pekannødder – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Græskarpandekager http://www.sabinemurati.dk/graeskarpandekager/ Sun, 07 Oct 2018 14:29:47 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3971 Små, tykke og svampede pandekager, som smager fantastisk – og så indeholder de til og med også en grøntsag!

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er altså god nok.

Græskarpandekagerne kan spise både lune og kolde og fungerer fint som både morgenmad, snack eller dessert!

TIP! Hvis du er vild med kanel, så tilsæt stødt kanel (1-2 tsk.) til dejen – du kan også udelade de forskellige krydderier og tilsætte et par teskefulde ‘Pumpkin Pie Spice‘, som indeholder lidt af det hele (…og passer perfekt til alt sødt med græskar, søde kartofler og æbler).

Til ca. 14 små pandekager 

2 dl græskarmos (jeg foretrækker bagt, most hokkaidogræskar)
6 æg
20g fedtreduceret mandelmel eller kokosfibre
2 tsk. stødt kardemomme
½-1 tsk. vanillepulver
Klaret smør eller kokosolie u. smag til stegning
Knas efter ønske fx 
daddelsirup, kakaonibs, pekannødder, frysetørret havtorn (hvis du ikke kan få fat i stykker af havtorn, kan du bruge havtornpulver i stedet – det er lækkert som syrligt drys!)

1. Kombiner alle ingredienser i en blender eller foodprocessor og blend sammen til en klumpefri dej.
2. Steg pandekagerne i klaret smør eller kokosolie – størrelsen skal være som amerikanske pandekager.
3. Server pandekagerne med dine foretrukne toppings – daddelsirup, kakaonibs, pekannødder og havtorn er en super lækker kombination!

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rødbedesalat med ærter og dild http://www.sabinemurati.dk/roedbedesalat-med-aerter-og-dild/ Sun, 08 Jul 2018 12:09:07 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3443 Jeg er helt vild med kombinationen af dild og ærter i denne salat – den fungerer perfekt, som modspil til de søde rødbeder.

Salaten passer som tilbehør til de fleste proteinkilder og er også et hit i madpakken!

TIP! Hvis du kan lide peberrod, så prøv at piske dressingen sammen med en passende (for dine smagsløg) mængde fintrevet frisk peberrod.

Tilbehør til 2-4 personer
600-800g rødbeder
500g ærter med bælg
1 lille potte frisk dild
100g pekannødder, tørristede
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt

1. Skyl og skrub rødbederne for snavs og jordrester.
2. Kog rødebederne (med skrællen på) i letsaltet vand.
3. Lad rødbederne koge i 30-60 minutter, alt afhængig af deres størrelse – de skal gerne stadig have et let knasende bid i midten og altså ikke gennemkoges helt.
4. Hæld koldt vand over rødbederne, når de har kogt tilpas længe.
5. Skræl rødbederne og skær dem i små tern (max. 1 x 1 cm).
6. Bælg ærterne.
7. Hak dilden fint.
8. Hak pekannødderne groft.
9. Vend rødbedeternene i en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt (og evt. fintrevet frisk peberrod) og arranger dem på et fad eller i en skål.
10. Drys med ærter, finthakket dild og grofthakkede pekannødder.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rosenkålssalat med æble og lakrids http://www.sabinemurati.dk/rosenkaalssalat-med-aeble-og-lakrids/ Sun, 18 Mar 2018 16:57:50 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3041 Mange har et lidt anstrengt forhold til rosenkål (jeg har i hvert fald haft det i maaaange år!) og det skyldes nok, at de fleste af os primært har fået serveret det lille kålhoved i skamkogt form (det er bare aldrig rigtig en succes serveret på den måde…).

I de senere år er jeg dog blevet glad for rosenkål tilberedt på forskellige måder fx som her, hvor det anvendes fintsnittet og råt i salat, men også fintsnittet og lynsauteret eller halverede og ristede i ovnen, synes jeg, er rigtig godt.

Rosenkål, æble og lakrids smager fantastisk sammen og denne salat passer fx godt til kylling, fast hvid fisk og laks eller du kan stille salaten på påskebordet til en lækker lammekølle!

Vidste du? Rosenkål er rigt på c-vitamin og indeholder hele 119mg pr. 100g (citroner indeholder til sammenligning kun 49mg pr. 100g!)

TIP! Hvis du vil læse mere om, hvorfor kål er så sundt – så læs med i ‘Viden om – kål‘, hvor jeg har skrevet lidt generelt om alle de forskellige kåltyper.

Tilbehør til 4 personer, hvor der også serveres andet tilbehør
600g rosenkål
2 mellemstore æbler
Fintrevet økologisk citronskal
100g pekannødder, tørristede
2-3 tsk. lakridspulver (engelsk lakridspulver fra Naturdrogeriet er min favorit med en god og kraftig lakridssmag)
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt

1. Rens rosenkålene og fjern evt. grimme blade.
2. Snit kålhovederne meget fint – gerne på et mandolinjern.
3. Fjern stilk og kernehus på æblerne og skær dem i fine tern.
4. Bland kål og æbler sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
5. Anret salaten på et fad.
6. Bland de tørristede pekannødder sammen med lakridspulver i en lille skål.
7. Pynt salaten med lakridsnødder og fintrevet citronskal og server straks.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Romkugler lavet på tørret frugt http://www.sabinemurati.dk/romkugler-lavet-paa-toerret-frugt/ Wed, 28 Feb 2018 13:38:16 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1550 Jeg tror aldrig, at jeg har mødt nogen, som ikke kunne lide romkugler – det er bare en klassiker, som alle er vilde med.

