salat – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.16 Tun tacos med mangosalsa http://www.sabinemurati.dk/tun-tacos-med-mangosalsa/ Mon, 23 Jul 2018 17:04:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3291 En taco behøver ikke at være en tør majsskal med fyld af hakket oksekød – der er så mange muligheder, hvor du også kan få masser af grønt indenbords!

Her får du fx en version bestående af salatblade med revet gulerod, mangosalsa, saftig tun og den lækreste koriandersauce.

Et friskt og lækkert alternativ og perfekt sommermad!

Til 2 personer
Tunbøffer
300g tunbøffer – ferske eller optøede
Himalayasalt, sort peber og chiliflager
Koriandersauce
125g cashewnødder
1 lille potte frisk koriander
1 stort fed hvidløg
Saft af 1 citron
Himalayasalt
Grønt
8-16 salatblade fx ’Boston lettuce’/’Butter lettuce’, hovedsalat, Icebergsalat eller Romainesalat
300g gulerødder
300g gule cocktailtomater (eller almindelige røde)
1 stor mango
1 bdt. forårsløg
1 frisk grøn chili
1 stort fed hvidløg
Saft af 1 lime

Koriandersauce
1. Overhæld cashewnødderne med kogende vand og lad dem stå i 15-30 minutter (iblødsætningen gør det nemmere at få en helt klumpefri og cremet sauce).
2. Hæld iblødsætningsvandet fra cashewnødderne.
3. Pil hvidløgsfedet.
4. Blend cashewnødderne med koriander, hvidløg, citronsaft og Himalayasalt til en helt cremet sauce.
5. Smag til.
Grønt
1. Skær cherrytomaterne i fine tern.
2. Skræl mangoen, skær kødet fra stenen og skær det i fine tern.
3. Skær forårsløgene i tynde skiver.
4. Rens chilien for stilk, frø og frøstole og skær den i fine tern.
5. Pil hvidløgsfedet og skær det i fine tern.
6. Bland tomat, mango, forårsløg, chili og hvidløg sammen og overhæld salsaen med limesaft.
7. Klargør salatbladene.
8. Skræl gulerødderne og riv dem groft på et rivejern.
Tunbøffer
1. Krydr tunbøfferne med Himalayasalt, sort peber og chiliflager.
2. Steg eller grill bøfferne over høj varme i kort tid – tunbøffer skal helst gerne være rå indeni og hvis du vil have dem som sådan, skal bøfferne typisk kun have ganske få minutter på hver side.
3. Lad bøfferne hvile kort, hvorefter de skæres i skiver.
Retten samles
1. Fyld salatbladene med revne gulerødder, mango-tomatsalsa, skiver af tun og korianderdressing.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Salat med kødstrimler og kirsebær http://www.sabinemurati.dk/salat-med-koedstrimler-og-kirsebaer/ Mon, 09 Jul 2018 16:02:25 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3474 Her får du et eksempel på en mættende måltidssalat, som ‘bygges op’ omkring en rest kød.

Hvis du ikke har en rest kød at bruge i salaten, så kan du sagtens stege en god bøf og bruge den i stedet. Kylling er i øvrigt også lækkert og fx varmrøget laks eller rejer kan også bruges afhængigt af, hvad du har lyst til.

Salaten er ellers proppet med sprødt sommergrønt, lækre kirsebær og lidt søde kartoffeltern for en virkeligt lækker og meget mættende salat – mums!

