmune sygdomme
– Stofskifteproblemer
– Strukturelle skævheder på rygsøjlen
– Traumer

Et landsdækkende problem

I 2015 var ca. 600.000 danskere på ’mavesårsmedicin’ (syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin) og tallet er formentlig højere i dag, da tallet har været stødt stigende de sidste mange år.

‘Mavesårsmedicin’ udskrives hyppigt hos de praktiserende læger, medicinen er nem at tage og det kan være svært at stoppe igen.

Syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin virker hæmmende og dæmpende på mavesyren, så længe man tager medicinen. Når man stopper med at tage medicinen, vil man typisk opleve at kroppen overproducerer mavesyre (rebound-effekten) og det kan give en række af de symptomer, som man tog medicinen mod i første omgang – blot i endnu værre grad end tidligere.

Således er man ’tvunget’ til at forsætte med at tage medicinen for at holde sig symptomfri og som sådan, kan man derfor godt se medicinen som afhængighedsskabende.

Hvis ‘alle’ tager medicinen, hvad er så problemet?

Indenfor naturmedicinsk behandling er fordøjelsen altid et væsentligt omdrejningspunkt for den enkeltes sundhed – og det er faktisk uanset om man har ondt i maven, astma, eksem, leddegigt eller er deprimeret.

Hvis ikke vores fordøjelse fungerer optimalt, kan vi ikke i tilstrækkelig grad nedbryde. omdanne og optage den mad vi spiser. Det betyder mangel på næringsstoffer og byggesten til vore celler og processer i kroppen.

Ligesom det er svært for en bygmester at opføre et flot og solidt hus uden de rette byggematerialer, så er det også svært for kroppen at holde sig sund, rask og stærk uden de rette amino- og fedtsyrer, vitaminer, mineraler, osv.

Set med de ’naturmedicinske briller’ er det derfor ikke en lille ting, at der bliver ordineret syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin til så mange mennesker.

Mennesker, der måske har lav mavesyreproduktion i forvejen.

Det har i mange tilfælde vidtrækkende konsekvenser for folks generelle sundhedstilstand og særligt, når de tager medicinen i længere tid.

Alt, der har en potentiel virkning har nemlig også en potentiel bivirkning. Og som det fremgår af indlægssedlerne på de syreneutraliserende og syrepumpehæmmende præparater er de ingen undtagelse.

Syreneutraliserende midler har ikke en nær så lang liste af bivirkninger som syrepumpehæmmende midler, men syreneutraliserende midler anbefales typisk også kun til de personer, der oplever fem eller færre tilfælde af det, der kategoriseres som ’mavesyre-reflux, sure opstød, halsbrand, og spiserørs-katar’ månedligt.

For alle, der oplever mere end fem månedlige episoder, anbefales og udskrives typisk syrepumpehæmmende medicin.

Mundtørhed er en af mest kendte bivirkninger ved indtag af syrepumpehæmmere, men nærlæser man indlægssedlen på et tilfældigt standardpræparat, bliver det hurtigt tydeligt, at der er langt flere potentielle – og mere alvorlige – bivirkninger ved medicinen.

Almindelige – højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen: Diarré, forstoppelse, godartede polypper i mavesækken, kvalme, luft fra tarmen, mavesmerter, opkastning. hovedpine.
Ikke almindelige – højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen: Væskeophobning i fx arme og ben, øget risiko for knoglebrud, svimmelhed, søvnighed, ændring i hudens følesans, betændelse i huden.
Sjældne – højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen: Leverbetændelse, mundbetændelse, muskelsammentrækninger i luftrørene, øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, for lidt natrium i blodet, ledsmerter, depression, forvirring, uro og rastløshed, hårtab, overfølsomhed over for sollys, allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, allergiske reaktioner, anafylaktisk chok – en akut alvorlig allergisk tilstand, sløret syn.
Meget sjældne – højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen: Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, udvikling af bryster hos mænd, muskelsvaghed, aggressivitet, hallucinationer, hjernebetændelse pga. leversygdom, alvorlig hudreaktion, alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, betændelsestilstand i nyren.

Når man tænker på, at mange af de læger og fagfolk, der forholder sig kritiske til det store (over)forbrug af syreneutraliserende og syrepumpehæmmende medicin, estimerer, at op imod 50-90% af alle, der spiser medikamenterne, slet ikke har brug for dem, så er der tale om rigtig mange mennesker, der udsætter deres helbred for alvorlige potentielle bivirkninger uden egentlig grund.

Mavesyren er essentiel for et godt helbred

En stærk mavesyre er essentiel for en sund og velfungerende krop.

En stærk mavesyre (og en velfungerende fordøjelse i øvrigt) danner grundlag for et godt nærringsstofoptag fra den mad og de eventuelle kosttilskud vi spiser.

Vi kan spise nok så sundt, men kan vi ikke nedbryde vores mad tilstrækkeligt, vil vi heller ikke være i stand til at kunne optage den tilstrækkeligt og det får kroppen altså ingen glæde af.

Netop derfor bør mavesyren være et naturligt fokus- og prioriteringspunkt for alle, der gerne vil holde sig sunde.

Har du for lav mavesyre?

