rejer – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Rejesalat med spinatpesto http://www.sabinemurati.dk/rejesalat-med-spinatpesto/ Sun, 01 Jul 2018 00:00:40 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3470 Det her er min nye yndlings ’sommersalat’!

Salaten er nem og hurtig at bikse sammen (også – eller måske særligt – på de dage, hvor koldskål ellers virker som det mest tiltalende). Hvis du har pestoen klar på køl (eller optøet fra fryseren), så kan du vitterligt lave den lækre salat på få minutter.

Masser af sprøde og smagfulde grøntsager, letfordøjelige proteiner fra rejerne og sunde fedtsyrer fra pestoen sikrer en god og behagelig mæthed og salaten kan spises til både frokost eller som let aftensmad.

TIP! Friske ærter smager også vildt godt i salaten!

Til 2 personer
Salat
500g lilla spidskål
250g små smagfulde tomater
150g radiser
1 bdt. forårsløg
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt
I øvrigt
250g frosne grønlandske (forkogte) rejer – optøede
Spinatpesto (beregn ca. 2 spsk. pesto pr. pers.)

Salat
1. Snit spidskålen fint – gerne på et mandolinjern.
2. Overhæld kålen med ganske lidt olivenolie (der kommer rigeligt med fedt i øvrigt fra pestoen), citronsaft og Himalayasalt.
3. ’Kram’ kålen lidt, så den bliver blød og lækker.
4. Skær forårsløgene i tynde strimler.
5. Halver eller kvart tomaterne.
6. Skær radiserne i skiver eller små bjælker (skær dem fx i kvarte på langs).
I øvrigt
Skyl rejerne under rindende vand og lad dem dryppe af.
Retten samles
1. Anret kålsalaten og top med forårsløg, tomater, radiser, rejer og pestoklatter.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Chili-hvidløgsrejer, asparges og mos http://www.sabinemurati.dk/chili-hvidloegsrejer-asparges-og-mos/ Sun, 08 Apr 2018 11:58:08 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3218 Hvis du mangler inspiration til sunde retter til din madplan så er denne ret et fantastisk bud – saftige chili-hvidløgsrejer med rosmarinkrydret kartoffelmos og ovnristede grønne asparges.

Jeg knuselsker simpelten ovnristede asparges med masser af chili og citronsaft – det smager sindssygt lækkert og er et super nemt sundt grønt tilbehør!

Til 2 personer
Chili-hvidløgsrejer
350g store rå rejer (rensede og uden skal – evt. med halen på) – ferske eller optøede
4 fed hvidløg
Olivenolie til stegning
Smag til med Himalayasalt, sort peber og chiliflager
Mos
800g søde kartofler
200g rødløg
4 fed hvidløg
2 kviste frisk rosmarin
Olivenolie til stegning
Smag til med Himalayasalt og sort peber
Ristede asparges
800g grønne asparges (2 bdt.)
Smag til med Himalayasalt, sort peber, chiliflager, saften af ½ citron og olivenolie

Mos
1. Vask de søde kartofler grundigt og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
2. Bag dem i en forvarmet ovn på 200C indtil de er bløde og gennembagte – bagetiden vil variere efter kartoflernes størrelse, men typisk vil det tage ca. 40-70 minutter.
3. Pil rødløg og hvidløg og skær begge i fine tern.
4. Pil rosmarinnålene af kvistene og hak dem fint.
5. Brun hvidløg, rødløg og rosmarin af i rigeligt olivenolie (brug gerne ½ dl eller deromkring).
6. Hæld de stegte hvidløg, rødløg og rosmarin samt olivenolien fra panden op i en skål.
7. Når kartoflerne er bagt møre, deles de over på langs og kødet skrabes ud.
8. Kom kødet op i skålen til de stegte løg og mos ingredienserne sammen med en gaffel til en rustik mos.
9. Smag mosen til med Himalayasalt og sort peber.
Ristede asparges
1. Knæk de grønne asparges og fjern den nederste trevlede del.
2. Fordel dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
3. Dryp med olivenolie, citronsaft og krydr med Himalayasalt, sort peber og chiliflager.
4. Vend godt rundt i de grønne asparges, så alle fedtes ind og krydres.
5. De grønne asparges ristes i en forvarmet ovn på 200C i ca. 10-20 minutter alt afhængig af tykkelse og hvor møre, du ønsker dem – vend rundt i de grønne stængler en gang undervejs, for det bedste resultat.
Chili-hvidløgsrejer
1. Pil hvidløgsfedene og hak dem fint.
2. Svits hvidløget af i olivenolie og tilsæt rejerne.
3. Når rejerne er gennemstegte og lyserøde, smages de til med Himalayasalt, sort peber og chiliflager.
Retten samles
1. Anret de ristede asparges og top med kartoffelmos og rejer.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rejecocktail med mangodressing http://www.sabinemurati.dk/rejecocktail-med-mangodressing/ Thu, 28 Dec 2017 15:15:21 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2185 Selvom jeg med glæde spiser den helt klassiske rejecocktail bestående af rejer, Iceberg salat, Thousand Island dressing og måske hvide asparges (fra glas, naturligvis – man er vel født i 80’erne…), så spiser jeg også rigtig gerne denne opdaterede version af den klassiske rejecocktail.

