pebernødder – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Raw pebernødder http://www.sabinemurati.dk/raw-pebernoedder/ Fri, 01 Dec 2017 02:24:49 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1872 I dag siger kalenderen 1. december og det betyder, at vi åbner den første låge i bloggens julekalender!

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 1. decembers låge gemmer sig opskriften på raw pebernødder!

Pebernødderne er nemme at lave og et lækkert og anderledes alternativ (eller supplement) til de almindelige bagte pebernødder (du finder i øvrigt opskriften på bagte glutenfri jumbo pebernødder her).

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til maaaange små pebernødder
200g mandelmel (af blancherede eller hele (med den brune hinde på) mandler)
50g fedtreduceret mandelmel
250g mild (gerne uopvarmet/rå) honning
1½ tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt nellike
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødt kardemomme
Smag til lidt Himalayasalt og stødt sort og/eller hvid peber

1. Bland mandelmel, fedtreduceret mandelmel og de stødte krydderier sammen.
2. Bland honningen i de tørre ingredienser og ælt dejen sammen.
3. Smag dejen til med lidt Himalayasalt og sort og/eller hvid peber.
4. Lad dejen hvile et par timer på køl – eller endnu bedre et døgns tid for det mest smagfulde resultat.
5. Tril dejen til små pebernødder.
6. Pebernødderne kan opbevares i en lukket kagedåse på køl i en uges tid.

Følg med i morgen d. 2. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Glutenfrie jumbo pebernødder http://www.sabinemurati.dk/glutenfrie-jumbo-pebernoedder/ Fri, 24 Nov 2017 06:28:04 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1824 I dag er der præcis 1 måned til juleaften og det markeres med denne opskrift på glutenfrie jumbo pebernødder.

Pebernødderne er vanvittigt gode (hvis jeg selv skal sige det) og de minder nøjagtigt om mine ellers allermest-yndlings-i-hele-verden-pebernødder fra Karen Volf (du ved de mørke, godt krydrede).

Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at disse pebernødder er bedre end Karens (ja, det er noget af en påstand, det er jeg klar over).

Udover, at smagen er helt i top med de helt rette smagsnuancer fra pebernødden rammer tungen til eftersmagen breder sig i munden, så er disse pebernødder også gennemsprøde.

Som i – hver eneste krumme er knasende sprød! Det sker sjældent (læs: nærmest aldrig), når vi snakker kornfrit bagværk. Men det sker altså nu!

Jeg håber, at du får lyst til at lave pebernødderne og at du kommer til at dele min (uendelige) begejstring for de små krydrede småkager.

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Og nu til pebernødderne!

Til ca. 90 jumbo pebernødder
300g mandelmel (af blancherede mandler)
60g fedtreduceret mandelmel
125g klaret smør, blødgjort
125g brunt kokospalmesukker
2 spsk. Blackstrap Molasses sirup
6 spsk. ahornsirup
Følgende tsk.-mål er en mellemting mellem ’strøgne teskeer’ og ’toppede teskeer’:
3 tsk. stødt kanel
2 tsk. stødt nellike
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt kardemomme
4-8 knsp. stødt hvid peber (afhængigt af, hvor krydrede du ønsker pebernødderne)
4-8 knsp. stødt sort peber (afhængigt af, hvor krydrede du ønsker pebernødderne)
2-4 knsp. havsalt

1. Ælt det blødgjorte klarede smør sammen med kokospalmesukkeret – smør og sukker skal være arbejdet helt ind i hinanden.
2. Rør mandelmel og fedtreduceret mandelmel sammen med alle krydderierne – sørg for at alt blandes grundigt.
3. Ælt smørmassen, melblandingen og de to slags sirup sammen til en smidig dej.
4. Smag evt. dejen til (den rå dej smager ikke som det færdige resultat, men smag gerne til alligevel).
5. Saml dejen i en stor kugle. Del kuglen i lige store klumper (fx 8 eller 16 klumper) og tril lange pølser af klumperne. Del pølserne op i lige store små klumper (ca. 90 i alt), som trilles til runde pebernødder.
6. Sæt pebernødderne på bagepapirsbeklædte bageplader. Mas pebernødderne let ned på pladen, så de bliver let flade i bunden, men mas ikke så hårdt, at det går ud over den fine runde top.
7. Bag pebernødderne i en forvarmet ovn på 130C varmluft i ca. 60 minutter – personligt bager jeg kun 1 plade af gangen, da jeg synes, at det giver det bedste resultat og overblik i bageprocessen.
8. Hold øje med pebernødderne undervejs. Bagetiden virker måske lang, men der er tale om ’jumbopebernødder’, der er næsten dobbelt så store, som almindelige pebernødder (laver du mindre pebernødder, kan bagetiden formentlig nedjusteres – hold øje med pebernødderne undervejs i processen).
9. Lad pebernødderne køle af på en bagerist (fjern bagepapiret under) og så snart pebernødderne er kolde, kommes de over i en kagedåse, som lukkes. Står pebernødderne for længe til afkøling, kan du risikere, at de suger fugt og bliver bløde.
10. Prøv at undgå at spise alle pebernødderne i første hug, men altså… Det er svært at lade være!

Du finder mange flere opskrifter på julede lækkerier i eBogen ‘Julens bedste opskrifter’, som du t.o.m. søndag d. 26. november kl. 24 kan købe til kun kr. 37,50 – læs meget mere i teksten ovenfor.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>