müsli – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Hirsemüsli med kokos og jordbær http://www.sabinemurati.dk/hirsemusli-med-kokos-og-jordbaer/ Fri, 06 Jul 2018 15:56:47 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3704 Sprød og lækker hjemmelavet hirsemüsli, som kan spises på både yoghurt, koldskål, som drys på smoothies og smoothie bowls, som drys på is, chokolademousse, spist i håndfulde, osv.

Müslien laves med både hirse og havregryn, græskarkerner og kokoschips for sunde fedtsyrer samt stykker af frysetørrede jordbær for et syrligt twist.

Udover opskriften på müslien, som du finder længere nede i indlægget, får du også opskriften på en nem mejerifri koldskål, som müslien smager fantastisk på.

Koldskålen laves på kokosmælk, men smagen af kokos er meget mild, da den balanceres godt af bl.a. masser af citron og vanille.

Hvis du ikke vil bruge kokosmælk, kan du prøve med en fed cashewmælk i stedet, for et mere smagsneutralt resultat.

Til 2-4 portioner koldskål
1 ds. kokosmælk á 400ml – gerne Aroy-D eller en anden mild og cremet kokosmælk
1 stor moden banan
Saften af 2 citroner
Fintrevet skal af 1/2 økologisk citron
1-2 tsk. vanillepulver
Smag til med 1 knsp. Himalayasalt og evt. lidt ahornsirup

1. Kombiner alle ingredienserne i en blender eller foodprocessor og blend sammen til en cremet og luftig koldskål.


Til 1 portion müsli
150g afskallede hirsefrø
150g glutenfrie havregryn (eller almindelige)
100g græskarkerner
100g kokoschips
150g ahornsirup
50g klaret smør eller kokosolie uden smag
1-1½ tsk. flagesalt
25g frysetørrede jordbær

1. Rist hirsefrøene på en tør pande over middel varme – frøene er klar, når de begynder at poppe og knitre på panden samt tager let farve.
2. Rist også gerne græskarkerner og kokoschips på en tør pande indtil de begynder at knitre og tage farve – det fremhæver smagen af nødder og kerner, når de tørristes.
3. Kombiner smør og ahornsirup på en pande og smelt det sammen over middel varme.
4. Tilsæt de tørristede hirsefrø, græskarkerner, kokoschips, havregryn og flagesalt og rist ingredienserne over lav/middel varme indtil müslien føles tør og ikke fedtet og klistret. Det kan godt tage 15-20 minutter over lav varme. Rør jævnligt, så müslien ikke brænder på.
5. Når müslien virker tør, hældes den over på en bagepapirsbeklædt bageplade.
6. Bred müslien godt ud, så den ikke klumper sammen.
7. Lad müslien køle helt af.
8. Når müslien er kølet helt af, blandes de frysetørrede jordbærstykker i.
9. Opbevar müslien i et lukket glas eller en kagedåse.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>