Til 2 personer

Kødstrimler
200-300g tilberedt oksekød fx en rest roast beef, flank steak, mørbrad eller bøf
Kartoffeltern
400g sød kartoffel
Krydr med Himalayasalt, sort peber, hvidløgspulver og tørret rosmarin
Olivenolie
Salat
1 stort hoved sprød grøn salat
300g grønne asparges
1 bdt. forårsløg
150g kirsebær
Dressing af mild olivenolie, citronsaft og Himalayasalt
25g pinjekerner, tørristede

Kartoffeltern
1. Skræl kartoflen og skær den i tern á ca. 1 x 1 cm.
2. Læg ternene på en bagepapirsbeklædt bageplade og dryp med lidt olivenolie.
3. Vend godt rundt i ternene og krydr med Himalayasalt, sort peber, hvidløgspulver og lidt tørret rosmarin.
4. Bag kartoffelternene i en forvarmet ovn på 225C i ca. 20-35 minutter.
5. Vend rundt i ternene undervejs og hold godt øje med dem, så de ikke brænder på.
6. Ternene er færdige, når de er gennembagte med en lækker halvsprød skorpe.
Kødstrimler
1. Skær det tilberedte kød i strimler.
Salat
1. Skær salaten i rustikke strimler.
2. Knæk den nederste trevlede del af de grønne asparges og smid dem ud.
3. Skær de grønne asparges i små mundrette skrå bidder.
4. Skær forårsløgene i tynde skiver.
5. Udsten kirsebærrene (fx ved at stikke et trægrillspyd igennem dem, som skubber stenen ud – stik i enden modsat stilken (fjern stilken)) og halver dem.
6. Vend salat, asparges og forårsløg sammen og overhæld med en dressing af olivenolie, citronsaft og Himalayasalt.
Retten samles
1. Anret salaten og top med kartoffeltern, kirsebær, kødstrimler og et drys tørristede pinjekerner.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Salattacos med spicy kylling http://www.sabinemurati.dk/salattacos-med-spicy-kylling/ Mon, 11 Jun 2018 16:57:18 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=3467 Sprøde salattacos med spicy kylling og en grov salsa – let og lækker sommermad, hvor salsaens frugt og grønt nemt kan varieres efter hvad sæsonen og køleskabet byder på!

TIP! Nektarin i salsaen kan erstattes af mango eller ananas.

Til 2 personer
Kylling
300g kyllingelårfilet uden skind og ben – du kan også bruge kyllingebrystfilet
Krydr med Himalayasalt, sort peber, kokospalmesukker, stødt spidskommen, stødt paprika, stødt røget paprika og cayennepeber
Olivenolie eller klaret smør til stegning
Grov salsa
200g rød peberfrugt
200g gulerødder
200g nektariner
2 avocado
Dressing af mild olivenolie, limesaft, Himalayasalt og et nip cayennepeber
I øvrigt
6-12 små Romaine salatblade
2 håndfulde frisk koriander

Kylling
1. Skær kyllingekødet i mundrette bidder.
2. Rør krydderierne sammen – fx 1 del af hver (fx 1 tsk.) Himalayasalt, kokospalmesukker, stødt spidskommen, stødt paprika, stødt røget paprika og ½ del (fx ½ tsk.) sort peber samt ¼ del (fx ¼ tsk.) cayennepeber.
3. Læg kyllingekødet i en skål og hæld krydderiblandingen over.
4. Vend kyllingestykkerne godt rundt, så alt dækkes af krydderier.
5. Steg kyllingestykkerne over middel varme i olivenolie eller klaret smør.
Grov salsa
1. Fjern stilk, frø og frøstole fra peberfrugten og skær kødet i fine tern.
2. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern.
3. Skær nektarinerne i fine tern.
4. Bland frugt og grønt sammen og overhæld med en dressing af olivenolie, limesaft, Himalayasalt og et nip cayennepeber.
5. Halver avocadoerne og tag stenene ud.
6. Skrab avocadokødet ud med en spiseske og skær det i tern.
7. Vend forsigtigt avocadoternene i salsaen.
Retten samles
1. Fyld salatbladene med salsa og kyllingestykker og top med frisk koriander.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Plantainsandwiches med kylling http://www.sabinemurati.dk/plantainsandwiches-med-kylling/ Sat, 31 Mar 2018 14:01:22 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1384 Plantains (madbananer) er intet mindre end geniale i min bog!