Der findes forskellige måder at teste status på mavesyren på.

Heidelberg kapseltest
Heidelberg kapseltesten er den mest præcise og den kan give et helt konkret svar på mavesyrens faktuelle pH-værdi. Af hvad jeg ved, udføres denne test dog desværre ikke i DK.

IPA analyse
Det er muligt at få en indikation af mavesækkens sundhedstilstand (om den er inflammeret og utæt eller ej) via IPA analysen, som bruges til at påvise leaky gut – utæt tarm. Hvis analysen indikerer, at mavesækken er inflammeret og utæt, vil mavesyreproduktionen formentlig også være lav.
Testen er som sagt ikke beregnet til at berette om mavesyrestatus, men den kan give en indikation om tingenes tilstand. IPA analysen udbydes via private laboratorier og ikke via det offentlige sundhedssystem. Jeg arbejder med testen i min klinik (via Nordic Clinic) og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere.

Natrontesten
Natrontesten er ikke en videnskabelig test, men den kan give et fingerpeg om din mavesyrestatus.
Natron er basisk og når det kommer i kontakt med syre, bobler det op – når du drikker natron og det kommer i kontakt med din mavesyre, så vil reaktionen ske (luft/gasdannelse = du bøvser, din mave rumler eller du føler ubehag).

Natrontesten foretages på fastende hjerte og gerne 2-3 morgener i træk for det mest præcise billede
Vigtigt! Brug natron – IKKE bagepulver!
½ tsk. natron (bikarbonat) røres op i et halvt glas vand og drikkes.
Bøvses der og opleves det ubehageligt med det samme, indikerer det, at der er høj mavesyre.
Bøvses der i op til 30 sekunder efter indtagelse, indikerer det, at mavesyren er normal.
Bøvses der først efter 30-60 sekunder, længere tid eller slet ikke, indikerer det, at mavesyren er lav og bør stimuleres.

Tolerance/provokationstest med Betain HCL
Slutteligt er det også muligt at foretage en tolerance/provokationstest, hvor man indtager mavesyre på kapselform (Betain HCL, som er et kosttilskud). Dette bør kun gøres efter aftale og instruks af en behandler med viden på området!
Betain HCL + pepsin kan også indgå i behandlingen af lav mavesyre (hvis ikke andre tiltag viser sig tilstrækkelige), men da det er vigtigt at behandle fx inflammation og irritation inden indtag af mavesyre på kapselform påbegyndes, bør dette kun gøres i samarbejde med en behandler, der har viden og overblik over i hvilken rækkefølge behandlingen skal sættes i gang.

Sådan stimulerer du din mavesyre

Hvis du har fundet ud af, at din mavesyre er for lav, er der adskillige strategier, som du kan benytte dig af.

Grundlæggende handler det typisk om flere ting – nemlig at få dæmpet inflammation og irritation i slimhinderne, samt at få stimuleret mavesyreproduktionen.

Til at stimulere mavesyreproduktionen kan man afprøve forskellige husråd og kosttilskud og som jeg skrev tidligere, så kan man også tilføre mavesyre som kosttilskud i form af Betain HCL på kapsler.

I min klinik forsøger jeg altid at stimulere via husråd og øvrige kosttilskud inden HCL (mavesyre) afprøves.

OBS! Det er vigtigt, at du ikke kaster dig ud i brugen af HCL på egen hånd! Der er flere faktorer, der skal tages højde for – bl.a. om der er irritation og inflammation i mavesækken, der skal behandles først, om dosis er den rette, om der er tilstande og sygdomme, som gør brugen af HCL mindre ideel osv.

Husråd til at stimulere mavesyren, som du nemt kan prøve derhjemme
– Drik 1-3 spsk. æblecidereddike eller saften af ½ citron i lidt vand ca. 20min. før hvert hovedmåltid (brug evt. sugerør, for at skåne emaljen). Dette stimulerer fordøjelsen og signalerer, at den skal i gang med at producere fordøjelsessafterne.
– Spis og drik bittert – det stimulerer fordøjelsen (spis og drik fx mælebøttesaft, urtete brygget på bitre urter, bitre salattyper (fx julesalat og rucola), friske krydderurter, artiskok, valnød, grapefrugt, m.fl.).
– Tyg maden grundigt og spis under rolige forhold.
– Drik max 1 glas væske til dine hovedmåltider. Fordøjelsesvæskerne fortyndes, når de ellers skal være mest koncentrerede. Drik primært din væske imellem måltiderne.

Det var lidt om mavesyre (der er faktisk mere at skrive, selvom indlægget allerede er temmeligt langt) – jeg håber, at du kan bruge informationen og, at du har lært din fantastiske mavesyre lidt bedre at kende!

Har du brug for hjælp?
Sidder du nu og tænker, at lav mavesyre er et problem for dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail@sabinemurati.dk. Du kan komme rigtig godt fra start med ovenstående ‘husråd’, men ofte skal der mere til for at komme hele vejen rundt om problematikken. Jeg er klar til at hjælpe dig med en målrettet og skræddersyet plan, der passer til netop dig og dine behov. Du kan læse mere om konsultationer og hvad jeg tilbyder her.

Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.