simremad – Sabine Murati http://www.sabinemurati.dk Naturlig Sundhed Sat, 21 Mar 2020 14:38:15 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.17 Inspiration til din uge #6 http://www.sabinemurati.dk/inspiration-til-din-uge-6/ Sun, 16 Dec 2018 09:02:17 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=4129 Jeg kommer nemt til at sidde fast i de samme retter og opskrifter uge efter uge – lækkert, men ikke super varieret og det kan godt blive lidt kedeligt.

Har du det på samme måde?

For at ryste posen lidt, vil jeg hver uge lave et inspirationsindlæg, hvor jeg finder 5 tidligere publicerede opskrifter frem fra gemmeren.

Læs med, hvis du er klar til at opdage nye favoritter!

Mandag
Risengrød – uden mælk‘ – ingen december uden risengrød! Selvom du måske ikke spiser mejeriprodukter, kan du sagtens lave en virkeligt velsmagende risengrød alligevel. Denne grød er lavet på mandelmælk og smagt til med både sødt, salt og surt for at komme så tæt som muligt på den helt autentiske (mejeribaserede) risengrødssmag – mums!

Tirsdag
Granatæblesmoothie med bær‘ – giv kroppen et ordentligt skud antioxidanter med denne bærrige smoothie. Så har du lidt ekstra krudt at stå imod med, når julestressen (og diverse vira) banker på døren i løbet af december måned.

Onsdag
Fiberrige kokosboller‘ – lækre boller med en svampet, smidig krumme og en dejlig mild smag af kokos. Bollerne kan både laves i en ‘neutral’ samt søde og salte versioner afhængig af, hvad du lige har lyst til.

Torsdag
Blød chokoladefudge med mandler‘ – dekadent og helt igennem fantastisk konfekt lavet af bare 3 ingredienser!

Fredag
Langtidssimrede kæber med mos‘ – vinteren er sæson for simremad og en af mine absolutte favoritudskæringer til formålet er kæber! Hvis du er til smørmørt og smagfuldt kød, så prøv denne ret – perfekt, hvis du vil forkæle dig selv og familien med en lækker middag i weekenden, hvor du formentlig har lidt bedre tid i køkkenet end til hverdag.

Det var lidt blandede bolsjer til din maduge – jeg håber, at du har fået mod på at prøve et par nye opskrifter!

Anbefaling – hvis du kun skal lave én ny opskrift denne uge så vælg:

Risengrød – uden mælk‘ får denne uges anbefaling, da ingen december bør passere uden minimum en portion risengrød på menuen!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Langtidssimrede kæber med mos http://www.sabinemurati.dk/langtidssimrede-kaeber-med-mos/ Sat, 06 Jan 2018 05:57:08 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1327 Indrømmet.

Jeg synes helt sikkert ikke, at ‘kæber’ lød som en særlig lækker udskæring, første gang jeg hørte om dem.

Der gik da også mange måneder, før jeg fik taget mig sammen til at prøve dem.

Hvis du sidder lige nu og tænker ‘Kæber? Hmm – nej tak!’, så er du altså langt fra alene…

Jeg kan dog fortælle dig, at jeg er blevet klogere – og jeg håber, at du også vil tage en chance med de kære kæber (for de er fantastiske!).

I dag er det en af mine absolut favoritudskæringer og kæber er simpelthen noget af det lækreste kød, man kan anvende til langtidsstegning- og simring.

Det smager fantastisk og det bliver SÅ MØRT! Smør mørt. Åh, det er så lækkert!

I denne opskrift er kæberne tilberedt i en blanding af fond og æblesaft med masser af frisk timian – det giver udover saftigt og smagfuldt kød også en virkelig lækker stegesky.

Jeg tilbereder retten i min slow cooker, men fortvivl ikke, hvis du ikke er den heldige ejer af sådan en (det kan ellers varmt anbefales!). Du kan sagtens lave retten i en Römertopf i ovnen i stedet.
Følg producentens anvisning for iblødsætning af lerfadet, sæt den fyldte Römer i en kold ovn, tænd på 100C og følg i øvrigt opskriften som beskrevet.

Til 4 personer

Langtidssimrede kæber og stegesky
1200g rimeligt velafpudsede okse- eller kalvekæber
Himalayasalt, sort peber og kokospalmesukker
30 kviste frisk timian
200g løg
4 dl æblesaft
4 dl kyllinge- eller oksefond
Sellerimos
1200g knoldselleri
1200g søde kartofler (gerne den variant med lys lilla skræl og hvidt kød)
100g klaret smør
Himalayasalt og sort peber
I øvrigt
1 bdt. forårsløg