Du kan læse lidt mere om plantains, sundhedsfordelene, mv. her og du finder desuden også opskrifter på plantainchips, plantainlasagne, plantaintortillas samt bagte fyldte plantains på bloggen (du får snart opskriften på en virkeligt lækker plantainkage også!).

Her anvendes madbananerne som brøderstatning.

Lad dig i øvrigt ikke skræmme af den lidt komplicerede fremgangsmåde for plantainsandwichbrødene – læs opskriften igennem et par gange og søg evt. på Youtube efter videoer, hvor der laves ’tostones’.

Tostones er skiver af plantain, som steges, mases og steges og det er helt det samme princip vi arbejder med her – vi anvender blot halve bananer i stedet for skiver. Dette for for at få en større samlet flade, der kan bruges i stedet for et stykke brød).

TIP! Du kan selvfølgeligt fylde hvad som helst i dine sandwiches, men her har jeg valgt at putte bl.a. pesto og pulled chicken i og som tilbehør en bunke søde sprøde peberfrugter.

Til 2 personer + ekstra kylling til madpakken
Pulled chicken
Se opskriften på pulled chicken i tomat-appelsin-daddelsauce her
Plantainsandwichbrød
2 store plantains – begyndende gule, men uden sorte pletter
Ghee eller klaret smør til stegning
Himalayasalt
I øvrigt
1 lille hoved Romainesalat
Spinatpesto
500g små søde og sprøde snackpeberfrugter

Pulled chicken
1. Se opskriften på pulled chicken i tomat-appelsin-daddelsauce her.
Plantainsandwichbrød
1. Befri bananerne for deres skræl.
2. Start med at skære bananens ender af.
3. Snit nu ned langs bananen (kun igennem skrællen, bananen skal ikke deles på langs).
4. Lirk fingrene ind under skrællen og brug fingrene til at løsne skrællen hele vejen rundt.
5. Når skrællen er fjernet, skæres madbananerne over på midten (ikke på langs) – så du har 2 x 2 halve bananer.
6. Steg de halve bananer på alle sider (over middel varme) i ghee eller klaret smør.
7. Når bananerne har fået lidt farve på alle sider, tages de af panden.
8. Læg nu en halv banan på et stykke bagepapir.
9. Fold bagepapiret sammen om bananen (så der er papir over og under) og mas bananen flad med bunden af en kasserolle, et skærebræt eller lignende.
10. Gentag proceduren for alle bananerne.
11. Bagepapiret forhindrer bananen i at hænge fast i bord og maseredskab.
12. Bananbrødene skal gerne være ca. 1 cm tykke.
13. Steg nu bananbrødene over lav/middel varme i masser af ghee eller klaret smør.
14. De kan hurtigt brænde på, så vær opmærksom på varmen.
15. Vend dem flere gange undervejs, til brødene er gennemstegte og sprøde.
16. Lad bananbrødene dryppe af på lidt køkkenrulle og drys dem med Himalayasalt på begge sider.
I øvrigt
1. Snit salaten fint.
2. Halver de små peberfrugter og fjern stilk, frø og frøstole.
Retten samles
1. Smør plantainsandwichbrødene med pesto.
2. Læg en skive brød nederst, top med salat, pulled chicken og en skive brød øverst.
3. Server plantainsandwichene med sprøde ‘peberfrugt-fritter’ til.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Steakburger med gulerodsfritter http://www.sabinemurati.dk/steakburger-med-gulerodsfritter/ Thu, 08 Mar 2018 14:48:57 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2937 En god burger behøver slet ikke at være en brødtung og grøntsagsfattig affære – i hvert fald ikke, hvis man er villig til at tænke lidt ud af de sædvanlige rammer for, hvad en ‘rigtig’ burger skal bestå af.

