nellike – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Æble-mandaringlögg http://www.sabinemurati.dk/aeble-mandaringlogg/ Tue, 05 Dec 2017 13:35:41 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1918 I dag åbner vi den 5. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 5. decembers låge gemmer sig opskriften på æble-mandaringlögg.

Glöggen er helt uden alkohol og egner sig derfor også til børn, hvis de har lyst til at drikke med.

I min mund er det klart krydderierne og ikke alkoholen, der giver glögg sin karakteriske smag, så selvom denne glögg er uden alkohol, så smager den meget originalt.

TIP! Der er ikke tilsat rosiner i denne glögg, hvis du ønsker det, så prøv at tilsætte grønne rosiner (ikke svovlede gule rosiner, men grønne – de kommer typisk fra Iran og smager lidt som vingummi) eller gojibær.

Til ca. 1 L æble-mandaringlögg
8 dl æblesaft
4 dl mandarinjuice (8-10 saftige mandariner presses på en citruspresser eller bare i hånden)
Den yderste orange skal af 2 økologiske mandariner
2 tomme vanillebælge
2 kanelstænger
5 stjerneanis
1 tsk. grønne kardemommebælge
½ tsk. hele nelliker
½ tsk. sorte peberkorn
100g smuttede mandler

1. Kombiner alle ingredienserne, pånær de smuttede mandler, i en gryde og  bring den i kog.
2. Skru ned for varmen og lad glöggen simrer under tippet låg i ca. 30 minutter.
3. Tag låget af gryden og lad glöggen simre videre i endnu ca. 15 minutter.
4. Sluk for varmen.
5. For en kraftigere smag kan glöggen med fordel stå og trække et par timer (med krydderierne i) eller du kan si den med det samme.
6. Si glöggen og smid krydderierne ud.
7. Kom glöggen tilbage i gryden, tilsæt mandlerne, og kog op.
8. Når mandlerne er gennemvarme, er glöggen klar til at blive serveret.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Chai urtete og chaisirup http://www.sabinemurati.dk/chai-urtete-og-chaisirup/ Sat, 02 Dec 2017 13:04:52 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1561 Andre end mig, der elsker (som i elsker elsker elsker) en god chai latte? (…Baresso har uden tvivl tjent gode penge på mig i tidernes løb!).

Det er heldigvis super nemt at genskabe en god chai latte derhjemme og som basis, kan du bruge denne te, varm mælk efter eget valg og lidt sødning.

Min chai te er udelukkende lave på krydderier (der er ikke sort te i, som normalt) og derfor kalder jeg det også en urtete.

Fun fact! Chai betyder ‘te’. Når vi skriver ‘chai te’, skriver vi altså ‘te te’. Det er lidt ligesom med den lille røde panda, Master Shifu, fra Kung Fu Panda. ‘Shifu’ betyder nemlig ‘Master’ så altså – ‘Master master’. Jeg er i øvrigt overbevist om, at enhver Kung Fu mester drikker litervis af chai te hver eneste dag

Chai urtete – til ca. 8½ dl
4 tomme vanillebælge (brug kornene til noget andet)
3 spsk. grønne kardemommekapsler
3 spsk. hele nelliker
8 hele stjerneanis
10 kanelstænger
1,5 L vand

1. Kombiner alle ingredienser i en gryde og bring i kog.
2. Lad teen simre og reducere til ca. 8½ dl – gerne under tippet låg (det tager længere tid, men får mere smag ud af krydderierne, da de koger længere).
3. Si teen og smid krydderierne ud.
4. Teen er nu klar til at drikke som den er, den kan sødes efter behov, den kan blandes op med forskellige slags mælk, den kan bruges i en chai latte osv. Teen kan også bruges i forskelligt bagværk og til at lave sirup af.

Chaisirup

Chaisirup kan bruges i desserter og bagværk, på yoghurten om morgenen, smurt på brød, en skefuld rørt op i et varmt glas mælk, osv. – der er mange muligheder for anvendelse af den mørke, krydrede sirup.

Chaisirup – til ca. 1½-2 dl
½ L hjemmelavet chai urtete (se opskriften ovenfor)
125g lyst kokospalmesukker (køb det i klumper i asiatiske butikker)
½ dl ahornsirup

1. Kombiner te og kokospalmesukker i en gryde og bring i kog.
2. Reducer teen til ca. 2,5 dl.
3. Tilsæt ahornsirup.
4. Reducer chaisiruppen yderligere til ca. 1½-2 dl sirup (massen skal vær tyk og boblende).
5. Opbevar siruppen på et skoldet glas på køl, hvor holdbarheden vil være lang.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Raw pebernødder http://www.sabinemurati.dk/raw-pebernoedder/ Fri, 01 Dec 2017 02:24:49 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1872 I dag siger kalenderen 1. december og det betyder, at vi åbner den første låge i bloggens julekalender!

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 1. decembers låge gemmer sig opskriften på raw pebernødder!

Pebernødderne er nemme at lave og et lækkert og anderledes alternativ (eller supplement) til de almindelige bagte pebernødder (du finder i øvrigt opskriften på bagte glutenfri jumbo pebernødder her).

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til maaaange små pebernødder
200g mandelmel (af blancherede eller hele (med den brune hinde på) mandler)
50g fedtreduceret mandelmel
250g mild (gerne uopvarmet/rå) honning
1½ tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt nellike
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødt kardemomme
Smag til lidt Himalayasalt og stødt sort og/eller hvid peber

1. Bland mandelmel, fedtreduceret mandelmel og de stødte krydderier sammen.
2. Bland honningen i de tørre ingredienser og ælt dejen sammen.
3. Smag dejen til med lidt Himalayasalt og sort og/eller hvid peber.
4. Lad dejen hvile et par timer på køl – eller endnu bedre et døgns tid for det mest smagfulde resultat.
5. Tril dejen til små pebernødder.
6. Pebernødderne kan opbevares i en lukket kagedåse på køl i en uges tid.

Følg med i morgen d. 2. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).