Denne version byder på lidt mere spændende grønt end føromtalte salat og så er Thousand Island dressingen erstattet af en fed, syrlig-sød mangodressing baseret på cashewnødder.

Rejecocktailen er oplagt at servere som forret til nytårsaften, men den kan også fint serveres som en lækker frokostsalat (som frokost bør du beregne ekstra 50g rejer pr. pers. og min. dobbelt op af grønt).

Til 4 personer (som forret)
400g forkogte, rensede og pillede rejer – optøede eller ferske
1 stor squash
100g Feldsalat
1 mango
100g cashewnødder
Havsalt, limesaft og evt. honning

1. Overhæld cashewnødderne med kogende vand og lad dem stå i 10-15 minutter.
2. Skræl squashen og kør den igennem en spiralizer til lange tynde spaghettistrimler.
3. Skræl mangoen, skær kødet fra stenen og tern det groft.
4. Dræn cashewnødderne for væske og kom dem op i en foodprocessor eller minihakker sammen med mango og det inderste af squashen (den dingenot, der altid er tilbage, når man spiralizer).
5. Blend ingredienserne sammen til en cremet dressing og smag til med masser af limesaft og havsalt (hvis du synes at dressingen er for tyk, kan du justere konsistensen med et par skefulde vand). Dressingen kan evt. tilsættes lidt honning, hvis den mangler sødme.
6. Anret de fire rejecocktails i fine glas eller små skåle – start med et par rejer i bunden, derefter squashstrimler, feldsalat, dressing, rejer osv.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Melongazpacho med hvidløgs-korianderrejer http://www.sabinemurati.dk/melongazpacho-med-hvidloegs-korianderrejer/ Sat, 08 Jul 2017 17:56:25 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=495 Vandmelongazpacho er en af mine sommerfavoritter i suppekategorien.

En dag, hvor jeg ikke havde vandmelon, men cantaloupemelon på hånden, fik jeg lavet denne gazpachoversion, som viste sig at være mindst lige så lækker, som vandmelonversionen af suppen.

Alt i alt en meget forfriskende og læskende suppe, der ligger let i maven og er helt perfekt på de varme dage, hvor koldskål ellers er det eneste tiltalende.

Suppen toppes med lækre hvidløgs-korianderrejer for et skud mættende og letfordøjelige proteiner.

TIP! Hav melon, tomater og agurk liggende på køl for en koldere suppe – eller tilsæt isterninger inden servering.

Til 2 personer
Hvidløgs-korianderrejer
350g rå tigerrejer eller andre store rejer – ferske eller optøede
6 fed hvidløg
1 lille potte frisk koriander (kan du ikke lide koriander, kan du bruge krus- eller bredbladet persille i stedet)
Himalayasalt og limesaft
Olivenolie til stegning
Melongazpacho
800g sød og moden cantaloupemelon (vægt uden skal og kerner)
400g tomat (gerne store og hårde tomater)
200g agurk
Himalayasalt, sort peber og limesaft
Olivenolie

Hvidløgs-korianderrejer
1. Pil hvidløgsfedene og skær dem i fine tern.
2. Svits hvidløgsternene godt af i olivenolie på en pande.
3. Rens rejerne (halen må gerne blive siddende) og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle.
4. Steg rejerne et par minutter på hvidløgspanden.
5. Hak korianderen fint.
6. Når rejerne er blevet lyserøde og næsten gennemstegte, tilsættes den finthakkede koriander.
7. Smag til med Himalayasalt og limesaft.
8. Rejerne kan trækkes på spyd for en lidt finere servering, eller blot lægges op i suppen.
Melongazpacho
1. Halver melonen og skrab kernerne ud.
2. Befri melonkødet fra skallen.
3. Skræl tomaterne. Store og hårde tomater er nemme at skrælle med en almindelig kartoffelskræller, alternativt kan tomaterne også flås. Flåede tomater – skær et lille kryds i bunden af hver tomat. Sænk tomaterne ned i en gryde med kogende vand og fisk dem op efter 30 sekunder. Læg straks tomaterne ned i en skål med iskoldt vand (gerne med isterninger i). Når tomaterne er kølet af, er det nemt at flå skrællen af dem).
4. Skræl agurken.
5. Kombiner melon, tomat, agurk og 2 spsk. olivenolie i en foodprocessor eller blender og blend ingredienserne sammen til en blød og klumpefri suppe.
6. Smag suppen til med Himalayasalt, sort peber og lidt limesaft.
Retten samles
1. Server melongazpachoen med et dryp olivenolie og de lækre hvidløgs-korianderrejer.