Her har jeg fx sammensat en super lækker steakburger, hvor ‘bollen’ er lavet af salatblade og de traditionelle kartoffelfritter er erstattet af gulerodsfritter med sesamfrø.

Burgeren er i øvrigt proppet med grillet peberfrugt, rødløg (du kan også lave lynsyltede rødløg, hvis du har lyst) og masser af pesto og avocado (man skal aldrig gå ned på indhold i kategorien ‘snaskede toppings’, vel)?

TIP! Du kan snildt erstatte bøffen med hakkebøffer (af okse, kylling eller kalkun), kyllingebryst, fast hvid fisk eller en bælgfrugtbaseret delle.

Til 2 personer
Steaks
2 gode bøffer á ca. 150-200g
Himalayasalt og sort peber
Klaret smør eller ghee til at stege i
Gulerodsfritter
800g gulerødder
2 spsk. klaret smør eller ghee, smeltet
Himalaya, sort peber og stødt mild paprika
2 spsk. sesamfrø
Pesto
1 lille potte frisk kruspersille
1 lille potte frisk basilikum
25g mandler, gerne tørristede
25g solsikkekerner, gerne tørristede
25g græskarkerner, gerne tørristede
100g mild olivenolie
1 fed hvidløg
Saft af ½ citron
Smag til med Himalayasalt
I øvrigt
2 røde peberfrugter
1 stor avocado
1 lille rødløg
4-8 Icebergsalatblade

Grillede peberfrugter
1. Halver peberfrugterne og fjern stilk, frø og frøstole.
2. Læg de halverede peberfrugter, med skærefladen nedad, på en bagepapirsbeklædt bageplade eller i et let smurt ovnfast fad.
3. Grill peberfrugterne i ovnen på højeste varme og grillfunktion.
4. Peberfrugterne skal blive sorte og boblende i skindet – det kan godt tage 15-20 minutter. Hold øje med dem undervejs.
5. Når peberfrugterne er sorte og boblende, tages de ud af ovnen.
6. Kom peberfrugterne op i en gryde og sæt låg på – afkølingsprocessen i den lukkede beholder bidrager til nemmere fjernelse af skindet efterfølgende.
7. Træk skindet af de afkølede peberfrugter.
Gulerodsfritter
1. Skræl gulerødderne og skær dem i mundrette stave.
2. Vend gulerødderne i smeltet klaret smør og krydr med Himalayasalt, sort peber og stødt mild paprika.
3. Vend til sidst sesamfrøene rundt i fritterne.
4. Fordel fritterne på en bagepapirsbeklædt bageplade og bag dem i en forvarmet ovn på 180C i 30-45 minutter eller indtil de er gennembagte og halvsprøde – fritterne bliver bedst (og sprødest), hvis de ligger adskilte på pladen.
Pesto
1. Pil hvidløgsfedet.
2. Kombiner alle ingredienser i en foodprocessor eller minihakker og blend sammen til en ensartet og cremet pesto.
3. Smag pestoen til.
4. Eventuelle rester kan gemmes i et glas på køl i en uges tid eller fryses ned til senere brug.
Steaks
1. Krydr bøfferne med Himalayasalt og sort peber og steg dem, så længe som du foretrækker, i klaret smør eller ghee.
2. Lad bøfferne hvile, mens tilbehøret samles.
I øvrigt
1. Vask salatbladene.
2. Pil rødløget og skær det i tynde skiver.
3. Halver avocadoen og fjern stenen, skrab avocadokødet ud af skallen og mos det sammen med en gaffel.
Retten samles
1. Læg en steak på 1 eller 2 salatblade (jeg foretrækker personligt 2 blade for ekstra crunch) og top med avocadomos, pesto, grillet peberfrugt og rødløg. Slut af med en ’overbolle’ af 1 eller 2 salatblade.
2. Server steakburgeren med de knasende gulerodsfritter.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Bagt plantain med krydret fyld http://www.sabinemurati.dk/bagt-plantain-med-krydret-fyld/ Wed, 24 Jan 2018 00:23:58 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1995 Jeg bruger oftest grønne plantains i den salte madlavning, men her er der behov for et par af de gule, mere modne og søde plantains.