Langtidssimrede kæber
1. Gnid kæberne ind i Himalayasalt og sort peber.
2. Pil løget, halver det og pil lagene fra hinanden.
3. Fordel løgskallerne i bunden af slow cookeren og læg halvdelen af timiankvistene ovenpå løgene.
4. Læg kæberne ovenpå løglaget og fordel de sidste timiankviste over kødet.
5. Hæld æblesaft og fond ved kødet.
6. Sæt slow cookeren på LOW og giv kødet 8-10 timer eller indtil det er smørmørt og falder fra hinanden.
Stegesky
1. Når kødet har fået tilstrækkeligt pilles det forsigtigt op af slow cookeren – brug fx en hulske til formålet.
2. Tøm slow cookeren for løgsnask og stegesky – hæld sagerne igennem en si og opsaml stegeskyen i en kasserolle. ‘Løgsnasken’ kan gemmes og spises eller smides ud.
3. Kom evt. kæberne tilbage i den slukkede slow cooker for at holde dem lune.
4. Bring kasserollen med stegesky i kog og skru ned for varmen.
5. Smag skyen til med lidt kokospalmesukker og evt. Himalayasalt og lad den reducere – husk at smage den til og pas på, at den færdige sky ikke er for salt.
Sellerimos
1. Rens og skræl selleri og søde kartofler.
2. Skær alt i ca. lige store grove tern.
3. Kom selleri- og kartoffeltern op i en gryde, dæk med vand og bring gryden i kog.
4. Lad grøntsagerne simres møre under tippet låg.
5. Hæld kogevandet fra grøntsagerne.
6. Med en stavblender blendes grøntsagerne sammen med det klarede smør til en blød mos.
7. Smag mosen til med Himalayasalt og sort peber.
Retten samles
1. Skær forårsløgene i tynde skiver.
2. Anret sellerimosen og top med det møre kæbekød.
3. Overhæld kæbekødet med et par skefulde indkogt stegesky og drys med forårsløg.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Paprikagryde med sellerimos http://www.sabinemurati.dk/paprikagryde-med-sellerimos/ Sat, 16 Dec 2017 19:15:00 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=2069 Det kolde vintervejr kalder på kraftfulde, langtidssimrede gryderetter, så sådan en opskrift får du her.

Har jeg i øvrigt snakket om, hvor meget jeg elsker simremad? ( – det ved jeg, at jeg har, men nu snakker jeg lidt mere om det igen, for det et altså et fantastisk koncept…).

Jeg ved ikke med dig, men jeg finder det i hvert fald næsten magisk, at man med minimal indsats kan trylle alverdens ingredienser om til lækre retter, der (rimeligvis) passer sig selv, mens man kan lave alt muligt andet.

Hvad er din yndlings simreret? Her står langtidssimrede oksekæber, pulled beef og gullasch (både som suppe og gryderet) ret højt på listen! (…hov – og naturligvis paprikagryde også!)

Til 4 personer
Paprikagryde
500-600g ‘simrevenligt’ oksekød i tern (á ca. 1½-2×1½-2 cm)
800g løg
8 fed hvidløg
2-3 L kyllinge- eller oksefond eller grøntsagsbouillon
1-2 ds. kokosmælk á 400 ml
2 store røde peberfrugter
500g champignoner
Smag til med Himalayasalt, sort peber, stødt mild paprika, lidt tomatpuré, lidt citronsaft, tørret oregano, honning og chiliflager
Klaret smør til stegning
Sød kartoffel-sellerimos
800g søde kartofler – gerne den variant med lilla skræl og hvidt kød
800g knoldselleri
100g klaret smør
Smag til med Himalayasalt og sort peber

Paprikagryde
1. Pil løg og hvidløgsfed.
2. Skær løgene i fine tern og hvidløgsfedene i tynde skiver.
3. Start med at brune kødternene af i klaret smør – krydr med rigeligt Himalayasalt og sort peber.
4. Hæld kødternene op i en skål og steg nu løgene godt brune i klaret smør i ‘kødgryden’ – det tager typisk 10-15 minutter før løgene er tilstrækkeligt brune og næsten lidt halvsprøde.
5. Tag gryden af varmen og hæld kødternene ned til løgene igen. Tilsæt 1 stor spsk. paprika og vend godt rundt.
6. Sæt gryden tilbage på varmen og tilsæt hvidløgsfedene og 2 L fond.
7. Lad nu kødet simres godt mørt (under et tippet låg) i 2-3 timer.
8. Tilsæt 1 ds. kokosmælk og lidt af hvert af alle krydderierne.
9. Lad retten simre videre (uden låg) imens peberfrugter og champignoner klargøres.
10. Halver peberfrugerne, fjern stilk, frø og frøstole og skær kødet i tynde strimler.
11. Rens svampene og skær dem i kvarte.
12. Tilsæt peberfrugter og champignoner til retten og lad den simre videre.
13. Smag retten til løbende.
14. Hvis retten koger for meget ind, kan du tilsætte lidt mere fond eller kokosmælk.
15. Retten er færdig, når den er cremet og lækker.
16. Smag retten endeligt til, med hvad der måtte mangle.
Sød kartoffel-sellerimos
1. Skræl de søde kartofler og sellerien.
2. Skær alt i tern.
3. Kombiner grøntsagerne i en gryde og dæk med vand.
4. Bring gryden i kog og skru ned for varmen.
5. Lad grøntsagerne simres møre under låg – det tager typisk omkring 30 minutter.
6. Hæld kogevandet fra og blend grøntsagerne sammen til en blød og glat mos med en stavblender.
7. Tilsæt det klarede smør og smag mosen til med Himalayasalt og sort peber.
Retten samles
1. Anret kartoffel-sellerimosen og top med den cremede gryderet.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>
Pulled balsamico beef http://www.sabinemurati.dk/pulled-balsamico-beef-2/ Wed, 29 Nov 2017 03:00:39 +0000 http://www.sabinemurati.dk/?p=1217 Simremad er noget af det mest geniale, der nogensinde er opfundet – i hvert fald i min optik.