Og heldigvis er det utroligt nemt at lave dem selv og i forskellige versioner.

Modsat bagerens ‘alt-godt-der-ikke-blev-solgt-i-går’-romkugler, så består disse primært af næringsrig tørret frugt, nødder og krydderier. Altså et lidt sundere take på kageklassikeren.

Ingredienslisten virker måske lidt lang, men stol på mig, når jeg siger, at det er hver en anstrengelse/anskaffelse værd at følge opskriften til punkt og prikke. Som en sand romkugleelsker og connoisseur, så vil jeg vove at påstå at dette er den perfekte opskrift på ‘tørret-frugt-og-nøddebaserede-romkugler’ og alle ingredienserne skal helst være med for det bedste resultat – det gør en forskel med de forskellige typer tørret frugt og nødder (samt tørristning af nødderne) for den samlede (og helt perfekte) smag.

TIP! Hvis du af en eller anden grund ikke vil putte rom i dine kugler, så kan jeg afsløre, at jeg sjældent når til det step i processen – jeg synes, at de smager ligeså godt bare med stærk kaffe i og at de faktisk får den rigtige romkuglesmag alligevel. Kuglerne kan altså sagtens laves uden rom, hvilket også kan være en fordel, hvis børn skal spise med.

Til ca. 30-40 romkugler i størrelse mundhaps!
200g tørrede figner, uden den hårde stilk
200g tørrede dadler, udstenede
100g rosiner
100g mandler, tørristede
50g pekannødder, tørristede
50g hasselnødder, tørristede
100g revet kokosmel
50g kokosolie uden smag
75g kakaopulver
3 dl stærk kaffe
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. vanillepulver
½ tsk. Himalayasalt
Smag til med rom (kan udelades)
Revet kokosmel til at trille romkuglerne i

1. Klip figner og dadler i mindre bidder, læg dem i en varmefast skål eller gryde og overhæld dem med kogende vand (de skal akkurat dækkes).
2. Efter 10-15 minutter drænes frugten – gem iblødsætningsvandet til at lave kaffe på (kun relevant hvis instant).
3. Lav kaffen – hvis du bruger instantkaffe, så bland det op med iblødsætningsvandet fra de tørrede frugter.
4. Kombiner alle ingredienser i en foodprocessor og blend til en ensartet masse.
5. Smag romkuglemassen til og stil den på køl i min. 3 timer, hvorefter den nemt kan formes til mundrette kugler.
6. Tril kuglerne i revet kokosmel.
7. Romkuglerne kan holde sig et par uger på køl i en lukket beholder, eller de kan fryses ned for en holdbarhed på flere måneder.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Daddelkugler med sød kartoffel http://www.sabinemurati.dk/daddelkugler-med-soed-kartoffel/ Sat, 16 Dec 2017 03:55:21 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2063 I dag åbner vi den 16. låge i bloggens julekalender.

Årets virtuelle julekalender indholder en blanding af opskrifter, inspiration og info på alt fra lækre retter, snacks og knas (både salt, sødt og surt) til sundhedsrelevante tips, som du kan gøre brug af i julemåneden.

Bag 16. decembers låge gemmer sig opskriften på nogle lidt anderledes daddelkugler – nemlig daddelkugler med både sød kartoffel, kanel og mørk chokolade!

Kuglerne er et stensikkert hit i madkassen, som eftermiddagshaps og til aftenkaffen, så snart kalenderen siger ‘efterår’, men de fungerer også fantastisk som alternativ til almindelig konfekt her i december måned.

Vil du gerne have flere juleopskrifter uden gluten, mælk og hvidt sukker?
Du finder over 65 mundvandsdryppende juleopskrifter i eBogen ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas’. Du sparer 60% lige nu og får bogen til kun kr. 50! Du kan læse mere om bogen, opskrifter og praktisk lige her

Til maaaange små mundrette kugler
300g bagt most sød kartoffel
250g udstenede dadler, gerne Medjool
150g mandler
150g pekannødder
100g revet kokosmel + lidt ekstra til at trille i
8 spsk. ahornsirup
2 spsk. stødt kanel
1 tsk. vanillepulver
½ tsk. Himalayasalt
100g mørk chokolade

1. Hak den mørke chokolade fint og stil det til side.
2. Kombiner mandler og pekannødder i en foodprocessor eller stærk blender og blend til et rimeligt fint mel.
3. Tilsæt alle øvrige ingredienser, pånær chokoladen, og blend ingredienserne sammen til en klæg og formbar dej.
4. Smag dejen til.
5. Vend den finthakkede chokolade i dejen.
6. Tril dejen til små mundrette kugler og tril dem i kokosmel.
7. Opbevar daddelkuglerne en uges tid på køl i en lukket beholder eller frys dem ned for længere holdbarhed.

Følg med i morgen d. 17. december for flere julelækkerier (…og husk at tjekke ‘Julens bedste opskrifter på bagværk, konfekt og knas‘ – du sparer 60% lige nu og får eBogen til bare en flad 50’er!).