Hvor de umodne grønne plantains smager mest som tør kartoffel, så bidrager de modne plantains med den lækreste sødme og milde banansmag (plantains smager generelt ikke så meget af banan, som almindelige bananer) og det passer perfekt som modspil til det ingefærkrydrede oksekød.

Hvis du ikke kan få fat i plantains, så bag et par søde kartofler i stedet og fyld dem op med det krydrede kød.

Hvis du i øvrigt gerne vil læse mere om plantains, så har jeg skrevet lidt mere her.

TIP! Hvis du ligger inde med en moden avocado, vil det være en fantastisk tilføjelse til retten!

Til 2 personer
Ingefærkrydret oksefyld
250g hakket oksekød
100g løg
4 fed hvidløg
5-10 cm ingefærknold (beregn gerne lidt rigeligt, da ingefæren skæres i tern og derfor kun afgiver mild smag)
300g gulerødder
Himalayasalt, sort peber og limesaft
Klaret smør eller olivenolie til stegning
I øvrigt
2 store gule plantains, gerne med sorte pletter (alternativt 2 mellemstore søde kartofler)
Lidt klaret smør, smeltet
2 bakker spæde spinat- eller salatblade á 100g
1 lime

Bagte plantains
1. Befri madbananerne for deres skræl.
2. Start med at skære bananens ender af.
3. Skær nu ned langs bananen (kun lige igennem skrællen, bananen skal ikke deles på langs).
4. Lirk fingrene ind under skrællen og løsn den hele vejen rundt.
5. Læg bananerne på en bagepapirsbeklædt bageplade.
6. Pensl bananerne med lidt smeltet klaret smør og bag dem i en forvarmet ovn på 180C i ca. 20-30 minutter eller indtil bananerne er bløde og gennembagte.
7. Vend bananerne rundt 2-4 gange undervejs, for at undgå brændte pletter (bananerne tager farve de steder de er i kontakt med bagepladen).
Ingefærkrydret oksefyld
1. Pil løget og skær det i meget fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og skær dem i fine tern.
3. Skræl ingefærknolden og skær den i meget fine tern.
4. Skræl gulerødderne og skær dem i meget fine tern.
5. Svits løgene grundigt og tilsæt derefter det hakkede oksekød.
6. Når kødet er gennemstegt, hældes kød og løg over på en tallerken.
7. På ’kødpanden’ steges nu hvidløgs- og ingefærtern til begge er godt møre.
8. Tilsæt gulerodsternene.
9. Når gulerodsternene er næsten gennemstegte, tilsættes det hakkede okskød på panden igen.
10. Rør oksefyldet godt sammen og smag til med Himalayasalt, sort peber og masser af limesaft.
Retten samles
1. Anret de bagte plantains på et leje af sprøde salatblade.
2. Snit ned langs madbananerne og åbn dem, ligesom du ville åbne en bagt kartoffel.
3. Fyld bananen med krydret oksefyld og server med friske limebåde.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Salatskåle med spicy kalvebix http://www.sabinemurati.dk/salatskaale-med-spicy-kalvebix-2/ Mon, 15 Jan 2018 15:10:32 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2067 Hakket kød kan laves på så mange forskellige måder og noget af det, som jeg synes, at det egner sig særligt godt til, er at få ‘gemt’ en masse grønt.

Man kan gemme uanede mængder af grøntsager i fx en lasagne- eller almindelig kødsauce, men man kan også få blandet en hel del grønt ind i en omgang ‘kødbix’, som jeg kalder det.

‘Kødbix’ er ikke en sauce, men bare kød (i dette tilfælde hakket kalv) blandet sammen med grønt.