For hvor fantastisk er det ikke lige, at man efter minimal forberedelsestid kan sætte maden over, lade den passe sig selv og flere timer efter vende tilbage til velsmagende lækkerier? Man skulle tro, at det var magi!

Her får du opskriften på balsamicokrydret oksekød, der smager sødt og lækkert. Kødet bruges her som topping i en bagt sød kartoffel med lidt knasende grøntsager og syrlig cashewcreme, men kødet kan også spises på fx kartoffel- eller rodfrugtmos, på grøntsagspasta eller grøntsagsris (eller almindelig pasta/ris) i madpandekager, i sandwiches, osv.

Det tilberedte kød kan fryses ned i portioner for nemt og velsmagende protein til en anden dag.

Jeg tilbereder kødet i min slowcooker. Hvis du ikke har en slowcooker, så bør du overveje at anskaffe dig en – de er vildt smarte og man behøver ikke at tænde ovn/komfur hver gang, man vil lave simremad, broth og den slags.

Hvorom alting er, så kan kødet også sagtens laves i en Römertopf (stegeso) i ovnen.

Hvis du bruger en Römertopf:
1. Sæt Römertopfen i blød efter producentens anvisning.
2. Følg de angivne steps nedenfor, men i stedet for at putte ingredienserne i slowcookeren, så put dem i Römertopfen og sæt låg på.
3. Sæt Römertopfen i en kold ovn og tænd på 100C (slowcookerindstillingen ‘LOW’ svarer til 100C) og følg opskriftens angivelse for tilberedningstid (ca. 8 timer).

Til 4 personer
Pulled balsamico beef
1 kg okseskulder med fedtmarmorering (uden ben)
250g rødløg
5 fed hvidløg
10 kviste frisk timian
4 dl god sød balsamicoeddike (jeg brugte en variant tilsmagt med ahornsirup – en variant med en frugtig note vil også være god. Er eddiken ikke så sød, kan lidt honning eller ahornsirup tilsættes)
5  dl kyllingefond, oksefond eller bouillon
Havsalt og sort peber
Ghee eller klaret smør til stegning
Bagte kartofler
4 mellemstore søde kartofler
Grønt knas
300g gulerod
2 grønne squash
2 æbler
Syrlig cashewcreme
150g cashewnødder
Lidt kogende vand
Smag til med havsalt, citronsaft, løgpulver og ganske lidt hvidløgspulver

Pulled balsamico beef
1. Krydr okseskulderen med rigeligt havsalt og sort peber og brun den godt af i ghee eller klaret smør på en pande.
2. Tag okseskulderen op af panden og hæld lidt af kyllingefonden på panden, så du får al saft og kraft fra oksekødet med i slow cookeren.
3. Pil løgene og skær dem i fine tern.
4. Pil hvidløgsfedene og hak dem fint.
5. Kombiner okseskulder, løg, hvidløg, kyllingefond (også det fra panden), balsamico og frisk timian i slow cookeren.
6. Sæt slow cookeren på ’LOW’ og lad den stå og passe sig selv i ca. 8 timer.
7. Fisk kødet op af slow cookeren og læg det i et ovnfast fad.
8. Træk kødet fra hinanden med to gafler (fjern eventuelle sener og fedtklumper).
9. Reducer væden fra slowcookeren lidt i en kasserolle (hæld evt. væden igennem en si, fjern timianstilkene, men gem løgstykkerne)
10. Hæld løgstykkerne og den reducerede væde over det trukne kød og vend godt rundt i sagerne – kødet er nu klar til brug.
Bagte kartofler
1. Skrub de søde kartofler og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
2. Bag kartoflerne i en forvarmet ovn på 200C i ca. 45-60 minutter eller indtil de er bløde og gennembagte.
Grønt knas
1. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern.
2. Skær de grønne squash i fine tern.
3. Fjern stilk og kernehus på æblerne og skær dem i fine tern.
4. Bland frugt og grønt sammen.
Syrlig cashewcreme
1. Blend cashewnødderne sammen med lidt kogende vand – start med 1/4 dl og spæd til med spiseskefulde.
2. Smag cremen til med havsalt, citronsaft, løgpulver og ganske lidt hvidløgspulver.
Retten samles
Flæk de bagte søde kartofler og fyld dem op med grøntsager, cashewcreme og pulled beef.

Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her

Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!

Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.

]]>