Med tilstrækkeligt grønt ‘fyldstof’, kan man nøjes med mindre kød pr. pers., så hvis du ønsker at minimere dit og familiens kødindtag (samtidig med, at indtaget af grøntsager oppes) er retter som denne altså oplagt.

Kalvebixen er krydret med bl.a. grøn chili og ingefær og den serveres i sprøde salatskåle. Det bedste af det hele er dog muligvis den tilhørende dressing – den labreste mandelsmørsbaserede dressing med mandarinsaft!

Hvad er Coconut Aminos? I denne ret anvender jeg Coconut Aminos i tilsmagningen. Coconut Aminos er et kokosbaseret alternativ til soyasauce. Det er lavet af saften fra kokospalmens blomster, som så fermenteres med havsalt. Coconut Aminos smager salt (ligesom soya) og altså slet ikke af kokos og fungerer som et soyafrit alternativ til soyasauce for alle dem, der ikke ønsker at spise soya. Coconut Aminos kan typisk bestilles til DK via engelske og amerikanske webshops. Coconut Aminos kan fint erstattes af en almindelig soyasauce.

Til 2 personer
Spicy kalvebix
200g hakket kalvekød
300g løg
4 fed hvidløg
250g gulerødder
200g squash
100g frosne grønne ærter
1-2 friske grønne chili
Smag til med Himalayasalt, sort peber, fintrevet ingefær, Coconut Aminos og et nip kokospalmesukker
Kokosolie med eller uden smag til stegning
Dressing
3 spsk. mandelsmør
Saften af 2 mandariner
Coconut Aminos og kokospalmesukker
I øvrigt
4-6 store blade Iceberg salat
3 forårsløg

Spicy kalvebix
1. Pil løgene og skær dem i fine tern.
2. Pil hvidløgsfedene og hak dem fint.
3. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern.
4. Skær squashen i fine tern.
5. Halver de grønne chili, fjern stilk, frø og frøstole og skær dem i meget fine tern.
6. Start med at svitse løg, hvidløg og chili af i kokosolie.
7. Tilsæt det hakkede kalvekød og brun kødet af.
8. Tilsæt tern af gulerødder og squash samt de frosne ærter.
9. Lad retten stege sammen under hyppig omrøring.
10. Smag til med Himalayasalt, sort peber, fintrevet ingefær, Coconut Aminos og et nip kokospalmesukker.
Dressing
1. Rør mandelsmørret sammen med mandarinsaften.
2. Smag dressingen til med Coconut Aminos og lidt kokospalmesukker – dressingen skal gerne være til den lidt salte side.
I øvrigt
1. Skyl salatbladene og dup dem tørre.
2. Skær forårsløgene i tynde skiver.
Retten samles
1. Fyld salatskålene med kalvebix og top med forårsløg – server dressingen i en lille skål ved siden af.

Kunne du li’ opskriften?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Rejecocktail med mangodressing http://www.sabinemurati.dk/rejecocktail-med-mangodressing/ Thu, 28 Dec 2017 15:15:21 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2185 Selvom jeg med glæde spiser den helt klassiske rejecocktail bestående af rejer, Iceberg salat, Thousand Island dressing og måske hvide asparges (fra glas, naturligvis – man er vel født i 80’erne…), så spiser jeg også rigtig gerne denne opdaterede version af den klassiske rejecocktail.

Denne version byder på lidt mere spændende grønt end føromtalte salat og så er Thousand Island dressingen erstattet af en fed, syrlig-sød mangodressing baseret på cashewnødder.

Rejecocktailen er oplagt at servere som forret til nytårsaften, men den kan også fint serveres som en lækker frokostsalat (som frokost bør du beregne ekstra 50g rejer pr. pers. og min. dobbelt op af grønt).

Til 4 personer (som forret)
400g forkogte, rensede og pillede rejer – optøede eller ferske
1 stor squash
100g Feldsalat
1 mango
100g cashewnødder
Havsalt, limesaft og evt. honning

1. Overhæld cashewnødderne med kogende vand og lad dem stå i 10-15 minutter.
2. Skræl squashen og kør den igennem en spiralizer til lange tynde spaghettistrimler.
3. Skræl mangoen, skær kødet fra stenen og tern det groft.
4. Dræn cashewnødderne for væske og kom dem op i en foodprocessor eller minihakker sammen med mango og det inderste af squashen (den dingenot, der altid er tilbage, når man spiralizer).
5. Blend ingredienserne sammen til en cremet dressing og smag til med masser af limesaft og havsalt (hvis du synes at dressingen er for tyk, kan du justere konsistensen med et par skefulde vand). Dressingen kan evt. tilsættes lidt honning, hvis den mangler sødme.
6. Anret de fire rejecocktails i fine glas eller små skåle – start med et par rejer i bunden, derefter squashstrimler, feldsalat, dressing, rejer osv.

Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Hakkebøf med krydrede kartoffelstrimler http://www.sabinemurati.dk/hakkeboef-med-krydrede-kartoffelstrimler/ Sat, 05 Aug 2017 15:42:51 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=700 Når vi snakker hverdagsmad, synes jeg ikke, at der er meget, der kan slå en hakkebøf med lækkert tilbehør.

Det kan holdes super simpelt og stadig være enormt lækkert – en god pesto, mayonnaise eller en perfekt moden avocado gør altid underværker.

Avocado står i øvrigt for det sunde fedt og cremede indslag denne gang og udover hakkebøf og grøn salat er der også BBQ krydrede kartoffelstrimler på menuen.

Kartoffelstrimlerne er lavet af sød kartoffel og krydret med bl.a. røget paprika, der bidrager med en lækker røgsmag.

Til 2 personer
Hakkebøffer
300g hakket oksekød
Havsalt og sort peber
Klaret smør til stegning
Krydrede kartoffelstrimler
2 mellemstore søde kartofler (á ca. 400g)
25g klaret smør, smeltet
2 tsk. stødt mild paprika
1½ tsk. stødt stærk røget paprika (vælg en røget paprika af god kvalitet, der er lavet af reel røget paprika og ikke blot paprika og røgaroma)
2 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
Havsalt efter smag
Grønt
2 bakker spæde salatblade (á 100g)
1 stor avocado
Et dryp citronsaft og et drys havsalt

Krydrede kartoffelstrimler
Skræl de søde kartofler og kør dem igennem en spiralizer til lange strimler.
Kom strimlerne op i en stor skål og overhæld dem med smeltet klaret smør.
Vend godt rundt i strimlerne, så de alle dækkes af fedtstof.
Drys krydderier og havsalt over kartoffelstrimlerne og vend godt rundt igen.
Fordel kartoffelstrimlerne på én eller flere bagepapirsbeklædte bageplader – sørg for,at strimlerne ikke ligger for mange og for tæt på pladerne. Jo mere adskilte strimlerne ligger, jo sprødere bliver de.
Sæt strimlerne i ovnen på 150C varmluft og bag dem i ca. 30 minutter eller indtil strimlerne er gennembagte og relativt sprøde.
Det er en god idé at vende forsigtigt rundt i strimlerne et par gange undervejs, da det sikrer en mere jævn bagning og sprødere strimler.
Hakkebøffer
Form det hakkede kød til to bøffer.
Krydr bøfferne med havsalt og sort peber og steg dem i klaret smør.
Grønt
Klargør salaten.
Halver avocadoen, fjern stenen og skrab kødet ud med en spiseske.
Skær avocadokødet i tynde skiver.
Retten samles
Anret salatbladene på en tallerken og top med kartoffelstrimler, en hakkebøf og en halv avocado (+ et dryp citronsaft og et drys havsalt).

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du helt gratis mini eBogen ‘1-2-3-IS’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

]]>